Marts 2027

Byen – undersøgelse del 2

1. marts – Staden

den døende by har sit modstykker af et livstykker
når man er kørt død af trafikkøer, supermarkeder og zombier,
er der steder, der som lommer af ufuldkommenhedens vækst,
hvor man kan smutte indenfor en stund,
og hvor folk, der opholder sig dér permanent
og måske har været heldige at ankomme på det rette tidspunkt,
har formået at undgå selv at blive zombificeret

det kan godt være, at livstykket ikke er fuldt emanciperet
det kan godt være, at der er visse ting, der er gået skævt undervejs
det kan godt være, at Staden ikke er uantastet og ubesmittet,
men når dagen er omme – og det er den på et tidspunkt –
så er det ufuldkomne immervæk en kraftig antydning af noget,
der er gjort af et andet stof

Staden er trods sin ufuldkommenhed et modbillede til byen
den er dannet af mennesker, der har insisteret på,
at livet er deres, og fordi det er deres, skal det være smukt,
det skal være vildt og blomstrende, nysgerrigt og fantasifuldt,
og deres skønhedskriterier var ikke de af Kommunen anbefalede,
den kommune, der helst har set, at Staden blev jævnet med jorden,
indtil det gik op for tykpanderne på huset med råd i,
at Staden var en velsignelse for dem, det var en belejlig trykventil,
så både Stat og kommune kunne gøre deres profitable fortræd
andetsteds og ovenikøbet – hvisket dem i øret af turistbureauet –
kunne tiltrække turister, der jo simpelthen er penge ned i kassen,
og det kan nok være, at det lyste op i ansigtet på regnearksmenneskene, da det gik op for dem

hvor ellers i byen kan man sige, at stedet i sit fulde udtryk
er skabt af de mennesker, der bebor stedet?
vi ser her bort fra, at vi taler om en forladt udbombet kaserne
udenfor stadens mures ses allerhøjest et udhæng hist og en lomme pist, for byens magistrat, samfundet, regeringen, den forpulede lov
er til for at sørge for, at kreativitet og livfuldhed IKKE FINDER STED
så enkelt kan det siges, så sandt som det er sørgeligt

Staden var fra starten en udtrykt tanke
om den i sidste ende ukuelige trang til at skabe og leve i skønhed
med streg under i sidste ende, for vi må konstatere
med udgangspunk i resten af byen og i resten af byer overhovedet,
at denne trang for det første er ilde set og for det andet kan underkues,
der kan gribes ind over for den, den kan straffes,
den kan beskattes ihjel, den kan nedrives, den kan nyrenoveres til ukendelighed, den kan reguleres,
den kan køres over med en bulldozer
og laves om til en parkeringsplads
eller sandsynligvis og sædvanligvis laves om til beboelse for velhavere

der er tilrejsende fra nær og fjern, der kommer for at beglo Staden,
og den kan holde til det, begloelse gør ikke skade på beboelse,
så meget har de forstået inde i magistraten, folk kan rent faktisk godt li’ alt dét, som regnearks-menneskene prøver at udradere,
og hvis det ikke er selve magistraten, der egenhændigt driver dødskulten, så er det den fascistiske model med sammensmeltning af stat-og-privat, så stat/kommune/myndigheder ikke længere arbejder for befolkningen men for et klamt sammensurium af særinteresser,
der har taget apparatet på som sit tøj og dikterer magistraten,
hvad den skal tillade

det er lykkedes Staden i over 50 år at holde magistraten stangen
og uden tilladelse af hævde retten som menneske til frihed,
en ret der er så sjælden, at der findes museer for den
og det er muligt, at Staden er gået lidt hen
og er blevet et slags frihedsmuseum eller frilandsmuseum
beboet af mennesker med sjove kostumer og sjovt hår,
men så længe det holder og varer, har vi lov til at tage hatten af for,
at der engang var nogen, der bare gjorde det dér, du ved, som sagt

2. marts – café

lad det også være sagt, der findes et spektrum her
ikke alt til hobe er standardiseret, stereotypiseret, steriliseret
men når det så til gengæld er sagt, så er det skisme ikke langt fra

der hører en særlig stil og kultur til
oprindelsen ligger et sted i det fransksnobbede
café latte med en croissant til,
skal det være med eller uden chokolade
bare tag plads så kommer jer ned med den

vi taler om café 2.0, eller er det efterhånden 3.0 ?
for var der ikke også caféer dengang helt tilbage,
hvor det bedre borgerskab hang ud,
det var måske mere i Wienercafé-stilen i retning af kondittoriet
her så vi gerne lidt jugendstil / art nuveau

så røg den helt over i den anden grøft i det lavfolkelige
med cafeteriet, hvor man kunne gå ind hos Mutter Fit
og få et stykke franskbrød med ost
eller tre håndmadder, hvis det var med den på
og hvor mælken i kaffen ikke krævede
en maskine til 7.000 kronos-banditos

i version 3.0 har der indfundet sig et lækkert-forudsigeligt design,
og ikke at der også kunne tales om et design i den brune bodega,
frokostrestauranten, ølbaren, værtshuset, vinstuen, grillbaren
eller den irske pub hvor alt er færdigdesignet som et samlesæt klar til
at smække op hvor som helst i verden,
hvor der skønnes et marked for fake folkelighed

vi taler om et design, der følger en bestemt nivellerende trend
en næsten anonym, ansigtsløs, sjælløs og muligvis meningsløs stil,
hvor alt er en klichée af uaftencitet, masseproduktion, simulation
der er en standard, der er opfyldt, og når besøgende ankommer,
falder de ind i standarden for adfærd og lækker kedsommelighed

og hvad skal vi så bestille, når vi nu er kommet indenfor?
kaffen er, hvad den er, der er god og dårlig kaffe,
og jeg kan aldrig huske, hvad en cortado er
men cafémad er et kapitel for sig, don’t get me started here!
stort set ALT er misforstået eller udgiver sig for noget,
det ikke engang selv har forstået

alle afarter af pseudo-etnisk gøren-sig-selv-til kan optræde her
ja vi har en italiensk pastasalat, hvor italienerne vil sige,
at det simpelthen ikke findes, for pasta skal serveres nykogt færdiggjort i sovsen, og der levnes ikke noget til dagen efter, for fattigkøkkenets fattigfolk spiser op
og så har vi en thai curry,
hvor en thailænder ikke ville genkende sig selv

og så har vi en mexikansk inspireret et-eller-andet,
for caféen har hverken lyst eller kompetence ejheller madvarer for hånden til at bruge alle de kogetimer,
der skal til for at lave en sådan madret
– hvilket fører til det uundgåelige spørgsmål:
hvorfor uglen i hulen serverer de ikke mormormad fra denne verden
i stedet for fake-misforstået mormors rædsel fra et sted i verden, de aldrig har været og da slet ikke har forstået?

3. marts – på bænken

lad os lige sætte os ned og trække vejret
der er en grund til, at der står en bænk her
det er meningen at du og jeg – sammen eller hver for sig
skal slå røven i sædet og udøve et lommefilosofisk kunststykke

bænken er en invitation til en stund af fordybelse
det pulserende liv kan for så vidt køre sit eget liv
for bænken sørger for, at du og jeg kører af sporet med vilje
og i en midlertidig tilstand af afsporethed ankommer til vores eget spor

det kan ved overfladisk betragtning synes,
at bænken blot er et sted for endestykker
men på bænken indgår betragteren og det betragtede en fornyet pagt,
hvor seeren og det sete ankommer til et fælles udsigtspunkt
og indser, at de sådan set er én-og-samme sag

Storm Petersens ubarberede bænkevarmere havde filosofiske navne
du Perikles, ka’ du sige mig,
va’nær smager en Tuborg bedst? Hvergang!
der er undfanget mange fluer på bænken,
de lander altid det rigtige sted
bænken har hilst på mange forbipasserende
og båret mangen en bumsebag
100 fluer kan ikke tage fejl: dette er en bænk

de hører på en eller anden måde til på københavnerbænkene
med sortmalet støbejern påmonteret mørkegrønne planker
de var dem på bænken på byens pladser,
magistraten så dem gerne forsvinde,
så nu har de fået et væreskur ned ad Sydhavnen til

bænkebiderne er et misforstået folkefærd
de nytilflyttede hipstere var af en eller anden grund bange for dem,
de så underlige ud, de kunne være lidt højrøstede,
de lugtede sikkert også, for de drak øl i det offentlige,
de havde måske en lille plim på, o skræk o rædsel

på Vesterbro led de samme skæbne som luderne, antikvarboghandlerne, pensionisterne, fattigrøvene, de brune bodegaer, cafeteriaerne, mejeriudsalget, smørrebrødsforretningen
de røg ud i næste eller næste-næste segment, de havde ikke råd
til det nyfine, hipsterramte byfornyelsesprojekt
med femdobling af huslejen

der findes stadig bænke på pladsen,
men der bliver ikke lommefilosoferet længere
det er der ikke tid til, mobiltelefonen tillader ikke filosofien at indfinde sig, og skærmen udsuger alt potentiale for fordybelse
i andet end navleregionen
bænkens nye bagdele bærer ikke tænksomhed
og tilværelsens taknemlighed

seeren og det sete er gået hver til sit
betragteren og det betragtede er ude af diskurs og i disharmoni
distancen er i tiltag, hatten bliver ikke løftet til hilsen længere
bænkens beboere er blevet byfornyet og cancel-culture’d

4. marts – indkøbscenter

det sker det øjeblik, du går ind ad glasporten
du bliver til et indkøbsmenneske
du rammes af lydkulissen af ligegyldig men funktionel muzak
det store neonbelyste forbrugstempel har åbnet sine døre – kun for dig

der er bling-bling her og bling-bling der
der er ugens og dagens og månedens tilbud i 14 dimensioner
er det hele ikke et tilbud? er der nogensinde nogen, der har spurgt sig selv, om ugens tilbud er det samme som et godt tilbud?

så meget glas på én gang er overvældende
det er meningen, at du skal blive overvældet
i en grad så du bryder sammen og bare køber ind
hvis du kom for noget, så kommer du hjem med noget andet

når du går ind ad glasporten, bliver du til en akvariefisk
du svømmer rundt i et gigantisk akvariekompleks
du ser igennem glas af gennemskuelighed
til varer, hvis værdi er totalt uigennemskuelig

kvalitet er sekundært i indkøbscentret
det er den overvældende kvantitet, der er hovedpointen
der er så meget af det hele, at du i et ubevogtet øjeblik kunne få den tanke, at det er meningen, at du skal glemme alt om kvalitet

indkøbscentret er en simulation af en by med handlende
der er gader, der er Store Torv, der er Lille Torv
indkøbscentret lader som om, at det er levende
alle butikker lader som om, at de har fundet på sig selv

indkøbscentret er uløseligt forbundet med fænomenet: parkering
du kan være fuldstændigt forvisset om, at du kan parkere din blikdåse med plastikindtræk på taget, i kælderen, på arealet, og at du kan trille din formodentlig fulde indkøbsvogn lige til bagsmækken

når du bliver udmattet af indkøbsoplevelsen og har fået indkøbsforstoppelse, og når du har forbrugt og forkøbt dig på mere, end du kan forbrænde, så kan du tjekke ind i en designer-lomme af akvariet og tanke op med junkfood
vi taler om en totaloplevelse,
der komprimerer æde-skide-sove-købe på én gang

jeg ved ikke med dig, men når jeg en sjælden gang forvilder mig ind i et storcenter så er det med en intens lyst til at komme ud så hurtigt som muligt, inden jeg når den ubehagelige tilstand
af nedbrud af forbruger-immunforsvar mod grådig forspisthed af ligegyldige, overflødige kalorier

det er Bilka, Næstved Storcenter, Fields, Fisketorvet, Glostrup Røvballecenter, Rosengårdscentret (i hvis nærhed jeg er vokset op), Lyngby Storcenter
hvad skal de overhovedet til for?
nåjo de skal tage livet af det lokale handelsliv
de små butikker i centrum af alle de gamle købstæder,
død over købmanden!

5. marts – til fods

byen skal opleves til fods
du kan vælge at hoppe på en cykel,
men hey! er det ikke en form for til-fods?

du kan også hoppe ned i en båd i en by med vandveje,
hvis du mener, du ikke kan gå på vandet lissom Jesus

du kan selvfølgelig hoppe på en bus, et S-tog, en metro,
hvis du mener, at byen er mere spredt, end fodgængeriet tillader,
men når du så er ankommet, så er det ud igen – til fods !

du kan ikke fordøje indtrykkene i en by i up-tempo
fast-food i farten giver fordøjelsesproblemer

enhver rigtig byoplevelse skal gøres
ad myrens fodsti på apostlenes heste
hvis du er gangbesværet, så anskaf dig et elektrisk løbehjul

når du kører med S-tog, oplever du ikke byen,
du oplever en S-togskupé

når du kører med bus, kommer du hurtigt frem
men byen er en film, der glider forbi på et snavset glaslærred
når du kører med bil, er det for at komme fra ét sted til et andet

du kan færdes i byen, du kan tilbagelægge den,
du kan få den overstået
men du kan ikke opleve den uden direkte kontakt med fortovet

du kan browse/gennemse byen, men du kan ikke se den i øjnene,
du er nødt til at møde den, for at den kan møde dig,
for at oplevelse kan opstå

jeg er stået af for at stå og gå på egne ben
jeg har ingen bagkant og deadline,
gåafstand er defineret af længden af mine ben

jeg er et menneske, jeg er gående,
hvad der karakteriser mig som menneske er, at jeg går
mennesket er hverken skabt til at løbe eller sidde på sin flade røv

alle mennesker før mig har gået, og hvis de ikke har gået på egne ben,
er der en hest, et æsel, en kamel eller en elefant,
der har gjort det sammen med dem

og hvis du hævder, at folk gik i folkevandringernes tid for 2000+ år siden, blot fordi Tesla-batteribilen, passagerflyet og højhastighedstoget ikke var opfundet, så tager du fejl – folkene vandrede,
fordi de var skabt til det

6. marts – nørre bronx

ved Nordvestbredden (Nord-Vest-kvarteret)
og Gazastriben (Nørrebroparken)
Nørrebrogade fra søerne til Nørrebro Station er nu etnificeret
flertallet af butikker i gadebilledet er drevet af anden etnisk herkomst
guds fred være med dem wa’Allah,
men jeg har lige et par spørgsmål i forbifarten

hvordan kan det være, at ejerne af diverse butikker af anden etnisk herkomst er ude af stand til at skabe en butiksfacade, der ikke ligner lort? hvor svært kan det være, for dér, hvor I kommer fra,
ligner det jo ikke lort, vel – så hvad skete der undervejs?

