1. august – vandhund
jeg plejer at være en hund i et spil kegler
men nu er jeg en vandhund i et basisk badekar
se lige engang, det fås ikke bedre!
og jeg er ligeglad med, at hundesvømning
ikke er en olympisk disciplin
tag i øvrigt ikke fejl af hundesvømning,
for udøvere af denne ædle kunst,
som alle firbenede væsener er i besiddelse af,
har krydset farvande af betydelig bredde og dybde
blot ved at forlænge deres jordiske gangart i vand
tag for eksempel den heroiske elg,
der krydsede Øresund en skønne dag,
ankom til Nordsjælland, vadede ind gennem skoven i glædesrus
blot for at blive kørt over af lokaltoget i Hareskoven, ikke sandt?
– vi firbenede væsener bliver ikke altid belønnet for vore bedrifter
når jeg stikker mit hundehoved op i al denne herlige blålighed
når jeg mærker samtlige hundelopper og skovflåter gispe efter vejret
når jeg mærker den salte kløen af velgørenhed i det store kurbad,
så er jeg i mit rette element den dag, og undskyld jeg siger det:
det her er simpelthen hundehamrende skide-skægt!
jeg er en hund efter en tur i baljen
selv et kødben har ikke den samme underholdningsværdi
skulle jeg støde på en sæl eller et marsvin,
ville de omgående forstå mit incitament
og nysgerrigt byde mig velkommen i elementet
og den dag, du er ved at drukne,
fordi du eller dine møgunger er sejlet ud
i en gummibåd fra Fætter BR
så er det mig, der kommer og redder jer
hold fast, vi er snart i land, der er hundekiks i farvandet
2. august – croquis
mere skal der ikke til
vi skal blot antydes for at træde i karakter
der er ingen grund til at gå i yderligere detaljer
det er en kunst at fatte sig i korthed
dette er en øvelse 1-2-3 tegn !
du har 45 sekunder, og så skal den være der,
og hvis den ikke er der,
er det fordi du ikke har fået søvnen ud af øjnene
der er ikke tid til at tænke
der bliver tænkt alt for meget over det hele
og når der så endelig skal tænkes over vigtige sager,
så er det, som om der ikke er nogen hjemme … hallo!
der skal ikke tænkes for meget over os
vi er letlevende damer på den uskyldige måde
vi stiller ikke de store krav, vi nøjes med lidt
vi er klar til at slå en streg over bekymringerne
der er mig, og så er der min søster
men faktisk er der kun mig fra siden og forfra
så der blev du lige snydt, hva?
det er somme tider det, kunsten går ud på
det er lissom et forbryderalbum
forfra og fra siden, bare spring sagsnummeret over
så er vi klar til at komme ind og brumme
mig og min silhout
3. august – jordens hjerte
der mangler noget her
der var noget, der var engang
det har efterladt sig et aftryk af det
der var engang
der var engang
for et eventyr har en begyndelse,
en midte og en slutning
hvad skulle det ellers have?
der ses stadig en vedhæftning
der har været en hovedpulsåre
klippefast forbundet med
med baggrunden for det hele
hvor er det nu
banker det et andet sted
har der fundet en transplantation sted
er der tale om en organdonation?
i græsset er der aftryk
af arterier og vener
livsenergien flyder fra og flyder til
den universelle flod har ingen begyndelse og ende
impulsen er systolisk og diastolisk
det trækker sig sammen og udvider sig
det er yin og yang, ebbe og flod,
månen er aftagende og tiltagende
det er vejrtrækning
ånd ind, ånd ud
det dag og nat, sommer og vinter
det er dyb søvn og drøm
det er barnet, den voksne og oldingen
det er frøet og den gamle eg
det er alt, der udgår fra Kilden
og vender tilbage til Kilden
4. august – visdommens tempel
du træder ind under himlen,
når du ankommer til dette sted
der er på én gang et stort mørke
og et stort lys, der flyder ind
du er tilbage i livmoderen,
hvor det hele opstod
der er guld, røgelse og myhrra
engang hørtes byzantiske hymner
der er god plads på dette sted,
der er plads til alle, der er kaldet
ingen skal føle sig fremmed
i Sofias beskyttende favntag
al støj og flimmer forstummer her
og reduceres til en fjern mumlen
de massive vægge og den umådelige kuppel
neutraliserer al kosmopolitisk kortsigtethed med langmodighed
venlige skikkelser i mosaikklæde
ser ned til dig fra de nedslidte vægge
tidløse velsignelse udgår fra ikoner
skabt af navnløse kunstnere i Konstantinye
Istanbuyle kaldte de byen
de gamle rejsende fra Götaland kaldte den for Miklagaard,
templet var engang en katedral, dernæst en moske
dernæst en hovedbanegård for hvemsomhelst med en mobiltelefon
mens selv de dummeste selfie-hoder formår ikke
at overdøve den stilhed, der rammer dem
ved indtræden i det store mørke rum
i visdommens tempel
5. august – gråbroder
du skal ikke være bange, du lille
jeg gør ikke en flue fortræd
verden har engang gjort mig fortræd,
men jeg betaler ikke tilbage i samme mønt
jeg tilgiver dem, for de ved ikke, hvad de gør,
hvorefter jeg siger en bøn for dem
mine ejendele er, hvad du ser,
en kappe, et bælte, en kop
et par sandaler, der bliver slidt op,
for der bliver gået mange mil
ned ad bjerget og op igen
Gud har givet mig en vej i livet
jeg har ikke læst mange bøger,
men dem, jeg har læst,
har jeg læst mange gange
hver side kræver ti kilometer
for at den kan synke ind
versefødder har deres egne gangarter
da jeg var ung troede jeg,
det handlede om at blive lykkelig
senere fandt jeg ud af,
at det handler om at finde mening
lykke kan komme og gå igen,
mening er umistelig, når den er fundet
jeg kan se på de mennesker, jeg møder,
om de har et liv, der giver mening,
jeg kan også se, når de mangler mening,
og deres øjne er udslukte
en lille velsignelse og et par ord
kan give mening i tristheden
jeg er en Guds mand
når jeg går, er jeg aldrig alene
og jeg er aldrig uden mening
giv mig lidt af din ensomhed, jeg har store lommer
så får du et ord til gengæld
du bestemmer selv, hvad du gør med det
6. august – grubleren
jeg bruger en del tid på at gruble
lige nu grubler jeg over,
hvem disse væsener er,
og hvad det er for en særlig tilstand,
de befinder sig i?
hvad er det for et magisk aggregat,
der synes at have suget dem væk,
de befinder sig ikke her
de er mere åndsfraværende end mig,
og det siger ikke så lidt
de er som levende døde
fanget i deres afsjælede kroppe
de udfører automatiske handlinger
de virker som omvandrende meningsløsheder
uden retning og formål
de ser aldrig op
de ser kun i retning af deres navleregion og genitalier
deres nakker er bøjede som hos en slave
en gang imellem er dere antydningen af et smil
som en sær efterklang af noget engang levende
de er i en venteposition for måske at komme videre
Dante ville have fundet en plads til dem i Limbo
det store venteværelse udstyret med digitale ure,
der er løbet tør for batteri og livsenergi
heey, er der nogen, der har en oplader?
