1. juni – Dødedansen
Dødedansen er en middelalderlig tekstkreds og et ritual, der blev udført. Musik, sang og oplæsning var en del af ritualet.
Man kunne også tænke sig, at kædedansen var en del af det udførte ritual, men middelalderkirken ville muligvis have udelukket den slags i praksis, da det var for hedensk.
Billedet stammer fra den berømte frise i Mariakirche i Lübeck,
der har dannet begrebet Døden fra Lübeck.
Hovedbudskabet er: I døden er alle lige,
ung og gammel, høj og lav, fin og fatttig.
Det er et memento mori – husk døden mens du lever.
Lad din dødelighed forstærke livets kostbarhed.
I Dødedansen inviterer Døden som metafor
– gerne billedliggjort som et skelet og nogle gange iført en sort kappe –
til en sidste dans, som de inviterede ikke kan sige nej til.
De inviterede kommer til orde, alle bliver hørt.
Døden lytter uden partiskhed og er ikke bestikkelig.
Døden er både benhård retfærdig og empatisk barmhjertig.
Følgende er en genskrivning af Dødedansen i et ikke-middelalderligt regi.
2. juni – første ordsprog
Lad alt jordisk gods fare, sig verden farvel.
Du kan ikke tage noget med dig, hvor du skal hen.
Sig tak for lån af dit fartøj og stol på, at du kommer i havn.
Døden
Velkommen alle som én, træd ind i dansen
Præsident, biskop, rigmand, læge, direktør, general,
ingen er for fine til at få lidt gulvsand under de blankpolerede sko,
skift blot de bonede gulve ud med rå planker.
Professor, videnskabsmand, filosof,
efterlad trygt jeres tanketunge elfenbenstårne
og træd ind i ideernes verden.
Journalist, politiker, programmør, bankmand, landmand,
ingen er så uundværlig, at de ikke kan slippe,
hvad de har i hænderne.
Du unge pige, du gæve sømand, du gamle mand, du lille barn
frygt ikke, træd frem på gulvet,
for ingen er herre over, når de skal bort.
Gud har en plan med alle og én,
han kender både dagen, timen og vejen.
Præsident, du er ifølge din titel den første, træd nærmere.
3. juni – andet ordsprog
Med stor magt følger stor forpligtelse
Hvad der sker i det hinsides
fritager ingen for forpligtelser i det hersides.
Præsidenten
Alle måtte bøje sig, nu siger du, jeg skal jeg bøje mig,
jeg havde immunitet for alt, hvad jeg gjorde før og undervejs,
de mægtige måtte spørge om lov og betale mig for at få et møde,
jeg selv skulle ikke spørge om lov, for jeg var over loven, jeg VAR loven.
Og nu siger du, at jeg ikke længere har brug for at spørge om lov
til at beholde mit liv og min status, at jeg vil miste alle mine titler og beføjelser, og som en ussel undersåt flyve på monkey class.
Døden
Hvor du nu skal hen, er der ikke brug for titler.
Du tjente dig selv og dine skjulte opdragsgivere, ikke dit folk.
Du førte det land, du havde ansvar for at lede, ud i krige,
og du udskrev tunge skatter for at betale for blodsugydelserne.
Det var, hvad du bød dine usle undersåtter,
jeg byder dig en plads i kæden, og det er et tilbud, du ikke kan afvise.
Ærværdige Biskop, træd nærmere, og lad blot din stav blive stående.
4. juni – tredje ordsprog
Synd er ikke det samme som at begå en fejl,
det er menneskeligt at fejle.
Synd er forbrydelse mod selve livet.
Det er derfor selve livet, der foretager domsafsigelsen.
Biskoppen
Jeg er ikke blot biskop, jeg er selveste Roms Biskop.
Jeg mener, jeg må have ret til en vis portion udødelighed,
for hvordan kan jeg prædike om det evige liv fra min stol,
hvis jeg ikke kan tale med personlig erfaring og være et eksempel?
Jeg har uddelt mange velsignelser og tilgivet mange synder på vegne af Gud, og selvom jeg gerne anbefalede at lade pengene i kisten klinge, så gik de altid til et godt formål, selvom onde tunger påstod noget andet.
Døden
Du satte dig i stolen og foregav at være Guds stedfortræder.
Du har pudset glorie og forrådt de troende, hvem er egentlig din gud?
At være fuldt vidende om den universelle, naturlige lov
og alligevel give sig selv absolution for at bryde den,
er ikke op til mig at tilgive, Gud vil tage imod dig efter fortjeneste.
Du rige mand, sving dig ind i dansen,
det skal ikke koste dig andet end hele din jordiske formue.
5. juni – fjerde ordsprog
Tjen Gud og ikke ussel mammon.
Ingen kan tjene to herrer på én gang,
uden at komme til at lide af dobbeltmoral.
Rigmanden
Jeg har skabt mig en jordisk formue, jeg har gjort det godt,
succes har fulgt mig, mine konti bugner, mine ejendomme pranger,
jeg har købt mig til den bedste nydelse.
Jeg ved, at jeg kunne have været mere generøs,
for jeg havde mere, end jeg skulle bruge.
Men jeg nåede ikke lige at få det gjort, du ved, pludselig er tiden gået,
så hvis vi kunne lave en aftale her-og-nu, så skal jeg sørge for det.
Døden
Den med kamelen og nåleøjet kan du se bort fra,
den har de misforstået, for der er intet syndig i af være velhavende.
Det handler derimod om, hvordan du har skaffet dig din rigdom,
dernæst hvorvidt du har skabt noget, som du gav tilbage.
Du har levet på andres bekostning, dit moralsæt er som reptilets kløvede tunge.
Du har omdøbt tyveri til fortjeneste, og du har puget til dig.
Kom hid, læge, og behold bare din hvide kittel på.
6. juni – femte ordsprog:
Livet er helligt og ukrænkeligt.
En sund sjæl skal bebo en sund krop.
Et løfte er et løfte.
Lægen
Jeg hører, hvad du siger, jeg svor en ed om at redde liv for enhver pris,
jeg har bekæmpet dig hele mit liv, og nu tager du mit,
hvilket jeg finder en anelse ironisk, og du må også forstå,
at den hippokratiske ed er mere en slags rituel hensigtserklæring,
for vi må jo se på det konkrete tilfælde og foretage et skøn og en vurdering og stille en diagnose, og vi skal jo ikke tage håbet fra folk,
selvom behandlingsstatistikken for cancer er ca. 1.3% med kemo og stråler.
Døden
Det er ikke op til mig at tage liv,
for jeg er kun budbringer og færgemand.
Du lod hånt om dit løfte, du glemte dit kald,
du praktiserede løgn og lægelatin,
du valgte de nemme udveje
og skrev dine ulæselige kruseduller på en recept,
for der findes en pille og et operativt indgreb
til enhver lejlighed, tænkte du.
Du hang ud med giftblandere og drugpushere,
du så deres interesse som din,
deres interesse var det konstant syge menneske
– og nu skal du danse med mig.
Kom nærmere hr. direktør, du er budt op til en dans.
7. juni – sjette ordsprog
Den, der bygger sit hus på sand og ikke på klippegrund,
er som kolossen på lerfødder,
når stenen kommer rullende ned fra bjerget.
Mr. CEO
Jeg er ikke færdig med at bygge mit business-imperium op.
Vi er kun lige nået til implementeringsfasen af vores nye storstilede fremstød, og jeg har et vigtigt møde med bestyrelsen senere i dag, så jeg har ikke så meget tid, men du er velkommen til at lave en aftale med direktionssekretæren, så får vi se, om hun kan lægge dig ind i mødekalenderen.
Det har været nødvendigt for at sikre koncernens fremtidige muligheder for fortsatte markedsandele at fyre de 10.000 ansatte
– var der andet?
Døden
Jeg beklager, hr. direktør, men jeg refererer også til et direktionskontor,
og de har aflyst alle andre møder – for dig.
Dit imperium er bygget på sand og nedtrampede menneskeliv,
og du er hyret til dit job, fordi du er en psykopat,
uden at du selv har den fjerneste anelse om, hvad det betyder,
men piben har nu fået en anden lyd, og det er den pibe, du skal danse efter.
Kom nærmere soldat, vær ikke tilbageholdende, din tid er nu kommet.
8. juni – syvende ordsprog
Du skal kæmpe for livet og ikke for døden.
Du kan ikke skabe liv,
derfor har du ingen ret til at tage liv uden tilladelse.
Du kan kun tage menneskeliv, hvis det er i livets tjeneste.
Generalen
Jeg svor en ed om at kæmpe for mit land og mit folk.
Jeg gjorde altid, som jeg fik ordre på, og jeg krævede,
at mine underordnede gjorde det samme, når jeg udstedte ordrer.
Mine ordrer kom altid fra højere sted, hvor de havde det fulde overblik.
De kom fra pagten og det femkantede forsvarsministerium,
og mit land var det mest militariserede i Europa i 400 år i forhold til sin størrelse, så du må forstå, at vi har haft en særlig forpligtelse til at være tjenstvillige.
Døden
Du blev en landsforræder, dit eget folk blev din fjende.
Pagter og ministerier har ikke noget overblik, som du undskylder dig med. Du har tjent forblindede politikere og forslugne pengemænd,
og sørget for at sjæle mistede deres fartøj uden at de selv gav lov,
så de kunne fanges og cirkulere omkring sorte tårne for evigt,
som energibatterier for Mørkets Fyrste.
Hr. Professor, jeg tilbyder dig en permanent pause fra dine lærde studier.
9. juni – ottende ordsprog
Det siges, at viden er magt.
Det siges, at magt korrumperer.
Det siges, at fuldstændig magt korrumperer fuldstændigt.
Professoren
Jeg er den lærte, jeg er den lærende, jeg besidder lærdom,
min lærdom kommer fra noget, jeg har skrevet af,
selvom jeg straffer mine elever for at gøre det samme.
Jeg har erstattet begrebet undervisning med læring.
Jeg er en forsker, men jeg forsker kun, når der er penge til det,
og når jeg har brugt halvdelen af mit arbejdsliv på at søge penge,
bider jeg ikke længere den hånd, der fodrer mig.
Døden
Du siger, at du ved, men ved du at skelne viden fra tro?
Du siger, at tro hører hjemme i religionen,
men hvor hører antagelser hjemme?
Du siger, at dine antagelser er ophøjet til dogme
– er dogme ikke religion?
Du har forfulgt dine kritikere, som var de kættere og vantro.
Du har lært dine elever at tro på ophøjede antagelser.
Fru avisskriver og nyhedsoplæser, jeg ser, du har balskoene på.
10. juni – niende ordsprog
Sandheden bærer sig selv.
Løgnen kræver vedligeholdelse hver dag, hver time, hele året rundt.
Du bliver dømt på det sandhedskriterium, som du selv påberåber dig.
Journalisten
Jeg berettede om verden, som den var – ifølge nyhedsbureauerne.
Jeg mener, jeg kunne jo ikke rende rundt derude i marken
og risikere at blive snavset eller blive skudt, og så er det kun godt,
at jeg kunne trække på pålidelig information fra seriøse organisationer,
så jeg ikke hele tiden behøvede at tjekke historien fra tre uafhængige kilder. Min opgave, som jeg så den, var at vinkle historien på en underholdende måde, så den blev tilgængelig for det brede flertal.
Og skal vi jo ikke glemme annoncørerne, som vi skulle tilgodese.
Døden
Du bidrog til et bedrag som ønsket og forlangt,
din sandheds time er kommet.
Løgn er en af dødssynderne, og løgnen har været din herre og mester.
Måske du ser det anderledes, men en løgn er stadig en løgn, når dagen er omme.
Din professionelle dovenskab er et dække for intimidering.
Jeg kan se, at du er skræmt fra vid og sans,
og at de har gjort dig til en kujon.
Skriverkarl, slip din pen og din pult og lad os danse.
11. juni – tiende ordsprog:
Alle mennesker, alle folkeslag har ret til en historie.
Vi er, hvad vi kommer fra, så vi ved, hvem vi er,
så vi ved, hvor vi skal hen.
Historikeren
Jeg har skrevet det hele ned, jeg har læst på lektien,
jeg har betjent mig af de kilder, der blev mig tilladt at tilgå,
jeg har skrevet historie for de, der vandt de krige, de iværksatte,
jeg har skrevet historie for sejrherrerne og deres eftermæle,
jeg er klar over, at de løj for at starte deres krig,
jeg er klar over, at de løj, mens krigen stod på
og når krigen var ovre for en stund, var alt herefter sandhed
– det skrev jeg om.
Døden
Der er forskel på at fortælle historier og skrive menneskehistorie.
Generationer har fortalt deres historie omkring bålet,
fortællerne var nødt til at se deres publikum i øjnene
og stå til regnskab for sandhedsværdien i det fortalte.
Men du, skriverkarl, så aldrig dine læsere i øjnene,
du skrev det, som herremanden holdt af at læse om sig selv.
Kom politiker, du skal ikke længere danse med Magten,
nu danser du med mig.
12. juni – ellevte ordsprog:
Tillid er kernen i et tillidshverv.
Tillid er ikke en given ting, den skal fortjenes.
At spille med åbne kort er en forudsætning for tillid.
Politikeren
Jeg mente, at jeg havde en mission,
jeg blev måske en anelse distraheret undervejs.
Det kaldes for realpolitik, og du må forstå,
at vi som politikere er nødt til at se pragmatisk på virkeligheden,
og at folk ikke har brug for at forstå alle mellemregningerne,
og det tror jeg for så vidt ikke, at folk selv ønsker.
Jeg er på ingen måde klar til skifte job, eller hvad du kalder det,
for jeg har ikke haft mulighed for at bruge min klækkelige ministerpension endnu.
Døden
Vær varsom her på falderebet i afdansningsballet
med at udtale dig for kategorisk om, hvad folk har ønsket,
for det synes ikke som om, du har tilbragt ret meget lydhør tid sammen med dem, men snarere bag Borgens sikre rammer dyrket en aftalt løgn, serveret af opdragsgivere, der har gemt sig i skyggerne et sted derude i skyen.
Politiker, lad taburetten stå og de korrekte ansigtsfolder fare
– nu til dansen.
Kom du nørd og kodeknuser, prøv noget helt nyt: bevæg dine ben.
13. juni – tolvte ordsprog
Kontrol er godt, men tillid er bedre.
Mennesker er ikke maskiner, maskiner er ikke intelligente.
Deus ex Machina er en imaginær gud skabt i umenneskets billede.
Programmøren
Jeg forsøgte at skabe den ultimative kunstige intelligens,
jeg var helt fremme i skoene, mand, vi havde næsten sømmet i brættet,
det var kun et spørgsmål om tid, før vi havde sørget for,
at folk ikke behøvede at tænke selv, er det ikke totalt cool?!
Så gider du ikke lige at give mig et par år eller fem,
for så tror jeg, at vi er klar til, at jeg kan overføre hele min bevidsthed
til et program, der kan installeres i den perfekte bot-bot.
Døden
Dit opdrag var at tjene Demiurgen og opretholde illusionen.
Du blev selv en del af illusionen, Maskinen spiste dig op, du BLEV illusion.
Du har tjent et teknokratisk herredømme, der ønskede kontrol med mennesket, du har skabt overvågningssystemer med skjulte bagdøre, der har udspioneret mennesker og stjålet deres persondata,
og du har forsømt at gøre teknologi til menneskets tjener.
Pengemand, slip dit dobbelte bogholderi
og tag en svingom med dine kunder.
14. juni – trettende ordsprog
Strømmen af penge er strømmen af energi.
Livets energi er beregnet for mennesket.
At stjæle denne energi er den ultimative synd.
Bankmanden
Jeg har lånt folk penge, så de kunne skabe yderligere velstand.
Det var kun ret og rimeligt, at jeg tog mig selv betalt for det.
Folk skal jo ikke bruge deres opsparede formue hele tiden,
og du kender jo lignelsen med de tre sønner og den ene dinar,
og vi har altid gjort som den tredje søn, for vi fik pengene til at formere sig.
Jeg hjalp blot folk med at administrere deres investering,
som jeg ser det, du skylder mig henstand for det.