og hvad skete der med madkulturen i de omkring 30+ shawarmabarer,
der findes på den nordgående stribe,
og jeg kan via personlig afprøvning berette,
at 90% af det smager af industri, ‘fordanskning’ og nemme løsninger
så hvordan – er mit spørgsmål –
er det lykkedes jer at glemme alt
om jeres lands og kulturs fornemme traditioner?

og hvad skete der med bazaren – now we are talking!
det etniske bud på livsfremmende kultur
det egentlige bidrag til bykulturen
her er der omsider noget, vi kan lære af og blive mindet om

men hvad skete der med Nørre Bronx?
gå en tur langs muren til Assistens Kirkegård
og se over på den anden side af gaden og oplev en fæl stribe af noget,
der ligner Beirut efter et israelsk bombardement

mit spørgsmål i forbifarten er: hvorfor gør I ikke noget andet
end at repetere og underbyde det trauma-helvede, I kommer fra?
og ja, når det så er sagt, så kunne jeg stille de samme spørgsmål
til de danske dum-kasketter, klaphatte, dorske torskehoder

for vi har jo selv gjort dét, som I nu kommer og gør os efter,
men behøver I at overhale os indenom med 180 km/t
for hvor blev kulturen af, hvad skete der med traditionerne?
definér tradition: eksperimenter der virker !

vi har kedeliggjort det, der før var sjovt på en gammeldags måde
vi har erstattet sjæl med pænhed, slikkethed,
smarthed, regelret normalitet
I har erstattet sjæl og lettere forfald
med bad taste-grimhed og røvsyge skilte,
hvor I viser, at I ikke kan stave,
og hvor svært kan det være at slå op i en ordbog?

de dorske danskere har forrådt deres traditioner,
de har solgt dem for en gang ligegyldig bling-bling
og hvad der er tilbage af dem
er blevet til baggrundskulisse til turistfælder
vi er kun én generation fra den totale glemsel – hvis vi ikke allerede er ankommet

tillad mig IKKE at anbefale,
at andre bruger det som eksempel til forfølgelse
lyt ikke til marketings-skrøner om,
at danskere er jordens lykkeligste folkefærd,
og at måden, vi har indrettet os på, er den ultimative velgørenhed,
for vi har betalt en høj pris for pænheden,
se og frygt og lad være med at efterabe

7. marts – byens vand

hvad skulle byen gøre uden sit vand?
kanalerne, søerne, parkernes vandhuller, fontænerne
selv havnen i al sin forstemmende indemuring i glas, beton og aluminium kan ikke ødelægge det faktum,
at den trods alt består af … vand

vandet er byens blodårer, det er en del af dets nervesystem,
det er derfor byen ligger her, for dens navn var Havn
og i dag burde den tage navneforandring
fra Køb-en-havn til Sælg-en-havn
for er det ikke det, de har gang i det besnakkede, bestukne bystyre ?

det er lidt sværere at sælge ud af kanalerne,
for husene langs kanten er fredet i klasse A,
men det findes der måder at slippe udenom på,
for så graver man bare en ny kanal
og plastrer den til med boligspekulation

det er svært at ødelægge Frederiksholms Kanal
og Christianshavns ditto,
det er svært at ødelægge omgivelserne
ved Sortedammen og Skt. Jørgens Sø,
hvorimod Nordhavnen, Sydhavnen, Islands Brygge og Kalveboderne ligner alle de andre brutale rædsler, du finder i London Docks
– og vi har INTET lært!

i de nye designerkanaler er der plads til velhavere
eller double-income-no-kids, der bruger hele den ene indtægt
på at få huslejen overstået
og den anden på resten af de mange regninger, der hører bylivet til,
men så kan man også få egen mini-kaj + bådehavn
som i designer-Venedig

der er intet som at stå og hænge på en bro
og se bådene glide langsomt under,
de eneste, der så er tilbage i den funktionelt afmonterede havn og dens kanaler er turistpramme fuld af mobiltelefon-knipsende, selfie-skydende, solbebrillede turister akkompagneret af lyden af den monotone papegøje-guide og her til højre ser vi så Jakkedi-Jakkenborg

du skal langt ud langs Stadsgraven og Refshaleøen,
før det er lykkedes byfuckerne
med magistratens blå stempel at komme til og plante en øjebæ,
og hvis det stod til byherrerne var hele Kløvermarken jævnet med jorden, og det var sket for længst, hvis de ikke havde haft Amager Strand at gå amok på

naturlige strande findes ikke længere på disse kanter,
så man er nødt til at bygge en kunstig strandpromenade til skateboardere og barnevogne, men hey – er det ikke det,
man hele tiden har gjort på Lorteøen? skabt et kunstigt landskab for at slippe for byggeaffaldet, og en enkelt forsvunden samfundskritiker er nok også røget med

der er intet så krigerisk, at det ikke er godt for noget,
for se nu bare, hvor de bedste promenader findes i og omkring byen
i form af de gamle volde og befæstninger med plads til alle
inklusive ænder, karper, madpakker, cyklister, elektriske løbehjul og en milliard myg

Nordens Amsterdam er måske så meget sagt,
men der er da en del hollandsk renaissance, der har overlevet tidens tand langs vandet, og det var jo Christian IV, der … ikke byggede en skid, for det havde han folk til, men han kan få æren for af ha’ fucket-op det meste af kongeriget med sin tåbelige krigsliderlighed

og for nylig var der nogen, der syntes, at de skulle sætte ild til Christian Enøjes Børsen, ligesom andre satte ild til Proviantgården og Slotskirken … og Notre Dame, og hvad det lige skulle til for, kan vi så gisne om,
men at Børsen drevet af dansk storfinans ikke havde råd til at tjekke deres elinstallationer i et af de mest hæderskronede historiske bygninger i byen og det meste af verden, den skal du langt udenfor byen og henover bøhlandet med

8. marts – skovtur

hvis du ikke har din egen have eller baggård,
og lad os se i øjnene, det er der de færreste, der har i byen,
og selvom du har, kunne det godt tænkes, at du ikke havde lyst til
at sidde og glo ind i bagfacaden hos dine ellers udmærkede naboer
nåmen-så er der en fin tradition for at pakke kurven og tage på skovtur

det føles befriende, når byens murværker klemmer på kadaveret,
når du trænger til at pause for udstødningsgasser, trafiklarm,
skrigende rotter i bur og generel urban kedsomhed,
når du og din nye kæreste har lyst til at overdænge hinanden med mundvand uden at de allesammen glor og tænker deres små tanker

her kan vi foreslå følgende udflugtsmål:
Dyrehaven, Charlottenlund Fort, Fælledparken – hvis det skal være indenfor gåafstand ligesom Frederiksberg Have, Assistens Kirkegård, Kongens Have og Valbyparken og lidt længere ude Fælleden og Vestamager, Vestvolden, Vestskoven, og hvis du er til rigtig skov så alt mellem Furesøen, Hareskoven og Søndersø

medbring efter forgodtbefindende madkurv, termokander,
kølige pilsnere, Coca Cola, hvis du kan li’ at sænke din PH-værdi til 2.8 og booste dit sukkerchok + alt til genren hørende picknick’ligheder og evt. en letvægts-rist til grill’ning af pølser, koteletter, majs i eget hylster, peberfrugter, halve løg og hvis man er til det sydlandske: præparerede spyd med marinade

glem ikke variationen: en tur til stranden,
men her skal du sætte et lidt mere omfattende transportsystem i værk,
med mindre du er tilfreds med de nye designerstrande på Amager og ned langs Køge Bugt eller op langs nordkysten, hvor du i begge tilfælde kan støde ind i de fisefornemmes kunsthaller Louisiana og Arken, hvor madpakker ABSOLUT ikke må medbringes, da de fornærmer designet

lad mig lige spole tilbage til Dyrehaven,
for hvad er det, der har tiltrukket byens beboere i 200+ år ved dette sted? og Bakken javel ja, Peter Lip,
det er fint nok altsammen med folkelig traditionel forlystelse som taget ud af en revyvise fra 1930’erne,
men der er noget andet på færde med Dyrehaven
det har både at gøre med dyr og have

i haven er der maksimalt højt til loftet
bøgetræer og egetræer har opnået en størrelse i en mængde,
der skaber et rum som i en katedral
du og jeg bliver små igen på den store måde
i træernes vældige skygger
prægtigere kulisse for vores små og dog betydningsfulde sammenkomster kan ikke tænkes

det er svært at være smålig i selskab med storhed
den vældige og indimellem brølende kronhjort går lige deromme
læg dig i en landskabelig østvendt gryde op mod Eremitagen
og fald i søvn en sommernat til nattergalens vældige sangrepertoire
i månelys fjernt fra byens larm og overbelysning

9. marts – arkitektonisk voldtægt

her er en teori, lad os undersøge om der er noget om snakken
jeg påstår, at arkitektur har en karakterdannende effekt på de,
der vokser op i denne arkitektur

SÅ
hvis du vokser op i et bymiljø, et kvarter, et sted,
der indgyder dig tryghed, variation, snoede gader, bevoksning,
naboer der snakker hen over hækken og ude på gaden,
børn der løber gennem hækken for at lege sammen,
så vil du som barn, som ung og senere som voksen danne en karakter,
der afspejler dette sted og det liv, du mødte dengang

hvis du vokser op i et bymiljø, et kvarter, et sted
bestående af beton, tunneler med aggressiv grafitti,
facader af kedsomhed og brutal afvisning,
lige linjer så langt øjet rækker, ingen variation,
ingen huller i hækken at kravle igennem kun mure,
mure og mure, asfalt, rustne jerngitre, grimhed og atter grimhed

så vil du og dit sind blive inficeret af grimhed,
og det eneste logiske svar på det er vold
vold kommer af voldtægt,
brutalitet kommer af arkitektonisk brutalisme
du bliver, som du bor,
dit sind er som det sted, du kommer fra

SÅ IGEN
enten er byplanlæggerne udmærket klar over dette forhold
og skaber bevidst boligkvarterer,
der er dræbende for menneskelig trivsel,
kedsomhed, lammende for skabende bevidsthed, grimme med vilje,
eller også er der nogle i baglandet med indflydelse på planlæggerne,
der ved den slags – sammenlagt med,
at byplanlæggerne ikke ejer eller har mistet evnen til at skabe livsfremmende steder for mennesker,

lad mig foreslå en kombination af disse,
og at der på den ene side er tale om både inkompetence
og samtidigt en duknakkethed overfor pres fra særinteresser,
hvis omtanke for menneskelig trivsel kan ligge på et så lille sted,
at du har brug for et elektron-mikroskop for at få øje på det

det er denne dødelige cocktail,
der har skabt, hvad der i dag udgør 80% af den samlede boligmasse,
og som er en medvirkende faktor sammen med
den beskidte luft, vi indånder, det forurenede vand, vi drikker, den tilsvinede jord, hvor der dyrkes det,
som vi derefter køber og indtager under betegnelse fødevarer
til at danne homo urbanus, det bygjorte menneske

definition – homo urbanus:
et menneske voldtaget og forgiftet af snavs
i alle ordets tænkelige betydninger,
der har lært at finde sig i et liv med en eller anden grad af vantrivsel
der er hjernevasket af beskidte medier
og regeret af beskidte politikere,
der som et flokdyr gør og tænker som omgivelserne
uden at spørge hvorfor,
og hvis mentale, intellektuelle og åndelige formåen er langt under, hvad det kunne og burde være

19. marts – magtens monumenter

rådhuset
førhen var kirketårnet det højeste i byen, for Gud var det højeste
sådan er det ikke i hovedstaden, landets regeringsby
for lokalregeringen, byrådet, magistraterne er det højeste på dette sted
Danmark – staten hvor der er noget råddent,
rådhuset – huset med råd i træværket

industriens hus
som en vagthund, en fangevogter,
der klæber sig direkte op af rådhuset
er industriens hus, måske det egentlige magtcentrum i byen,
hvor få, rige og mægtige udøver, hvad de mener er deres ret
som de få fremfor de mange,
hvorefter vi igen må minde os selv om den korrekte betegnelse for den totale sammensmeltning af stat og private særinteresser, således at Staten ikke længere beskytter borgerne mod overgreb fra disse særinteresser men ser sig selv som deres serviceorgan: fascisme

Axelborg
i dette hus er udtænkt det nu forhenværende landbrugsland,
husets klientel har sørget for, at vores jord er i en ringe forfatning,
at grundvandet er pesticidforurenet, at afgrøder er blevet hybridiserede og genmodificerede, og jorden for anden gang i Danmarkshistorien via milliardærklubben i Bruxelles er havnet i hænderne på de danske godsejere + en stak udenlandske hedgefonde, hvis interesse i landbrug, afgrøder, dyr og menneske
er ikke-eksisterende

skat.dk
bemærk .dk der antyder, at der nu er lagt et digitalt lag mellem væsenet og borgerne, skrankepavernes skranke er nu digital, men formålet er det samme som altid: at lænse befolkningen for alt overskud fra udført arbejde og kanalisere det over i den stat, der i dag har 1.3 millioner ansatte i en befolkning på 6 millioner, og som er en autonomstat, der har selv som formål

domhuset
de fleste vil hævde det samme,
som retsvæsenet hævder sig om sig selv,
hvilket er at lov er til for at hjælpe borgerne til at komme overens med hinanden, hvis de ikke selv kan finde ud af det, og det kan de som bekendt ikke ifølge staten
men hvis vi blot for en stund tager de forslidte sygekassebriller af,
så vil vi muligvis opdage, at det egentlige formål med lovgivningen er, at beskytte staten og magten MOD borgerne

politigården
set i lyset af det ovenstående er hovedsædet for den udøvende magt stedet, hvor den blødgjorte politistat udøves og befæstes,
hvilket sker i den arkitektonisk lovpriste neoklassicistiske bygning, der er inspireret af klassisk romerske bygningsværker – tænk lige over den, romersk, imperium, Mussolini, … bare en strøtanke

nationalbanken
et stykke falsk varebetegnelse for denne tudegrimme Onkel Joakims pengetank armeret med skudskikkert røgfarvet glas for at signalere, hvad den står for: non-transparens
er ikke, hvad den siger, der er: national, for den har sammen med den danske nationaløkonomi siden 1818 været ejet af privat, supernationalt banksyndikat med hovedsæde i The City of London og Genève

frimurerlogen
som politigården og domkirken endnu et stykke neoklassik
med en mildest talt utilnærmelig og skræmmende facade
med en henvisning til Templet i Jerusalems to gigantiske søjler som portal hvor ingen kommer igennem, der ikke er indforskrevet til udenomsparlamentariske, nepotistiske rævekager

Christiansborg
eller bare Borgen, det befæstede murværk beregnet på at holde befolkningen så tilpas på afstand,
at der kan bestemmes hen over hovedet på den, efter at den ved et kremeringsritual har afgivet sin stemme og lagt den ned i en stemmeurne, hvorefter sofavælgerne i ordets egentlige betydning med bagdelen dybt begravet i sofastykket kan heppe på det skuespil, der kaldes for demokrati