jeg sidder og får en skør ide
det er slut med at gruble for i dag,
jeg begynder simpelthen at tale til dem,
så skal du se dem komme op af stolen
og glemme alt om aggregat-onani
måske det er det, der skal til,
der skal en dødemandsrøst til at vække de levende døde
som stengæsten fra Don Giovanni kommer jeg på dommens dag
for at skræmme de døde ud af deres forstenede trance
så jeg kan få lov til at sidde her og stene igen – og gruble
7. august – himmel og himmel
jeg leder efter den fuldkomne symmetri
og finder ud af, at den ikke findes
og at jeg ville finde den uinteressant,
hvis den fandtes
jeg vil hellere finde mig
i den fuldkomne balance
på en hylde mellem himmel og himmel
læn dig ikke ud, og du falder ned i en sky
bliv i stedet i det fuldkomne balancepunkt
mellem tyngde og opdrift
og gør et fund af den anden verden
hvor Newton ikke har noget at gøre
jeg leder efter en flydende ø
eller måske et flyvende tæppe
hvor der er plads i passagersædet
til både Magritte og Tesla
jeg finder mig ikke i hvad som helst
men jeg kan godt finde på
at sætte timeglasset på stand-by
og lade stå til i vægtløs tilstand
jeg bliver på stedet
så længe stedet tillader tilstedeværelse
så længe skuden kan gå, så længe hjertet kan slå
så længe himlen ikke falder til jorden med et brag
jeg leder efter en måde
til at undslippe højde, bredde og dybde
og hele 3D-centrifugen af hertil-og-ikke-længere
der fortæller mig, at intet andet findes
jeg finder ud af det
det fundne bærer findelønnen i sig selv
fantasien sætter ingen grænser for
hvad den kan finde på
jeg befinder mig i tidens og stedets enhed
i et blikstille uvejr,
hvor himmel og hav står i ét
med hinanden og mit vertikale dobbeltsyn
8. august – monolit
lyt du menneske, der bliver talt til dig
jeg er bjerget, og jeg har noget at skulle have sagt
læg dig det på sinde, mit udsagn har vægt,
det kommer fra tre millioner tons klippefast visdom
jeg var her længe før dig,
jeg har set, hvor du kommer fra
jeg ser nu, hvor du er på vej hen
mit liv strækker sig gennem æoner
dit liv er som en døgnflue
når du hører malmet i min røst,
hører du mineralet i mit indre
jeg taler til dig om jernets tidsalder,
der nu er ankommet til sin afslutning
lyt du menneske til budskabet fra jordens sten
din skødesløse færden bliver ikke længere tålt
dit fald vil være som faldet fra mit ansigt
ét skridt videre i dit hellige fremskridts navn,
og et hurtigt tilbageskridt bliver din skæbne
jeg har været her længe nok til at forstå,
at alt, der er taget med urette, skal betales tilbage,
at alle anslag mod livets ukrænkelighed er helligbrøde
jeg rejser mig i min vælde, så du kan forstå omfanget
du har bygget babelstårne og skyskrabere
du har rejst monumenter til din forfængelighed
du har sendt brændende pile imod stjernerne
du har overdynget havets fisk med fækalier
du har forsømt at løfte dine øjne til bjergene,
hvorfra kommer nu din hjælp?
når solen stikker dig om dagen og månen om natten,
hvem skal da bevare din udgang og din indgang
fra nu og til evig tid?
du har ikke levet for evigheden men for din øjeblikkelige selvopfyldelse
jeg er din profeti, dit budbragte og din udlignelse i denne stund
thi sandelig siger jeg, så sandt som jeg har rejst mig fra firmamentet:
den, der lever ved jernet, skal dø ved jernet og forsvinde fra dette sted,
den der tager bjergene, træerne og sin sande sjæl i ed, skal velsignes
og den, der lever ved skabelsens lov, skal bestå og ej forgå
9. august – den kemiske øje
kan vi blive enige om,
at det tyvende århundrede og fortfarende
har været en tid, hvor dele af menneskeheden
udsatte resten af menneskeheden
for alle tænkelige kemiske forbandelser og forblindelser,
forgivelser, forbistringer og forgiftninger?
kan vi blive enige om,
at vi har taget dagligt bad i kemi i fire menneskealdre
at vi har ædt os igennem bjerge af kemi med varebetegnelsen: føde
at vi har pakket alting ind i plastik-kemi
at vi har kørt rundt og brændt petrokemi af for petrodollars
og at vi troet på, at kemi kunne helbrede os, når vi blev syge af kemi?
kan vi blive enige om,
at vi har skidt kemi ud af den bagerste halvdel
at byernes røvhuller har udledt kemi i vandløb og verdenshave
at fabrikker har erstattet naturlig kemi med kunstig-kemi
at marker og dyr i koncentrationslejre for kød er pumpet fulde af kemi
at vore huse er kemiske forsøgslaboratorier?
SÅ:
på den baggrund finder jeg det ironisk,
at kemien i det øjeblik man vender ryggen til den
og glemmer at bruge den til et-eller-andet destruktivt formål
der sælges – selvfølgelig – under varemærket konstruktivt formål
… at denne kemi tager selvstændige initiativer i en helt anden retning
og til den beskuerens overraskelse begynder at fremstille kunstværker!
det må for den samme tilfældige beskuer
rejse en række relevante spørgsmål i stil med:
er den isolerede, syntetiske, koncentrerede
og – må vi ikke glemme patenterede
kemi på vej tilbage til de naturlige forbindelser
og danner den undervejs aftryk af den natur, den længes tilbage til?
jeg ved det, jeg hører, hvad du siger (læs: jeg hører ikke en skid)
som antydet: er det ikke at tillægge kemiske forbindelser antropomorfe
eller snarere zoomorfe, phytomorfe eller lithomorphe egenskaber,
når de i et ubevogtet øjeblik begynder at morfe
udover deres tiltænkte industrielle design
og danner mønstre, der er et moderne kunstmuseum værdigt?
det vil jeg overlade til fantasien, overlade til tilfældigheden
eller overlade til enhvers personlige kemi med sig selv
og andre at bedømme
10. august – scifi-arkæologi
Ærede kolleger!
Vi er efterhånden ved at komme på plads med dette kunstværk, som vi har fundet i skrotdyngerne efter den store udryddelse, som vi mener fandt sted i 2056. Vi mener at vi er i stand til at dokumentere, at der må være tale om en metalfrise, der viser Imperiets hære af cyborg- eller robotsoldater, der marcherer frem på række.
Vi ved, at der på det tidspunkt var udviklet en teknologi, der tillod krigsførelse at blive automatiseret til en maskinkrig. Dette skete, fordi man i den nye imperiale verdensorden, der blev etableret efter 2034, anså det som hensigtsmæssigt at overlade krig til maskiner af to årsager.