Døden
Skyld er ikke noget, jeg tager mig af,
det er noget, som du og dine har opfundet.
Dit opdrag var at transformere menneskets lys
over i mørket med gæld og slaveri.
Hvor du skal hen, findes der ingen skjulte gebyrer, minusrenter,
derivater, pyramidespil, højhastighedshandel og penge ud af den blå luft.
Kom du tænkende mand, slip dine grublerier og fald ind i kæden.
15. juni – fjortende ordsprog
Kærlighed til viden er ikke et intellektuelt projekt.
Visdom er ikke et spørgsmål om hjernevindinger.
Bevidsthed er forudsætningen for materie, ikke omvendt.
Filosoffen
Mit kongedømme er tankens rige, jeg sidder i mit tårn og beskuer mit rige.
Jeg har analyseret, abstraheret, systematiseret efter bedste evne.
Mine følelser er irrelevante i den sammenhæng,
min krop er blot et irriterende objekt, der hænger dér og slasker.
Jeg har forsøgt at forstå det hele,
men det virker på en eller anden måde ufærdigt.
Giv mig en stund endnu, og så tror jeg, at jeg før styr på det.
Døden
Du vil få masser af tid til at tænke i evigheden.
Du vil oven i købet forstå, at du har tænkt alt for meget.
Jeg tænker, ergo er jeg til er blot en af dine fejlslutninger.
Du forvekslede viden og tænkning med visdom, du blev en ideolog.
Du stillede uden at vide det din tankekraft til rådighed for tanketorske,
og var det ikke din kongstanke – at vide?
Kom landmand, stil dine jordede støvler
og spring barfodet ind i dansen.
16. juni – femtende ordsprog
Livet er vækst, haven er et sted, du har lånt.
Du skal være som den gode gartner og se til,
at alle levende væsener har det godt.
Landmanden
Jeg fik det hele til at gro, det groede som ind i himlen,
men så var der nogle smarte typer, der kom op med,
at det hele kunne effektiviseres,
og at de fleste af livets processer kunne springes over
eller erstattes af … ja erstatninger du ved, så det kunne gå hurtigere,
så det hele kunne gro som ind i helvede, bare vi ville acceptere,
at der blev fiflet med livets byggestene, og vi blev lovet,
at vi ville tjene mange penge på det … altså det var, hvad de sagde.
Døden
Du tillod det groende at blive livløst og giftigt,
du glemte i skyndingen og tumulten, hvad liv var.
Du indsatte dine husdyr i et fængsel og nægtede dem adgang til natur.
Du plantede snorlige rækker af ensartede gevækster,
selvom planter og dyr elsker og trives i hinandens selskab.
Du valgte døden midt i livet,
lad mig vise dig lidt mere om, hvad død er.
Unge pige, du færdes gerne på dansegulvet, du er inviteret.
17. juni – sekstende ordsprog
Alle er lige for døden.
Der gøres ingen forskel på rig og fattig,
høj og lav, ung og gammel.
Den unge pige
Jeg er ung og smuk, jeg har livet for mig, hvor vover du?
Jeg har et par 12-taller fra skolen,
men jeg har aldrig fået lejlighed til at bruge dem til noget.
Fyrene er vilde med mig, og jeg er ikke færdig med dem,
de er ligesom legetøj, man kan smide rundt med.
Jeg har masser af likes på Instagram,
så hvad er det lige, du har gang i?
Døden
Så ung og dog så forfængelig, tak din Gud for, at du får en chance til.
Hvor du skal hen, kan du ikke bitche sig til bekvemmeligheder,
og der uddeles ikke likes, for det er unlikely, at du er likable.
Du har forvekslet skønhed med silikone-babser og læbejob,
du har kørt i overhalingsbanen med fester, bling-bling og designerdrugs, og nu er du allerede blevet gammel.
Du tilbydes hermed den ultimative foryngelseskur.
Sømand, der elsker havets blå, kom og betræd dansen.
18. juni – syttende ordsprog
Havet er uden begyndelse og ende, på havet findes tiden ikke.
Havet er aldrig det samme, hver dag er et mirakel.
Der findes ikke dårligt vejr, kun forkert tøj.
Sømanden
Jeg har levet med dig og set dig i øjnene så mange gange.
Jeg har kendt dig, ligesom du har kendt mig.
Jeg så dig, da jeg faldt overbord i havet ud for Orkney.
Først så jeg mine kammerater hive et livløst legeme indenbords,
og da jeg kom nærmere så jeg, at det var mig selv.
Det var dig, der stod ved min side og sagde til mig,
at det ikke var tid endnu, var det ikke?
Døden
Det var mig, der stod ved din side, og det var ikke den eneste gang.
Du har intet at frygte, også jeg er en sømand på min egen måde,
for jeg er færgemanden, der bringer dig sikkert over floden.
Du har besejlet de syv have, du har underholdt med 7×7 historier,
hvoraf ikke alle har holdt sig til den skinbarlige kedelige sandhed,
men vi har alle moret os over dit vid, og Gud selv har leet i sit fuldskæg.
Du gamle mand, tillad mig at bære dig i din sidste dans.
19. juni – attende ordsprog
Vi er kommet til dette sted for at finde ud af hvorfor.
Med alderen er det svært ikke at opdage, hvad det gik ud på.
Alderens visdom er ikke længere i høj kurs på parnasset.
Den gamle mand
Hvor kunne du lade mig vente så længe?
Min skrøbelige krop kunne ikke længere bære mig.
Mit liv er fuld af smerte, jeg har bedt om forløsning, men fik intet svar.
Jeg er træt og mæt af dage, jeg kan ikke sige, at livet har været mig imod, jeg har besejret min verden i mine unge dage, jeg har set min familie trives, jeg har holdt mine løfter, mine børn og børnebørn har hoppet på mine ben, de er her i min sidste stund,
og i dine hænder overgiver jeg mit liv.
Døden
Din smerte var ganske unødvendig, den var kun til for,
at du skulle ønske dig død og borte,
den var en kunstig stemme i dit hoved, den kom andetsteds fra,
og den overtalte dig til at begå selvmord med vilje.
Jeg ved, det er svært at forstå, men døden er ikke naturlig,
Gud har aldrig villet den form for død.
Kom du gamle, du skal ikke vente længere.
Du skal atter danse som dengang.
Du lille barn, lad mig lære dig at danse,
20. juni – nittende ordsprog:
Alle er født i Guds billede.
Døden er kun en del af livet.
Døden findes ikke.
Barnet
Jeg er kaldt hjem, allerede før jeg er startet på livet,
jeg forstår det ikke, hjælp mig til at forstå.
Mine små ben kan ikke engang stå på et dansegulv.
Jeg ser engle og væsener omkring mig,
mine forældre og de andre siger allesammen, at der ikke findes væsener, men de danser for mig, de taler til mig, og der står en venlig kat ved min vugge, der fortæller mig, at jeg er nødt til at tage afsted.
Døden
Du er kun et barn, vær ganske frygtløs,
Gud vil tage dig i sin favn og sørge for, at du forstår alt.
Din lille krop er dødelig, men din sjæl er stor og udødelig.
Gud er den gamle gartner i det store drivhus.
Alle små planter har et stykke jord, der er vand og næring i jorden,
når frøet falder ned i jorden og ligger i sin drøm,
vil det vågne og spire og blive til, hvad det er bestemt til.
Følg med mig, for dette sted var ikke klar til din sjæl.
*
21. juni – biophoni del 1
Jeg anser dette for at være meget vigtigt. Lys kan ikke være andet end en longitudinal forstyrrelse i æteren, der involverer alternerende kompressioner og og fortyndinger. Med andre ord: lys kan ikke være andet end lydbølger i æteren.
Nicola Tesla – ‘An Invertor’s Seasoned Ideas’,
New York Times, 8. april, 1934
Longitudinale bølger eller længdebølger er pulserende frekvenser i længderetningen i modsætning til transversions-bølger, der stammer fra f.eks en streng, der svinger på tværs af den udspændte strengs længde. Det er sådan, at et osciloskop visualiserer sinusbølger (lydbølger uden overtoner). Lydbølger kræver et medium, en streng, en luftsøjle, en tangent eller en membran som i musikinstrumenter eller bare luft, vand og andre fysiske medier. Nogle er mere transporterende end andre.
Man kan forestille sig længdebølger som en fjeder der strammes og slippes. Der vil opstå steder, hvor fjederens vindinger samles og andre steder, hvor de fjernes fra hinanden, indtil fjederen er i ro. Når Tesla taler om kompressioner og fortyndinger, henviser han til den slags bølgeform. I modsætning til lydbølger bevæger den bølgeskabende kraft sig ikke sammen med fjederens vindinger.
Længdebølger er ikke hørbare som sådan. Eller er de måske hørbare? mere om det. Tesla bruger begrebet æter for mediet. Det er ikke et synonym for luft. som når vi f.eks siger æteriske olier. Det er et begreb fra antikken, der henviser til det ikke-sanselige rum(-tid). Da det ikke er direkte målbart, og da den materialistisk-reducerende naturvidenskab siden Oplysnigstiden og tydeligst formuleret af Auguste Comte i det positivistiske dogma som: Kun det, der kan måles og vejes, eksisterer, så forsvandt begrebet æter fra fysikkens terminologi. Men hovedproblemet i dette reduktionistiske dogma kan formuleres med spørgsmålene:
– hvad nu hvis måleapparatet ikke er opfundet endnu,
eksisterer det hidtil umålte så ikke?
– det menneskelige sanseapparat er begrænset, hvor andre levende væsener kan have en stærkt udvidet sansning?
findes det så ikke, fordi det ikke kan verificeres via erfaring (empirisk)?
Dette er den direkte konsekvens af den positivistiske tankesæt, der satte sig igennem i naturvidenskaben – et paradoksalt navn fra den videnskab, der sideløbende fjernede sig mere og mere fra naturen og blev mere og mere usanselig. Astronomien f.eks blev mere og mere teoretisk og er i dag totalt overtaget af matematikere. Man behøvede ikke længere at udføre eksperimenter, man kunne bare fylde en hel tavle med ligninger. Og da æteren ikke umiddelbart kunne beskrives matematisk, så røg den ud af ligningen.
Så er lys ikke-hørbart? Sollys producerer et plasmafelt, der går fra pol til pol. Det kan illustreres som det store æble i 2D tværsnit. Det gennemtrænger jordens akse og spreder sig som ringe langt udenfor jorden. I en 3D illustration ville det være i form som en kæmpe donut. Det er på samme måde, synske mennesker, der kan se menneskets aura eller magnetiske energifelt, beskriver det. Det er også den egentlige facon på galakser, for disse er ikke flade skiver, som vi ofte mener baseret på indtryk fra teleskoper. Der er størst koncentration af stjerner omkring skiven, men de findes i hele donut-feltet.
Når vi taler om lys, så er det ofte kun det visuelle spektrum i regnbuefeltet fra infrarødt som den laveste frekvens henover orange, gult, grønt, cyan, blåt, violet til ultraviolet. Men infrarødt er blot en forlængelse af lydens overtonespektrum, der ophører omkring 100.000 hertz, til det går over i lysbølgernes frekvensområde. Og ultraviolet er bare derudaf, til det går over i røntgenbølger og gammabølger. En lydfrekvens under 16 hrz opfatter vi ikke som en hørbar tone men som en puls eller en rytme, men frekvenser fortsætter langt under hrz-skalaen. Lige i grænselandet er den ofte frygtindgydende frekvens, der kan mærkes i marv og ben som et jordskælv. Dyr med kraftige sanser kan høre infralyd. Der er en grund til at elefanter har meget store ører, for de kan kommunikere men en flok, der er langt udenfor det hørbare områder. Og visse rovdyr som f.eks tigeren kan producere infralyd, der lammer deres bytte af dyb skræk, inden den angriber. Hunde har meget finere ører end mennesket og kan høre lyde i overtonefelter på f.eks 25.000 hrz, hvor menneskets øre står af ved 16.000 hrz for det intakte øre – hvilket er et otteårs barn, hvorefter det går tilbage og ender måske med stok-døvhed.
I videnskaben er lyd en betegnelse for hele det elektromagnetiske spektrum. Det giver i så fald mening at kalde lyd for en form for lys. Men man kunne også gå den anden vej som Nicola Tesla og kalde lys en form for lyd. Disse lydbølger går fra VLF-bølger, der går fra under 10 hrz til 10.000 hrz. Radiobølger går i spektret 1.000 hrz fra VLF henover LF, MF, HF, VHF, UHF, SHF, EHF, der slutter ved 100 ghz (gigahertz), hvorefter det infrarøde felt starter og fortsætter til 10 thz (terrahertz) og slutter med ultraviolet op til 1017 hrz – et allerede fuldstændigt abstrakt-ufatteligt tal – 100.000.000.000.000.000
I vedisk kosmologi – veda på sanskrit er viden – er hele kosmos bygget af lyd og lys og kaldes det soniske univers. Det var lyd, der skabte verden, det var den oprindelige lyd af OM. Johannesevangeliet starter med: I begyndelsen var ORDET.
Når vi ser op i himlen ved polarcirklerne i nærheden af arktis eller antarktis, så ser vi nordlyset eller sydlyset, aurora borealis eller aurora australis. Vi kender mest det første, for der er ikke ret mange beboede landområder tæt på sydpolen. Udover de fascinerende smukke bølgende farver producerer auroraen også lyde indenfor radiobølge-feltet. De kan ikke høres direkte af det menneskelige øre men opfages af radiomodtagere. I 1882 blev disse lyde opfanget for første gang af engelske telefon-operatører. Det var som bekendt altid telefondamer, der arbejdede i omstillingen, og de var unge og ugifte – eller også var de gammeljomfruer, for kvinder med familie og børn kunne ikke dengang gå på arbejde døgnet rundt i skiftevagt. De beskrev det som hvislende og knitrende lyde. Først i 1930’er begyndte man at tale om, at det måske kunne være auroraen, der skabte disse lyde, og det var først i 2012, at forskere fra Aalto i Finland udviklede udstyr, der kunne optage auroraens lyde og oversætte dem til det hørbare felt.
Men apropos Finland, så fortælles det blandt samerne i det nordlige Finland, Sverige, Norge + Karelien/Rusland, at auroraen bar stemmerne fra deres forfædre og derfor burde behandles med respekt. F.eks måtte man ikke synge og fløjte, når der var nordlys, for ellers kunne man blive udraderet. Indtil en professor ved navn Onto Laine fra Aalto beviste, at auroraen producerede lyde, så havde videnskaben gjort, hvad den ALTID gør: arrogant afvist det som dum folkelig overtro, skrøner og primitiv barnagtighed, hvorefter de grinede af det. Charmerende ikke-sandt? Men som man siger: Den, der ler sidst, ler bedst.
Hvorvidt auroraen så bærer døde sjæle, er ikke verificeret af den højhellige naturvidenskab. Men måske æggehoderne burde lære at udvise lidt større respekt og ydmyghed for det kæmpe vidensfelt, som de ikke endnu har styr på.
22. juni – sauerkraut / kimchi
ingredienser
øko hvidkål – øko i betydningen fravær af pesticider = livsdræbere er vigtigt for de aktive bakterier = liv, der findes i kålbladene, uden hvilke naturlig fermentering ikke kan finde sted
øko gulerødder – same-same
salt – 20 g pr. kg
sort kommen (ikke spidskommen)
metode
snit kålen i fine strimler
riv gulerødder
mix med salt og lad stå i 20 min så vandet trækker ud
massér kålen kraftigt, så fibrene bliver brudt
læg på fermenteringskrukke og tilføj vand, til det er over kålen
placér vægtsten øverst
hæld vand i renden af krukken + låg, så overtryk kan slippe ud men luft ikke kan slippe ind
fermentér i mellem en uge (mild) og fire uger (kraftig)
Hvis man ikke har en dedikeret fementeringskrukke, så læg en tallerken + en desinficeret vægtsten i toppen af en krukke eller et stort sylteglas og sørg for at dukke indholdet indimellem, så det aldrig får luft.
Hvis det er et stort sylteglas med låg og gummiring, så lad være med at lukke med metalspændere, mens det fermenterer, for den naturlige udvikling af CO2 kan forårsage en eksplosion.
kimchi-variation
Det viser sig, at man rent faktisk kan købe koreansk chilli-paste i Meny.