11. marts – tårnenes by

de står som pejlemærker i bylandskabet
man har kaldt det for tårnenes by, så lad os bare sige det,
mens vi foretager en guided kommenteret tur
og hvorfor ikke starte med at gå ned gennem Nørregade,
hvor byens ældste tårn står ved Skt. Petri Kirke,
der også overlevede Københavns bombardement i 1807

det kan man ikke sige om Domkirken lidt længere nede af gaden,
og hvis man vil vide, hvordan den så ud, skal man en tur til Malmö,
hvor dens søsterkirke endnu står – Domkirken fremstår nu som et kæmpe mausoleum, en dødskiste i marmor og ligeså dødssyg steril som Thorvaldsens Jesus

så hellere videre og til højre ad Strøget til Helligåndskirken,
gå ind og se noget barok, der basker,
hør orgelimprovisationer af den byens bedste organist
og gå gerne ind i et af de unikke, intakte middelalderrum klods op af: Helligåndshuset

på vejen videre passerer vi Nicolai Kirke,
hvor man har taget konsekvensen af,
at folk ikke går i kirke længere,
så den er lavet om til et kunstmuseum – well

op ad Købmagergade kommer vi til Trinitatis Kirke med byens mærkeligste tårn Rundetårn, det sandsynligvis eneste kirketårn,
hvor man kan køre op med en hestevogn
– men det er måske også en tilsnigelse af kalde det for et kirketårn,
for det var den enøjede konges rute op til biblioteket,
for han var for fed til at gå hele vejen

ikke langt derfra er den Reformerte Kirke,
med dens calvinistisk-puritanske nøgenhed, her skal ingen glæde være
og Danmarks mest tuttenuttede legetøjsslot Rosenborg
har da også et par legetøjstårne

drej til venstre ved Kronprincessegade og slå vejen forbi Skt. Pauls næsten-katedral, for stor er den, og her kan man opleve en herlig stjernehimmel i hvælvingerne

videre ned til Store Kongensgade, hvor vi finder Amalienborgs kirke, Frederikskirken eller Marmorkirken tungt overlæsset med netop marmor, hvilket sammen med kirkens Peterskirke-agtige kuppel og deraf følgende badeværelse-akustik umuliggør musik, der ikke er meeeget langsom

mens vi er på de kanter, foretager vi lige en afstikker til Kastellet
og stjernefortets lille smukke perle af en Kastelskirke, hvis akustik er fuldendt – og så er der ikke noget larm fra gaderne, for den ligger beskyttet bag jordvolde, der er højere end den selv; man kan også gå ind og hilse på Forsvarets Efterretningsvæsen,
hvis man synes, dét er sjovt

tilbage op ad Bredgade finder vi de i Danmark marginale kirkesamfund, den katolske Skt. Ansgar opkaldt efter munken, der sørgede for at vikingerne fik et gok i låget med Hvidekrist og den russisk ortodokse Sankt Alexander Nevskij Kirke med dens løgkuppel af guld og syngende præster med langt skæg

længere oppe mod Kongens Nytorv passer vi Skt. Annæ Plads og Garnisonskirken med dens herlige teateragtige pulpiturer – masser af træ giver god akustik, og der skulle være plads til masser af soldater, der om søndagen var udkommanderet til at gå i kirke

vi passerer Kongens Nytorv og runder hjørnet, hvor Holmens Kirke sørger for noget solidt modspil til øjenbæen Nationalbanken – på den anden side: form skal jo svare til indhold

og et stenkast eller to derfra er Slotskirken, som en narrøv af en turist under et karneval syntes han skulle brænde af med en ulovlig affyring af en nødraket – at brandvæsenet så havde gjort idioten en tjeneste ved at sløse med sikkerheden i overdækningen af taget er en anden historie

vi slutter turen i Tårnenes By med en tur henover Knippelsbro, hvor byens anden teaterkirke Christians Kirke ligger langs kanalen overfor en anden af byens øjebæer, Udenrigsministeriet – igen form skal svare til indhold – og vi runder af med at tage en tur op i tårnet af Vor Frelser Kirke, hvis vi tør, og herfra er der udsyn til alle tårnene

hvis du ikke har fået nok af tårne, så tag til periferien af den indre by og besøg Skt. Hans Kirke på Nørrebro, Jesuskirken i Valby, Markuskirken på Østerbro og Kristkirken på Enghave Plads

du kan også tage til Bispebjerg og se byens anden domkirke Grundtvigs Kirke – og husk at den skal opleves ved at gå helt nede fra Rådvadsvej op gennem kirkegården for i gåtempo at lade den imponerende facade vokse til sin umådelige størrelse

12. marts – grafitti

der er tre slags grafitti
der er grafitti med et ønske om, at gøre en grim væg mere interessant
så er der grafitti med et ønske om at gøre en grim væg endnu grimmere – eller bare en grim væg grim
og så er der grafitti, der med et enkelt udsagn
er en protest mod byens grimhed

der er selvfølgelig den fællesnævner, at de ikke har søgt ordensmyndigheden om tilladelse men har opereret i nattens mulm og mørke beklædt med den obligatoriske hoodie
og et tørklæde som afmaskering, for hvis de bliver fanget og genkendt, vanker der en megabøde

vi tæller med andre ord ikke de egentlige vægmalerier med her, der ofte er seværdige på de vinduesløse gavle, som byfornyelsen har efterladt som store grimme ar i gadebilledet – tak for dem!

den første type, den dekorative,
kan være mere eller mindre interessant
som regel mindre, den kører en bestemt stil
med sammenvævede megabogstaver men dog med stil
den er stort set lige så monoton og klichéefyldt som hiphop’en, hvor kun den bedste af slagsen hæver sig over gennemsnittet, og hvorvidt det er et plus for gadebilledet er sådan lidt til den ene eller den anden side – men kunne de unge mænd for fanden ikke lade være med bare for at blære sig overfor slænget og køre drengerøvs-manddomsprøve af på S-togsvogne, så folk ikke kan se ud af vinduerne og er nødt til at se priserne stige på grund af udgifter til rensning?
få respekt ved at vise selvrespekt!

den næste type er fuldstændig uden kunstnerisk værdi
eller værdi overhovedet
den er heller ikke tænkt som sådan
– hvis ‘tænke’ overhovedet er et ord,
man kan bruge om de hjernedøde, bumsepillende, pothodede pattebørn, der går og tag’er op af husmurene som køtere og katte,
der pisser territoriet af, og i stedet for stanken
af pubertær hankøns-hormonel urin tværer vægstykkerne over med deres talentløse spray-pis – få jer et liv!

den tredje type er one-liner-grafittien med de store bogstaver,
der udsiger et protesterende slogan
og man tænker på, hvordan det er lykkedes for facade-akrobaterne
at få et skriftligt udsagn til at hænge i 25 meters højde
har de nedsænket sig i bjergbestiger-liner,
har de rapellet ned fra taget,
hvordan er de overhovedet kommet derop?

til sidst en konstatering af, hvor nemme kunstsnobberne er at narre,
for grafittien er minsandten ankommet til de fimsede gulve
til kunstens hellige haller i Louisiana-Arken-ARoS og omegn
når Tal R bliver udråbt til en stor kunstner,
hvor æggehoderne står og falder i svime
og vifter med deres glittede kataloger
og neej er det ikke forfriskende modigt at … grafitte som et skolebarn
og nøøj er det ikke overdådigt ‘street’ den der herlige krusedulle
og iiih er den ikke sååå cool den dér ganske ufærdige streg,
for det er jo netop det ufærdige, der er så skøøønt, ikkesandt
så nu koster kradseriet kassen i galleriet
godt for Tal R, pinligt for den indbildske kunstklike
med kejserens nye klæder på

13. marts – parkering

grunden til at nævne et så banalt og – skulle man tro – selvfølgeligt fænomen er, at det et big issue, et stort problem for storbyen

byer, gader, asfalt, afstribninger, kørebaner, kantsten, lyskryds, skilte,
parkeringspladser, parkeringshuse og -kældre, indfaldsveje, omkørsler, rundkørsler, afkørsler, tilkørsler, udkørsler …
ALT i byen er indrettet for bilernes skyld

så når der er akkumuleret så mange biler,
fordi byen tiltrækker så mange med købekraft
til at købe en bil, måske to biler per familie,
for både mor og far skal jo på arbejde, må du forstå,
for at have råd til at bo et sted,
der kræver en bil for at komme på arbejde,
så de kan tjene penge til at have et
… vi ta’r lige afkørslen fra rundkørslen her

men altså, når der er ALT for mange biler,
fordi ingen kunne drømme om at tage på arbejde i den samme bil
med plads til fem personer + baggage
så alle kører deres mellemklasse familiebiler ind med køforstoppelse om morgenen og ud igen med køforstoppelse om eftermiddagen

så er der et problem tre steder:
i de boligkvarterer, hvor folk bor i lag
men alligevel vælger at have råd til en bil
ved de arbejdspladser, der hører til i den indre by og nærmeste omegn
og ved de veje, der fører ind og ud og midtimellem i dagtimerne

hvis du ser i en bog med fotografier eller tegninger fra 1910-20’erne
ser du gadebilleder med fortove og vejtræer og … ingen biler
i dagtimerne sås hestevogne, cykler, gående, enkelte biler
og begrebet parkeringsplads var ikke et ord

hundrede år senere er alle vejsider plastret til med parkerede blikdåser,
og jo tættere du kommer på bymidten, jo mere utænkeligt er det
at finde en ledig plads i de endeløse rækker af blikdåser
fortætning af blik er direkte proportionel med nærheden til centrum

der er et behov for parkering, behov skaber en business case,
det handler om udbud og efterspørgsel, bystyret har lugtet penge,
parkering er blevet en pengemaskine,
det koster penge at parkere indenfor givne parkeringszoner,
mange penge

politiet har deres egen pengemaskine,
der fryder sig over de tilrettelagte fartfælder,
og som kører på overskridelser af hastigheden
på vej mod parkeringspladsen
det eneste sted, du ikke betaler for parkering
er omkring-under-over indkøbscentrene,
for her har de li’godt indset, at parkeringsafgifter
ikke er fremmende for DERES business model

i de tæt befolkede brokvarterer kan følgende observeres:
hvis folk kommer hjem fra arbejde i deres bil
efter slag-på-tasken klokken 16,
så kan de være nødt til at cirkulere i op til en halv time i totalkvarteret
for at finde en ledig p-plads, der meget vel kan befinde sig 300 meter eller mere fra opgangen

du sender ikke længere dine børn ned for at lege på gaden,
det ville være livsfarligt, skatere og rulleskøjter
kræver særlige aflukker,
hinkeruder er ikke længere en realistisk mulighed
på et stykke ledig asfalt
sjippetove og fodbold er umuliggjort af parkeret
eller endnu ikke parkeret blikskrot

14. marts – kloak

byen har et underliv, et tarmsystem
byens beboere skider igennem,
deres fækalier har brug for firsporede motorveje på vej ud af systemet
vi lever ikke fysisk i middelalderen længere,
hvor der blev tømt ud i rendestenen
– stanken må ha’ været ulidelig

der er gang i trækkanalen, den er som regel lugtfri
i Venedig tømte de bare ud i kanalerne
canalia betyder røvhul
den særlige ‘duft’ for ikke at sige stank,
der hænger over kanalerne har et navn: scifo’en, skidefimsen

byen er undermineret af kloaker,
hvilket giver liv til den underjordiske dyreart: rotterne
det siges, at i en by er du aldrig længere end ti meter fra en rotte
du kan leve dør-om-dør med dem uden at vide det

at der bor rotter i dit kloaksystem er et mindre problem,
som du ikke kan gøre meget ved, hvis det overhovedet er et problem, så længe systemet er intakt
hvad der derimod et er problem er en helt anden slags skadedyr,
der er meget værre, og som ikke står
på den officielle liste over skadeligt kryb

skraldemændene larmer løs klokken 05:30 om morgenen
kabam-slam, det kan ikke være anderledes, de skal gøre deres arbejde
men vidste du, at skaldevognene opsamler oplysninger
fra smartmetre, der spionerer på ALT, der foregår i dit hus?

de har gang i noget beskidt lort, mens de har gang i noget regulært lort
uden at de udmærkede skraldemænd selv er klar over det,
for det er deres bil, der har gang i det på vegne af nogen,
der har gang i noget, uden af fortælle dig om det eller spørge om lov

det er en del af en globalistisk plan om at skabe,
hvad de kalder the smart city
hvor alle devices i en husstand udsender et signal,
der aflæses af smartmeteret, der ulovligt er installeret i din entre eller på siden af dit hus, og når skraldebilen kommer forbi,
bliver alle målinger og registreringer sendt videre

at de ikke fortæller dig om det er i sig selv det,
der i retsterminologi og i forbindelse med kriminel efterforskning
kaldes for mistænkelig adfærd, hvor de direkte adspurgt vil sige:
jamen hvis du ikke har noget at skjule, hvad er du så nervøs for? hvilket ikke er et svar

for hvis de fik det samme spørgsmål i en let variant:
hvis I ikke har noget at skjule, hvorfor fortæller I os ikke, at I gøre det,
og hvad I gør med alle de data, som I tapper og registrerer?
vil vi få en gang ærkeævl om:
det er for at gøre brugeroplevelsen bedre for dig

der kan siges meget om den sag,
og hvad den overordnede agenda er for den slags lort,
og du skal ikke regne med at finde oplysninger om det i den store brune kloakstrøm, der kalder sig for nyhedsmedier,
for ‘nogen’ har også været inde her
og smide relevante oplysninger i affaldscontaineren