Den ene var for bedre at være i stand til at kontrollere de krigsførende enheder og deres personel. Disse krigsmaskiner kunne masseproduceres hurtigere, end det førhen krævedes for at udvikle menneskeligt personel. Desuden var omkostningerne langt lavere, da maskinerne ikke krævede et minimum af naturlig fysiologisk sundhed for at fungere.
Den anden var, at de mennesker, der overlevede den første bølge af udryddelse, havde udviklet en grundlæggende mistillid til det krigsførende apparat, og den første generation af maskiner var beregnet på at bekæmpe de oprørske enheder, der havde overlevet i udkantsområderne og i undergrunden af Imperiets eget territorie, og som dyrkede denne besynderlige form for mistillid, som vi i dag ved, var ganske ubegrundet paranoid.
Det, vi ser på billedet, er maskinsoldater udstyret med jetpacks. Når fjenden var identificeret, kunne disse jetpacks aktiveres, så hæren ikke længere var et jordslået fodtusseregiment men en sværm af hidsige og særdeles dødelige hvepse, der kunne overflyve det fjendtlige område og udsende dødelige udladninger fra det område, der førhen ville blive kaldt for genetalier. Da de reproduktive organer ikke længere var nødvendige for massefremstilling, blev de redesignet til dødelige våben.
De tre skikkelser på billedet er en sådan enhed af hvepse. Den bagerste skikkelse til venstre er lederen, der udråber ordrer til sin enhed. Det kunne lyde sådan:
ngwaa-ngwaaa-nga-gwaa, hvilket direkte oversat betyder: Udslet de forbandede motherfuckers og hele deres slæng af ulydige undersåtter for tid og evighed!
Det er os en ære i dag at præsentere jer for vores forskningsresultater, der er helt og holdent evidensbaseret og bygger på solid og upartisk undersøgelse af de her præsenterede fakta i fuld overensstemmelse med Imperiets videnskabeligt godkendte praksis. Den forudgående pier-reviewing af forskningsresultaterne er ligeledes godkendt af den imperiale kontrolinstans for at sikre de gældende standarter for konformitet.
Er der spørgsmål? Det synes ikke at være tilfældet.
11. august – lithografisk ansigt
vis mig dit ansigt før du blev født
vis mig dit ansigt i dødens stund
vis mig dit ansigt når du råber om hjælp
vis mig dyret, mennesket, englen,
hver i sit element i rette tid
vis mig ansigtet uden skelen og skelnen
til hudfarve, make-up, teint eller plastikkirurgi,
botox, læbejob, ansigtsløft, hudcreme
vis mig dit ansigt uden retouche og photoshop
uden sjove algoritmer på sociale medier
lad mig se både bumser, skægstubbe og hudorme,
sår, ar og leverpletter, rynker og hudafskrab
et blåt øje hér, en afskåret øreflip dér,
en braktud, en bule i panden
dobbelthager, tyrenakke, hestehale
lad mig se dit forsovede morgenfjæs,
lad mig se dit aftentrætte åsyn
men lad mig først og fremmest
når det er slut med at gøre grimasser
se dit sande udtryk
lad mig se dit seriøst forgrædte ansigt
lad mig se dig lyse op og dø af grin
vis mig glimtet i dine øjne og smilet om din mund
der skal også være plads til at rokke med ørerne,
rynke på næsen og vifte med det ene bryn
hvis du har brug for det,
så tag hat eller tørklæde på, stik metal i alle de huller, du vil
mal tatoveringer over det hele, hvis du synes, dét er sjovt
smør dig til med læbestift, eyeliner og rouge på kinderne
hvis jeg bare kan slippe for dit falske tudefjæs
pak dig ind i hipster-fuldskæg eller emo-goth-hængehår
pensionist-blånelse, hennahår, blåt wokenesshår
få håret op af postkassen og fingrene ud af røven
lad os stå ansigt til ansigt, men drop dit pokerfjæs
giv mig mimik og gerne modspil, men fri mig for maskespil
12. august – lysfæstning
der er lys i mørkets midte,
brænder gennem alle mure
det oplyser borgens rum
uden brug for brede værn
er dets kraft omend så stor
og dets varme så intens,
kun papirstynd filligran
er som brøstværn foreskrevet
dette er det gyldne lys
som et sagn fra gamle dage
lyst det er at se derpå
én så klar på himlens bue
støbt i talg og stearin
tællelys og talte stjerner
i sin kåbes stråleflor
favner det alverdens vrimmel
som et edderkoppespind
i et transparent kostume
kirkeruders spinkle væv
et ubrydeligt gevandt
lyser gennem verdens vrimmel
lyser på din nattehimmel
sol går over verden ud
englen i det høje
13. august – modernitets-glatbane
de kommer ind fra højre
de kommer ind fra venstre
de glider ud af billedet
de glider af i svinget
de deltager i et globalistisk glatføre-kursus
de skøjter henover problematikker
de spejler sig selv i projektioner
de er skikkelser i et kabuki-teater
deres silhouetter er fluktuationer på fladskærme
deres færden er forbigående flimmer
de er på vej alle steder hen
de er ikke på vej nogen steder hen
de er et fatamorgana i en ørken af glas og sten
de er afspejlinger af liv, der kunne være levet
de er en skyggedans i det store venteværelse
de er forbipasserende i det store transit
de er nulliteter i det store nihil
de er løse forbindelser uden hul igennem
de er fortabte sjæle uden formål
de er sproglige organer, der har mistet evnen til oversættelse
de er anonymiteter, der aldrig indleder en samtale
de er rumskrot i deres præ-determinerede orbit
de er de frie radikaler i en forstyrret organisme
de er myrerne, når der bliver pisset ned i myretuen
de er robotter, før de rammer væggene
14. august – hvad faen glor du på?
ska du ha en fladpamper?
ska du rulles i den dér kelimfætter?
ska du ha tørret røv i asfalten?
ska du smage på gorgonzolaen?
du ska bare ikke stå der og tro, du kan stå der.
du ska bare ikke komme for godt i gang med at komme an.
du ska bare lige prøve på at prøve på noget.
du ska bare lige ta og ta benene på taget
eller på nakken for jeg nakker dig
en tur på bakken for jeg hakker dig
jeg kommer og kakkelakker dig
til hakkedreng jeg rapper dig
ska du op på fars baseball bat?
ska du en tur i mosegrisen?
ska du ud og lege på midterrabatten på motorvejen?
eller ska du bare ha en oldschooler på sinkadusen?
ska du ha en kindhest, en næsestyver, en kølhaler, en ørefigen?
er du klar til en røvtur, en vasker, en overhaling, en blodtud?
du står til en over skinnen, en skalle, en kold skulder, en skideballe!
der vanker rockerbank, røgtur, radbrækning og røvforgiftning
… eller, var det omvendt?
nåmenee …
ska du ha halen på komedie? ska du ha ryggen på tragedie?
hørte jeg en loppe gø? ska du ha en tæt barbering?
ska du ha en skamfering – eller en regering?