Den masseres med i kålen m.m., før man hælder vand over.
De koreanske kvinder, der samles hvert efterår for at lave store portioner kimchi, så familierne har til hele vinteren, anbefaler, at man bruger beskyttelseshandsker, for koreansk chilli er kraftige sager.
Koreanerne graver det faktisk ned i jorden, så jordvarmen hjælper til.
Tag over i sylteglas med låg og sæt i køleskabet, og herefter kan låget lukkes helt tæt.
Brug inden et halvt år … det er dog en tid!
Kimchi
Kimchi regnes af koreanerne for at være unikt koreansk.
Og det er rigtigt, at fermenteret kål er en koreansk tradition, der går langt tilbage i historien. Men den nuværende version, hvor der bruges chilli, er af væsentligt nyere dato. Chillien stammer fra Mellemamerika i området mellem nuværende Mexico og Fransk Guyana, ‘der hvor peberet gror’. Columbus bragte chillipeberet hjem fra sine rejser. Spanierne og portugiserne brød sig ikke om det alt for stærke peber, der i øvrigt intet har med sort peber at gøre. De sørejsende tog det med sig syd om Afrika og til Østasien, hvor de lokale vældig godt kunne li’ det. Fra en mellemlanding i Taiwan og Japan ankom det til Korea, hvor det blev adopteret. I dag mener koreanerne, at det altid har været der, men det er ikke rigtigt. På samme måde mener kineserne, at chilli-olie er vældig kinesisk, og inderne mener, at chilli er en ingrediens i en indisk curry.
Måden at bruge chilli til den koreanske fermenterede kål er imidlertid meget koreansk. Men er det ikke sådan med alle kulturer? Der ankommer et-eller-andet til vores kultur. Der sker folkevandringer, vi møder noget andet. Vi ser dette ‘noget andet’ an og vurderer der. Vi beslutter os derefter til, at vi kan li’ det ‘andet’ og adopterer det. Vi gør det til vores eget og gør det på netop vores måde, hvorefter vi glemmer, hvor det kom fra.
22. juni – biophoni del 2
Vi tager tråden op fra 20. juni, og i dag taler vi om livets lyde, bio-phonien.
Naturen er fuld af lyd. Vi har lært om auroraens korsang. I middelalderens skolastiske kosmologi tales der om sfærenes harmoni, og datidens musikteori talte om Musica Mundana, Verdensmusikken i betydning den kosmiske musik, samtidigt med, at de talte om Musica Humana, den menneskelige musik, som de mente, skulle være en afspejling af Verdensmusikken. I de bibelske tekster tales der om, at englene synger, og i Juleevangeliget skrives der om, at med ét var der en himmelsk hærskare, der sang.
Psykiater og myteforsker Immanuel Velikovsky, der via sit studie af de store mytekredse foreslog, at planeterne i solsystemet havde hver deres egen lyd. Som forventeligt blev hans udsagn latterliggjort. Da en af de amerikanske rumsonder fløj forbi Jupiter på vej derudaf, optog den planetens radiofrekvenser, der frembragte en lyd meget lig auroraens hvislen. Velikovsky havde ret. Han fik også posthumt ret i, at der engang havde fundet et sammenstød sted mellem himmellegemer, og at der manglede en planet. Resterne er det såkaldte van Allen-bælte og især astroidebæltet længere ude. I indisk astronomi kaldet jyotish opereres der med hele to usynlige planeter, Rahu og Ketu. De er usynlige, fordi de ikke længere er intakte planeter, men deres masse-energi er stadig aktiv.
Hvis vi går over i biosfærens lyd, så findes der i det østlige USA og Canada en frø ved navn spring peeper, der lyder ligesom auroraen. Den samme syngende, krakelerende lyd kan høres, når en skøjteløber glider henover en nyfrossen sø. Der er dog tale om korrelation og ikke kausalitet.
Bernie Krause var en forsker og musiker, der begav sig ud i skoven for at optage alle de lydsignaturer, som naturen frembragte. Han introducerede begrebet biophoni. Geophoni ville være lyden af vind, blade i vinden, bølger fra havet, rislen af floder og bække, lyden af regn. Torden er meget markant geophoni. Her kan man så efter temperament være brontofil eller brontofob, altså man kan lide tordenvejr eller man er bange for det – brontos er det græske orden for torden (brontosauren var en tordenøgle, da man gætte på at den kom gungrende – hvilket man ikke aner en dyt om). Men brontophoni, altså lyden af tordenvejr er ikke kun selve tordenskraldet, der stammer fra selve afladning af positivt ladede ioner på jorden mod negativt ladede ioner i skyerne – husk at lyn ikke slår ned, de slår op. Tordenskraldet er luftbåret og ankommer med lydens hastighed gennem luft. Men der er også nogle mere diskrete hvislende lyd, der minder om glødende jern, der sænkes i vand. Disse lyde ankommer samtidigt med lynet og ikke forsinket. De er elektrisk medierede (elektrophoniske), ligesom statisk elektricitet, og derfor resonnerer de omgående (med lysets hastighed).
Mainstream-astronomi går ud fra, som voice-over’en i Ridley Scotts film ?? siger: I rummet er det ingen, der kan høre, når du skriger. Det skal nok passe, men betyder det, at rummet er lydløst? Det modsiges jo af brontophonien. Det modsiges også af, at jordens aurora rækker helt ud på den anden side af van Allen-bæltet. Det blev også modsagt af en af de mærkeligste nobelprismodtagere i fysik, svenskeren Hannes Alfvén, der sammen med nordmanden Anders Birkeland – Birkeland-strømmen er et andet ord for auroraen – er forfaderen til Det Elektrisk Univers. Man kunne også kalde det for kosmologisk plasmafysik. Han skabte også et begreb for longitudinalbølger i kosmisk størrelse. Og husk, at vi allerede har defineret lyd som det fulde elektromagnetiske felt. Plasma er luft, der er elektrisk ladet luft, og hvis der er plasma-filamenter i hele kosmos, så er rummet jo ikke lufttomt. Luften er bare af en anden typer.
En astronom fra Northumbria Universitetet i Nordengland foretog målinger på Solen i 10 år, og konstaterede i 2019, at Solen producerede lyde i sin corona. Det giver fuld mening i et elektrisk univers, men astronomer er vældigt overraskede, for de har i over en halvt århundrede fastholdt, at Solen blot er en kæmpestor brintbombe. I deres univers handler alt om eksplosion, jf. Big Bang. De er som små drenge, der ligesom de krigsgalninge, der kører geopolitikken, aldrig er holdt op med at lege med fyrværkeri.
Men altså lys er også lyd, for vores lyskilde Solen afgiver lyd.
Nogle forskere mener, at helt op til 1/5 mennesker kan være i stand til at høre et lysglimt.
Der findes mennesker, der kan høre lys. Eller oplever lys, når de hører musik. Man kalder det for synæstesi. I det vediske musiksystem, der overlever i den klassiske indiske musiktradition, opererer man med en korrelation mellem toner og farver. Det skal ikke nødvendigvis forstås. som at hver tone er en farve. Det har mere at gøre med, at forskellige ragas – noget i retning af tonearter men ikke helt – har forskellige rases, grundfølelser, og at disse – glæde (lys pastelgrøn), latter (hvid), sorg (grå), vrede (rød), heroisme (lys orange), frygt (sort), væmmelse (blå), forundring (gul), fred (hvid – ligesom latter) har hver deres farve. Men inderne har ligesom i den europæiske musiktradition navne for toner i skalaen. Vi siger do, re, mi, fa, sol, la, si (do) om de syv toner, her i durskalaen. De siger sa (grøn), ra (rød), ga (orange), ma (hvid), pa (blå), dha (gul), ni (magenta) – og så sa igen, der er oktaven.
Men er det ikke det, som farver gør i deres ultra-højfrekvente spektrum?
Visse europæiske komponister har leget med tanken. Russer Alexandr Scriabin mente at kunne se farver i musik. Det samme gjorde Olivier Messiaen. Danskeren Rued Langgaard skrev en visionær symfoni kaldet sfærenes harmoni. Per Nørgård har leget med tanken i Regnbueslangen, men han havde det fra studier af indisk musikteori (operaen Siddharta).
I skabelsesmyter fra kulturer verden over genfindes tanken om, at universet var skabt via lyd eller musik. I de indiske vedaer er det Brahman, Ordet var i begyndelser hos Brahman og ordet Brahman – det er jo nærmest ordret Johannnes 1:1, og i Genesis står der, at Gud sagde, at der skulle blive lys, og der blev lys. I Egypten skaber Thoth verden af lyd alene. I Popol Vuh gives de første mennesker liv vha. ordet.
Kan lydens skabende evner sandsynliggøres eksperimentelt? Der findes en eksperimentel videnskab kaldet cymatik. Det består i at udsætte fleksible materialer som vand eller gerne fint støv på en membran som et trommeskind for toner. Det medfører, at støvet begynder at danne symmetriske mønstre, der minder om mange dekorative mønstre fundet i kunst og design. Og ved kombinationer af flere toner, kan der dannes mønstre, der ligner organisk liv i en celle eller som flercellede væsener, der kravler. Vi taler om sandsynliggørelse og ikke et bevis.
23. juni – legal psykopati
USA har gjort det legalt at være udøvende psykopatisk massemorder og seriemorder. Selve regimet er udøveren. Landet har en krigsminister – han omdøbte fra forsvarsminister – der via sit job har givet sig selv lov, og som lov af resten af regimet til begå massemord. Som det første, han beordrede som start på Irankrigen, var den målrettede, bevidste bombning af en pigeskole i Teheran, hvor 180 piger + deres lærere blev slagtet i ét hug.
USA går stærkt ind for massemord, og det har de gjort i alle deres krige. De er gået målrettet efter civile helt tilbage til nedslagtningen af 1.1 millioner filippinske-muslimske øboer i 1899. Lad os ikke glemme nedslagtningen af prærieindianerne forinden, og her skal vi starte tilbage i 1492 ved spaniernes ankomst, og hvor spanierne var ‘foregangsmænd’ for folkemordet. I 1776 var pueblo- og prærieindianere i Nordamerika reduceret fra 8 millioner til 4 millioner. Omkring 1800 er de nede på 600.000, og i 1890 er de nede på 250.000.
Første Verdenskrig blev forlænget, efter at den formelt var afsluttet ved Brest-Litovskfreden i Minsk 3. marts 1918, men amerikansk militær havde udviklet et dødbringen biologisk våben, SARS1 eller the army flue og kendt som den spanske syge, der blev plantet via en deling soldater i Spanien, og spredte sig overalt og samlet set aflive 100 millioner under og efter krigens genåbning. Læg det oveni de samlede tab under denne krig, og læg dertil de massakrer, som amerikanerne begik i Anden Verdenskrig. Lad os blot nævne 1.1 millioner krigsfanger, der blev overlagt sultet og frosset ihjel i general Eisenhowers lejre for tyske krigsfanger i Rhinlandet. Ligesom alle tyske byer over 25.000 blev brandbombet af englænderne, således brandbombede amerikanerne Tokyo. Glem ikke Hiroshima og Nagasaki. Glem heller ikke den meningsløse nedslagtning af civilbefolkningen på øen Iwojima.
Herefter massemord på 145 millioner russere efter den revolution, der var finansieret af bankmoguler fra Wall Street (Jacob Schiff m.fl)
Herefter massemord på koreanerne.
Herefter massemord på Vietnameserne.
Herefter massemord på sydamerikanerne via de USA-støttede fascist-juntaer.
Herefter massemord på afghanerne.
Herefter massemord på iranerne vha. irakerne som proxy-mordere.
Herefter massemord på irakerne.
Herefter massemord på somalierne.
Herefter massemord mod serberne i Kosovo.
Herefter massemord på libyerne.
Herefter massemord på syrerne.
Herefter massemord på yemenitterne.
Herefter massemord på ukrainerne i NATO’s / USA proxykrig via fascistregimet i Kiev.
Herefter massemord på palæstinenserne vha. israelerne.
Herefter massemord på iranerne igen-igen.
Massemyrderierne vil ingen ende tage, for massemorderne er aldrig blevet stoppet og stillet til ansvar for deres forbrydelser mod menneskeheden.
Too big to fail, too big to jail.
Vi kunne sætte tal på alle myrderierne, og USA er aldrig bortset fra Libyen i større stil blevet direkte associeret med folkemordene i Afrika, for det tog de gamle europæiske kolonimagter sig af. Men tag ikke fejl, for USA er involveret adskillige steder på kontinentet med militære enheder, og på det seneste er det effektivt oprørske styre i Burkina Faso blevet direkte angrebet af amerikanerne. Der findes en amerikansk Afrika-enhed kaldet AfriCom, og Libyen var tænkt som et brohoved til resten af området. Overskæringen af Sudan i Sudan og Sydsudan er hovedsageligt et amerikansk projekt for at få nem adgang til olie i den sydlige del.
Nu har terror-morder-regimet i USA startet Den Beskidte Krig 2.0 i Sydamerika og Caribien. Det er samtidigt Monroe-doktrinen 2.0, der også i version 1.0 handlede om, at USA krævede ret til at betragte Nord- Mellem- og Sydamerika som deres statsprivatiserede dominanszone. Og nu har de så inkluderet Grønland i megazonen.
Lige for tiden har den psykopatiske massemorder af en amerikansk krigsminister givet lov til, at amerikanske krigsskibe skyder tilfældige fiskerbåde i sænk i Caribien med den begrundelse, at det var drug-dealere. Udover at der ikke er dødsstraf for drughandel i området, så har de ingen som helst konkret viden om, hvem der var på bådene, de kan bare påstå det. Og særligt dobbelmoralsk er det at bruge den syge undskyldning, da det er USA og CIA, der HAR STÅET FOR drughandel med Syd og Mellemamerika. Bare spørg Bill Clinton om, hvad der foregik i lufthavnen i Mena, Arkansas – der i øvrigt i dag er opkaldt efter drug-dealeren: Clinton International Airport.
Massemorder-regimet har nu også givet lov til, at henrettelser af dødsdømte fanger bliver TV-transmitteret live-stream. Og hvem er den første fange, der nu ligesom i middelalderens Europa og i Saudiarabien i dag bliver henrettet til offentlig beskuelse? Det er en mand med palæstinensisk baggrund!
Nøøijj hvor interessant, der må da være helt tilfældigt …
Eller har der været et vist lobby-netværk tilhørende et lige-så-massemorderisk regime fra et andet sted i verden indeover og har fået et ønske opfyldt mod behørig bestikkelse?
Måske, bare måske har herskerklassen (Epstein-klassen) ikke fuldtud gennemtænkt konsekvensen af livestream-henrettelser.
For det første skaber det sympati for den henrettede, uanset om han har fortjent en straf for forbrydelser, han måtte have begået. Han bliver en martyr, og en martyr er altid en inspiration til gentagelser og opfølgning på et eksempel. Og det bliver kun nemmere af, at de 16 amerikanske soldater, han dræbte, er en del af en massemorderkult.
For det andet bliver det en legitimering af særdeles uskønne offentlige henrettelser, der kan tænkes at finde sted ved en revolte, hvor den herskende klasse bliver konfronteret af pøbelen for deres overgreb.
Deres ondeste mareridt.
24. juni – dødedansen add-on
20. ordsprog
Hvis du vælger at danse med Døden for sjov,
så vær klar til en Dance Macabre.
Dødedansen favoriserer ikke medlemmer af en dødskult.
Dies illa, dies irae.
Krigsministeren
Jeg er udset og hidkaldt som instrument til fremkaldelse af Armageddon. Min opgave er at rejse det tredje og definitive tempel i Jerusalem. Jeg er en sand korsridder, og dette er Guds sande vilje. Det er derfor jeg poserer i bar overkrop og fremviser mine tatoveringer og Jerusalemskorset, som jeg har ladet mig brændemærke med. Jeg er vor tids Loyola. Gud har givet mig befaling og lov til at gøre, hvad der skal til. Jeg gør Guds værk, Opus Dei. Mit evangelium handler om de sidste tider før Tusindårsriget. Jeg er ANTIKRIST, uden hvilken Messias’ ankomst ikke kan finde sted.