15. marts – metropol

ifølge FN’s Agenda 2030 arbejdes der på
at alle mennesker skal tvinges til at bo i metropoler
i kæmpebyer, hvor der er styr på alt,
hvad menneskelignende væsener foretager sig

der er et ligeledes udtrykt ønske blandt denne verdens herskere,
om at der er væsentligt færre mennesker på planeten Jorden,
men disse herskere er ikke helt friske på at fortælle,
hvordan reduktionen fra 8 milliarder til 500 millioner skulle finde sted så hurtigt

disse metropoler er smarte byer med smart-power
elektronisk-digitalt udstyr og smart-metre skal sørge for
at alle menneskelignende væseners adfærd er registreret i real-time
for i metropolen er der ingen gemmesteder længere

i metropolen findes der ingen sunde, naturlige mennesker
alle er en smule syge og svækkede, så der ikke udfoldes mere liv,
end der skønnes brug for til de funktioner,
de menneskelignende væsener skal udføre

i metropolen er al adfærd nøje reguleret,
et særligt socialt pointsystem afprøvet i Kina sørger for,
at der altid er nok men aldrig for meget til alle
det kaldes for bæredygtighed

skulle nogen udvise asocial adfærd ifølge et algoritmisk skøn,
vil der omgående indfinde sig et klip i kortet,
og efter tre klip vil det asociale individ ikke have adgang til bankkonto,
transport, kommunikation eller fødevarer

de menneskelignende væsener, der ikke er plads til i metropolerne,
eller som af en eller anden grund skønnes hensigtsmæssige at placere udenfor disse, vil være nødsaget til at bo i 15-minutters-byer, hvor muligheden for transport ophører efter 15 minutter – hvilket de heldigvis heller ikke får brug for, da alt findes indenfor rækkevidde

alt i metropolen er hi-tech, skulle noget se gammeldags ud,
er det kun simuleret overflade for at tilgodese
et nødvendigt mindstemål af velbefindende i en overgangsfase
til det perfekte transhumanistiske individ er fuldt udviklet, som ikke har brug for velbefindende

penge som sådan er afskaffet i metropolen,
for i 2030 ejer du intet, og du er lykkelig
den monetære-økonomiske livsstrøm er nu en del af smart-systemet,
der sørger for at rationere Jordens sparsomme ressourcer (sparsom = som nogen har stjålet)

der er kun ét mindre problem med metropolen:
at den er udtænkt af syge afstumpede hjerner hos psykopater,
der, som landet ligger, er løbet ind i den forhindring,
at mennesker – det hedder vi faktisk – er begyndt at forstå omfanget af det ondskabsfulde megaprojekt

16. marts – byens lys

der er lys i hoved og røv – inde i byen
der er lys på vej ind til byen
der er lys på vej ud af byen
der er lys på alle gader helt ud i sovebyernes ligusterhækkede veje

for sæt nu der kom en sort kat forbi midt om natten,
der ikke kunne finde hjem
og sæt nu, der gik en fuld stodder,
der faldt over et dødt pindsvin og kom til skade
og sæt nu, der var en bil, der kom kørende uden lys på
… nånej det gør der jo ikke
og sæt nu, der var en cyklist, der ikke havde lys på
… nånej de skal jo ha lys på

der er gadelys, der banker løs hele natten,
for sæt nu der ikke var
og det banker ind af dine vinduer, så du er nødt til
at have mørklægningsgardiner for at falde i søvn for sæt nu,
at skorstensfejeren kom midt om natten i sort tøj
og faldt ned af væggen

der er så meget lys i en gennemsnitlig provinsby,
at det kan ses på 30 kilometeres afstand, hvilket er nødvendigt,
for ellers ville man jo ikke vide, hvad vej Næstved ligger, vel?
der er så meget lys, at det kan ses fra månen,
for ellers kan man jo ikke vide, om Jorden er beboet

der er lys i alle gyder og baggårde,
for eller kunne listetyven ikke finde vej
der er konstant lys i butiksvinduer,
for der er stort publikum for vindueskiggeri midt om natten
der er lyskegler på særlige bygninger,
så rutefly og redningshelikoptere ikke flyver ind i dem
der er lys langs landingsbanen i lufthavnen
– OK den er vi med på, den tror vi på

en ting, der måske kan undre, er at staten ikke selv skulle spare
på de enorme mængder af ubrugeligt lys midt om natten
da de uden at blinke i 2024 gav grønt lys for,
at elkartellerne skruede elprisen op med 3-400%,
fordi det var Putins skyld det hele

jeg spørger, kunne det tænkes
– altså jeg spørger bare: kunne det tænkes?
at der var tale om den fascistiske business- og samfundsmodel,
hvor regeringen ser det som deres hovedopgave
at servicere private særinteresser
så borgernes og samfundets interesse glider i baggrunden
– og forsvinder?

kunne det tænkes at al den lysforurening og alt det elsvineri,
der kører for alle eventualiteters skyld, for sæt nu at …
var til for netop denne samfundsmodel
og for at elselskaberne kunne tjene fedt,
og var det også derfor at Bjarne og Helle
forærede DONG Energy til Goldman Sachs?

nåmennee … vi skal ind og se på byens lys i dag,
vi skal se hønen lægge æg nede ved Sortedamssøen
vi skal ind og se Politikens lysavis på Rådhuspladsen,
som om det havde nogen betydning,
hvad den sprøjte havde af ligegyldige overskrifter

vi skal se lysshow og fyrværkeri hver lørdag kl. 24:00 fra Tivoli
vi skal i det hele taget se Tivoli med guirlander
og kulørte lamper med lyspærer, der nu udsender et forkert lys med forkerte blå frekvenser,
der tvinger hjernen og nervesystemet på overarbejde
for at kompensere for skævheden

vi bader i forhørslamper: tilstå! vi har noget på dig, vi siger ikke hvad
selvom nervesystemet skriger på det regenerende-livgivende mørke
og den velsignede stilhed efter det mørkets frembrud,
der ikke må finde sted
– jeg har ondt af det overbelyste bymenneske,
for det ser aldrig en rigtig stjernehimmel

17. marts – de vil krig

Danmark deltog ikke som nation aktivt i Første Verdenskrig, selvom der var 35.000 sønderjyder, der blev udkommanderet af den tyske besættelsesmagt. Der er såkaldte personsider på 6.300 faldne på baggrund af 14.175 sider, hvilket er under halvdelen af de udkommanderede. Så det vil måske være realistisk at skønne, at der er 10.000 faldne eller mere.
Dengang jeg drog afsted, min pige ville med … for hun var bange for, at han ikke kom hjem igen. Det gjorde den tapre landsoldat heller ikke.

Danmark deltog ikke aktivt i Anden Verdenskrig, for vi var besat endnu engang – denne gang af andre årsager. Tyskerne så Danmark og Norge som det svage punkt, hvis de vendte ryggen til under det russiske felttog, for det var her, de allierede ville ankomme.

Før de to verdenskrige deltog Danmark særdeles aktivt i alle de krige, som de stupide danske konger selv havde startet. Siden år 1500 og Slaget ved Ditmarsken under Kong Hans – det er ham lige før Frederik-Christian-kongerækken – har landet ligget i ustandselig krig med tyskere, svenskere og englændere. Altsammen vores egen skyld.

Under Koreakrigen deltog vi inaktivt som rengøringshold for amerikanernes massakre på koreanerne. Under hele Den Kolde Krig sad vi med hænderne i skødet og put-put-puttede os og var bange for:

… den dag hvor røderusserne kommer,
og det gør de jo nok igen,
har jeg solgt min hacienda (på Costa del Sol)
og købt en ny i Californien
– som CV. Jørgensen sang
en inciterende flamenco i min swimming pool.

Vi deltog aktivt i Kosovokrigen, for vi havde fået at vide, at det var helt gratis, og at det var de godes krig mod de onde. Og 25 år senere, hvor den serbiske daværende præsident blev ‘selvmyrdet’ i Haag og blev frikendt for SAMTLIGE anklager, der havde bragt ham til en celle i Haag, hvor han fik lidt ‘hjælp’ til at tage livet af sig selv, så han ikke kunne fortælle for meget om, at det var løgn det hele, og at der ikke fandt en massakre sted i Pristina, og at det hele var et planlagt NATO-setup, og at NATO’s kæledægge Izbegovitch var gammel Ustasha-fascist fra WW2 – så var der helt tavst hos lille-feje-Danmark.

I mellemtiden havde vi med snuse-næsen helt oppe i anus på USA deltaget aktivt i Irakkrigen ved sammen med George Bush, Anders Fogh Rasmussen og Tony Blair at have løjet om Saddams masseødelæggelsesvåben, og sammen med Margrethe Vestager, hvis to store erklærede forbilleder var finansterroristen George Soros og massemorderen tildligere US-udenrigsminister Madelaine Albright, tiljuble det irakiske folkemord, for som Albright sagde direkte i et interview: en halv million døde børn + dobbelt så mange forældre var det hele værd !!

Vi deltog også aktivt i mordet på Moamar Gaddafi og ødelæggelsen af landet med den højeste levestand for befolkningen i hele Maghreb / Nordafrika + hele den arabiske verden + resten af Afrika. OG det land, hvor deres præsident havde den højeste opbakning blandt befolkningen NOGET sted i Verden – hvilket Misundelsens Imperiet ikke kunne døje.

Vi deltog inaktivt men supporterende i USA-ISIS-Israel-Saudiarabien-Tyrkiet’s krig mod Syrien, og da den sadistiske halshugger og ISIS-terrorist med CIA’s og Mossads hjælp satte sig på flæsket i Damaskus, så blev derl ikke løftet en finger i lille-feje Danmark.

Vi har deltaget næsten aktivt i USA’s og NATO’s feje og ikke-erklærede proxykrig mod Rusland ved at slagte den ukrainske befolkning, mens lille-feje-Danmark dækker sig bag BigBrother og klam-hykler, at vi er åh-så-medfølende med det ukrainske kanonføde – som vi er fucking ligeglade med.

Og nu vil både statsministeren for lille-feje Danmark og hendes krigsliderlige euro-kolleger, der ligesom hende har mistet enhver kontakt med virkeligheden, i krig med Rusland, og hvad kan dog gå galt her? For denne vestlige herskerklasse, der gennem hele deres politiker-karriere have været vant til at føre symbolpolitik, og at folk bare er hoppet på det, for der var jo ikke konsekvenser, de kunne bare sparke dåsen længere hen ad vejen, så er denne katastrofale trend blot endnu et afsæt til at promovere deres indbildte ‘handlekraft’.

Det vediske begreb karma betyder handling. Men begrebet er holistisk, så det betyder både handling + konsekvens af handling. Herskerklassen er ramt af indbildnings-illusionen om, at beslutninger om handling er uden konsekvens. Den eneste konsekvens, politikere har oplevet, er, at deres parti måske ikke sad i regering i fire år. De sad stadig klæbede til deres stol og hævede deres løn for at parlamentere, og hvis de havde havde haft en ministerpost, så ville de hæve minister-pension resten af deres dage, selvom de røg ud ved et valg. Og EU kom uden tvivl og tilbød dem en post, hvor politikerne fordoblede både løn som en slags førtidspension OG efterfølgende pension uden at gå ned i løn.

Så når det stang-korrupte EU-krati og milliardærklubben i Bruxelles ankommer med, at nu skal vi starte Tredje Verdenskrig, og som britiske psykopat-politikere siger: være villige til at ofre vores børn i krigen og i øvrigt stjæle folks pensioner og afskaffe de sociale programmer for at finansiere oprustning, så svarer de stangkorrupte politikere: JAAAH! det synes vi vel nok er en god ide!

Lad os høre, hvad de europæiske mennesker har at sige om det slagteri, som de uber-europæiske umennesker har tænkt sig.

18. marts – langtidskogeren

På engelsk hedder det en Slow Cooker.
Nogle kalder det en Crockpot, men det er at ophøje et firmanavn til en generel betegnelse ligesom en Hoover er en støvsuger og i iPad er en tablet.
Crock betyder krukke og pot betyder også krukke.
Så det er vel en krukkekrukke.

Hvad er det for en dims, og hvad kan den?
Langtidskogeren kan en hel del. Det er et helt kompakt ovn-komfur-system i sig selv. Dens ydre skal er en rustfri stålgryde med dobbelt bund, der varmes op elektrisk. Den har enten en elektrisk eller digital installation, der termostatregulerer varmen og i mere avancerede modeller kan tidsregulere et helt kogeprogram. Indeni den ydre skal befinder sig en keramisk indsats, hvor selve kogningen foregår. Denne indre gryde tages op, når kogningen er færdig. Den er i øvrigt nem at gøre ren, den sviner ikke den ydre matalskal til. Den er også garanteret ugiftig ligesom det meste keramik.

Det lyder som et nyt-og-smart kogesystem ligesom Airfryer, men det er faktisk ikke en ny opfindelse. Det har eksisteret i over et halvt århundrede, den har blot fløjet under radaren ligesom trykkogeren. Faktisk er den det stik modsatte af en trykkoger, der via trykket halverer kogetiden. Slow cook’eren fordobler eller flere-dobler den. Den er til gengæld som elektrisk device meget energi-økonomisk. At gøre det samme i en ovn er langt mere energi-forbrugende.

Der er gået trend i langtidskogning
– hvilket også er en ældgammel ting.
Langtidskogning er ikke kun beregnet på at spare varme / energi. Det er blot en bivirkning. Den egentlige ide er, at langsom nedbrydning af tunge madvarer givere det bedste og mest spiselige / fordøjelige resultat. Tunge kødretter bliver totalt gennemkogte, så de falder fra hinanden. Hvis vi taler om tungt kød som de billige udskæringer af oksekød, så er de fulde af seje sener, men via langtidskogning forsvinder sejheden. Hvis man er tilhænger af en gammeldags oksesteg eller lignende retter fra den store vide verden, så er langtidskogeren det helt rigtige.

Her kommer det geniale i praksis. Hvis man er et travlt arbejdsmenneske, så kan man forberede en kogeret om aftenen og tænde for den om morgenen. Når man kommer hjem efter en lang og trættende arbejdsdag og ikke orker at lave mad, så har langtidskogeren i mellemtiden lavet den perfekte old-school mormoragtige madret i en one-pot-solution. Den kan times til at slukke efter fx. seks timer, eller også kan man styre temperaturen til, at ni timer er det perfekte.

Her er en opskrift:

Tag den billigste udskæring af oksekød fuld af sener m.m. og skær den i 5×5 cm tern. Hvis du ikke kan finde det i supermarkedskæderne, så har din halal-slagter et bud på det.
Brun stykkerne på alle sider.
Tilføj salt.
Deglacér det brændte* i bundenmed tyndt snittede løg.
Tilføj fint hakket hvidløg.
Lav et felt i midten og svits tomatkoncentrat.
Tilføj evt. rødvin til endelig deglacéring*.
Tilføj krydderurter fx. timian.
Tilføj bouillon.
Tilføj lauerbærblade.
Tilføj sort peber.

* Det ‘brændte’ er karamelisering af det naturlige sukkerstof, der findes i både kød og grøntsager. Det kaldes også for en maillard-reaktion. Der sidder en hel masse smag i denne brændthed, som helst ikke må brænde totalt fast eller forkulle.
Deglacering er at opløse det med f.eks rødvin,
så det flyder tilbage til retten.

Læg det hele over i langtidskogeren og kog i 6-8 eller flere timer afhængig af indstillingen.
Nogle Crockpots har kun high-low-indstilling, hvilket svarer til 6-8 timer.
Skulle der gå 9 eller 10 timer, så kan det ikke gå galt, bare der er væske nok.

SÅ:
Du kommer hjem, og dit køkken lugter allerede fantastisk.
Kog en gang ris eller kartofler – kartoffelmos er endnu bedre
Tag kødet op, reducerer sovsen og jævn med maizena og evt. fløde.
Kom kødet tilbage.