– NÅ der blev du lige bange for alvor, hva?!
hva faen! Ska du ikke engang være fræk?
nåmm så fuck – så ska du vel bare ha en krammer?
det ku du godt lige ha sagt lidt før …
15. august – hvis du sidder længe
hvis du sidder længe nok
gror der mos på skosnuderne
og skimmel i øregangene
et par spurve vil slå sig ned i din paryk
og i dit skæg bor der mus
kun din torso vil stikke over det meterlange græs,
der nu gror ud gennem ærmer og knaphuller
om efteråret vil din dyne bestå af visne blade i alle farver
– undtagen blå, for det er for sært
om vinteren får du et lag sne,
og børnene har stukket en gulerod i næsen på dig
og sat kulstykker i øjnene
hatten sidder der endnu,
da det bliver forår
hvis du sidder længe nok,
vil alt kødet falde fra dine knogler
en gærdesmutte vil tage bolig i dine øjenhuller
et hestehul på størrelse med en olietønde
vil opsluge dit slunkne korpus
kun din hårtop vil stikke op over græsset
ejeren af græsslåmaskinen vil tænke, at det blot er en halvissen plet
og ufortrødent fortsætte sin færd lørdag formiddag
16. august – træhus
et træ har spist mit hus
mens jeg jeg var væk et par dage
jeg måtte klippe mig igennem
for at komme indenfor
det har stået på lur deromme
og ventet på lejligheden
og da der ikke var nogen hjemme
så det sit snit og slog til
døren er blevet til en mund
vinduerne er øjenhuller
taget er blevet til afrohår med strikkehue
i bladhænget bor der truede dyrearter
biodiversiteten indendørs er mangedoblet
det lokale økosystem er i storslået form
mit spisebord er fuld af bænkebidere
min køkkenskuffe er fuld af mariehøns
der hænger spindelvæv i lysekronen
der hænger flagermus ned fra loftsbjælken
der hænger en død kat i gardinet
i min seng ligger der en bjørn og sover
man kan ikke vende ryggen til naturen
uden at den mener, at den skal flytte ind
jeg er blevet fritgående økologisk hjemløs
på udkig efter et forladt hønsehus, jeg kan flytte ind i
17. august – nationalsang
du land som jeg med barnefod betrådte
som viste mig en vej i livet frem
hvor findes der et sted i denne verden
i øst og vest som bøgens fædreland?
den høje, lyse skov
med trækroner så brede
en bøgens katedral med hvælv af grene
dig kender jeg – landet hvor jeg er født
du land som jeg i ungdoms vilde luner
forlod med længsel efter noget stort
langt større bjerge, byer, vilde floder
og kæmpekål i stormogulens land
jeg stod på verdens tag
ved verdenshaves kyster
og længtes til et sted, hvor småt var større
dig kender jeg – landet hvor jeg er født
du land som jeg med voksen alvor lærte
var ikkun fryd og gammen og idyl
et lille land hvor storhedsvanvid hærger
hvor noget galt i Staten Danmark er
med kemisk industri
plovjernet guldmønt spinder
Gud nåde os, for landbrug er nu minder
jeg kender ej – landet hvor muld er død
du land hvor jeg i alderdommen ønsker
at du som jeg med ynde ældes må
lad intet muddermål vor moders stemme
med mislyd vore hjerterum forrå
du land som jeg har kendt
som lærte mig at elske
de grønne øer, min kærlighed til livet
dig kender jeg – landet hvor jeg er født
18. august – vinbrygning
Danmark er ikke et traditionelt vinland – siges der. Det er dog kun sandt, hvis vi insisterer på, at vin skal brygges på vindruer, men det er ikke definitionen på vin. Vin er simpelthen gæret frugt.
Folk med æbler i haven, som de ikke kan æde eller juice-drikke sig igennem, kunne overveje at lave vin af det. Al frugt, der indeholder sukkerstof, kan gæres til vin.
Vi nævner i flæng: pærer, brombær, hyben (suppl), hyldbær, hyldeblomst, blommer, blåbær, rønnebær (suppl), kvæder, brombær, jordbær, birkesaft, ahornsaft.
Her er en opskrift med den mest udbredte havefrugt > æblevin.
Vælg æbler med god smag og høj sødme. Madæbler som Belle de Boskop er ret gode, for de sidder til langt hen på sæsonen og akkumulerer meget sukker.
- skær æblerne i stykker, smid det dårlige væk og gem evt. i fryser
- tag ud og tø op direkte i en 25 l brygspand – 11-12 kg æbler pr rengjort spand – brug kogende vand og/eller rengøring godkendt til madproduktion
- et traditionel svensk opskrift på æblevin foreskriver 1 kg rønnebær
- opløs et kilo sukker i kogende vand
- hæld over æblerne og fyld op til over æblekanten = ca. 20 liter
- når/hvis vandet er 250 (håndvarmt) tilsættes gær og enzymer
Gær og enzymer kan købes i specialbutikker på nettet, der handler med brygudstyr. Der skal røres hver dag, så ingen æbler bliver dårlige i toppen.
Vandlåsen i brygspanden (gæringsboblen) skal tilses jævnligt.
Efter 2 dage tilsættes yderligere 2 kg sukker + dets kogevand.
Efter 1 uge tilsættes yderligere 2 kg sukker.
Husk at gærspanden kun kan rumme 25 liter.
NB! Man kan undlade at tilsætte ekstra sukker, men så får man en en vin på cider-styrke, ca. 4.5%. Hvis man vil have vin på 11-13%, er man nødt til at bruge sukker.
Overvej at brygge cider i stedet for vin, hvis du ikke vil tilsætte sukker. Det kræver en anden gærtype, for her tilstræbes en eftergæring på flasken ligesom ved ølbrygning.
Når gæringen er fremskreden og alkohollprocenten er tilpas (under |+/-0), køres masken igennem en presse. Der skal være en ekstra tom brygspand klar.
Når gæringen er stoppet, sies gærmasken gennem en pose svarende til groft gazebind. Den kan også købes i brygforretninger.
Når gæringen er helt færdig tilsæt gærstopper i form af svovl, og der røres.
Der er de, der sværger til ikke at bruge svovl, og det kan også lade sig gøre, men man skal være forberedt på, at der kan opstå en lille smule eftergæring. Der findes visse italienske vintyper, der rent faktisk har gjort en dyd ud af det.
Under alle omstændigheder: ryst vinen grundigt så kulsyren kommer ud.
Tilsæt citronsyre.
Tilsæt kiselsol, rør igennem og lad stå i en halv dag. Det trækker alle grovheder og urenheder til sig.
Tilsæt chitin i toppen og lad klare i et døgn. Det synker til bunds og fanger yderligere grovheder og urenheder. Der er de, der bruger æggehvide til samme formål.
Omstik igen fyld på flasker, der lagres køligt. Omstikning kan gøre via en hævert, hvor man slutter, før man når bunden. Visse gærspande har en taphane i siden lidt over bunden.
19. august – salmonellaforskrækkelse
Der er jo det at sige til æggeblommeforskrækkelse, at salmonella sidder på ydersiden af ægget og kan ikke kravle ind i ægget. Det sidder oven i købet indeni hviden, som jo bliver frasorteret. Det kan gøres med fingrene, så skallerne er helt ude af billedet.