Hele Verden bør hylde mig for at skille fårene fra bukkene i de sidste tider. Det betyder, at der er vantro, der kommer til at dø, men det er Guds vilje, Deus Vult. Jeg er retfærdighedens sande ridder. Jeg skal sidde på tronen ved Guds højre hånd for min heroiske dåd – eller var det venstre hånd? det har jeg lige glemt.
Døden
Du har udtalt ét sandt ord: Antikrist. Men du har udtalt det med din falske tunge. Jeg er ikke her for at dømme, for det har jeg ikke mandat til. Jeg er kun færgemanden. Jeg kan sige så meget, at jeg har fået besked om ikke at sejle den vanlige vej over Archeron eller Styx, som nogle kalder den men lige lukt ad bifloden til helvede. Du skal ikke regne med at sidde på en trone i Himlen med snarere på et lokumsbræt med stikflammer i røven. Jeg ønsker dig god fornøjelse – i al evighed.
25. juni – thai curry
Thai curry er ikke en opskrift. Det er et koncept.
Det er en forståelse af en underliggende struktur og metode.
Når man har den, så kan man lave alle thai-curries uden opskrift.
Det gælder i virkeligheden for alle madretter.
En fransk boeuf bourgignon er alle franske gryderetters moder,
det er derfor ikke en specifik ret, det er en metode.
En lasagne er ikke en fast opskrift, der er en metode.
En pastaret er en metode til at få et begrænset antal ingredienser til at strække med pasta, der reelt set er kogt brød.
En kinesisk nudelret er en metode til at kombinere kogt brød og sovs.
En sydamerikansk chilli er en metode med mange variationer og muligheder.
En indisk curry er en metode til at koge en ret i en karai (en indisk wok) = curry = sovs.
En stuvning er en metode.
Grill er en metode.
En pilaf er en metode.
Der er mange metoder: indbagning, panering, dampning, langtids-kogning, røgning, saltning, syltning, kandisering, fermentering, nedgravning, tørring, destillering, koldkogning (citrus), …
Så tilbage til thai-curry og den paste, der er grundlaget.
Den består af skalotteløg, hvidløg, chillies, peberkorn, rejepasta – det sidste kan erstattes af soya og ansjoser, men hey – det er ikke svært at få fat på, og det er i princippet bare en form for bisque.
Det kan kombineres med citrongræs, galanga / ingefær, limeblade og koriander. Der kan også forekomme diverse tørrede krydderier som stjerneanis, korianderfrø, nelliker og i det hele taget ingredienser fra det indiske curry-køkken, for Thailand befinder sig i skillelinjen mellem det indiske og det kinesiske køkken.
I thai-køkkenet er der selvfølgelig en hel masse ingredienser, som vi ikke har adgang til, medmindre vi bor en en storby med et Thai-supermarked. Jeg boede selv på Vesterbro i København i en del år, og der lå en fantastisk thai-butik i Istedgade tæt ved Enghave Plads.
Her kunne man få:
holy basil / thai-basilikum, små runde auberginer, frisk galangarod, langbønner, vintermelon, rejepasta, limeblade, frosne squids og alle mulige ting på flaske, glas, dåse, frost osv. Men der findes altid en eller anden rimelig erstatning, der er europæisk og endog dansk. I stedet for vintermelon overvej den i dag næsten glemte og delikate kårabi-roe.
Så er der aromatikerne og krydderierne.
Her taler vi om salt fiskesovs / østerssovs (det såkaldte umami … jeg er træt af det ord), palmesukker (sukker må aldrig dominere), syrefyldt tamarind (evt. lime) og chillies – visse thairetter kan være seriøst chilli-spicy.
Fiskesovs fås i næsten alle supermarkeder.
Der er den vand- eller bouillon-baserede curry, der er meget populær i Thailand, og så er der den kokosmælk-baserede, som er meget populær i hele verden – inklusive Thailand selvfølgelig.
*
Det var principperne,
så her kommer en konkret opskrift på grøn thai curry:
Basen er den grønne curry paste. Den kan selvfølgelig laves fra grunden, men her snyder vi lidt og køber den færdig, for der behøver ikke at være snydt med tilsætningsstoffer – tjek på bøtten eller glasset, der kan fås i mange supermarkeder. Thailænderne regner det ikke selv for at snyde. Et mærke ved navn Mae Ploi skulle iflg. den thailandske madspecialist Pailin (Pailin’s Kitchen, YouTube) være den bedste, og der er allerede rejepaste i. Rejepaste’en er ofte udeladt for at sikre, at vegetarer også er i målgruppen, fair nok.
Man kan pimpe den grønne curry den med yderligere rejepaste (mere dyb smag), thai basilikum (mere grønt), ekstra grønne chillies (mere styrke) efter behag, og hvis man kan få fat i såkaldt fingerrod (grachai), så bliver det meget thai-agtigt. Det sidste er klart en specialbutik-vare, men f.eks i København findes er adskillige af dem. De fås friske eller på glas. Mas det hele i morteren.
Lad være med at bruge blender. Blendning skærer alting i småstykker uden at bringe smagsstofferne fuldt ud. Det er ligesom med kaffebønner, hvor folk bruger en krydderiblender. Det er HELT forkert, for det er de æteriske olier i kaffen, der gør den smagfuld. Brug en rigtig kværn – eller mas det i en snæver vending i morteren – det virker!
Og så er der selve morteren. Køb en rigtig tung stenmorter med ordentlig volumen og tyngde og et tilhørende mordvåben af en pistil i sten. Ikke træmortere ejheller de små fimsede keramiske mortere. Den er alle pengene værd og holder resten af dit lange liv – og bliver til et arvestykke derudover.
Denne opskrift er baseret på kokosmælk. Køb den fedeste og mindst vandede. Det står udenpå dåsen, og den kendes på, at den skiller og skal røres sammen til en tyk masse. Start med at varme en dåse rystet kokosmælk og gerne i en emaljeret støbejernsgryde. Tilføj den pimpede paste og rør. Man begynder på et tidspunkt at se, at kokosolien skiller i små bobler, og det er et perfekt tegn på, at paste’en er opvarmet til at afgive sin smagsbombe.
Om kokosolie: Det er en af de madolier, der har et meget højt rygepunkt og derfor ikke udvikler de katastrofale plastikforbindelser, som de fleste vegetabilske madolier udvikler, fordi de har et lavt rygepunkt. Husk at plastik er olie kogt ved høj varme. Folk bruger dem helt forkert, og de er skadelige for helbredet – men fødevareindustrien har ‘glemt’ at fortælle det, og politikere og lovgivere er for dumme til at forstå det. Vegetabilske olier bortset fra visse undtagelser som olivenolie har ALDRIG været tænkt som menneskeføde men som smørelse af maskiner – indtil fødevareindustrien introducerede dem.
Når det grønne stuff er blevet sovseagtigt, så kommes kyllingestykker i. Kød fra kyllingelår er mere smagfuldt end brystkød, der nemt bliver tørt og kedeligt. Høns bruger ikke deres vinger og brystmuskulatur ret meget, og de kan dårligt flyve mere et par meter. Men hvis de ikke er burhøns – og lad være med købe dem – så bruger de benene. Man kan se det på kødet, der er mørkere, det er fastere, det indeholder mere protein og mere smag. Det tager derfor også lidt længere kogetid, hvilket er perfekt, for det kan tåle kogetiden, så curryen interagerer med kødet, og kødet afgiver saft til curryen. Hvis man er nødt til at bruge brystkød, så mariner det forinden i fiskesovs og tilføj det i slutningen af kogningen. Brystkød er bedre til kinesisk lynstegning for at blive derude i Østasien. Og i europæiske madretter er det bedste brystkød dampet-stegt-kogt-bagt som f.eks i en stegeso eller en tagine.
Selv i vildt fuglekød som f.eks fasan, og vild gås og and, hvor dyret rent faktisk er i stand til at flyve, så regnes bryst og lår for to retter. Eller én ret, hvor de to dele af fuglen skal tilberedes forskelligt.
Når kødet er let mørnet – vi lader som om det er lårkød – så tilføj yderligere en dåse kokosmælk. Det siger sig selv, at hvis du laver mindre portioner, så taler vi om den anden halvdel af mælken.
Tilføj derudover kyllingebouillon og palmesukker. Igen er erstatninger muligt, men så brug rørsukker og ikke bare hvidt industrisukker.
Tilføj fiskesauce.
Tilføj limeblade.
Man kan sige, at det er østens frisk-syrlige version af lauerbærblade.
Vigtigt: Efter lidt kogetid så smag på curryen. Visse mærker af færdig-curry er svage i smagen, så de kræver mere paste. Lad i så fald være med bare at tilføje rå paste i curryen, opløs den ved opvarmning og tilføjet kokosmælk eller bare vand. De aromatiske olier = smagsstoffer skal fremprovokeres. Inderne gør det samme. De opvarmer altid hele krydderier på en tør pande, til man ser dem ryge ganske let, før de morterer dem til en massala, der er deres basis for en curry.
Også vigtigt: Lad være med at tilføje salt. Der er både salt i den grønne paste, i rejepaste’en og i fiskesaucen. Vent til allersidst og tilføj lidt mere fiskesauce og evt. salt.
Udover kyllingekød eller andet kød, okse, svin, and, whatever leguan, rotte … sorry just kidding … så bruger thailænderne thai-auberginer (små runde), bambusskud og vintermelon. Thai aubergine tager kun 2-3 minutter til at koge i modsætning til europæisk aubergine, der kræver forberedelse med salt for at fjerne det bitre + meget længere kogetid, og så smager det anderledes. Bambusskud er ikke svært at få fat på, men hvis vi ikke kan skaffe det andet, hvilket er sandsynligt, så er der ikke noget i vejen med at bruge strimlet peberfrugt (rød, gul, grøn), kinaradisse (super billigt), spidskål eller pak choi og thai basilikum. Sukkerærter og visse former for bønner ville også være passende. Evt. lidt fint revet gulerod. Evt. lidt frisk koreander til allersidst. Disse skal ned i curryen til allersidst, da thailænderne ligesom vietnameserne (næsten) holder af den rå friskhed og ‘biddet’.
Hvad så, er der forskel på grøn og rød thai curry?
Ja … farven. Hvilket selvfølgelig stammer fra røde paste-ingredienser og røde tilføjede grøntsager, hvilket giver en lidt anderledes smag.
Men metoden er den samme.
Og så er der selvfølgelig citrongræs. Det kan efterhånden fås i supermarkederne. Husk at banke dem sønder og sammen, før de koger med i en ret og gerne fra starten. De fjernes selvfølgelig før servering ligesom limeblade.
Server med ris. I modsætning til inderne så går thailænderne ikke efter løse ris som f.eks i en vestasiatisk pilaf, iransk-indisk biriyani, eller bare ris til en curry. De vasker ikke risen grundigt, så der er stivelse, der gør den klistret (stickyj rice). Visse typer ris er bedre til det. De spiser hverken med pinde som kineserne eller med fingrene som inderne. De spiser med ske, for de vil have det hele med i hver mundfuld, og en thai curry er ikke tyk som visse indiske curries.
Tak til Pailin for alle hendes seriøse og ærlige tips & tricks.
26. juni – masseformation
Man tror, det er løgn, når man hører om det.
85% af alle videnskabelige papirer, undersøgelsesrapporter, forskningsresultater, teser, afhandlinger, der figurerer som pier reviewed og publiceret og det indhold, de fremlægger, kan ikke reproduceres. Det betyder kort sagt, at de ikke er valide. De er ikke en skid værd! Det er falsk videnskab, det er IKKE videnskab. De kunne potentielt være valide, men det er umuligt at verificere.
Der findes et ord for det: videnskapisme.
Dette kom frem i noget, der er kaldt for replikations-krisen i form af et berømt papir af John Ioannidis fra 2005 med titlen: Why Most Published Research Findings Are False. Replikation er netop reproducerbarhed og validering, kvalificering, verificering, hvilket er absolut afgørende for rigtig videnskab. Ionannidis’s felt var psykologi og neurovidenskab, altså en sidegren af lægevidenskabelig-medicinsk forskning.
Årsagen til dette grotesk-overvældende forekomst af pseudovidenskabligt slam (eng. science slob) er, at det videnskabelige samfund – hvis man kan bruge det ord – i Vesten er bygget op via fondsmidler, der kommer fra institutioner, virksomheder, private og offentlige fonde. For at skabe en akademisk karriere og en forskerkarriere, er man tvunget til at publicere, publicere og atter publicere. De, der læser fondsansøgninger, er ude af stand til at forstå, hvad der står i disse publikationer. De ser på omfanget, kvantiteten af publikationer og skønner, at det lyder imponerende, her er der vældig gang i den, og ansøgeren har et output, der berettiger til at blive funderet. Ansøgningen er velskrevet – det kan man i dag sætte ChatGPT til at gøre – projektet er beskrevet i hypede vendinger beregnet på at afføde en WOW-effekt.
Problemet er, at det hele er noget crap.
Størstedelen af al videnskab er hul som en tom olietønde.
En professor i psykologi ved Gent Universitetet i Belgien Mattias Desmet blev opmærksom på dette. Han var phd i psykologi men havde også en mastergrad i statistik. Han så, at Ionannidis havde fat i noget. Han så også noget andet foruroligende: At hans højt intelligente kolleger havde denne katastrofalt blinde vinkel, hvor de var i stand til at acceptere fuldstændigt absurde ting i videnskab, fordi der havde dannet sig en konsensus om, at det var sådan det var. Omkrig 2013 skiftede han fokus til massepsykologi for at forstå, hvordan dette fænomen var muligt, da det var uforklarligt via individuel psykologi.
Masseformation er nævnt få gange af Sigmund Freud, der ellers var totalt fokuseret på individuel psykologi. Men det 20. århundrede var massepsykologiens, massekommunikationens og masseproduktionens århundrede. Ideologierne taler om masserne i stedet for mennesker og befolkninger. Der opstod institutter til studie af masserne. Kommunisterne i Sovjetstaten havde deres, nazisterne havde deres. Edward Barnays, faderen til modernismes reklamevæsen, skrev sin berømte på Propaganda. Man lærte af kommunisterne og nazisterne. I Tyskland opstod Frankfurterskolen, Institut for Sociale Studier, I England opstod the Taviscock Institute, i USA fik de Rand Corporation. CIA studerede massepsykologi. Det 20. århundrede blev behavourismens århundrede, hvor menneskelig adfærd blev kortlagt. Og det gjorde det, for at kortlæggerne og deres opdragsgivere kunne bruge det til masseformation.
Når folk er indfanget af masseformation, så bliver de ude af stand til at forholde sig kritisk til, hvad gruppen / massen tror på, og det sker uanset, hvor intelligente de er, for gruppepresset er altid stærkere end intellektet. Derudover, hvis de vælger alligevel at gå imod strømmen, hvilket uhyre få vil vælge, så vil disse på et tidspunkt befinde sig uden arbejde og udstødt af gruppen og det gode selskab af de ‘rigtige’ mennesker.
Masseformation er selve grundlaget for den totalitære stat. Totalitarisme i alle varianter er utænkelig i et samfund, hvor for mange mennesker er i stand til at tænke selv ved at udøve kritisk tænkning. Her er det vigtigt at forstå, at totalitærstaten og det klassiske diktatur er to forskellige størrelse. I det klassiske diktatur er det den rå magt med de rå-militante undertrykkelsesmidler, der nedtramper befolkningen, der ikke kan stille noget op mod det. I totalitærstaten er den slags ikke nødvendigt, for folk er forført til at tro på, at det er godt, at de ofrer sig selv for sagen. De bliver selvdestruktivt selvundertrykkende og opofrende, for de lider af et Stockholms-syndrom, hvor de selv gør det beskidte arbejde på vegne af magthaverne.
Vi har set – og ser! – masseformation i mange former, men tre markante tilfælde er klimaagendaen, Operation Nedlukning (fake pandemi med fake vacciner) og nu den krigskult, der masseformerer sig imod Tredje Verdenskrig i forlængelse af Ukrainekrigen og med russofobi som drivkraften.
27. juni – hvad er en pizza?