Servering:
Ris eller kartofler i bunden.
Italienerne ville bruge polenta eller pasta, tjekkerne ville bruge knödel.
Stuvningen lægges ovenpå drysset med persille.
Evt. et stænk olivenolie i toppen.

Tip:
Hvis du er glad for salat, så server det som forret og ikke som tilbehør.
Maven bryder sig ikke om at få serveret det tungt fordøjelige og det letfordøjelige – salat, suppe – på samme tid. Det blokerer den primære fordøjelse og føles forstoppelse og oppustethed. Man føler sig tung ovenpå et måltid.
Maven kan lide at få det letfordøjelige ekspederet først og dernæst det tungt fordøjelige. Det kaldes for sekventiel spisning.

19. marts – uden sjæl

Ikke alle, vi møder, og som ligner mennesker, har en menneskelig sjæl.
Sagt på en anden måde:
Ikke alle menneskelignende væsener er mennesker.
Der går iblandt os væsener, der simulerer at være mennesker, men som er noget andet. Så hvad er de, hvis de ikke er mennesker?

En af det mærkeligste historiske skikkelser er den russiske seer og okkultist Helena Blavatsky (1831-91). Hendes liv var dybt mærkeligt og hendes tanker ligeså.
Hun præsenterede for 140 siden ideen om det tomme menneske, skallen uden indhold. Hun havde studeret to spirituelle kulturkredse, den tibetanske og den egyptiske. I den tibetanske findes der et begreb for det: en kalpa. Men også andre kulturer refererer til det. I Woodoo-kulten, der er en overførsel af stammekult fra Benin-Vestafrika til Haiti-Caribien via slavehandel, finder vi zombien, den levende døde. I den europæiske folketro finder vi vampyren, den ikke-døde.

Mennesket har en sjæl. Medmindre du er praktiserende nihilist, der ikke anerkender sjælen, og dermed i realiteten ikke anerkender mennesket. I realiteten er der ganske få ægte nihilister, da resten er mennesker med ideologisk-sociologisk nedtonet menneskesyn, og som i deres daglige liv opfører sig menneskeligt-empatisk på trods af, hvad nogen har lagt i munden på dem.

Hvad vi taler om her, er væsener uden empati og uden sjæl. De var måske som udgangspunkt mennesker, men de har på et tidligt stadie i deres liv fået en hjerneskade i frontallappen. De er psykopater og er uhelbredelige.
Men måske er de som udgangspunkt ikke engang hjerneskadede mennesker men hybrider, kunstige væsener, kødmaskiner skabt af Maskinen selv.

De bevæger sig rundt iblandt mennesker.
De følger et program, de har en daglig færden.
De interagerer med os. Når vi interagerer med dem, fornemmer vi en tomhed.

I computerspillenes tidsalder er der et begreb for det: NPC’ere.
De er Non-Playable-Characters. Når man spiller et computerspil, går man ind i en simulation. Player-karakteren er den simulerede skikkelse, som spilleren kontrollerer. I spillet findes der også en hel masse karakterer, der er automatiserede og ikke-spilbare. De er programmerede til at gøre, hvad de gør, og kun dét. De er ikke sig selv, der er identisk med noget andet end sig selv. De har intet selv, de har ingen sjæl.

Det er her, det bliver spooky. Måske du har bemærket det.
Måske du har bemærket det ved særlige lejligheder.
NPC’erne findes ikke kun i computerspillene.
De findes også i den fysiske verden, som vi bevæger os rundt i.
Vi møder dem i det virkelige liv. De er helt automatoniske.
De har ingen vilje, der har ingen kreativitet,
de har ingen dannede meninger.
De agerer som programmer eller ifølge noget,
der må være et program.
De er hjernedøde, hjernevaskede, hjerneregulerede.

20. marts – empatisk muddergrøft

Vi bruger ordet empati, medfølelse som synonym for menneskelighed eller som minimum en nødvendig egenskab ved det brede-diffuse begreb om menneskelighed.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at den ene ekstrem, den totale mangel på empati til gengæld et beskrivelsen af en psykopat. Psykopati er en neurologisk tilstand, der er uhelbredelig, fordi den skyldes en hjerneskade på frontallappen, som psykopaten har pådraget sig – eller fået pådraget hvis emnet går den vej – indenfor de første to leveår. Sociopaten er en person, der hænger ud med psykopaterne – eller er tvunget til det for at overleve – og som efterligner, og hvis empati ikke er forsvundet men stærkt undertrykt. Skaden er sket sociologisk og ikke neurologisk.

Det er den ene grøft, der vil vi ikke gerne hen. Der er ALT for mange af slagsen, der som korkpropper er steget til tops og besidder positioner, hvor de træffer beslutninger på alles vegne – og til katastrofe for alle.

Lad os for en stund interessere os for den anden grøft. Empati er en typisk kvindelig attribut. Kvinder er fra naturens hånd empatiske, for det hører med til moderskabet. Man kan ikke tage hånd om en børneflok, hvis man mangler evnen til empati. Retfærdighedssans er en typisk mandlig egenskab. Hvis noget er forkert, så er det forkert. Retfærdighedssans har skabt vores etik/moral og vores retsvæsen. En forbrydelse er at gøre skade på andre for at servicere sig selv. Et samfund, der ønsker stabilitet og integritet kan ikke undvære sansen for retfærdighed, og alle kulturer til alle tider i hele menneskehedens historie har praktiseret og udviklet retfærd.

Lad os springe diverse betænkeligheder over, om hvorvidt et samfund er i stand til at inkludere ‘de andre’ og om retfærd også gælder for dem. Lad os heller ikke diskutere det stærkt diskutable emne, hvorvidt vores retssamfund og dets vogtere i realiteten ønsker retfærd for alle, eller om der lurer et andet bæst i undergrunden. Det er ikke dagens vinkel.

Emnet er: Hvad sker der, hvis empati overtager den plads, som retfærdighed besidder?
Altså: Hvad sker der, hvis feminine værdier bliver dominerende for kulturen og samfundet?

Så sker der feminisme 3.0 = wokeness. Wokeness er intet andet end feminismens terminale stadium. Men wokeness – hvis og når det bløder igennem (og det gør det) – afskaffer for første gang i menneskehedens historie en række fundamentale værdier, hvorefter der sker et kulturelt sammenbrud. Det er i virkeligheden et ganske forudsigeligt sammenbrud, for sammenbrudet for intet mindre end hele den vestlige civilisation ER det erklærede hovedformål for kulturmarxismen. Og feminisme var en af deres mest effektive og langtidsvirkende midler til destruktion.

Kulturmarxismen handlede om beregnende-strategisk empati med de stakkels undertrykte ofre. Alle grupper i et givet samfund på et givet tidspunkt, der på nogen måde kunne overbevises og forføres til at opfatte sig selv som stakkels ofre, var egnede som redskaber til nedbrydelse af det bestående. Hvis man kunne påberåbe sig at være et undertrykt offer, havde man per definition altid ret.

Feminismen 1.0 var et elitært, intellektuelt projekt. Det var akademikernes hengivelse til en abstrakt ide. De kulturmarxistiske æggehoveder fra Frankfurterskolen var af samme støbning – selvom der ikke var mange kvinder blandt dem. Men da de såkaldt tænkende (er de så det?), de veluddannede, de ordstærke var i stand til at gennemtrumfe deres agenda ved at møve sig ind i diverse kultur-håndterende organer, så var det ligegyldigt, at alle de mindre ordstærke og mindre veluddannede plebejere ikke straks stillede sig til rådighed for at ødelægge deres egen familie for en abstrakt ide’s skyld.

Det kom stille og roligt snigende, og i dag er et flertal af familier ødelagt i et eller andet omfang. Skilsmissekultur og singlekultur er nu normen og ikke undtagelsen. Og da feministprojektet også gennemtrængte retsvæsenet, var det altid kvinderne, der fik forældreretten og mændene – hvis de var heldige – allernådigst fik lov til at være prøveløsladt halvanden dag hver anden uge. Det betød at børn var funktionelt fædreløse, og at der var frit tag-selv-bord for ensidig indførsel af kvindelige værdier. Disse kvindelige værdier er værdifulde, men kun under forudsætning af, at de får et modspil. Feminismen og enlig-mor-overtaget fjernede denne polaritet og dermed det naturlige og social-psykologisk sunde og samfundsbærende princip.

Tilbage til spørgsmålet:
Emnet er: Hvad sker der, hvis empati overtager den plads, som retfærdighed optager?

Så kommer det hele til at handle om, hvorvidt alle føler sig godt tilpas. Men da man ikke kan spørge ‘alle’ på én gang, så må man have nogen, der bestemmer, hvad det vil sige, og hvem der har det godt eller især IKKE har det godt.
Sagt på en anden måde: Det kommer lige pludselig og på grotesk vis til at handle om, at det er så søøønd for forbryderen, voldsmanden. Altså offerrolle-konceptet praktiseret i retssammenhæng. Det sneg sig ind, at man ikke længere måtte forsvare sig overfor et overgreb. Wokenesskulten startede som bekendt i USA, landet hvor alle har ret til at bære et våben. Men nu kunne man ikke længere forsvare sin familie, hvis nogen trængte ind og livstruede den. Det blev en forbrydelse mod forbryderen, for den efeminiserede empati sagde, at det var søøønd for forbryderen. Vi måtte jo se på sammenhængen og baggrunden for forbrydelsen og forstå, at voldtægtsmanden havde haft er svær barndom og fået tæv af sin fra, så derfor …

Igen, lad os ikke gå ud af en i øvrigt vigtig streng om, hvorvidt lige netop det amerikanske retsvæsen er intakt og sundt i praksis (det er det ikke).

Vi lever i tider, hvor censur og anslag mod ytringsfrihed er stærkt galopperende. Kvinder generelt synes ikke om ytringsfrihed – og vi er, som du ser, stærkt generaliserende her, for ellers kommer vi ingen vegne. Vi kan godt lide stærke udsagn men de skal være svagt forsvarede, hvis de ikke holder. Men KUN hvis de ikke holder.

Ytringsfrihed er fornærmende. Lad os se det i øjnene: Der er ALTID nogen, der bliver fornærmede, hvis nogen hævder deres ret til at kalde en spade for en spade. Ifølge den efeminiserede dagsorden må vi aldrig blive fornærmede, for alle børnene skal jo have det godt. Og feminisme 3.0 tager det helt ud i hampen og kommer op med begreber som mikroaggressionog hate speech. Du er blevet fornærmet over at blive sagt imod, du har fået et kvalificeret modspil, ikke alle stryger dig med håret, når du prøver at klynke dig til fordele – og nu skruer du bare op for tudekiksen og I skulle bare vide, hvor ondt det gør på mig!

Det er simpelthen blevet normie-trendy at køre offerrolle og reagere som et forkælet barn, der ikke har fået det slik, det forlanger. Det forlanges nu, at staklen bliver curlet, og at vi går rundt på æggeskaller. Barnet forstår ikke, at det som VOKSENT menneske – hvilket det burde være – er helt fint at udsætte sig for fornærmelse, for som VOKSNE mennesker ved vi, at vi ikke dør af at blive fornærmende, og at vi selv beslutter, hvorvidt vi vil være fornærmede i færste ende. Ud af dette wokeness-syndrom ankommer cancel culture. Vi må fordømme og social-psykologisk udstøde alle, der siger os imod, for vi kan ikke tåle at blive sagt imod. Politisk korrekthed er indbagt i wokeness-kulten, for den var der allerede i marxismen før kulturmarxismen. PC er ‘ifølge partilinjen’ under bolsjevismen. Det er nu blevet politisk korrekt at bide i gulvtæppet som fire år gamle børn, mens vi påberåber os at være fornærmede. Folk er tvangsindlagte til at være empatiske overfor staklen, der føler sig fornærmet.

Det kultur-feministiske anslag mod ytringsfrihed har skabt et storstilet og velfinansieret EU-projet mod hadsk tale (hate speech). 1000-vis af studiegrupper, NGO’ere, aktivistgrupper, forskningsprojekter har fået millioner af EU-midler til at køre ud af den streng. Men hvad er hadsk tale, og hvem bestemmer, hvad der er hadsk tale, og hvem den postulerede hade-taler er? Det gør søren-skisme milliardærklubben og magteliten i Bruxelles og dens organer! Hadsk tale er per definition ALT det, som herskerklassen og kommissærvældet i Bruxelles ikke bryder sig om at høre, og som skal undertrykkes, gøres forbudt og være strafbart.

De postulerede undertrykte og det hykleriske empativælde er blevet de nye undertrykkere.
Hvis vi synes, at vi har et déjà vu her, så er det fordi det er nøjagtigt, hvad der sker i enhver revolution med den franske og den russiske som skoleeksempler. Det bliver ALTID værre efter en revolution. Alle revolutioner handler om, at nogen vil rage magt til sig. Den Russiske Revolution var intet andet end et beskidt statskup.

Feminismen handlede om at rage magt til sig.
Det handlede ALDRIG om ligestilling men om særstilling.
Wokeness-kulten handlede om at … ja rigtigt gættet – at rage magt til sig.
Enhver revolution – re-volo: at tilbagerulle, Ctrl+Alt+Delete, build-back-better (= even worse) – handler om at rage magt til sig.

Kulturmarxismens klynke-og-feelgoodness er kernen i hele venstrefløjs-kulten. Hvis der ikke er nogle stakkels undertrykte, som empaterne kan påberåbe sig empati med og hævde, at de forsvarer og hævde, at de vil-det-åh-så-godt for, så har kulten ingen eksistensberettigelse. Tror vi med det in mente, at kulten er interesseret i at afskaffe den elendighed, som de påberåber sig at ville afskaffe? NEJ!!
Og det er her, det bliver svært for folk at forstå, at deres påberåbte forsvarere og beskyttere måske ikke vil dem det godt. De vil sig selv det godt.

Indenfor videnskab er der sket en meget betænkelig feminisering. Videnskab handlede førhen om en benhård analytisk tilgang til undersøgelsen af verden i alle dens aspekter. Sandhedskriteriet var selve videnskabens fundament. Men undervejs sneg der sig andre og mere behags-søgende kriterier ind. Sandheden kun blive politisk ukorrekt. Videnskab kunne ideologiseres og sandheden kunne nu erklæres for anstødelig. Videnskab kunne politiseres, finansialiseres. Mest grotesk var hele klimaagendaen, der baserede sig på følelser – skyld, skam og frygt – hvorefter man så efterrationaliserede det faktuelle. Mænd er korrumperbare, hvis de får penge for det. Kvinder er korrumperbare, hvis de lissom fø-ø-øler det. Af samme grund er kvinder mest til venstrefløjshjerne, fordi kulten altid spiller på følelser.