Det er med andre ord folks egen skyld, hvis de forurener blommen. Pasteurisering gør, at blommen mister smag og næring. Det næste, der er at sige, er at folk skulle tage og købe æg fra landmanden, hvis de kan komme i nærheden af det. Det er de store hønserier og de ulækre måde, de stuver dyrene sammen på, der giver grobund for infektioner. Hvis folk vidste, hvor svinsk dyrene bliver behandlet, så ville de blive vegetarer.
Og glem alt om diverse floskler som fritgående, skrabeæg, landæg. Økologibegrebet kan også forfuskes, og moren til et økoæg kan sagtens have haft et totalt ynkeligt liv.
Så find en landmand, du stoler på. Eller ansæt en stak høns hjemme i villahaven, hvis naboerne kan tolerere det. Og når hønen bliver for gammel til at lægge æg, så har du en ægte kvali-suppehøne på tre kilo og nok til en hel uges mad. Det kan du dårligt nok finde i supermarkedet, og sidste gang, jeg så én, var den fra Tyskland og kostede 180 kr.
Og hvis du har problemer med dræbersnegle i din have, så ansæt yderligere et par ænder. De lægger også æg, og så æder de sneglene. Husk at lukke dem ind om natten, der er også byræve.
20. august – kældermændene
I 17-1800-tallets København fandes der en hel stribe kælderbeværtninger.
De blev også kaldt stegekældre og lå dér en halv etage under gadehøjde.
Her kunne man få et simpelt måltid medsamt øl og snaps. Den ældste af slagsen, der stadig findes i dag, er Skindbuksen, der ligger i Lille Kongensgade som nabo til den ligeså hæderskronede Hviids Vinstue på hjørnet af Kongens Nytorv.
Der var her i sidegaden, at hestedroskene holdt, og en droskekusk havde et skindforklæde til at beskytte ham mod nedbør under sit utætte halvtag. Det var nogle meget velopdragne heste, så de behøvede ikke kusken til at køre frem i rækken, så han kunne lige nå at få sig en slurk øl imens, indtil en af hans kolleger råbte ned, at han nu var først i rækken.
Kommunen forsøgte i 1960’erne at få forbudt stegekældrene, for når de lå under gadehøjde, så måtte de jo være usunde. Det skabte stor folkelig modstand, og folk mindede med folkelig ironi de herskersyge politikere om, at øl var pasteuriseret og snaps var destileret, så mon ikke det var i orden med sundheden? Citat visedigter og forfatter Sigfred Pedersen (Katinka, Katinka, luk vinduet op, du ved).
En velhaver, der yndede at komme på stedet, der i øvrigt både var et sted for bohemer og letlevende damer, stiftede en fond, der skulle sørge for, at også de studerende og fattiglemmerne kunne få et ordentligt måltid, så pengene skulle gå til, at en gang skipperlabskovs på Skindbuksen kun kostede én krone. Smør på toppen kostede 20 øre mere.
Kanalcafeen i Frederiksholms Kanal er en anden stegekælder. Den lå – og ligger – lige overfor for bagsiden af Christiansborg, og det var stedet, hvor stalddrengene fra de kongelige stalde og Ridebanen kom – sammen med de letlevende damer. Deres serveringsspecialitet i dag som dengang er sildemaden.
Så er der Slotskælderen i Fortunstræde tæt ved Højbro Plads. Alle ejere af beværtningen siden Karl Kik har taget efternavne-forandring til Kik. Historien fortæller, at Karl var så nysgerrig, at han altid skulle op på gaden og se, når der var sket noget. I dag er det x’ende generation med Gitte Kik. Stedet blev kaldt for Snapsetingets anneks, og Stauning har en en stamplade på en stol. Der er også et fotografi af Laura Kik og statsministeren. Han var god at kende, når loftshøjden ikke opfyldte de tåbelige sundhedsregler, så hun fik ham til at skrive et personligt brev til myndighederne om dispensation.
21. august – pyramidesnak
Pyramiden er en grundlæggende og i princippet indlysende byggeform. Når man skal gøre et stendynge, starter man i det brede i bunden og ender med det smalle i toppen, indtil der ikke er mere plads. Banalt sagt. Det gør det også nemmere at lave en trappe til at bestige bygningen udefra, for den er der næsten allerede. Så vidt så godt.
Hvad der er mindre indlysende er, hvordan pyramidebyggerne bar sig ad med dynge sten ovenpå hinanden med så stor præcision, hvorfor de gjorde det, og hvornår de gjorde det. Den højhellige videnskab har parkeret den slags irriterende spørgsmål ved at hæfte stendyngerne op på den historie, som de mener at have styr på. De har deres begrebs-skuffedarium, det er, hvad de har at gøre godt med, og de kommer alting ned i det
Dateringen er det første problem. Man kan ikke kulstof-14-datere en sten, for den er ikke lavet af organisk kulholdigt materiale, hvis nedbrydning kan måles. En byggestens materiale er skabt for f.eks en milliard år siden, og det kulstof, der medvirkede til en evt. vulkansk eksplosion, er for længst brændt af. I stedet baserer de dateringen og dermed de skyldige sten-dyngere på bagrund af at have fundet resterne af en mand, en død høne og noget køkkengrej i og omkring stendyngen, der er overlevet tidens tand, hvorefter de udbryder AHA! det må derfor være den døde mand og hans høne, der lavede stendyngen. Se venligst bort fra, at byggemanden tilhørte en bronzealderkultur, der ikke ifølge dem selv havde redskaber til at skære granitblokke ud og derudover banke 20 tons blokke på plads. Læg yderligere dertil, at disse primitive mennesker – og det er de jo ifølge det darwinstiske evolutionskoncept – ikke havde opfundet den matematik, der står at læse i de konstruktionsprincipper, der findes i stendyngerne.
Ægyptologer og mayaloger og forskellige andre -loger har opbygget et kompliceret kompleks af forklaringer, teorier og bortforklaringer. Forklaringerne er som regel solide og kan underbygges ved at sammenkøre de forskellige discipliner indenfor felter. Teorierne er et sæt af antagelser, som de mest ærlige blandt -logerne vil indrømme, stadigvæk er arbejdshypoteser under udvikling, for man de / videnskaben ikke nok om det. Herefter alle bortforklaringerne, der som regel er fabrikeret af folk i faget, der ikke gider, tør eller evner at være ærlige, men som har glemt eller aldrig forstået, at en videnskabsmand skal og bør være ydmyg overfor, hvad han-hun ikke ved med sikkerhed. De ynder at puste sig op og hævde, at de har fuldt styr på det hele.
De kommer vældig nemt henover spørgsmålet hvorfor, for det ender altid op med, at stendyngerne var gravsteder for konger eller steder, hvor de tilbad guder. Altid død-død-og-atter-død og falden på næsen i afgudsdyrkelse, for tyv tror, at hver mand stjæler. Når man selv tilhører en moderne dødskult, så må de primitive fortidsmennesker også gøre det. Det kaldes i psykologien for en projektion.