Lad os skære ind til benet.
Pizza er ikke andet end fladbrød med noget ovenpå. Eller indeni.
Pizza som metode eller princip er ikke engang italiensk.
Ethvert forsøg på at patentere eller gøre etnisk-regionalt-nationalt krav
på at have opfundet pizzaen vil ryge af sporet allerede i optakten.
Hvis vi ser bort fra alle de forskellige italiano-americano-variationer af pizza, der alle er forsøg på at patentere begrebet, så er der:
tysk Flammkuchen og fransk tarte flambée.
Der er tyrkisk lamacun, der på libanesisk hedder manoushe.
Der findes en japansk pizza kaldet okonomiyaki.
Der findes mexikansk pizza kaldet tlayuda baseret på tortillas.
Der findes polske pizzaer på aflangt brød kaldet zapiekanka.
I Sydøstspanien findes der en catalan coca.
En Chicago-pizza er dyb som en pande.
Er det så ikke en slags tærte?
En calzone er et halvmånebrød.
Er det så ikke en slags samoza, en empanada, en pirog eller en Cornish pasty?
Er en bretonsk galette = en fyldt pandekage ikke en blød pizza?
Eller er en pizza ikke en hårdt bagt pandekage?
Så hvem opfandt pizzaen? Et godt bud er:
Det gjorde persiske soldater under kommando af Darius den Store omkring 500 f.Kr. De havde skjolde af metal, som de lagde henover ild. På toppen af skjoldet lagde de et stykke fladbrødsdej. De kom dadler, oliven og andet ovenpå efter bagningen, hvilket mest lyder som en slags madkage. I Tyrkiet i dag er der stadig en tradition for at bage fladbrød på bagsiden af en tyrkisk wok ovenpå ild, og de er helt eksplicitte om, at det var soldater i antikken, der kom op med ideen.
Vi strækker selvfølgelig her grænsen for, hvad der er en pizza ved at konstatere, at grænserne er udflydende. Vi ser på, hvad det er, vi står med i hånden, før vi bider i det. Hvis vi i stedet ser på navnet selv og søger første gang i historien, hvor nogen bruger ordet pizza, så er det i år 997 i Gaieta, Syditalien, hvor søn af hertug Marino II og biskoppen indgik en aftale. Biskoppen ejede den lokale mølle, og arvingen til hertugdømmet ønskede adgang til den. De aftalte, at der hvert år juledag skulle leveres 12 pizzaer som betaling + 12 pizzaer og nogle kyllinger hvert år påskedag. Det vides ikke, hvordan disse pizzaer var.
Det er først i en kogebog fra 1570 af Bartolomeo Scappi, at han leverer fem opskrifter på pizza. Det er også her, hvor Napoli første gang associeres med pizza, og derefter er det hele historie. De fleste har hørt om dronning Margharita, hvor en lokal pizzaiolo ved navn Raphaelo Esposito skabte den berømte pizza margharita, der er dej, tomatsovs, mozzarela og basilikum, og som stadig i dag er alle italienske pizzaers pizza, indbegrebet af pizza napolitana. Hvis det lokale pizzaria ikke kan finde ud af den, så er de med garanti dårlige til at lave pizza i det hele taget.
Der er også en variant af denne kongelige anektote, der fortæller, at der blev udskrevet en konkurrence for en pizza til den nydannede nation Italien i 1870, der før Garibaldi var en sand rodebunke af fyrstendømmer. Vinderen af konkurrencen kom op med en pizza med de samme farver som det nyskabte italienske flag:
– grønt for basilikum
– hvidt for mozarella
– rødt for tomatsovs
Pizza var mad for fattigrøve, lazaroner. Lidt brød til lidt dej kan man nok altid skrabe sammen. Det er herfra, vi har det kogte brød kaldet pasta – der oprindelig stammer fra Kina / Mongoliet. Og lidt madrester og et par tomater kan man nok også skaffe. En sand fest var det, hvis en lokal fisker kunne levere en gang skidtfisk ved navn ansjoser, der kunne fermenteres med middelhavssalt. Basilikum var bare noget, der groede omme bag huset. Det var måske mozzarela, der var det sværeste at skaffe, for det krævede nogen, der havde råd til et ko eller endog en bøffel. Det traditionelle italienske og senere så berømte køkken var oprindeligt cuccina povera, de fattiges køkken.
Det var disse fattigrøve, der bragte pizzaen til Amerika, og det er de amerikanske pizza-typer, som vi kender i dag snarere end den originale napolitanske. Det kan godt være, at den lokale biks, der laver tyrkerpizza, har en såkaldt ‘napolitana’ på menuen, men de aner ikke, hvad det er. De snyder over hele linjen for at lave hurtige penge, og deres kunder, der heller ikke aner en dyt, køber og æder det.
21. juni – biophoni del 1
Jeg anser dette for at være meget vigtigt. Lys kan ikke være andet end en longitudinal forstyrrelse i æteren, der involverer alternerende kompressioner og og fortyndinger. Med andre ord: lys kan ikke være andet end lydbølger i æteren.
Nicola Tesla – ‘An Invertor’s Seasoned Ideas’,
New York Times, 8. april, 1934
Longitudinale bølger eller længdebølger er pulserende frekvenser i længderetningen i modsætning til transversions-bølger, der stammer fra f.eks en streng, der svinger på tværs af den udspændte strengs længde. Det er sådan, at et osciloskop visualiserer sinusbølger (lydbølger uden overtoner). Lydbølger kræver et medium, en streng, en luftsøjle, en tangent eller en membran som i musikinstrumenter eller bare luft, vand og andre fysiske medier. Nogle er mere transporterende end andre.
Man kan forestille sig længdebølger som en fjeder der strammes og slippes. Der vil opstå steder, hvor fjederens vindinger samles og andre steder, hvor de fjernes fra hinanden, indtil fjederen er i ro. Når Tesla taler om kompressioner og fortyndinger, henviser han til den slags bølgeform. I modsætning til lydbølger bevæger den bølgeskabende kraft sig ikke sammen med fjederens vindinger.
Længdebølger er ikke hørbare som sådan. Eller er de måske hørbare? mere om det. Tesla bruger begrebet æter for mediet. Det er ikke et synonym for luft. som når vi f.eks siger æteriske olier. Det er et begreb fra antikken, der henviser til det ikke-sanselige rum(-tid). Da det ikke er direkte målbart, og da den materialistisk-reducerende naturvidenskab siden Oplysnigstiden og tydeligst formuleret af Auguste Comte i det positivistiske dogma som: Kun det, der kan måles og vejes, eksisterer, så forsvandt begrebet æter fra fysikkens terminologi. Men hovedproblemet i dette reduktionistiske dogma kan formuleres med spørgsmålene:
– hvad nu hvis måleapparatet ikke er opfundet endnu,
eksisterer det hidtil umålte så ikke?
– det menneskelige sanseapparat er begrænset, hvor andre levende væsener kan have en stærkt udvidet sansning?
findes det så ikke, fordi det ikke kan verificeres via erfaring (empirisk)?
Dette er den direkte konsekvens af den positivistiske tankesæt, der satte sig igennem i naturvidenskaben – et paradoksalt navn fra den videnskab, der sideløbende fjernede sig mere og mere fra naturen og blev mere og mere usanselig. Astronomien f.eks blev mere og mere teoretisk og er i dag totalt overtaget af matematikere. Man behøvede ikke længere at udføre eksperimenter, man kunne bare fylde en hel tavle med ligninger. Og da æteren ikke umiddelbart kunne beskrives matematisk, så røg den ud af ligningen.
Så er lys ikke-hørbart? Sollys producerer et plasmafelt, der går fra pol til pol. Det kan illustreres som det store æble i 2D tværsnit. Det gennemtrænger jordens akse og spreder sig som ringe langt udenfor jorden. I en 3D illustration ville det være i form som en kæmpe donut. Det er på samme måde, synske mennesker, der kan se menneskets aura eller magnetiske energifelt, beskriver det. Det er også den egentlige facon på galakser, for disse er ikke flade skiver, som vi ofte mener baseret på indtryk fra teleskoper. Der er størst koncentration af stjerner omkring skiven, men de findes i hele donut-feltet.
Når vi taler om lys, så er det ofte kun det visuelle spektrum i regnbuefeltet fra infrarødt som den laveste frekvens henover orange, gult, grønt, cyan, blåt, violet til ultraviolet. Men infrarødt er blot en forlængelse af lydens overtonespektrum, der ophører omkring 100.000 hertz, til det går over i lysbølgernes frekvensområde. Og ultraviolet er bare derudaf, til det går over i røntgenbølger og gammabølger. En lydfrekvens under 16 hrz opfatter vi ikke som en hørbar tone men som en puls eller en rytme, men frekvenser fortsætter langt under hrz-skalaen. Lige i grænselandet er den ofte frygtindgydende frekvens, der kan mærkes i marv og ben som et jordskælv. Dyr med kraftige sanser kan høre infralyd. Der er en grund til at elefanter har meget store ører, for de kan kommunikere men en flok, der er langt udenfor det hørbare områder. Og visse rovdyr som f.eks tigeren kan producere infralyd, der lammer deres bytte af dyb skræk, inden den angriber. Hunde har meget finere ører end mennesket og kan høre lyde i overtonefelter på f.eks 25.000 hrz, hvor menneskets øre står af ved 16.000 hrz for det intakte øre – hvilket er et otteårs barn, hvorefter det går tilbage og ender måske med stok-døvhed.
I videnskaben er lyd en betegnelse for hele det elektromagnetiske spektrum. Det giver i så fald mening at kalde lyd for en form for lys. Men man kunne også gå den anden vej som Nicola Tesla og kalde lys en form for lyd. Disse lydbølger går fra VLF-bølger, der går fra under 10 hrz til 10.000 hrz. Radiobølger går i spektret 1.000 hrz fra VLF henover LF, MF, HF, VHF, UHF, SHF, EHF, der slutter ved 100 ghz (gigahertz), hvorefter det infrarøde felt starter og fortsætter til 10 thz (terrahertz) og slutter med ultraviolet op til 1017 hrz – et allerede fuldstændigt abstrakt-ufatteligt tal – 100.000.000.000.000.000
I vedisk kosmologi – veda på sanskrit er viden – er hele kosmos bygget af lyd og lys og kaldes det soniske univers. Det var lyd, der skabte verden, det var den oprindelige lyd af OM. Johannesevangeliet starter med: I begyndelsen var ORDET.
Når vi ser op i himlen ved polarcirklerne i nærheden af arktis eller antarktis, så ser vi nordlyset eller sydlyset, aurora borealis eller aurora australis. Vi kender mest det første, for der er ikke ret mange beboede landområder tæt på sydpolen. Udover de fascinerende smukke bølgende farver producerer auroraen også lyde indenfor radiobølge-feltet. De kan ikke høres direkte af det menneskelige øre men opfages af radiomodtagere. I 1882 blev disse lyde opfanget for første gang af engelske telefon-operatører. Det var som bekendt altid telefondamer, der arbejdede i omstillingen, og de var unge og ugifte – eller også var de gammeljomfruer, for kvinder med familie og børn kunne ikke dengang gå på arbejde døgnet rundt i skiftevagt. De beskrev det som hvislende og knitrende lyde. Først i 1930’er begyndte man at tale om, at det måske kunne være auroraen, der skabte disse lyde, og det var først i 2012, at forskere fra Aalto i Finland udviklede udstyr, der kunne optage auroraens lyde og oversætte dem til det hørbare felt.
Men apropos Finland, så fortælles det blandt samerne i det nordlige Finland, Sverige, Norge + Karelien/Rusland, at auroraen bar stemmerne fra deres forfædre og derfor burde behandles med respekt. F.eks måtte man ikke synge og fløjte, når der var nordlys, for ellers kunne man blive udraderet. Indtil en professor ved navn Onto Laine fra Aalto beviste, at auroraen producerede lyde, så havde videnskaben gjort, hvad den ALTID gør: arrogant afvist det som dum folkelig overtro, skrøner og primitiv barnagtighed, hvorefter de grinede af det. Charmerende ikke-sandt? Men som man siger: Den, der ler sidst, ler bedst.
Hvorvidt auroraen så bærer døde sjæle, er ikke verificeret af den højhellige naturvidenskab. Men måske æggehoderne burde lære at udvise lidt større respekt og ydmyghed for det kæmpe vidensfelt, som de ikke endnu har styr på.
22. juni – sauerkraut / kimchi
ingredienser
øko hvidkål – øko i betydningen fravær af pesticider = livsdræbere er vigtigt for de aktive bakterier = liv, der findes i kålbladene, uden hvilke naturlig fermentering ikke kan finde sted
øko gulerødder – same-same
salt – 20 g pr. kg
sort kommen (ikke spidskommen)
metode
snit kålen i fine strimler
riv gulerødder
mix med salt og lad stå i 20 min så vandet trækker ud
massér kålen kraftigt, så fibrene bliver brudt
læg på fermenteringskrukke og tilføj vand, til det er over kålen
placér vægtsten øverst
hæld vand i renden af krukken + låg, så overtryk kan slippe ud men luft ikke kan slippe ind
fermentér i mellem en uge (mild) og fire uger (kraftig)
Hvis man ikke har en dedikeret fementeringskrukke, så læg en tallerken + en desinficeret vægtsten i toppen af en krukke eller et stort sylteglas og sørg for at dukke indholdet indimellem, så det aldrig får luft.
Hvis det er et stort sylteglas med låg og gummiring, så lad være med at lukke med metalspændere, mens det fermenterer, for den naturlige udvikling af CO2 kan forårsage en eksplosion.
kimchi-variation
Det viser sig, at man rent faktisk kan købe koreansk chilli-paste i Meny.
Den masseres med i kålen m.m., før man hælder vand over.
De koreanske kvinder, der samles hvert efterår for at lave store portioner kimchi, så familierne har til hele vinteren, anbefaler, at man bruger beskyttelseshandsker, for koreansk chilli er kraftige sager.
Koreanerne graver det faktisk ned i jorden, så jordvarmen hjælper til.
Tag over i sylteglas med låg og sæt i køleskabet, og herefter kan låget lukkes helt tæt.
Brug inden et halvt år … det er dog en tid!
Kimchi
Kimchi regnes af koreanerne for at være unikt koreansk.
Og det er rigtigt, at fermenteret kål er en koreansk tradition, der går langt tilbage i historien. Men den nuværende version, hvor der bruges chilli, er af væsentligt nyere dato. Chillien stammer fra Mellemamerika i området mellem nuværende Mexico og Fransk Guyana, ‘der hvor peberet gror’. Columbus bragte chillipeberet hjem fra sine rejser. Spanierne og portugiserne brød sig ikke om det alt for stærke peber, der i øvrigt intet har med sort peber at gøre. De sørejsende tog det med sig syd om Afrika og til Østasien, hvor de lokale vældig godt kunne li’ det. Fra en mellemlanding i Taiwan og Japan ankom det til Korea, hvor det blev adopteret. I dag mener koreanerne, at det altid har været der, men det er ikke rigtigt. På samme måde mener kineserne, at chilli-olie er vældig kinesisk, og inderne mener, at chilli er en ingrediens i en indisk curry.
Måden at bruge chilli til den koreanske fermenterede kål er imidlertid meget koreansk. Men er det ikke sådan med alle kulturer? Der ankommer et-eller-andet til vores kultur. Der sker folkevandringer, vi møder noget andet. Vi ser dette ‘noget andet’ an og vurderer der. Vi beslutter os derefter til, at vi kan li’ det ‘andet’ og adopterer det. Vi gør det til vores eget og gør det på netop vores måde, hvorefter vi glemmer, hvor det kom fra.
22. juni – biophoni del 2
Vi tager tråden op fra 20. juni, og i dag taler vi om livets lyde, bio-phonien.
Naturen er fuld af lyd. Vi har lært om auroraens korsang. I middelalderens skolastiske kosmologi tales der om sfærenes harmoni, og datidens musikteori talte om Musica Mundana, Verdensmusikken i betydning den kosmiske musik, samtidigt med, at de talte om Musica Humana, den menneskelige musik, som de mente, skulle være en afspejling af Verdensmusikken. I de bibelske tekster tales der om, at englene synger, og i Juleevangeliget skrives der om, at med ét var der en himmelsk hærskare, der sang.