Psykologi som videnskab – hvis man overhovedet kan kalde den for dét – har en majoritet af kvinder. Psykologer bruges i alle mulige sammenhænge: medicin, uddannelse, HR-management, terapi, medier. Og på alle disse områder har feminiseringen slået igennem. Drengene bliver feminiseret i uddannelsessystemerne, hvorfor de røvkeder sig og præsterer dårligere en pigerne. I medierne er det slået igennem, at det er vigtigere at ‘fortælle historier’ end at afdække sandheden. Og tror vi lige, at global-fascisterne er glade for det? Når løgn bliver politisk korrekt, bliver det til den nye normale ‘sandhed’.

Sproget bliver efeminiseret med newspeak. Begrebet konsensus eller på dansk enighed – men det lyder finere at bruge fremmedord – betyder ikke længere at blive enige ved diskussion, hvor meninger krydser klinger. Konsensus er nu noget, der bliver påtvunget. Konsensus-håndhæverne har raget magt til sig. Mænd er generelt tolerante overfor folk med anden mening end dem selv uden bare at give efter. Kvinder er generelt intolerante overfor nogen, der siger dem imod. Mænd i politik er mere tolerante overfor deres politiske modstandere, end kvinder er overfor deres politiske allierede !

Gynokratiet har sejret ad helvede til. Kvinderne har fået deres feministdrøm – og nu er de ulykkelige uden at forstå hvorfor. Hustyrannerne har ødelagt deres eget hus.
De skruer yderligere op for, at det er mændenes skyld det hele, og wokeness-kulten er kommet op med endnu er herligt begreb: toksisk maskulinitet. Bare det at være mand er en forbrydelse. Af samme grund var manddom en fornærmelse for snefnuggene i LGBTQRSTUVXYZ-kulten, så nu skulle vi til at tale kønsneutralt. Kønsløshed blev det nye sort og pink på én gang.
Go ahead, skru yderligere op for offerrollen. Og noget, der bestemt ikke kan nøjes med at være mikroaggression men er en af det 20. århundres mest effektive makroaggressioner.
Og de fatter det ikke. For magtens øje ser ikke sig selv.

21. marts – kogte kartofler

OK, hvor svært kan det være? tænker vi straks.
Men det viser sig, at der rum til forbedring. Her er, hvad franskmændene gør. Og det sjove er, at de kalder det for kartofler i engelsk stil (pommes a l’anglaise), for franskmænd er generelt ikke meget for at tilskrive englænderne nogen form for kulinarisk autoritet.

Vi har sikkert oplevet det allesammen. Vi har kogt kartofler af en vis størrelse, og det ydre er kogt, mens det indre stadig er lidt hårdt. Vi havde ønsket os kartoflerne kogt ens hele vejen igennem. Hvis vi koger det længere, så det indre er færdigkogt, er det ydre overkogt. Det viser sig, at der er en måde til at undgå begge ekstremer.

Læg kartoflerne i koldt vand, tilføj salt og tænd for varmen.
Når vander koger ganske let – ikke spilkoger – så skrues der helt ned. På denne måde når de den samme temperatur som vandet helt ind i kartoflen.
Når de så er kogt, så hælder man halvdelen af det varme vand væk og fylder en tilsvarende mængde koldt vand i. Lad dem stå i et minut, før alt vandet hældes ud. Hvorfor? Fordi det stopper viderekogningen. Vi har jo lige konstateret, at de er kogt, og varme kartofler uden vand koger videre med den varme, de har akkumuleret.
Resultat: Kartofler, der er kogt fuldstændigt jævnt og perfekt i både skal og kerne. Jo større kartoflerne er, jo bedre vil resultatet være med denne metode. Så vi taler ikke om små nye kartofler, der i øvrigt ikke skal koge så lang tid.

Hvis man oven i købet går efter at spare på varmen, så kan man slukke helt for varmen efter fem minutter og dække gryden til med et tykt håndklæde. Førhen på landet, havde man noget, der hed en høkasse, der var en kasse foret med hø eller halm, hvor der lige var plads til gryden med låg, og som selv havde et låg. Faktisk kan man simulere høkassen ved at svøbe håndklædet omkring gryden og lægge den i seng – altså ned under en dyne. Man skal ikke hælde vandet ud først. Det tager ikke væsentligt længere, men man skal måske lægge 5-10 minutter til.

Og så er der jo standard-metoden til at teste, om kartoflerne er kogt, og som de fleste kender: Stik et spid eller en gaffel i, og hvis kartoflen slipper, så er den kogt.

Hvem siger i øvrigt, at kartofler bare skal smage af ren kartoffel?
Hvad med at komme et laurbærblad i kogevandet? Eller en enkelt krydderpeber, en nellike, en halv stjerneanis, et stykke kanel, et fed hvidløg, en kvart rosmarinkvist eller en timianstilk? Det skal dog kun være, hvis der ikke er en herlig sovs eller andet, for den kogte kartoffel skal nok suge til sig.

Og så sagde den gamle skole for bordskik for det wannabe-bedre-borgerskab, at man ikke måtte mose kartoflerne, for det var for bondsk. Jeg er imidlertid runden af en familie af bønder, hvor man SKULLE mose kartoflerne, og hvor det var bordskik, at tallerkenen var ren bagefter, for intet gik til spilde. Skulle lillebror så alligevel have øset for meget op på tallerkenen, måske fordi den bekymrede mor havde nødet ham med spis-spis-spis, så var både gårdhunden og gårdkatten lykkelige over at få en gang sovs og kartofler.

Hvilket er en anden god stil fra gårdlivet, for hvad spiste hunden og katten? De spiste ikke hundedyr kattemad fra dåse, de spiste det samme som husets beboere. De åd rester. Det samme gjorde hønsene i øvrigt, og det var de rester, der blev smidt ud på møddingen, hvor der i øvrigt var orm og larver, der allerede var gået i gang med det hele (ingen detaljer her). Og hvad elsker høns? Orm og larver. Og i stedet for at smide æggeskallerne ud, så fik hønsene dem, for det kræver kalk at danne en æggeskal.

22. marts – humorforladt

Vi tager tråden op fra d. 20 marts og tager yderligere afsæt i wokenessfænomenet.
Det er på alle tænkelige måder et sygt fænomen, og vi skal ikke gentage fiaskoen her.
En ting, der imidlertid er slående, er hvor humorforladt fænomenet er.
Og det giver fuldt mening, for det kræver en udtalt mangel på humor at stille sig op og i ramme alvor fyre det fortænkt-abstrakte og forskruet-konstruerede bullshit af, som vi har hørt komme ud af munden på kultmedlemmerne.

Hvis venstrefløjen i forvejen var en kult med samtlige 32 karakteristika for en kult, så er wokeness den samme kult rebrandet, med fuld skrue og på en hel vifte af steroider.

Humor er på sin vis en alvorlig sag. Det er den, fordi den er så nødvendig. Uden humor kan vi ikke se os selv. Humor er nødvendig distance. Hvis vi er 100% udistancerede og 100% selv-identificerede, så kan vi ikke selv se det. Vi forstår ikke os selv, vi projicerer ALT over på andre, det er hele tiden de andres skyld – især dem, som kulten definerer som hadeobjekter, og at hade de rigtige og svine dem til er jo ikke hate speech, er det vel? Bare man er politisk korrekt, så har man lov til at gøre ALT det, som de andre ikke må.

Dobbeltmoral og hykleri følger lige i halen på humorforladt.
En amerikansk historiker og kulturkritiker Christopher Lasch udgav i 1979 en bog ved navn Nacissismens kultur. Her argumenterede han for, at hans land siden WW2 havde produceret en mennesketype, der i psykologisk forstand led af patologisk narcissisme. Som Freud har lært os, er narcissisme et overgangsstadie i barnets udvikling. Alle spædbørn er narcissististiske, indtil de rejser sig op på to ben og derfra begynder at erobre verden og lærer at kontrollere sig selv.

Lasch så det allerede for et halvt århundrede siden. Han så, hvordan generation babyboomer havde disse træk, hvor de syntes at leve i en bagskid af børnestadiet. De levede i et umodent kravlestadium forlænget udover sidste salgsdato. Babyboomerne skabte en Peter Pan-kultur, de blev sent eller aldrig voksne. De kunne løbe fra regningen og forlænge den ubekymrede ungdom, for det var fede tider, og der var råd til at de legede videre. Først var det langt op i 20’erne, så blev det langt op i 30’erne og 40’erne. Kvinder ventede med at få børn, til de havde etableret deres karriere. Mænd ventede med at blive fædre, til havde leget færdigt. Forpligtelser som f.eks et stabilt ægteskab kunne nu udsættes eller opblødes. Hvis der var knas i parforholdet, skred man bare. Epidemien med forliste ægteskaber begyndte sin himmelflugt. Det var her, det startede. Nu har deres børnebørn og snart oldebørn overtaget og gradvist forstærket fænomenet – et voilà: wokeness og kulturnarcissisme.

Da wokeness-kulten eksploderede, fordi ‘nogen’ havde trykket på knappen i 2016 under Trump 1.0, eksploderede den patologiske narcissime. De havde fået at vide, at de skulle hade Donald Trump. Problemet var, at de skulle hade ham af alle de forkerte grunde, og der ankom en masse fake-politiske teater i det kølvand. Først under Trump 2.0 stod det helt klart, hvorfor den mand burde forsvinde ned i det hul, han er kravlet op af. For større narcissist skal man lede længe efter. Han er en veritabel psycho toddler med en hjerne som et fireårs barn – i toppen af en supermagt ! og hvad kan dog gå galt her? ALT! Men hey! var det ikke derfor, at wokeness-kulten passede som hånd-i-handske til Trump’en? De projicerede simpelthen, for det er det, som narcissister altid gør. De skyder andre ALT det i skoene, som de selv har gang i.

Christopher Lasch fik ret 47 år senere.
En hel supermagt opfører sig på den måde overfor resten af verden.
Hver gang de starter en ny krig, og det gør de hele tiden, så får vi ALTID at vide af den store brune propaganda-kloakstrøm, at det var de andre der begynde, og at de andre er så-og-så onde og gør ditten-og-datten – altså ALT det, som supermagten selv gør hele tiden. Og fordi der, som Lasch beskrev så præcist, er så tilstrækkeligt mange patologiske narcissister i dette korrupte samfund, så er der opbakning for det – de tror saftsuseme selv på deres eget bull-crap !!

23. marts – fortjent mening

For at kunne sige, at du har en mening, er du nødt til at fortjene den.
HVAD?!! hører jeg derude, jeg har da lov til at mene, hvad jeg gør, og det, du lissom siger dér, er bare lissom noget, DU lissom mener.

Men allerede i hvad-udsagnet er der en selvmodsigelse og en indrømmelse. For når du (min fiktive dialogpartner), skyder mig i skoene, at det lissom bare er noget, jeg mener ud af den blå luft, så indrømmer du jo lissom samtidigt, at det jo er det, som du gør.

Meningsrelativisme er åndelig dovenskab. Det er at springe over, hvor gærdet er lavest. Det er at fralægge sig ansvaret for at begå en kvalificeret mening.

Det sammensatte ord – og på dansk har vi sammensatte ord, hvilket de seneste generationer har meget svært ved at forstå, for det gør englænderne og amerikanerne jo ikke så vi skriver menings[hul]dannelse – altså det sammen[hul]satte ord menings-dannelse består af mening og dannelse. En mening er med andre ord nødt til at være dannet for at være en mening. Et dannet menneske er én, der har kvalificeret sig til at have en mening. Kvalificeringen består i at have gjort et stykke hjemmearbejde.

Folk er i dag overbeviste om, at mening er gratis og ufortjent. Det er lissom bare noget, vi mener ud af den blå luft, og det er jo godt nok, er det ikke? Vi danner ikke længere meninger, vi downloader dem. Vi hiver dem op af forbrugerdisken, syltede, frysetørrede, frosne, færdiglavede. Og så smider vi dem i mikrobølgeovnen, og når den er klar og siger ding!, så udbryder vi: Skatte-e-er, jeg har lavet mad!
En sætning på fem ord med tre fejl. DU har selv, skatter, ikke lavet mad, for det er der en fabrik, der har gjort for dig. Du har ikke LAVET det, for det er færdiglavet. Og hvad værre er: Det, du har smidt på tallerkenen, har intet med MAD at gøre, det er industrielt affald fuld af tilsætningsstoffer og fyldstoffer, konserveret med sukker og smagsforstærkere, pumpet med vand, ribbet for næringsstoffer og endelig for 30 sekunder siden dræbt med bestråling af mikrobølger.

Dette er meningsforbrugerens meningsdownload.
Rigtig meningsdannelse kræver, at alle led frem til tallerkenen er lavet fra bunden og grunden. Mnjææ hører jeg i baggrunden, det må du jo forstå, at det har vi ikke tid til og mulighed for.
OK, skatter, men er du så ikke sød at lade være med at postulere, at du har en mening og holde din kæft, når de voksne taler.

24. marts – ballademand

Bedre sent end aldrig.
Jeg har ikke fuldt nok anerkendt Kim Larsen for hans bedrift.
Jeg kendte Gasolin dengang som stor skoledreng i slut-70’erne. Vi kendte det allesammen. Vi jingede rundt til det på dansegulvet i gymnasiet.

Så gik bandet i opløsning og Kim gik solo med Kjukken. Hvad var det lige for noget pjat? Var han bare blevet halbal- og blokvogn-kommerciel? Var det bare en gang forloren folkelighed? Var dansk Christiania-rock bare blevet til en forstokket klichée?
Jeg var aldrig meget for 68’ernes attituder og forlorne social-bevidsthed. Der var for meget show-off og har-I-allesammen-set, hvor socialbevidste, vi er? Som Niels Skousen sang med bittersød ironi:

Det’ ikke sådan, at jeg er egentlig utilfreds.
Det’ bare en bagskid, der har varet siden -68.

Men når jeg tænker tilbage, så må jeg krybe til korset.
Når Kim er dyb, så er han dyb – punktum!
Fuck forloren socialbevidsthed og politrock og bagskid fra -68.
Når man kan skrive store ballader
som Langebro, Om lidt bli’r der stille og Pianomand,
så er man nødt til at tage hatten af for ballademanden.

I sine dybe poptekster kredsede han om betydningen af døden.
I sine udtalelser slog han til lyd for pli – han gik ind for god stil.
Hvis han fremstod som bredmundet-flabet tilsyneladende drengerøv, så var han et storhjertet menneske, der var klar til at omfavne mormor og hendes hund ved navn Hubertus.
Ære være hans minde.