I den alternative videnskab, der er amatørernes og lægmændenes verden – og ikke et ondt ord om det … endnu – er der til gengæld et frodigt mylder af kreative teorier. Dette mylder i undergrunden er affødt af netop en videnskab, der er stivnet i sin egen arrogance og mangel på den nysgerrighed, der er den nødvendige impuls for al sund videnskab. Kombineret med kritisk sans og rationalitet, javel. Men rationalitetens bagside er desværre dogmer udstedt fra højeste sted, hvor videnskabsfolk er banket SÅ meget på plads af det videnskabelige konsensus-politi, at de ikke tør foreslå andet end det, som politiemesteren har befalet. Skulle de alligevel gøre det, er de persona non grata.
I mylderet findes der alt, der kan tænkes af vildtvoksende kreativitet. Der er til gengæld ikke altid tilstrækkeligt med kritisk sans tilstede. Men vi finder også folk, der er dissidenter fra videnskaben, hvor de blev trætte af manglen på ilt. De kunne ikke ånde længere, og da de høfligt og forsigtigt foreslog noget andet, blev de udskreget som kættere, latterliggjort, ignoreret eller direkte udstødt fra de helliges samfund. De tog metodikken med sig, da de gik ud af døren.
Der findes pyramider overalt i verden. Vi kender de egyptiske – eller mener at kende dem. Vi mener også at kende de sydamerikanske. Videnskaben har valgt ikke at lytte til, hvad de direkte efterkommere til f.eks mayaer og inkaer med en intakt mundtlig tradition siger. De siger direkte, at det ikke var dem, der byggede stendyngerne. De var der, da de kom. De flyttede bare ind i dem. Men videnskaben fejer det bort ved at sige, at de ikke ved, hvad de snakker om, og at de i øvrigt ikke har noget at skulle have sagt. Vi kan kalde det for videnskabs-imperialisme.
Derudover ligger der pyramider spredt udover landskabet i Xian-provinsen i Kina. De er så vidt vides ikke udgravet, og der er ikke offentlig adgang til dem. Den kinesiske regering oplyser ikke direkte om hvorfor. Der kan være gode grunde til det, hvis vi skal se det til deres fordel. De kan formodes at indeholde noget, der kan blive ødelagt ved åbningen, som det er tilfældet med et site, der ligger tæt op af den pyramide, hvor terrakottakrigerne blev udgravet (Xin Shi-mausolæet), og som er den egentlige grav for den første kejser af Xin-dynastiet, så giver det mening. De oplyser, at de ikke mener, at de har udviklet metoder, der kan sikre, at udgravningen ikke ødelægger noget. Dette kan selvfølgelig være en dækforklaring, og det er bemærkelsesværdigt, at der altid befinder sig militær aktivitet og overvågning i nærheden af visse steder. Hvad er det, de bevogter?
Derudover åbner feltet sig.
Det hvide tempel eller Anu Ziggurat ved Ur i nuværende Irak og daværende Sumer / Babylon er en trinpyramide.
Templerne i den cambodianske jungle f.eks Koh Ker eller Prang-templet er pyramide-strukturerer.
I Iran findes en ziggurat kaldet Tepe Sialk (i Kashan) og en anden ved Chogha Zanbil (i Khuzestan).
I Java, Indonesien findes Borobudur.
På øen Rapa Iti i Polynesien findes Morongo Uta.
I Shendi, Sudan findes kong Barkals grav.
I Rom findes Gestius’ grav – well, romerne havde set pyramider i Egypten og måtte også have sådan en tingest.
På øen Tenerife i de canariske øer på lokaliteten Güímar står der et kompleks af trinpyramider.
Herefter bliver feltet mere obskurt.
På bunden af den mexikanske golf sydvest for Cuba og på 700 meters vanddybe tog en russisk-canadisk marine-ingeniør Paulina Zelitsky billeder af en sunken by med pyramider m.m. Sagen blev lukket ned, og hun fik mundkurv på.
I Bosnien ligger der et pyramideformet bjerg, hvis indre strukturer på foranledning af en forsker fra Sarajevo ved navn Semir Osmanagić undergår udgraveninger og afslører et forgrenet netværk af tunneler.
Pyramida Urala ligger på koordinaterne 65.40415121315218, 61.6986223367294 i Ural-bjergkæden, hvor der også findes andre højest mærkelige bygningsværker gemt in-the-middle-of-nowhere og svært tilgængelige.
Det hellige bjerg Mount Kailash i Nordindien er blevet kaldet for en bjergpyramide. Det er til dato ikke lykkedes at bestige bjerget, for alle, der prøver, synes at blive rystet af eller omkomme. Det kaldes også for Shivas hjemsted.
Der siges at være fundet pyramidestrukturer på Antarktis, men da hele kontinentet er stærkt ‘kryptiseret’, så er det lidt svært at forholde sig til.
Gåden om, hvad disse pyramidiske strukturer er, hvem der byggede dem, hvorfor de byggede dem, og hvad deres virkningsfelt er, er stadigvæk uløst. Der er mange bud, og der er mange målinger, der viser, at de opfører sig unormalt. Måleapparater svigter, kompasser roterer, folk på stedet oplever ubehag. Der er helt tydeligt gang i det elektro-magnetiske felt. Det er, hvad vi kan sige, og det sidste ord er ikke sagt.
22. august – Europa er bange
Europa er bange for at freden skal bryde ud i Ukraine.
Europa er bange for sine egne indbyggere.
Europa er bange for sig egen fremtid – eller mangel på samme.
Europa er bange for den nye globale virkelighed, hvor det har mistet sin betydning.
Det er regnskabets time, hvor Europa skal stå til ansvar for sine århundred-gamle overgreb på resten af verden udenfor Europa. Mentaliteten bag disse overgreb, den selvforståelse, der retfærdiggjorde overgrebene, er aldrig for alvor blevet anfægtet eller opgivet. Den findes indgroet i den europæiske herskerklasses verdenssyn. De kan ikke se udover deres egen næsetip, og det bløder igennem i den måde, magteliten i Bruxelles og i det hele taget vestlige statsledere fører sig frem på.
Europa er bange for, at herskerklassen skal miste sine privilegier.
Europa er bange for at miste sin selvudnævne ret til at diktere, hvordan undermenneskene derude i Udkantsverden skal tænke og opføre sig.
Europa er bange for det endelige opgør med kolonialismen / Imperialismen,
der var forudsætningen for industrialismen og vores priviligerede livsstil.
Europa er bange for Udkantsverden, hvor det store opgør tager form.
Disclaimer:
Med Europa menes magtstrukturen i Europa.
Europæerne i bred forstand, befolkningerne i de europæiske lande er noget helt andet, selvom at de er blevet forført til at godkende magthavernes agenda stik imod deres og nationens interesse.
Er det i øvrigt ikke det, som er EU’s hovedagenda:
At få nationerne til at forråde deres suverænitet og beskyttelse af deres befolkninger? Det er svært at komme udenom.