Psykiater og myteforsker Immanuel Velikovsky, der via sit studie af de store mytekredse foreslog, at planeterne i solsystemet havde hver deres egen lyd. Som forventeligt blev hans udsagn latterliggjort. Da en af de amerikanske rumsonder fløj forbi Jupiter på vej derudaf, optog den planetens radiofrekvenser, der frembragte en lyd meget lig auroraens hvislen. Velikovsky havde ret. Han fik også posthumt ret i, at der engang havde fundet et sammenstød sted mellem himmellegemer, og at der manglede en planet. Resterne er det såkaldte van Allen-bælte og især astroidebæltet længere ude. I indisk astronomi kaldet jyotish opereres der med hele to usynlige planeter, Rahu og Ketu. De er usynlige, fordi de ikke længere er intakte planeter, men deres masse-energi er stadig aktiv.
Hvis vi går over i biosfærens lyd, så findes der i det østlige USA og Canada en frø ved navn spring peeper, der lyder ligesom auroraen. Den samme syngende, krakelerende lyd kan høres, når en skøjteløber glider henover en nyfrossen sø. Der er dog tale om korrelation og ikke kausalitet.
Bernie Krause var en forsker og musiker, der begav sig ud i skoven for at optage alle de lydsignaturer, som naturen frembragte. Han introducerede begrebet biophoni. Geophoni ville være lyden af vind, blade i vinden, bølger fra havet, rislen af floder og bække, lyden af regn. Torden er meget markant geophoni. Her kan man så efter temperament være brontofil eller brontofob, altså man kan lide tordenvejr eller man er bange for det – brontos er det græske orden for torden (brontosauren var en tordenøgle, da man gætte på at den kom gungrende – hvilket man ikke aner en dyt om). Men brontophoni, altså lyden af tordenvejr er ikke kun selve tordenskraldet, der stammer fra selve afladning af positivt ladede ioner på jorden mod negativt ladede ioner i skyerne – husk at lyn ikke slår ned, de slår op. Tordenskraldet er luftbåret og ankommer med lydens hastighed gennem luft. Men der er også nogle mere diskrete hvislende lyd, der minder om glødende jern, der sænkes i vand. Disse lyde ankommer samtidigt med lynet og ikke forsinket. De er elektrisk medierede (elektrophoniske), ligesom statisk elektricitet, og derfor resonnerer de omgående (med lysets hastighed).
Mainstream-astronomi går ud fra, som voice-over’en i Ridley Scotts film ?? siger: I rummet er det ingen, der kan høre, når du skriger. Det skal nok passe, men betyder det, at rummet er lydløst? Det modsiges jo af brontophonien. Det modsiges også af, at jordens aurora rækker helt ud på den anden side af van Allen-bæltet. Det blev også modsagt af en af de mærkeligste nobelprismodtagere i fysik, svenskeren Hannes Alfvén, der sammen med nordmanden Anders Birkeland – Birkeland-strømmen er et andet ord for auroraen – er forfaderen til Det Elektrisk Univers. Man kunne også kalde det for kosmologisk plasmafysik. Han skabte også et begreb for longitudinalbølger i kosmisk størrelse. Og husk, at vi allerede har defineret lyd som det fulde elektromagnetiske felt. Plasma er luft, der er elektrisk ladet luft, og hvis der er plasma-filamenter i hele kosmos, så er rummet jo ikke lufttomt. Luften er bare af en anden typer.
En astronom fra Northumbria Universitetet i Nordengland foretog målinger på Solen i 10 år, og konstaterede i 2019, at Solen producerede lyde i sin corona. Det giver fuld mening i et elektrisk univers, men astronomer er vældigt overraskede, for de har i over en halvt århundrede fastholdt, at Solen blot er en kæmpestor brintbombe. I deres univers handler alt om eksplosion, jf. Big Bang. De er som små drenge, der ligesom de krigsgalninge, der kører geopolitikken, aldrig er holdt op med at lege med fyrværkeri.
Men altså lys er også lyd, for vores lyskilde Solen afgiver lyd.
Nogle forskere mener, at helt op til 1/5 mennesker kan være i stand til at høre et lysglimt.
Der findes mennesker, der kan høre lys. Eller oplever lys, når de hører musik. Man kalder det for synæstesi. I det vediske musiksystem, der overlever i den klassiske indiske musiktradition, opererer man med en korrelation mellem toner og farver. Det skal ikke nødvendigvis forstås. som at hver tone er en farve. Det har mere at gøre med, at forskellige ragas – noget i retning af tonearter men ikke helt – har forskellige rases, grundfølelser, og at disse – glæde (lys pastelgrøn), latter (hvid), sorg (grå), vrede (rød), heroisme (lys orange), frygt (sort), væmmelse (blå), forundring (gul), fred (hvid – ligesom latter) har hver deres farve. Men inderne har ligesom i den europæiske musiktradition navne for toner i skalaen. Vi siger do, re, mi, fa, sol, la, si (do) om de syv toner, her i durskalaen. De siger sa (grøn), ra (rød), ga (orange), ma (hvid), pa (blå), dha (gul), ni (magenta) – og så sa igen, der er oktaven.
Men er det ikke det, som farver gør i deres ultra-højfrekvente spektrum?
Visse europæiske komponister har leget med tanken. Russer Alexandr Scriabin mente at kunne se farver i musik. Det samme gjorde Olivier Messiaen. Danskeren Rued Langgaard skrev en visionær symfoni kaldet sfærenes harmoni. Per Nørgård har leget med tanken i Regnbueslangen, men han havde det fra studier af indisk musikteori (operaen Siddharta).
I skabelsesmyter fra kulturer verden over genfindes tanken om, at universet var skabt via lyd eller musik. I de indiske vedaer er det Brahman, Ordet var i begyndelser hos Brahman og ordet Brahman – det er jo nærmest ordret Johannnes 1:1, og i Genesis står der, at Gud sagde, at der skulle blive lys, og der blev lys. I Egypten skaber Thoth verden af lyd alene. I Popol Vuh gives de første mennesker liv vha. ordet.
Kan lydens skabende evner sandsynliggøres eksperimentelt? Der findes en eksperimentel videnskab kaldet cymatik. Det består i at udsætte fleksible materialer som vand eller gerne fint støv på en membran som et trommeskind for toner. Det medfører, at støvet begynder at danne symmetriske mønstre, der minder om mange dekorative mønstre fundet i kunst og design. Og ved kombinationer af flere toner, kan der dannes mønstre, der ligner organisk liv i en celle eller som flercellede væsener, der kravler. Vi taler om sandsynliggørelse og ikke et bevis.
23. juni – legal psykopati
USA har gjort det legalt at være udøvende psykopatisk massemorder og seriemorder. Selve regimet er udøveren. Landet har en krigsminister – han omdøbte fra forsvarsminister – der via sit job har givet sig selv lov, og som lov af resten af regimet til begå massemord. Som det første, han beordrede som start på Irankrigen, var den målrettede, bevidste bombning af en pigeskole i Teheran, hvor 180 piger + deres lærere blev slagtet i ét hug.
USA går stærkt ind for massemord, og det har de gjort i alle deres krige. De er gået målrettet efter civile helt tilbage til nedslagtningen af 1.1 millioner filippinske-muslimske øboer i 1899. Lad os ikke glemme nedslagtningen af prærieindianerne forinden, og her skal vi starte tilbage i 1492 ved spaniernes ankomst, og hvor spanierne var ‘foregangsmænd’ for folkemordet. I 1776 var pueblo- og prærieindianere i Nordamerika reduceret fra 8 millioner til 4 millioner. Omkring 1800 er de nede på 600.000, og i 1890 er de nede på 250.000.
Første Verdenskrig blev forlænget, efter at den formelt var afsluttet ved Brest-Litovskfreden i Minsk 3. marts 1918, men amerikansk militær havde udviklet et dødbringen biologisk våben, SARS1 eller the army flue og kendt som den spanske syge, der blev plantet via en deling soldater i Spanien, og spredte sig overalt og samlet set aflive 100 millioner under og efter krigens genåbning. Læg det oveni de samlede tab under denne krig, og læg dertil de massakrer, som amerikanerne begik i Anden Verdenskrig. Lad os blot nævne 1.1 millioner krigsfanger, der blev overlagt sultet og frosset ihjel i general Eisenhowers lejre for tyske krigsfanger i Rhinlandet. Ligesom alle tyske byer over 25.000 blev brandbombet af englænderne, således brandbombede amerikanerne Tokyo. Glem ikke Hiroshima og Nagasaki. Glem heller ikke den meningsløse nedslagtning af civilbefolkningen på øen Iwojima.
Herefter massemord på 145 millioner russere efter den revolution, der var finansieret af bankmoguler fra Wall Street (Jacob Schiff m.fl)
Herefter massemord på koreanerne.
Herefter massemord på Vietnameserne.
Herefter massemord på sydamerikanerne via de USA-støttede fascist-juntaer.
Herefter massemord på afghanerne.
Herefter massemord på iranerne vha. irakerne som proxy-mordere.
Herefter massemord på irakerne.
Herefter massemord på somalierne.
Herefter massemord mod serberne i Kosovo.
Herefter massemord på libyerne.
Herefter massemord på syrerne.
Herefter massemord på yemenitterne.
Herefter massemord på ukrainerne i NATO’s / USA proxykrig via fascistregimet i Kiev.
Herefter massemord på palæstinenserne vha. israelerne.
Herefter massemord på iranerne igen-igen.
Massemyrderierne vil ingen ende tage, for massemorderne er aldrig blevet stoppet og stillet til ansvar for deres forbrydelser mod menneskeheden.
Too big to fail, too big to jail.
Vi kunne sætte tal på alle myrderierne, og USA er aldrig bortset fra Libyen i større stil blevet direkte associeret med folkemordene i Afrika, for det tog de gamle europæiske kolonimagter sig af. Men tag ikke fejl, for USA er involveret adskillige steder på kontinentet med militære enheder, og på det seneste er det effektivt oprørske styre i Burkina Faso blevet direkte angrebet af amerikanerne. Der findes en amerikansk Afrika-enhed kaldet AfriCom, og Libyen var tænkt som et brohoved til resten af området. Overskæringen af Sudan i Sudan og Sydsudan er hovedsageligt et amerikansk projekt for at få nem adgang til olie i den sydlige del.
Nu har terror-morder-regimet i USA startet Den Beskidte Krig 2.0 i Sydamerika og Caribien. Det er samtidigt Monroe-doktrinen 2.0, der også i version 1.0 handlede om, at USA krævede ret til at betragte Nord- Mellem- og Sydamerika som deres statsprivatiserede dominanszone. Og nu har de så inkluderet Grønland i megazonen.
Lige for tiden har den psykopatiske massemorder af en amerikansk krigsminister givet lov til, at amerikanske krigsskibe skyder tilfældige fiskerbåde i sænk i Caribien med den begrundelse, at det var drug-dealere. Udover at der ikke er dødsstraf for drughandel i området, så har de ingen som helst konkret viden om, hvem der var på bådene, de kan bare påstå det. Og særligt dobbelmoralsk er det at bruge den syge undskyldning, da det er USA og CIA, der HAR STÅET FOR drughandel med Syd og Mellemamerika. Bare spørg Bill Clinton om, hvad der foregik i lufthavnen i Mena, Arkansas – der i øvrigt i dag er opkaldt efter drug-dealeren: Clinton International Airport.
Massemorder-regimet har nu også givet lov til, at henrettelser af dødsdømte fanger bliver TV-transmitteret live-stream. Og hvem er den første fange, der nu ligesom i middelalderens Europa og i Saudiarabien i dag bliver henrettet til offentlig beskuelse? Det er en mand med palæstinensisk baggrund!
Nøøijj hvor interessant, der må da være helt tilfældigt …
Eller har der været et vist lobby-netværk tilhørende et lige-så-massemorderisk regime fra et andet sted i verden indeover og har fået et ønske opfyldt mod behørig bestikkelse?
Måske, bare måske har herskerklassen (Epstein-klassen) ikke fuldtud gennemtænkt konsekvensen af livestream-henrettelser.
For det første skaber det sympati for den henrettede, uanset om han har fortjent en straf for forbrydelser, han måtte have begået. Han bliver en martyr, og en martyr er altid en inspiration til gentagelser og opfølgning på et eksempel. Og det bliver kun nemmere af, at de 16 amerikanske soldater, han dræbte, er en del af en massemorderkult.
For det andet bliver det en legitimering af særdeles uskønne offentlige henrettelser, der kan tænkes at finde sted ved en revolte, hvor den herskende klasse bliver konfronteret af pøbelen for deres overgreb.
Deres ondeste mareridt.
24. juni – dødedansen add-on
20. ordsprog
Hvis du vælger at danse med Døden for sjov,
så vær klar til en Dance Macabre.
Dødedansen favoriserer ikke medlemmer af en dødskult.
Dies illa, dies irae.
Krigsministeren
Jeg er udset og hidkaldt som instrument til fremkaldelse af Armageddon. Min opgave er at rejse det tredje og definitive tempel i Jerusalem. Jeg er en sand korsridder, og dette er Guds sande vilje. Det er derfor jeg poserer i bar overkrop og fremviser mine tatoveringer og Jerusalemskorset, som jeg har ladet mig brændemærke med. Jeg er vor tids Loyola. Gud har givet mig befaling og lov til at gøre, hvad der skal til. Jeg gør Guds værk, Opus Dei. Mit evangelium handler om de sidste tider før Tusindårsriget. Jeg er ANTIKRIST, uden hvilken Messias’ ankomst ikke kan finde sted.
Hele Verden bør hylde mig for at skille fårene fra bukkene i de sidste tider. Det betyder, at der er vantro, der kommer til at dø, men det er Guds vilje, Deus Vult. Jeg er retfærdighedens sande ridder. Jeg skal sidde på tronen ved Guds højre hånd for min heroiske dåd – eller var det venstre hånd? det har jeg lige glemt.
Døden
Du har udtalt ét sandt ord: Antikrist. Men du har udtalt det med din falske tunge. Jeg er ikke her for at dømme, for det har jeg ikke mandat til. Jeg er kun færgemanden. Jeg kan sige så meget, at jeg har fået besked om ikke at sejle den vanlige vej over Archeron eller Styx, som nogle kalder den men lige lukt ad bifloden til helvede. Du skal ikke regne med at sidde på en trone i Himlen med snarere på et lokumsbræt med stikflammer i røven. Jeg ønsker dig god fornøjelse – i al evighed.
25. juni – thai curry
Thai curry er ikke en opskrift. Det er et koncept.
Det er en forståelse af en underliggende struktur og metode.
Når man har den, så kan man lave alle thai-curries uden opskrift.
Det gælder i virkeligheden for alle madretter.
En fransk boeuf bourgignon er alle franske gryderetters moder,
det er derfor ikke en specifik ret, det er en metode.
En lasagne er ikke en fast opskrift, der er en metode.
En pastaret er en metode til at få et begrænset antal ingredienser til at strække med pasta, der reelt set er kogt brød.
En kinesisk nudelret er en metode til at kombinere kogt brød og sovs.
En sydamerikansk chilli er en metode med mange variationer og muligheder.
En indisk curry er en metode til at koge en ret i en karai (en indisk wok) = curry = sovs.
En stuvning er en metode.
Grill er en metode.
En pilaf er en metode.
Der er mange metoder: indbagning, panering, dampning, langtids-kogning, røgning, saltning, syltning, kandisering, fermentering, nedgravning, tørring, destillering, koldkogning (citrus), …
Så tilbage til thai-curry og den paste, der er grundlaget.
Den består af skalotteløg, hvidløg, chillies, peberkorn, rejepasta – det sidste kan erstattes af soya og ansjoser, men hey – det er ikke svært at få fat på, og det er i princippet bare en form for bisque.
Det kan kombineres med citrongræs, galanga / ingefær, limeblade og koriander. Der kan også forekomme diverse tørrede krydderier som stjerneanis, korianderfrø, nelliker og i det hele taget ingredienser fra det indiske curry-køkken, for Thailand befinder sig i skillelinjen mellem det indiske og det kinesiske køkken.