25. marts – lommefilosofi

vi skal have meget mere lommefilosofi

den gode gammeldags lommefilosofi
er klemt både ovenfra og nedenfra
ovenfra af akademikerrøve og fagfilosoffer,
for hvem udtrykket er møntet på,
at de der usle plebejere har ikke forstået en skid,
og at de hellere skulle overlade tænkning til fagfolk

nedenfra er den klemt af jantelovs-politiet
som et begreb for, at nu skal du ikke komme for godt i gang,
og du taler vist, som du har forstand til (hvad fanden skulle jeg ellers?),
og du skal ikke tro, du kan sidde der og tænke højt,
for du skal ikke tro, du er noget, og at du har lov til
at efterspørge sammenhænge og mening midt i al nihilismen

vi skal have meget mere lommefilosofi

hvis vi synes, kan så vi blande den op med snusfornuft
eller almindelig sund fornuft, hvis vi ellers kan støve den slags op,
for det er sørenskisme blevet en sjælden ting i normiernes verden,
hvor almenvellet er afløst og overvældet af pampervældet,
papirnusser-vældet, pengevældet, kommissærvældet
og lige for tiden propagandavældet og krigs-liderbukke-vældet

og det er måske her, lommefilosofien for alvor
er blevet en truet dyreart dog uden at blive kaldt for bevaringsværdig
for dø skal det dyr! det opfylder ikke designerideologiernes kriterier,
skadedyret opfylder ikke normalitetskriteriet, det er non-pc,
det har ikke fået meningsdannernes svanemærke og blå stempel,
ligesom meninger ikke længere er noget, man danner men downloader

så jeg siger: vi skal have meget mere lommefilosofi

26. marts – mine børn, mine venner

mine børn, ved I selv hvorfor?
har I nogen som helst anelse om hvordan?
ved I hvad og hvem?
kan I sige hvor og hvornår?

mine venner, kan I forklare mig,
hvordan vi kom så langt og dog så kort?
har I et bud på, hvad det hele går ud på,
og hvad meningen er med tidens herskende galskab?

mine børn, hvad skal vi kalde vore fjender,
og hvem kan vi kalde vore venner?
ved I, om vi ovehovedet har venner og fjender,
og hvordan vi kender forskel?

mine venner, hvis I er mine venner,
hvordan kan vi sammen forstå hvorfor og hvordan?
har vi sammen et bud på, hvor det hele kan gå hen,
og hvad vores fælles fremtid kan være efter galskaben?

27. marts – bivirkning

Vi tager tråden fra 20. marts og ser ldt på mænds status i en feminiseret verden.
Især på en bivirkning, som feminismen ikke havde forudset – og ikke er specielt glade for. Men som en af ‘medsøstrene’ dengang i feminismens fede tider, 60-70’erne, hvor de kaldte sig for rødstrømper, Trille sang på en skive, der hed Kære søster: Nu sidder vi der med håret langt nede i postkassen.

Der skete nemlig det, at mændene hørte efter i timen. De havde hørt tilstrækkelig meget på skrigeriet. De var blevet tudet ørene fulde om, at kvinder var de stærke, og at de ikke havde brug for mænd. De havde hørt tilstrækkeligt om ligestilling til at de begyndte at tage det bogstaveligt. Hvis de er det, I vil have, så værs’go!

Det var ikke kun de modne mænd, der måske for 2. eller 3. gang havde oplevet et kvindfolk, der havde bitchet sig ud af et ægteskab. Det rislede nedad til de yngre og unge mænd også. For rødstrømpernes børn og børnebørn var ikke blevet bedre, tværtimod i mange tilfælde, og feminismen 3.0 er helt skingrende skør.

OK tænkte de – og tænker de nu: Så kan I sejle i jeres egen muddergrøft, for nu er det vores tur til at være frigjort. I har femi-bitchet så meget, at I har frigjort os og fritaget os fra enhver forpligtelse. I har prioriteret jeres karriere, så nu bruger vi ikke flere penge på jer. Mange kvinder er nu fortørnede over, at mænd simpelthen ikke gider dem. Og det gør de ikke, fordi den sociale kontrakt, som ægteskab og parforhold krævede af dem før i tiden, nu er brudt. Bare ærgeligt honey-toy! Mænd gider godt at knalde dem ind imellem men ikke at leve med dem. Som Anders Mattesen afsluttede et af sine herlige stand-up shows med i en sekvens om sin nye kaffemaskine og morgenen efter af have fået noget fjabbe: Skal du lige ha’ en cafe latte? … to go 😉

Mænd har gennemskuet dobbeltmoralen og hykleriet. Kvinderne råbte og skreg om ligestilling, men hver gang det kom til stykket, og hvor det hed walk-the-talk, så var det stadig ham, der skulle betale regningen, ham der skulle tage det beskidte arbejde og de tunge beskidte og livsfarlige job – altså udover at han skulle tage halvdelen af det huslige arbejde også, hvilket han i øvrigt gjorde uden at kny, for hun gik jo også på arbejde. Der var ingen ligestilling og kønskvotering for kloakarbejdere, olieborebisser og soldater. Når hun var på date, forventede hun stadig, at han som gentlemand betalte for middagen, for det var jo en del af ritualet, hvor han skulle bevise, at han var i stand til at forsørge hende. Det handlede ALDRIG om ligestilling, det handlede om særstilling.

Så mænd så og forstod det. Og til sidst tænkte de sig om og indså, at de lige så godt kunne nyde godt af det. De kunne uden skrupler afstå fra at forpligte sig. I en alder af 40 år med begyndende rynker ville hun pludselig godt have børn og familie alligevel. Desværre skatter, det skulle du have tænkt på noget før og inden, du udsætter os begge for at få et ‘sjovt’ barn, der skal voldpasses resten af sit liv. Og i øvrigt gider vi ikke at gifte os med dig, for du lugter af kommende hustyran.

Vi sidder ikke her og påstår, at det er den optimale verden, men når det nu ikke kan være anderledes, så kan mænd sagtens leve med, at de bruger alle deres indtjente penge på sig selv og deres sjove hobbies. De behøver ikke at spørge gimpen om lov først, og trunten får ikke lov til at kassere de møbler, hun ikke synes opfylder hendes fancy-trendy designkrav. Mænd kommer ikke trætte hjem fra en lang arbejdsdag for at der en eller anden kælling, der selv skal afstresse ved at snakke et øre af ham og ikke som ham ved at sidde ned for første gang den dag og stene i en lænestol og glo tanketomt ud i luften en times tid. Læg dertil umulige unger, der er ligeså udbombet grædefærdigt hysteriske efter en lang dag i børneinstitutionen, hvor de har skreget ørerne ud på hinanden på alt for lidt plads – med snotnæse.

Det ny-frie mandfolk kan nu hænge ud med gutterne, når han har lyst – og hvis de ikke er hoppet på krogen. Kvinder har ikke længere lov til og mulighed for at ødelægge mænds venskaber, og mænd skal ikke spørge damsellen om, hvem han vil være venner med. Heller ikke selvom det måske er ‘det dårlige selskab’, for det skal han nok selv finde ud af. Han kan endog gå en tur i byen og drikke sig i hegnet og gå hjem og sove den af uden at bekymre sig for, at konedyret, hystaden, neurotikeren med rengøringsvanvid står der bag døren med kagerulle. Mænd er, som mandeforskere udtrykker det, det ekstreme køn. De skal køre den helt ud for at mærke, hvor grænsen går. Og så er de faktisk mindre tilbøjelige til at udvikle sig til alkoholikere, for når de en gang imellem har været helt derude, så har de ikke brug for at udvikle destruktive vaner.

Er det den ideelle verden? Bestemt ikke, men den verden eksisterer ikke som en mulighed eller en ønskedrøm længere. Mænd er blevet desillusionerede men er begyndt at komme sig over det. De drager fordel af det. Deres liv er ikke længere defineret af at skulle imponere kvinder, for de er selv blevet uimponerede.

Vi kan godt indimellem få lidt ondt af kvinderne, men som man siger – måske med sexistiske undertoner – de ligger, som de har redt. De er bestemt ikke lykkelige længere, men de forstå-å-år ikke, at de selv er ude om det. Tværtimod, for feminister 3.0 har skruet totalt op for, at det er mændenes skyld det hele, så nu er det også mændenes skyld, at de har fået alt det, de har skreget og bedt om, hvilket man som bekendt skal være forsigtig med, for det kunne jo være, at man fik det. Undersøgelser – og der er jo altid en eller anden undersøgelse, man kan henvise til – viser, at kvinder performer helt vildt på arbejdsmarkedet, men de er ikke lykkelige. Antallet af kvinder, der går ned med præstationsstress og brænder ud, er væsentligt højere end hos mænd. Mænd performer nogenlunde som de altid har gjort, men til gengæld er det i højere grad tilfredse med deres liv. De er langt mere robuste overfor stress, for det er deres natur. Mænd er af naturen tålmodige væsener, og det har de også været i ægteskaber, for ellers havde de aldrig været mulige.

En bizar grund til, at mænd fravælger kvinder er, at de selv har fravalgt mændene uden at have gjort sig selv det klart. På dating-sites er det nu blevet almindeligt, at hun i ‘jeg søger en mand, der …’ beskriver en mand, der stort set ikke findes, og hvis han gør, så vil han nok ikke vælge hende. Han skal minimum være 1.80 hør, været veluddannet, tjene mange penge, være atletisk og sexet, have en IQ på minimum 120, og som det udtrykkes i terapi-coach-whatever-sprog: har gjort sit arbejde færdigt med sig selv og sin personlige udvikling. Altså bare som minimum! Hvad er chancen for, at hun finder den ridder på den hvide hest! Og hvad er chancen for, at en ekstrem sjældenhed i form af 1/50.000 mænd derude gider et fruentimmer, der sandsynligvis vil kræve-kræve-og-atter-kræve ham ihjel?

Mænd er i stigende og nærmest betænkelig grad ikke længere villige til at stille sig op for at frelse hende fra sig selv. Mænd har i højere grad en aktiv venstre hjernehalvdel, hvor logik og ræson og evnen til abstrakt tænkning befinder sig. Vi har ofte fået at vide, at det er bedre at være højre hjernehalvdels-domineret, men det er en del af feminiserings-snakken. Det handler selvfølgelig om, at der skal være en balance, for ensidig dominans af enten det ene eller det andet fører til tyrannisk stivnakkethed. Men det betyder også, at kvinder har virkeligt svært ved at se sig selv. De kan ofte kun gøre det ved at spejle sig i andre. Det er det, de gør i både veninde-selskab og sammen med mænd. Hvis der ikke er en mand, der er i stand til at stoppe hende, flyder hun ud over det hele. Mænd med den generelt bedre evne til at abstrahere – læg dertil humor og især selvironie, hvilket også er en form for abstraktion – kan bedre forstå sig selv. Og forstå kvinder.

Forstår kvinder så ikke mænd? Well de gør de på deres måde. Men primært forstår de både mænd og kvinder med et andet formål: for at kunne manipulere. De er gode til intriger. De er også gode til at sladre. Når mænd hænger ud, så sidder de ikke og bagtaler deres kærester og koner. Når kvinder hænger ud, så kan de finde på at sidde og svine deres mænd til.

En vittigheds-klichee fra dengang var ham det våde wienerbrød af en mand, der sad en time før lukketid i baren og betroede sig til tjeneren og udbrød: Suk! min kone forstår mig ikke, skænk mig en dobbelt scotch til. Jeg ser Tommy Kenter i den perfekte parodi på tøffelhelten.

Der er nu en chance for, at denne klichee ikke længere vil findes i virkelighedens verden. Always look at the bright side of life.

28. marts – psykopatvældet

… skal flyttes til 9. oktober 2026

Jeg ser på et billede af fire stjernepsykopater, der er kransekagefigurer for et psykopatstyret terrorregime: USA. De fire galninge, der repræsenterer terrorregimet står bag deres psyko-kravlebarnet af en egoman-megaloman præsident ved en pressekonference og fremfører en meget slet skjult trussel overfor iranerne og Iran og i øvrigt resten af Verden, om at de har tænkt sig at nuke Iran, hvis de ikke straks ruller om på ryggen og underkaster sig amerikansk terror og alt, hvad psykopatvældet forlanger.

Vi tør ikke tænke tanken til ende. Når først den første atombombe er faldet, så bryder helvede løs for hele menneskeheden og alt liv på jorden – forever! Og det, der er skrevet her vil være forgæves, for ingen vil længere have mulighed for at læse det.
ALT vil være forgæves. Men hvordan er det kommet så vidt?

Hadet til Iran og iranerne er ikke noget nyt. Vi behøver ikke at gå helt tilbage til grækernes og senere romernes ærkefjende Persien i oldtiden, selvom det dybest set er det, vi kunne og måske burde. Vi kan nøjes med at spørge: Hvor kommer hadet fra i den nuværende udgave? Det kommer fra det britisk-zionistiske kompleks, der er rygraden i / baggrunden for terrorregimet USA, den store stupide muskelhund med psykopater som kransekagefigurer, der er manipuleret til at gøre det beskidte arbejde.

Hvorfor eskalerer det lige nu og hvorfor er disse dage og uger de måske farligste i hele menneskehedens historie? med mindre vi skal medregne undergangscenarier fra en meget fjern fortid, som vi kun kan gætte (kvalificeret?) på.

Det skyldes en desperation i det britisk-zionistiske etablissement, dødskulten i det afdankede imperium / wanna-be-again imperium og dets mellemøstlige møgkøter af et wannabe imperium med greater Israel og alt det Netanyahu uber-stjernepsykopat-ræs, der har skabt storkonflikten med Iran.

Desperationen skyldes, at der kun er en kort lomme for ham psyko-kravlebarnet, der er anset for at være afstumpet og korrupt nok til at gøre det ellers utænkelige. Uanset hvor forfærdelige en hel stribe foregående amerikanske præsidenter har været – og det siger ikke så lidt! – så har ingen af dem selv ikke det pædo-senile fjols Joe Biden før Trump 2.0 været villige til at stille sig op i ramme alvor og true med at nuke Iran.

Vi er i oktober 2025, og der er kun en måned til midtvejsvalget, hvor Trump står til en historisk næsestyver. Det er tvivlsomt, om han vil være i stand at gennemføre efter en kæmpe nederlag. Men man skal dog aldrig sige aldrig, for hele krigsscenariet er iværksat uden mandat fra hverken Senat eller Kongres – hvilket muligvis er ligegyldigt, for 95+% af alle medlemmer af de to organer er alligevel købt og betalt af zionisterne. Men præsidenten har absolut intet mandat fra andre i den amerikanske befolkning end de mest hjernedøde maga-tumper eller fanatiske lisså-hjernedøde bibelbasker-kristne-zionister fra Midtvesten. Men alligevel har terrorregimet bare gjort, hvad der passede dem uden mandat.

De fire psykopater på pressemødet er udover Donald Trump: Pete Hegseth, Marco Rubio og J.D. Vance. Der er kun de hér kryb tilbage i regeringen, alle andre er aldrig blevet inviteret med eller også er de smidt ud. Alle rådgivere, der stærkt har advaret imod det, alle militærfolk, efterretningsfolk, sikkerhedsfolk, der har sagt psykopaterne imod, er enten blevet overhørt eller fyret. Der er kun ja-sigere, kujoner, tumper og psykopater tilbage, og de kører showet.