Europa er i dyb krise. Chancen for, at der udbryder borgerkrigslignende tilstande eller decideret borgerkrig, er nu stærkt forøget, og vi ser det allerede i en stribe lande. Magthaverne i både Bruxelles og, hvad milliardærklubben dernede regner som deres vasalstater = de europæiske lande – er klar over, at det kommer. På den ene side tilskynder de det, for de har været vant til at indføre deres dagsorden ved at indføre kaos på gadeplan. På den anden side frygter det det, for de ser i glimt billeder af deres kroppe dinglende fra lygtepæle.
Når et regime er i en sådan indre krise, griber de ALTID til en afledningsmanøvre. DE er folkets egentlige fjende, og når folket fatter det til fulde, er de dødt kød, og deres dage er talte. Så hvad gør de? De råber vagt i gevær om, at nu kommer den ydre fjende, dem derude, dem derover, de andre. Nu kommer de onde russere for gu’-ved hvilken gang. Herskerklassen i Bruxelles er nu dybt afhængige af at vedligholde fjendebilledet, uden hvilket de ikke længere har en berettigelse.
De er illegitime som regime, for de har ingen folkelig opbakning og legitimitet. EU-kratiet har intet med demokrati at gøre, for EU-kommissionen har al magt, og de er ikke folkevalgte. Deres eneste mulighed er at køre teaterstykket om Ukrainekrigen og nu den kommende verdenskrig mod Rusland. Krigen er deres investering, de tjener penge på den, de er som magt-narkomaner afhængige af den.
Pas på, magthavere! I har undervurderet jeres befolkninger og STÆRKT undervurderet befolkningerne i Udkantsverden.
I har haft jeres tid. Det er slut nu. Beklager – go-fuck-yourself!
23. august – pesto
Glem alt om pesto-fundamentalisme og Pesto alla Genovese, og ‘pas på, at pesto-politiet ikke kommer efter dig’. Og ja, i Genova i Norditalien er de stolte af deres tradition og med rette, men de siger det jo selv: alla Genovese, = på den genovesiske måde, hvilket betyder, at det er deres måde, og andre steder gør de det på en anden måde.
Lad os lige få på plads: Pesto alla Genovese er fremragende, og ingredienserne er basilikumblade, pinjekerner, parmasanost, hvidløg og olivenolie, hvilket er totalt autentisk-lækkert.
Men lad os også blive ved jorden, for pesto er bare en blanding af frisk bladgrønt, nødder, tør ost, olie og hvidløg.
Personligt foretrækker jeg extra-virgin olivenolie.
Men de andre ingredienser er særdeles variable og lokalt udskiftelige.
Bladgrønt kan sagtens være mælkebøtteblade (dansk rucola), brændenældeblade, kløverblade, skvalderkål, vild mynte, o.m.a.
Nødder kan sagtens være valnødder og hasselnødder.
Hvidløg kan sagtens være ramsløg, hvilket også erstatter noget bladgrønt.
Osten kan sagtens være revet Vesterhavsost, hvilket er tæt på parmasan.
Og ja, den gode olivenolie kan sagtens være en halvkedelig rapsolie,
men det er måske lige her, at der ikke skal lokaliseres.
Metode:
Hak alting fint med en skarp kokkekniv i stedet for at blende.
Kom over på et glas med låg.
Sørg for at olien dækker alt hakkelse.
Lad stå og trække et par timer før brug.
Brug i løbet af en uge.
Og ‘i løbet af en uge’ er dér, hvor den købte Pesto alla Genovese træder sig selv over sine fundamentalist-fødder, for ifølge dogmatikken skal en pesto ALTID være frisk. Hvor frisk er noget, er har stået i glas på hylderne i fjerne supermarkeder i halve år, der hævder at være autentisk? Javel, vakuum’et i glasset redder det, men alt det fundamentalistiske hejs fremstår som et markedsførings-stunt.
Lav din egen baggårds-pesto her-og-nu, den smager bedre end noget,
du kan købe i alt for dyre domme i madindustriens masse-mølle.
Og glemte vi at sige: til LANGT under prisen.
Verdens nemmeste pasta pesto er:
kogt pasta – gem en smule af kogevandet
kog til næsten al-dente og læg på en pande eller i bunden af en gryde
tilføj pesto og gør færdig med lidt af det gemte kogevand
server med ekstra revet tør-ost + evt et drys olivenolie
Og det er bare én måde at bruge baggårds-pesto på.
24. august – frygt ikke
frygt ikke, jeg omskaber mig ikke til en varulv,
jeg er ikke behængt med falske fåreklæder,
frygt i det hele taget ikke medmindre du har lyst til at frygte,
for hvorfor frygte ulven, der mere end nogen frygter dig?
frygt ikke, lad frygten frygte dig,
lad ikke maskinens tandhjul og kædetræk styre dit liv,
jeg vil ikke skræmme livet af dig med et misfoster af et fugleskræmsel,
hvorfor blive skræmt af en stråmand med hat på?
frygt ikke, var det ikke det, som han sagde?
lad ikke Dødens skygge afholde dig fra livet
lad ikke Frygtens Imperium vælge din vej
jeg er ikke her på Imperiets vegne, jeg er ikke et skræmsel
frygt ikke, for det er skærsommernat,
det er Alle Helgens Nat, der er vintersolhverv,
det er julenat, det er forårsjævndøgn
det er den dag, hvor frygten forsvinder
25. august – demo-valg
Jeg går en gang imellem ned til skolen,
og ikke at jeg har børn, der går i skolen,
men det er dér, hvor de fortæller mig, at jeg skal gå hen
for at udføre en handling, som de kalder for afgivelse af stemmen,
fordi jeg er kategoriseret som en vælger, der efter sigende har et valg,
men det er et lidt underligt valg mellem det ene smilende ansigt på en plakat,
der forestiller en person, som jeg ikke kender og aldrig har talt med,
og en hel masse andre ansigter, som jeg heller ikke kender,
og som allesammen siger, at de vil mig det bedste,
men som har lidt svært ved at forklare, hvad det bedste er,
og så vidt jeg husker, sidste gang de lovede det bedste for fire år siden,
leverede det værste i mands minde,
hvilket de forklarede som et nødvendigt kompromis,
men så vidt jeg husker, er dét at være kompromitteret ikke just attraktivt,
for det betyder jo at have solgt ud af de gode hensigter og løfter,
og så er jeg yderligere forvirret med hensyn til afgivelse af stemmen,
for hvis jeg afgiver min stemme, har jeg så ikke noget at skulle ha’ sagt?
og hvorfor er det lige, at jeg lægger den dér seddel med afkrydsninger
ned i en stemmeurne? for ellers er urner vist noget med at brænde afdøde mennesker af og hælde deres aske på en sådan urne,
ja altså, jeg er bare en smule forvirret over,
hvad det dér demokrati egentlig er for en størrelse?
der er noget, der ikke stemmer her.