I thai-køkkenet er der selvfølgelig en hel masse ingredienser, som vi ikke har adgang til, medmindre vi bor en en storby med et Thai-supermarked. Jeg boede selv på Vesterbro i København i en del år, og der lå en fantastisk thai-butik i Istedgade tæt ved Enghave Plads.
Her kunne man få:
holy basil / thai-basilikum, små runde auberginer, frisk galangarod, langbønner, vintermelon, rejepasta, limeblade, frosne squids og alle mulige ting på flaske, glas, dåse, frost osv. Men der findes altid en eller anden rimelig erstatning, der er europæisk og endog dansk. I stedet for vintermelon overvej den i dag næsten glemte og delikate kårabi-roe.
Så er der aromatikerne og krydderierne.
Her taler vi om salt fiskesovs / østerssovs (det såkaldte umami … jeg er træt af det ord), palmesukker (sukker må aldrig dominere), syrefyldt tamarind (evt. lime) og chillies – visse thairetter kan være seriøst chilli-spicy.
Fiskesovs fås i næsten alle supermarkeder.
Der er den vand- eller bouillon-baserede curry, der er meget populær i Thailand, og så er der den kokosmælk-baserede, som er meget populær i hele verden – inklusive Thailand selvfølgelig.
*
Det var principperne,
så her kommer en konkret opskrift på grøn thai curry:
Basen er den grønne curry paste. Den kan selvfølgelig laves fra grunden, men her snyder vi lidt og køber den færdig, for der behøver ikke at være snydt med tilsætningsstoffer – tjek på bøtten eller glasset, der kan fås i mange supermarkeder. Thailænderne regner det ikke selv for at snyde. Et mærke ved navn Mae Ploi skulle iflg. den thailandske madspecialist Pailin (Pailin’s Kitchen, YouTube) være den bedste, og der er allerede rejepaste i. Rejepaste’en er ofte udeladt for at sikre, at vegetarer også er i målgruppen, fair nok.
Man kan pimpe den grønne curry den med yderligere rejepaste (mere dyb smag), thai basilikum (mere grønt), ekstra grønne chillies (mere styrke) efter behag, og hvis man kan få fat i såkaldt fingerrod (grachai), så bliver det meget thai-agtigt. Det sidste er klart en specialbutik-vare, men f.eks i København findes er adskillige af dem. De fås friske eller på glas. Mas det hele i morteren.
Lad være med at bruge blender. Blendning skærer alting i småstykker uden at bringe smagsstofferne fuldt ud. Det er ligesom med kaffebønner, hvor folk bruger en krydderiblender. Det er HELT forkert, for det er de æteriske olier i kaffen, der gør den smagfuld. Brug en rigtig kværn – eller mas det i en snæver vending i morteren – det virker!
Og så er der selve morteren. Køb en rigtig tung stenmorter med ordentlig volumen og tyngde og et tilhørende mordvåben af en pistil i sten. Ikke træmortere ejheller de små fimsede keramiske mortere. Den er alle pengene værd og holder resten af dit lange liv – og bliver til et arvestykke derudover.
Denne opskrift er baseret på kokosmælk. Køb den fedeste og mindst vandede. Det står udenpå dåsen, og den kendes på, at den skiller og skal røres sammen til en tyk masse. Start med at varme en dåse rystet kokosmælk og gerne i en emaljeret støbejernsgryde. Tilføj den pimpede paste og rør. Man begynder på et tidspunkt at se, at kokosolien skiller i små bobler, og det er et perfekt tegn på, at paste’en er opvarmet til at afgive sin smagsbombe.
Om kokosolie: Det er en af de madolier, der har et meget højt rygepunkt og derfor ikke udvikler de katastrofale plastikforbindelser, som de fleste vegetabilske madolier udvikler, fordi de har et lavt rygepunkt. Husk at plastik er olie kogt ved høj varme. Folk bruger dem helt forkert, og de er skadelige for helbredet – men fødevareindustrien har ‘glemt’ at fortælle det, og politikere og lovgivere er for dumme til at forstå det. Vegetabilske olier bortset fra visse undtagelser som olivenolie har ALDRIG været tænkt som menneskeføde men som smørelse af maskiner – indtil fødevareindustrien introducerede dem.
Når det grønne stuff er blevet sovseagtigt, så kommes kyllingestykker i. Kød fra kyllingelår er mere smagfuldt end brystkød, der nemt bliver tørt og kedeligt. Høns bruger ikke deres vinger og brystmuskulatur ret meget, og de kan dårligt flyve mere et par meter. Men hvis de ikke er burhøns – og lad være med købe dem – så bruger de benene. Man kan se det på kødet, der er mørkere, det er fastere, det indeholder mere protein og mere smag. Det tager derfor også lidt længere kogetid, hvilket er perfekt, for det kan tåle kogetiden, så curryen interagerer med kødet, og kødet afgiver saft til curryen. Hvis man er nødt til at bruge brystkød, så mariner det forinden i fiskesovs og tilføj det i slutningen af kogningen. Brystkød er bedre til kinesisk lynstegning for at blive derude i Østasien. Og i europæiske madretter er det bedste brystkød dampet-stegt-kogt-bagt som f.eks i en stegeso eller en tagine.
Selv i vildt fuglekød som f.eks fasan, og vild gås og and, hvor dyret rent faktisk er i stand til at flyve, så regnes bryst og lår for to retter. Eller én ret, hvor de to dele af fuglen skal tilberedes forskelligt.
Når kødet er let mørnet – vi lader som om det er lårkød – så tilføj yderligere en dåse kokosmælk. Det siger sig selv, at hvis du laver mindre portioner, så taler vi om den anden halvdel af mælken.
Tilføj derudover kyllingebouillon og palmesukker. Igen er erstatninger muligt, men så brug rørsukker og ikke bare hvidt industrisukker.
Tilføj fiskesauce.
Tilføj limeblade.
Man kan sige, at det er østens frisk-syrlige version af lauerbærblade.
Vigtigt: Efter lidt kogetid så smag på curryen. Visse mærker af færdig-curry er svage i smagen, så de kræver mere paste. Lad i så fald være med bare at tilføje rå paste i curryen, opløs den ved opvarmning og tilføjet kokosmælk eller bare vand. De aromatiske olier = smagsstoffer skal fremprovokeres. Inderne gør det samme. De opvarmer altid hele krydderier på en tør pande, til man ser dem ryge ganske let, før de morterer dem til en massala, der er deres basis for en curry.
Også vigtigt: Lad være med at tilføje salt. Der er både salt i den grønne paste, i rejepaste’en og i fiskesaucen. Vent til allersidst og tilføj lidt mere fiskesauce og evt. salt.
Udover kyllingekød eller andet kød, okse, svin, and, whatever leguan, rotte … sorry just kidding … så bruger thailænderne thai-auberginer (små runde), bambusskud og vintermelon. Thai aubergine tager kun 2-3 minutter til at koge i modsætning til europæisk aubergine, der kræver forberedelse med salt for at fjerne det bitre + meget længere kogetid, og så smager det anderledes. Bambusskud er ikke svært at få fat på, men hvis vi ikke kan skaffe det andet, hvilket er sandsynligt, så er der ikke noget i vejen med at bruge strimlet peberfrugt (rød, gul, grøn), kinaradisse (super billigt), spidskål eller pak choi og thai basilikum. Sukkerærter og visse former for bønner ville også være passende. Evt. lidt fint revet gulerod. Evt. lidt frisk koreander til allersidst. Disse skal ned i curryen til allersidst, da thailænderne ligesom vietnameserne (næsten) holder af den rå friskhed og ‘biddet’.
Hvad så, er der forskel på grøn og rød thai curry?
Ja … farven. Hvilket selvfølgelig stammer fra røde paste-ingredienser og røde tilføjede grøntsager, hvilket giver en lidt anderledes smag.
Men metoden er den samme.
Og så er der selvfølgelig citrongræs. Det kan efterhånden fås i supermarkederne. Husk at banke dem sønder og sammen, før de koger med i en ret og gerne fra starten. De fjernes selvfølgelig før servering ligesom limeblade.
Server med ris. I modsætning til inderne så går thailænderne ikke efter løse ris som f.eks i en vestasiatisk pilaf, iransk-indisk biriyani, eller bare ris til en curry. De vasker ikke risen grundigt, så der er stivelse, der gør den klistret (stickyj rice). Visse typer ris er bedre til det. De spiser hverken med pinde som kineserne eller med fingrene som inderne. De spiser med ske, for de vil have det hele med i hver mundfuld, og en thai curry er ikke tyk som visse indiske curries.
Tak til Pailin for alle hendes seriøse og ærlige tips & tricks.
26. juni – masseformation
Man tror, det er løgn, når man hører om det.
85% af alle videnskabelige papirer, undersøgelsesrapporter, forskningsresultater, teser, afhandlinger, der figurerer som pier reviewed og publiceret og det indhold, de fremlægger, kan ikke reproduceres. Det betyder kort sagt, at de ikke er valide. De er ikke en skid værd! Det er falsk videnskab, det er IKKE videnskab. De kunne potentielt være valide, men det er umuligt at verificere.
Der findes et ord for det: videnskapisme.
Dette kom frem i noget, der er kaldt for replikations-krisen i form af et berømt papir af John Ioannidis fra 2005 med titlen: Why Most Published Research Findings Are False. Replikation er netop reproducerbarhed og validering, kvalificering, verificering, hvilket er absolut afgørende for rigtig videnskab. Ionannidis’s felt var psykologi og neurovidenskab, altså en sidegren af lægevidenskabelig-medicinsk forskning.
Årsagen til dette grotesk-overvældende forekomst af pseudovidenskabligt slam (eng. science slob) er, at det videnskabelige samfund – hvis man kan bruge det ord – i Vesten er bygget op via fondsmidler, der kommer fra institutioner, virksomheder, private og offentlige fonde. For at skabe en akademisk karriere og en forskerkarriere, er man tvunget til at publicere, publicere og atter publicere. De, der læser fondsansøgninger, er ude af stand til at forstå, hvad der står i disse publikationer. De ser på omfanget, kvantiteten af publikationer og skønner, at det lyder imponerende, her er der vældig gang i den, og ansøgeren har et output, der berettiger til at blive funderet. Ansøgningen er velskrevet – det kan man i dag sætte ChatGPT til at gøre – projektet er beskrevet i hypede vendinger beregnet på at afføde en WOW-effekt.
Problemet er, at det hele er noget crap.
Størstedelen af al videnskab er hul som en tom olietønde.
En professor i psykologi ved Gent Universitetet i Belgien Mattias Desmet blev opmærksom på dette. Han var phd i psykologi men havde også en mastergrad i statistik. Han så, at Ionannidis havde fat i noget. Han så også noget andet foruroligende: At hans højt intelligente kolleger havde denne katastrofalt blinde vinkel, hvor de var i stand til at acceptere fuldstændigt absurde ting i videnskab, fordi der havde dannet sig en konsensus om, at det var sådan det var. Omkrig 2013 skiftede han fokus til massepsykologi for at forstå, hvordan dette fænomen var muligt, da det var uforklarligt via individuel psykologi.
Masseformation er nævnt få gange af Sigmund Freud, der ellers var totalt fokuseret på individuel psykologi. Men det 20. århundrede var massepsykologiens, massekommunikationens og masseproduktionens århundrede. Ideologierne taler om masserne i stedet for mennesker og befolkninger. Der opstod institutter til studie af masserne. Kommunisterne i Sovjetstaten havde deres, nazisterne havde deres. Edward Barnays, faderen til modernismes reklamevæsen, skrev sin berømte på Propaganda. Man lærte af kommunisterne og nazisterne. I Tyskland opstod Frankfurterskolen, Institut for Sociale Studier, I England opstod the Taviscock Institute, i USA fik de Rand Corporation. CIA studerede massepsykologi. Det 20. århundrede blev behavourismens århundrede, hvor menneskelig adfærd blev kortlagt. Og det gjorde det, for at kortlæggerne og deres opdragsgivere kunne bruge det til masseformation.
Når folk er indfanget af masseformation, så bliver de ude af stand til at forholde sig kritisk til, hvad gruppen / massen tror på, og det sker uanset, hvor intelligente de er, for gruppepresset er altid stærkere end intellektet. Derudover, hvis de vælger alligevel at gå imod strømmen, hvilket uhyre få vil vælge, så vil disse på et tidspunkt befinde sig uden arbejde og udstødt af gruppen og det gode selskab af de ‘rigtige’ mennesker.
Masseformation er selve grundlaget for den totalitære stat. Totalitarisme i alle varianter er utænkelig i et samfund, hvor for mange mennesker er i stand til at tænke selv ved at udøve kritisk tænkning. Her er det vigtigt at forstå, at totalitærstaten og det klassiske diktatur er to forskellige størrelse. I det klassiske diktatur er det den rå magt med de rå-militante undertrykkelsesmidler, der nedtramper befolkningen, der ikke kan stille noget op mod det. I totalitærstaten er den slags ikke nødvendigt, for folk er forført til at tro på, at det er godt, at de ofrer sig selv for sagen. De bliver selvdestruktivt selvundertrykkende og opofrende, for de lider af et Stockholms-syndrom, hvor de selv gør det beskidte arbejde på vegne af magthaverne.
Vi har set – og ser! – masseformation i mange former, men tre markante tilfælde er klimaagendaen, Operation Nedlukning (fake pandemi med fake vacciner) og nu den krigskult, der masseformerer sig imod Tredje Verdenskrig i forlængelse af Ukrainekrigen og med russofobi som drivkraften.
27. juni – hvad er en pizza?
Lad os skære ind til benet.
Pizza er ikke andet end fladbrød med noget ovenpå. Eller indeni.
Pizza som metode eller princip er ikke engang italiensk.
Ethvert forsøg på at patentere eller gøre etnisk-regionalt-nationalt krav
på at have opfundet pizzaen vil ryge af sporet allerede i optakten.
Hvis vi ser bort fra alle de forskellige italiano-americano-variationer af pizza, der alle er forsøg på at patentere begrebet, så er der:
tysk Flammkuchen og fransk tarte flambée.
Der er tyrkisk lamacun, der på libanesisk hedder manoushe.
Der findes en japansk pizza kaldet okonomiyaki.
Der findes mexikansk pizza kaldet tlayuda baseret på tortillas.
Der findes polske pizzaer på aflangt brød kaldet zapiekanka.
I Sydøstspanien findes der en catalan coca.
En Chicago-pizza er dyb som en pande.
Er det så ikke en slags tærte?
En calzone er et halvmånebrød.
Er det så ikke en slags samoza, en empanada, en pirog eller en Cornish pasty?
Er en bretonsk galette = en fyldt pandekage ikke en blød pizza?
Eller er en pizza ikke en hårdt bagt pandekage?
Så hvem opfandt pizzaen? Et godt bud er:
Det gjorde persiske soldater under kommando af Darius den Store omkring 500 f.Kr. De havde skjolde af metal, som de lagde henover ild. På toppen af skjoldet lagde de et stykke fladbrødsdej. De kom dadler, oliven og andet ovenpå efter bagningen, hvilket mest lyder som en slags madkage. I Tyrkiet i dag er der stadig en tradition for at bage fladbrød på bagsiden af en tyrkisk wok ovenpå ild, og de er helt eksplicitte om, at det var soldater i antikken, der kom op med ideen.
Vi strækker selvfølgelig her grænsen for, hvad der er en pizza ved at konstatere, at grænserne er udflydende. Vi ser på, hvad det er, vi står med i hånden, før vi bider i det. Hvis vi i stedet ser på navnet selv og søger første gang i historien, hvor nogen bruger ordet pizza, så er det i år 997 i Gaieta, Syditalien, hvor søn af hertug Marino II og biskoppen indgik en aftale. Biskoppen ejede den lokale mølle, og arvingen til hertugdømmet ønskede adgang til den. De aftalte, at der hvert år juledag skulle leveres 12 pizzaer som betaling + 12 pizzaer og nogle kyllinger hvert år påskedag. Det vides ikke, hvordan disse pizzaer var.