Både amerikane og israelerne står overfor et valg. Netanyahu bliver helt sikkert genvalgt, for 60% (konservativt anslået) og snarere omkr. 80% af israelerne går ind for både Gaza-massakren og at bombe Iran tilbage til stenalderen – det er det udtryk, der bruges !! Og selvom psyko’en Bibi ryger i svinget – må helvedesilden riste hans beskidte sjæl i evighedernes evighed – så bliver det kun værre derefter, for endnu værre typer som Ben Gvir står klar til at overtage og fuldføre forbrydelsen. Bibe og co. og baglandet i det britiske etablissement har skønnet, at det er nu, det skal være, hvis det nogensinde skal værre, for det bliver sværere og sværere for hver dag, der går. Verden er ved at vågne op omsider, og DET er etablissementets ultimative rædselsscenarium.

Impulsen kommer fra inderkredsen af det britiske establishment. Det er også herfra impulserne til Ukrainekrigen og russerhadet kommer. Det er også herfra hadet til kineserne stammer. Og foragten for inderne. Det er herfra den imperialistiske-kolonialistiske foragt for alle andre folkeslag + 99% af deres egen befolkning kommer. Og især må vi kraftigt minde os selv om – eller få det lært, hvis man er en komplet historisk båt-nakke – at det er herfra zionismen er skabt, finansieret og implementeret som et giftigt spyd plantet i ørkensandet i Palæstina = nuværende terrorstat = daværende Rothschild-projekt Israel.

Psyko-præsidenten for denne terrorstat er på samme tid dødsangst og villig til at begå selvmord. Dødsangsten består i, at han er dead meat, hvis og når han mister sin immunitet som præsident. Hans selvmordstanker kunne man føle trang til at heppe på, men det er desværre meget værre end det, for han vil være villig til at tage HELE VERDEN med i graven for at slippe for vanæren af retssager for korruption resten af sine dage – + udleveringskrav fra verdenssamfundet for folkemord og forbrydelser mod menneskeheden. Presset på det tidsspunkt vil da være så stort, at selv ikke samtlige beskidte zionistpenge, lobbyvirksomhed, infiltration, digitale kontrolsystemer, ejheller offerroller med hylen op om antisemitisme og larmede trussels- eller klynke-kampagner vil kunne hjælpe manden. Han er set, hele Verden har set ham og hans regime, stort set alle hader Israel, ligesom de hader USA.

Så hele det sammenspiste slæng, den sammenhorede Epstein-klasse, pædokratiet ser nu deres liv, deres såkaldte sikkerhed og deres magtprivilegium smuldre. De er villige til at sige: Hvis vi ikke længere kan besidde det hele, så er der INGEN der NOGENSINDE skal besidde NOGET !

Således er vi kommet så langt.
Verden holder vejret.
Er dette det sædvanlige Trump-bluff?
Er det intern kommunikation for at fremstå som en fandens karl som optakt til midtvejsvalget? Det kan vi håbe på og bede om.
Personligt ber jeg om, at der må ankomme en tordenkile fra Thor eller Zeus eller whoever deroppe, der må pulverisere de fire psykopater på podiet og hele deres slæng. Der må gerne være en bunke støv bagefter til skræk og advarsel om at gentage fiaskoen. Hvis tordenguden foretrækker en mere splatteragtig scene, så lad det være så.
Bare vi bliver fri for dødskulten i herskerklassen.

29. marts – kære tordengud

PS fra i går!

Kære tordengud, nu mens du er i gang med tordenkilen, kan du så ikke også zappe Mertz, Macron og Starmer + efterfølger, Ursula van der Leyen, Kaja Kallas og Mette Frederiksen + alle de afhuggede euro-hoveder, der synes, at WW3 er en knaldhamrende god ide. Og hvis du har tid, så også Elon Musk, Jeff Bezos, Larry Fink, Larry Ellison, Bill Gates og Peter Thiel. OK, jeg glemte selvfølgelig Netanyahu, Ben Gvir og Jered Kushner – dem må du gerne zappe først.

Du behøver ikke at bruge krudt på at zappe EU-babelstårnet og NATO’s hovedkvarter i Bruxelles + alle de sprænghoveder, militære installationer og våbenfabrikker, der peger mod Rusland, for det gør russerne selv, når de torskedumme og stangkorrupte Euro-tumper starter WW3 mod Rusland.

Men du må gerne zappe FN, IMF, WTO, Verdensbanken, BIS, ECB – hvis du lige kan sørge for, at evakuere alle de uvidende medarbejdere, der ikke aner en skid om, hvad de medvirker til. Hvis ikke, så lad bare være med at zappe dem, for de falder sammen af sig selv. Du må også gerne zappe CIA, NSA, GCHQ, MI5-6. Og Mossad må du gerne total-zappe sammen med alle de forpulede sprænghoveder under ørkensandet i Dimona, der er tænkt til at nuke Iran, når psyko-zio-nazierne trykker på knappen.

Du kunne overveje at zappe de korrupte statshoveder som Lula og Modi og Erdoğan – men OK, jeg kan godt se det, for så skulle der ryge mindst 100 hoveder på statsledere, for de er alle skabt af Imperiet, Systemet, Maskinen.

JEG VED DET! Kunne du ikke zappe Maskinen én gang for alle.

30. marts – ondskabens maskine

Det er lykkedes denne besynderlige og i foruroligende grad profetiske poetiske tekst Mean Machine at flyve under radaren i 48 år. Den burde være berømt og fejret for at være visionær og forud for sin tid.
Den stammer fra en musikgruppe, der kaldte sig for The Last Poets og findes på album’et This is Madness.
Poeten, digteren bag teksten er den sydafrikanske digter Keorapetse Kgositsile, havde ikke selv som sådan havde noget med musikgruppen at gøre.
Digtet i musikalsk form kunne opleves første gang i 1977.

Ligesom teksten er udførelsen før sin tid. Det var før, der fandtes rap-musik, men dette er en ’rap’-udførelse af et digt. Hvilket viser, at rap eller poetry slam er en afrikansk måde at fremføre poesi på, der har gamle og dybe rødder.

Jeg tillader mig her at genpublicere digtet i sin fulde skikkelse uden hvilket, vi ikke kan forholde os til det. Desværre har jeg ikke mulighed for at spørge digteren om lov, da han døde i 2018. Min fornemmelse er, at han ville have givet lov, for det er vigtigere, at et hjertebarn med et sådant indhold og intensitet bliver kendt end at forfægte usle ophavsrettigheder. Og så har jeg ret beset ikke stjålet digtet men resonneret med det.
Og hey! Er det ikke meningen med det hele?
Ære være digteren:

MEAN MACHINE

[: Automatic push-button remote control, Synthetic Genetics, Command your Soul! :]

Driving me nuts, bolts, screws
I got the blues from paying dues
For programmed news of honeycoated lies
Your eyes can’t believe
That weave the Devil’s magic with the latest gadget
From the Mean Machine
A’running the Same Game with Another Name
Down to your brain, blowing your mind
Stealing your time, smooth and slick
With the latest trick to get rich quick
From nonsense at your mind’s expense
As your mind digs the scene
From the Mean Machine
Designed to drive your brain insane
Loudspeakers blasting inside your head
Saying what someone else said
For you to do what they want you to
No. Go. Fast. Slow
Getting you high off the latest lie
Telling you when, where, how and why
As your mind digs the scene
From the Mean Machine
A’running the Same Game with Another Name
Factories of insanity playing on your vanity
As they distort your sense of self
Telling you what you need and how to succeed
As they steal all of your wealth
Probing your mind, trying to find
How to scheme on you best
From programmed schools with Devilish rules
Putting you to the test
Death dealing devices sold at high prices
Designed with you in mind to buy
As they kill you slow and some of y’all don’t even know
Y’all paying the Machine to die
Mechanized lies dressed up in disguise
In forms of various kinds
Treachery and deceit the people must defeat
In the battle for free men’s minds
For complete domination is the goal of this nation
Of all free thinking thought
And those who oppose will be killed by their foes
The flunkies whose souls have been bought
Transplants to revive the living dead
Replacing the truth with lies instead
Newspapers, radios, TVs
Spreading lies across seven seas
Robot men with computers for brains
Space ships, cars, trains and planes
All calculated to blow your mind
Moving faster than your sense of time
Living luxuriously soft while the people slave hard
For the Devil would have you believe he is God
Chemical drugs that keep you high
While the Mean Machine creates another lie
For power and glory and world wide fame
While Running the Same Game with Another Name
It’s the computer’s equation for world wide invasion
That comes in the name of peace and goodwill
But all of them are lying as they keep on trying
To set the people up for the kill
Population control of the people with soul
All over the planet Earth
Manipulating their will with a tiny white pill
To control their natural birth
Behind the scene schemes furthering the Mean Machine’s dreams
Of conquest and world domination
From the farthest depths of the universe
To the smallest earthly nation
Radar, Sonar, Laser beams!
Jets, Tanks, Submarines!
Megathons, H-Bombs, Napalm, Gas!
All this shit will kill you fast
All products of the Mean Machine
The Devil disguised as a human being
And he will even preach that God is dead
And some of y’all will believe what the Devil has said
And he will then act as the world’s police
And the sun will rise up in the West
And set down in the East

[: And when it came time for the end… :]

The men will look like the women
And the women like the me
And some will dance in a hypnotic trance
Like as if they have no care
But these will be signs of the changing times
That the end is drawing near
For it was prophesized many centuries past
That the end will come in a fiery holocaust
And only the righteous people will survive the blast
And the Devil’s machine will bring about his own end
And peace, love and joy will reign once again

[: And man will understand man :]

Rise up in the East

Her må man spørge sig selv, hvad det er for ’profetier for mange hundrede år siden’, som Kgositsile refererer til? Han er digter og ikke videnskabsmand, så han er ikke forpligtet til at levere kildeoplysninger. Men uanset hvad, så har han tappet ind til en klartseende kilde.

Læg venligst mærke til, at han ikke blot beskriver the mean machine på en uhyggelig præcis måde. Han kommer vidt og bredt rundt om maskinens fortrædeligheder, det hele er simpelthen spot-on. Han runder dog af med at sige i sin eskatologiske gendigtning af profetien, at maskinen vil ødelægge sig selv.

Han er også dyster, for hans eskatologi (læren om de sidste tider) siger, at det holocaust – og glem alt om det zionistiske, opreklamererede, selvsvings-offerrolle-stunt, for vi taler her om the-real-thing – vil skille bukkene fra fårene, som der står, og at kun de retfærdige vil overleve stormen. Og hvis I vil have mig undskyldt her: zionisterne hører mindst af alle til blandt de retfærdige. De fremtræder i disse tider som selve indbegrebet af the mean machine.

Læg også mærke til, at digteren ikke udsiger den eksklusive-elitære ide om, at et absolut fåtal – var det ikke 144.000, der stod? – vil være blandt de retfærdige. Til gengæld udsiger han, at fred, kærlighed og glæde vil regere verden igen, og at mennesket vil forstå mennesket.

Digteren forstår og ser i sit klarsyn, at maskinen vil ødelægge sig selv. For den er en maskine. Den er programmeret til at gøre, hvad den har gjort. Og fordi den er en maskine – i dag ville vi kalde den for en AI, en kunstig intelligens – så har den også en dødemandsknap, et terminatorprogram.

31. marts – Brian

Hans storebror Michael var en fantastisk fodboldspiller.
De kaldte ham verdensmesteren i at skabe chancer for sine medspillere.
Han var den ultimative play-maker, han spillede bolden til sine medspillere.
Desværre var der kun få af oplæggene, der blev til mål,
for hans medspillere var ikke på hans niveau.
Ellers også er det bare sådan, at der skal 100 perfekte oplæg til for at skabe 5 mål.

Michael og Brians far Finn Laudrup, der stadig lever som 81 år gammel, var en yderst gedigen fodboldspiller.
Æblet falder ikke langt fra træet, bolden falder ikke langt fra stregen.

Men Brian Laudrup var uden tvivl det ulltimative fodbold-geni.
Når man ser på videoklip fra hans fodbold-karriere og højdepunkterne, hvor han enten selv banker bolden i nettet eller lægger direkte op til en scoring, så sidder man tilbage med en oplevelse af et kunstværk. Og det er et performer-kunstværk, der ofte udspiller sig i løbet af sekunder.

Hvordan skal man beskrive det?

Der er, som om han allerede har læst hele vejen fra et givet punkt på modstandernes banehalvdel til nettet. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre – eller kan det? for hvert splitsekund undervejs indeholder ubekendte størrelser, der kræver justerende læsning af splitsekundet, indkommende modstanderes forsvars-tiltag, tacklinger, benspænd (lovlige eller ulovlige), huller der bliver lukket, medspillere der rykker samtidigt, modspillere der vælter indover.

Fodbold er gundlæggende et yderst simpelt spil. Der er kun to forhold, der gør sig gældende. Bolden skal sparkes i mål, og der må ikke sparkes på modstanderne.
OK, så er der selvfølgelig off-side-reglen, hvor man ikke må stå på modstandernes banehalvdel og fiske, hvilket kræver linjevogtere i turneringskampe. Der er også et par regler om afstand i forbindelse med frispark og straffespark, og man må kun tage x-antal skridt ved et indkast. Og så er det kun målmanden, der må tage bolden med hænderne indenfor målfeltet – atså det er fodbold og ikke håndbold, hvor svært kan det være at forstå. Men det også er det hele.

Brian Laudrup bevægede sig med ultimativ elegance indenfor dette felt af regler og muligheder. Hans vej fra midterbanen og/eller sidelinjen var ofte noget, der lignede en ballet eller en dans. På et splitsekund havde han læst modstander-forsvarernes position og retning og mod-agerede dem. Når de forsøgte glidende taklinger, havde han spillet bolden henover og hoppede sammen med bolden. Han kunne skifte retning på splitsekundet, så modstanderne ikke havde en chance.
Det foregik i et tempo, så modstanderne sekunder efter måtte tænke: Hvad foregik der lige her?

Det hele foregik glidende-elegant-organisk. Når man ser det optaget på video, så virker det hele let og ubesværet, nærmest koreograferet på forhånd. Hvilket det selvfølgelig ikke var.
Brian muliggjorde det umulige.

Brian Laudrup er deroppe i superklassen sammen med meget få fodboldspillere:
Cryuff, Pelé, Maradona, van Basten, Klinsman, Figo, Beckham, Messi, Ronaldo, Ronaldino, Zidane, Zlatan. Ikke alle nævnt, ingen glemt. Kun europæere her, og hvad med fantastiske spillere fra Rusland, Nigeria, Camaroun … ?

Både Michael og Brian har børn, der spiller fodbold.
Hvad kan man forvente sig af dem?