Det er først i en kogebog fra 1570 af Bartolomeo Scappi, at han leverer fem opskrifter på pizza. Det er også her, hvor Napoli første gang associeres med pizza, og derefter er det hele historie. De fleste har hørt om dronning Margharita, hvor en lokal pizzaiolo ved navn Raphaelo Esposito skabte den berømte pizza margharita, der er dej, tomatsovs, mozzarela og basilikum, og som stadig i dag er alle italienske pizzaers pizza, indbegrebet af pizza napolitana. Hvis det lokale pizzaria ikke kan finde ud af den, så er de med garanti dårlige til at lave pizza i det hele taget.
Der er også en variant af denne kongelige anektote, der fortæller, at der blev udskrevet en konkurrence for en pizza til den nydannede nation Italien i 1870, der før Garibaldi var en sand rodebunke af fyrstendømmer. Vinderen af konkurrencen kom op med en pizza med de samme farver som det nyskabte italienske flag:
– grønt for basilikum
– hvidt for mozarella
– rødt for tomatsovs
Pizza var mad for fattigrøve, lazaroner. Lidt brød til lidt dej kan man nok altid skrabe sammen. Det er herfra, vi har det kogte brød kaldet pasta – der oprindelig stammer fra Kina / Mongoliet. Og lidt madrester og et par tomater kan man nok også skaffe. En sand fest var det, hvis en lokal fisker kunne levere en gang skidtfisk ved navn ansjoser, der kunne fermenteres med middelhavssalt. Basilikum var bare noget, der groede omme bag huset. Det var måske mozzarela, der var det sværeste at skaffe, for det krævede nogen, der havde råd til et ko eller endog en bøffel. Det traditionelle italienske og senere så berømte køkken var oprindeligt cuccina povera, de fattiges køkken.
Det var disse fattigrøve, der bragte pizzaen til Amerika, og det er de amerikanske pizza-typer, som vi kender i dag snarere end den originale napolitanske. Det kan godt være, at den lokale biks, der laver tyrkerpizza, har en såkaldt ‘napolitana’ på menuen, men de aner ikke, hvad det er. De snyder over hele linjen for at lave hurtige penge, og deres kunder, der heller ikke aner en dyt, køber og æder det.
28. juni – der var et hus
der var et hus ved havnen
nogle kaldte det for et horehus
andre kaldte det for morgenhuset,
for det var dér, de vågnede op dagen derpå
der var et hus ved havnen
nogle kaldte det for et glædeshus,
selvom det fortjente navnet sørgehus
for mangen en sorg er gået ud af døren
der var et hus i sus og dus
et liv med druk og usalig rus
et liv i syndens død og glemsel
et hjertets gemmested og fængsel
der var et hus ved havnen
for nogle var det endestationen
for andre var det påmindelsen om,
at det var på høje tid at komme videre
29. juni – ensomhed
Forudsætning for masseformation / massepsykose, hvor en hel befolkning kan trækkes rundt ved næsen af en ryggesløs herskerklasse og bringes til at acceptere og medvirke til absurde selvskadeprojekter er: ensomhed.
Vi taler om den store ensomhed og ikke i betydningen ensomme gamles værn og slet ikke den ensomme cowboy og andre skrøner fra det vilde vesten. Vi taler om et samfund, der ikke længere er et samfund, for folk finder ikke længere sammen. De holder sig for sig selv. Fællesskaberne forsvinder gradvist, hver mand på sin krikke, familierne i opløsning, singlekultur i galopperende vækst – og unge mænd kan i stigende grad ikke holde ud at høre på bossy, selvoptagede evigt-krævende feminist’ificerede kvindfolk.
Ensomgørelsen af mennesket i Vesten startede for flere hundrede år siden. Filosoffen Hegel skrev om, at samfundet efter impulser i Oplysningstiden var begyndt at gå i opløsning. Traditionerne blev udsat for angreb. Der var revolution i luften, nye tider var på vej. De kaldte det rationalisme, for fornuften var den sande vej til oplysning. Videnskaben målte og vejede, og det umålelige ophørte med at eksistere. Det røg ned i underbevidsthedens underverden kunne man sige, for det var også tiden, hvor psykologien opstod og dannede en forståelse af, at der foregik noget med mennesket, som det ikke forstod.
Så i oververdenen herskede det rationelle. Den nye og bedre verden skulle skabes på rationalitet, det var fremskridtet. Men i rationalitetstyranniet sker der en udskillelse af rationelt og irrationelt, hvor det, der ikke kunne sættes på formler, blev ladt i stikken. Kirken var ikke længere en samlende institution, for Gud var gået på pension. Og hvis Gud var død, som Nietzsche skrev, så var omvendingen også røget med, den inkarnede ondskab, Djævelen. Men djævleuddrivelse via benægtelse er farlig, for den gamle stodder har det med at snige sig ind ad bagdøren og antage en ny skikkelse.
Industrialisterne havde ikke brug for fællesskaberne. Især fordi de arbejdende mennesker kunne finde på at organisere sig og stille krav til et bedre liv end slaveri. Den nye herskerklasse var ikke jordbunden og traditionsbevarende, den skulle bare tjene penge. De brød sig heller ikke særligt meget om bønder, for de var selvstændige og selvforsynende – og på ingen måde ensomme. Bonderøvenes traditioner skulle ned med nakken. I Rusland stjal man deres jord, og hvis de var for succesrige, så blev kulakkerne, som de blev kaldt, sendt til Sibirien. Så ku’ de lære det.
Industrialisterne skabte et samfund baseret på masseproduktion. For at sælge deres masseprodukter havde de brug for massekommunikation. En ny industri boomede op i sidesporet: reklameindustrien. Den lærte, hvad den kunne af den massepsykologi, der var udviklet af de store totalitære projekter i Vest- og Østeuropa. Både nazisterne og kommunisterne havde brug for en velsmurt maskine til at sætte masserne i bevægelse.
Vi fik behavourisme. Industrialisterne og deres videnskabelige tjenerskab studerede massemenneskets masseadfærd, så de kunne manipulere dem i flok.
Det er lidt af et paradoks. Først skabes det ensomme menneske, dernæst monteres det som en komponent i en maskine bestående en hel masse af slagsen.
En britisk kvindelig premierminister, Theresa May, fik kun en meget kort tid i stolen, for hendes opgave var at sørge for, at Brexit blev gennemført på neo-industrialisternes præmisser, og at det afdankede Imperium endnu engang kunne regere i ‘splendid isolation’. Men hun gjorde et interessant tiltag, hun dannede et nyt ministerium for ensomhed i erkendelsen af, at mange englændere var havnet i ensomhed. Tusinder og på verdensplan mange millioner mennesker er uden én eneste meningsfuld relation til et andet menneske. For sammen med ensomhed ankommer følelsen af meningsløshed. Folk mangler mening og formål med deres liv. Vi udlever i moderniteten den nihilisme, som Nietzsche forudsagde.
Da Gud var førtidspensioneret, så måtte mennesket selv træde ind og skabe den store mening. Og hvordan synes mennesket selv, det går med det?
Mennesker har altid haft en grundangst i deres liv. Denne angst er urgammel, der sidder i rygraden på os, men vi har lært at leve med den. Netop fællesskabet var for urmennesket og langt hen ad vejen modgiften til den eksistentielle og velsagtens biologiske angst for at omkomme i naturens vold eller blive spist af et bæst med kløer og hugtænder. Det var urangsten for døden og det store mørke derude. Eller angsten for menneskers egen destruktive evner, når krigsmaskinen går i gang. I middelalderen kunne det være de mongolske horders hærgen, eller det kunne være den sorte død = Kong Pest. Og i Rusland havde de Kong Vinter. Det er grundangsten, og den er, hvad den er, den kan håndteres.
Men det moderne menneske i ensomheden og meningsløsheden har en anden slags angst. Den belgiske psykolog og specialist i massepsykologi Mattias Desmet kalder det for fritflydende angst. I et samfund med tilstrækkelig meget af den giftige cocktail bliver propaganda uhyggeligt effektiv. Folk kan ikke sætte ord eller billeder på den latente men evigt tilstedeværende angst, den har ingen repræsentation. Så hvis nogen ankommer med en repræsentation for denne giftige masseangst og råber: PAS PÅ, FANDEN ER LØS ! og peger i en bestemt retning, så hopper folk meget hurtigt på den.
Som når der råbes op om, at nu skal vi dø,
for klimaet kommer og tager os og Dommedag er nær
for finanskrisen kommer og oversvømmer os som syndfloden
for den sorte pest 3.0 kommer og tager os
for russerne kommer og tager os som de nye mongolske horder,
for kineserne kommer og tager os med deres billige lort
for iranerne kommer og tager os med deres ‘middelalderlige gudstro’
for hvad som helst kommer og tager os, der kan skræmme livet af os,
for så har angsten fået et navn og et billede og en repræsentation.
Herefter får vi så at vide, hvad vi er nødt til at gøre og især: hvad vi er nødt til at give afkaldt på for at redde os fra det store dyr i åbenbaringen, der kommer og tager os.
Vi får at vide, at vi er nødt til at ofre os for redningen.
Masseformationen består i, at få folk til opleve en følelse af forløsning ved at fokusere al deres opmærksomhed på ét objekt for angst, der pludselig ‘løser’ alle andre problemer. Og de, der iværksætter disse narrativer (narre-stativer), ved udmærket, hvad de gør. De har studeret menneskelig psyke og adfærd, de har øvet sig, de har eksperimenteret, de har observeret, de har udviklet metoder. Og de er i besiddelse af et gigantisk og globalt apparat for massekommunikation, hvor de kan anvende deres metoder.
Det masseformerede massemennesker oplever for en stund at være sammen med andre. De har fået et højere formål – selvom dette formål er totalt kunstigt-falsk og forlorent = totalt fuld af løgn – de har en illusorisk følelse af at høre til, og at deres ensomhed er brudt. Men ensomheden er overhovedet ikke brudt, den er bare transformeret. Følelsen af et højere formål hos det masseformations-ramte menneske og det højere formål for iværksætterne er ikke det samme. Tværtimod, disse to højere formål er diametralt modsatte.
Masseformation er en parasitering af ægte bånd og forbindelser mellem mennesker. Den stjæler ægte følelser og kærlighed mellem mennesker, og giver dem en narresut. Den afkobler og tilkobler de ægte bånd som en falsk forbindelse. Det er, hvad der sker i totalitære samfund. Folk bliver villige til at angive deres naboer og selv deres familie til totalitærstaten og dens organer, fordi bådet til Staten har afkoblet dem og tilkoblet dem igen.
Masseformation er kollektiv voldtægt af mennesker. Den simulerer forløsning af ensomhed, mens den i anden omgang har forstærket ensomheden. Den udsuger som alle parasitter folks livsenergi, og bagefter er mennesket helt … udsuget. Folk føler sig tappet for energi. Det betyder, at der efter én masseformation er skabt en gunstig grobund for en ny.
Og vi skal lige love for, at det skete. Hvis vi foretager et tilbageblik på de forløbne syv år, så fandt der en storstilet og veltilrettelagt masseformation sted i marts 2020, hvor coronakrisen blev lanceret. To år senere havde den brændt sit krudt af og BANG! nærmest fra den ene dag til den anden, holdt massemedierne op med at hyle op om corona og begyndte at skrige løs om Ukraine og at det var Putins skyld det hele.
Det var nærmest, som om at alle de absurde tiltag mod denne fake pandemi og dens fake vacciner var designet til at skabe en platform for udrulning af Ukraine-narrativet, hvis ultimative formål er, hvad vi nu ser: masseformation i retning af Tredje Verdenskrig, den totale krig.
Folk blev ekstremt ensomme via de absurde corona-foranstaltninger. Folk blev tvunget til at bære masker, så deres ansigter blev ukendelige. Børn udviklede angst over voksne mennesker med maske, for de kunne ikke læse deres ansigter længere. Gamle mennesker sad og hensygnede i ensomhed – og døde i ensomhed, for de måtte ikke få besøg af deres pårørende. Skolebørn blev ensomme af ikke at måtte være sammen med kammeraterne i og udenfor skolen og mistede et vigtigt år af deres liv. Der var forsamlingsforbud, man kunne ikke komme ind visse steder uden at være vaccineret med en eller anden substans, som ingen fik at vide, hvad var. Folk begyndte på at angive hinanden som i DDR. Statsministeren sagde, at der ikke var plads i Danmark, til folk, der ikke ville lade sig vaccinere. Vil hun stadig være villig til at sige det, eller håber hun bare på, at folk har glemt pinligheden? Meget betegnende for Operation Nedlukning viste politikerne deres grimme og sande fjæs og trådte i karakter med deres latente totalitærhjerne og opførte sig – med største entusiame ! – som statsledere i regimer, som vi normalt tager afstand fra. De var helt tydeligt nærmest erotisk opstemt af at have givet sig selv lov til det, fordi der var jo undtagelsestilstand, og så må vi godt … og vi kan godt li’ det, ja vi kan.
Og det kan de stadigvæk. De kan også godt li’, at folk var så udmattede efter corona-udpumpningen af deres livsenergi, at de nu er villige til at hyle med i russofobi-koret, og som politikerne nu skamløst åbent udtrykker det: At folk er villige til at ofre deres børn som unge mænd og kvinder i den nye krig, mens de ofrer alle de sociale programmer til fordel for oprustning.
Det siger de krafteddeme – you cant’ make this shit up !
Operation Ukrainekrig, der var forberedt og ønsket i mindst 30 år af NATO og omegn – og nu af det NATO’ficerede EU – var den perfekte opfølgning på Operation Nedlukning. Det var den både som afledningsmanøvre til, at nedlukningen var et svindelnummer, så det nye svindelnummer fjernede opmærksomheden fra eet udpinte svindelnummer. Men det var den samtidigt, fordi det sådan man kanaliserer én masseformation over i en anden.
Hvis vi yderligere tilbageblikker til det 20. århundrede, så var det det samme, der fandt sted med 1. og 2. Verdenskrig. Det tog længere tid dengang, men det tog stadigvæk kun 13-20 år at transformere det trauma og den ophobning af beskidt energi fra den måde, Første Verdenskrig sluttede på og den fuldstændigt ulidelge Versailles-traktat, der frøs fast i.
Anden Verdenskrig var uundgåelig på den baggrund.
Første Verdenskrig var det grundlæggende designer-trauma for hele århundredet. Det affødte depression, desillusionering og forarmelse. Væmmelsen over alle de helt unødvendigt døde var gennemgribende. Tyskland var syndebukken først, og nu blev de det igen. Fortællingen om de to verdenskrige er en kæmpe løgn, som vi aldrig er kommet os over. Derfor var den såkaldte efterkrigstid ligeså krigerisk, og den såkaldte Kolde Krig var overhovedet ikke kold.
Og nu har vi den nye-designer-kolde-krig og optakten til tredje verdenskrig.
30. juni – den rare Stat
den rare Stat ville da aldrig lyve for os,
den er den højeste autoritet, der bestemmer alt,
og som vi selvfølgelig skal spørge om lov om
hvorvidt noget er tilladt, for ellers er det forbudt
den rare Stat har adgang til den fulde sandhed,
så vi trygt kan regne med, at den vil dele den fulde sandhed,
for det er det, den er til for, og de ansatte i Staten
er allesammen vore tjenere, som det står skrevet
den rare Stat har styr på formidlingen af sandheden,
for det er det, vi har de statslige medier til, er det ikke?
der alle sammen vil os det godt, så de gør sig umage
med at skære igennem muren af løgn, som …
… som den rare Stat i mellemtiden har forelsket sig i
og nu ser som sit hovedformål at formidle,
for den rare Stat er begyndt at føle sig truet af det massefænomen,
som den kalder for borgerne eller befolkningen eller bare mennesker
så den rare Stat er nu i mindre grad rar, end den er mor og far,
der ser massefænomenet dernede som små ubehjælpsomme børn,
der ikke selv kan finde ud af noget, og som er nødt til at spørge
den højeste autoritet om lov om, hvorvidt noget er tilladt
for der er intet over den rare Stat, som Mussolini sagde,
Staten er Gud, som de romerske kejsere sagde,
Staten skal tilbedes ifølge Imperiet – og Statens undersåtter
må forstå, at det altsammen er for deres egen skyld
Skriv et svar