26. august – vox popolis
Har I spurgt befolkningen?
hvorvidt de foretrækker at bo i brutal-modernistiske kasser uden sjæl?
hvorvidt de ønsker mad pumpet med tilsætningsstoffer?
hvorvidt de ønsker at gå i krig med russerne og alle de andre?
hvorvidt de elsker milliardærklubben i Bruxelles?
hvorvidt de synes om at betale 4x overpris, for at støtte el-selskaberne?
hvorvidt de går ind for ureguleret indvandring?
hvorvidt de = det samlede regnskab synes om at betale 83% i skat?
hvorvidt de mener, at biler, der kører på diesel, skal afvikles?
Har I spurgt befolkningerne i Udkantsverden?
hvorvidt de mener, at deres ressourcer tilhører dem?
hvorvidt deres historie skal skrives af vesterlændinge?
hvorvidt de ønsker at blive overrendt af fremmed militær?
hvorvidt de selv har ret til at beslutte sig for en passende styreform?
hvorvidt de ønsker det demokrati, som Vesten påtvinger dem?
hvorvidt de repræsenter en gammel, forfinet kultur, som skal bevares?
hvorvidt de har det OK med at falde om på næsen i tilbedelse af Vesten?
hvorvidt de overhovedet har ret til en mening om deres eget liv?
Har I spurgt jer selv om, hvorfor I aldrig spørger andre end jer selv til råds?
27. august – menneskeofring
Det er her, at vandene skilles. Det vil stærkt pisse folk af, der mener, det er helt i sin orden at tage livet af ufødte børn ved at foretage abort.
Argumentet for retten til abort er mildest talt uldent i kanten. Det er jo ikke at tage livet af et barn, siges der, for et foster er ikke et barn, det er bare en kødklump, der er holdt kunstigt i live i et beskyttet værksted kaldet en livmoder. Fostret er ligestillet med en tumor, der bare kan fjernes ved et operativ indgreb. Det er bare et stykke affald, en form for afføring.
Man kan jo ikke tage livet af noget, der ikke er rigtigt levende, synes argumentet at være. Men hvornår blivet kødklumpen så levende? Går kvinder rundt med en klump død i maven? Ankommer livet eller sjælen pludseligt 18 uger efter undfangelsen? Abort-tilhængere taler ikke gerne om en sjæl, for det er næsten en forudsætning at være nihilistisk ateist for at forsvare indgrebet. De er nødt til at tage noget af livet af sig selv og blive tilpas desentiviserede eller afstumpede for at kunne gøre det ved et væsen, der aldrig får lov til at se lyset. Hvis vi skal helt ind til benet, så svarer det til at umenneskeliggøre og dæmonisere nationer mennesker, for så er det OK at slå dem ihjel i en krig (nation: det sted vi er født).
Abortbølgen startede med en amerikansk sygeplejerske ved navn Margaret Sanger. Hendes agenda var eugenik. Om det har nogen sammenhæng med, at hun var jøde, kan diskuteres, men hun var ligesom jøder i dag, der hylder det israelske holocaust i Gaza, særdeles racistisk. Det zionistiske argument for massemord på palæstinensiske børn er, at de vokser op og bliver terrorister, så det er helt fint at forebygge det ved at aflive dem!
Margaret Sanger mente, at den sorte befolkning i USA burde begrænses, for de var mindreværdige mennesker. Hun var med til i sit projekt kaldet Planned Parenthood at udføre eksperimenter på sorte amerikanere. Lad os i øvrigt minde om, at det ikke var nazisterne, der opfandt eugenikken / racehygiejnen, det stammer fra USA, og det var bl.a det (fake) jødiske Rockefeller-familiesyndikat, der finansierede disse menneskeforsøg + Kaiser Wilhelm-instituttet i Berlin, hvor der blev eksperimentet med sjove måder at udøve målrettet befolkningsreduktion over særligt udvalgte grupper. Og vi skal tilbage til Sir Francis Galton i 1800-tallets England for at finde oprindelsen til eugenik.
Kvinder, der går ind for abort – og lad os ikke glemme mændene, der løber fra deres ansvar for at have gjort en kvinde gravid – gør sig aldrig klart, at der ligger en eugenik-agenda bag.
FN-afsnittet Unesco havde som sin første leder Julian Huxley, bror til Aldous. Han var erklæret eugeniker og formand for det britiske Eugeniske Selskab. I 1950’erne var det blevet så svært at tale om eugenik pga. dets association med nazisterne, at man måtte rebrande det med nysprog og eufemismer, så der blev introduceret udtryk som bioetik, transhumanisme, regulering af befolkningstilvæksten. I 1970’er lød det konstant fra FN, at der var for mange mennesker på Jorden, og at der ikke var mad nok til dem. At årsagen til hungersnød i ulandene, som det hed dengang (uland, ikke-land hvor ikke-menneskene levede endnu), var at alle ressourcerne var blevet stjålet fra dem af kolonialisterne, tog FN sig ikke rigtigt af.
Vi kan også anlægge en anden og mere esoterisk vinkel på abort.
Er det ikke simpelthen et stykke moderne menneskeofring?
Og hvad hedder dæmonen, der kræver menneskeofre?
Er det Baal eller Molok? Eller er det Baphomet?
Eller hvad med en Epstein-vinkel? Hvis man kan tage livet af børn, inden de er født, så kan man vel også gøre alt muligt ved dem, hvis de skulle være så frække at overleve aborten. Børnehandel og handel med organer og substanser fra børn er BIG-business i dag. Ikke yderligere detaljer om adrenachrome og lignende.
Eller hvad med en LGBTQ-and-what-not-vinkel? Den danske organisation Børns Vilkår, der sælger sig selv som børnenes beskytter – og hvor er vi rørt allesammen, der er ikke et øje tørt – går nu officielt ind for at børn helt ned til seks-års-alderen har ‘ret’ til at kræve et kønsskifte ! Man tror ikke sine egne fucking fem sanser, når man hører den slags ! Og som om et lille barn eller blot en pubertetsforvirret ungdommer på nogen rimelig måde er i stand til at være afklaret med sin egen seksualitet.
Eller hvad med en kulturmarxistisk feminist-vinkel? Et permanent foragts-fjendskab mellem mænd og kvinder forhindrer dem i at lave børn og stifte familie. Det er det meste effektive præventions-middel. Det er kulturelt antibiotika (anti-bio = modsat liv).
Det må kvalificere sig til at blive kaldt for partiel menneskeofring. Den eugeniske agenda bløder igennem menstruationsbindet. Lur mig i øvrigt, om ikke de pædofile står højt på ventelisten til LGBT-bogstavsuppen.
28. august – musikalsk?
Er du musikalsk?
Der bliver ikke spurgt, om du er musiker, eller om du kan spille eller synge eller komponere musik. Der bliver spurgt, om du er lydhør overfor musik.
Hvis en udøvende musiker ikke kan regne med, at det lyttende publikum er ligeså musikalsk som vedkommende selv, så ville der ikke være nogen mening med galskaben.
Det er altså ikke musikalitet, der skiller musikeren fra ikke-musikeren. Det er, hvorvidt man er i stand til at omsætte sin musikalitet til et output og beherske et musikalsk medie eller instrument. Musikeren forstår de musikalske strukturer og behersker dem, men publikum kan føle dem.
Musikkens medie er tid og frekvens indenfor det hørbare og oplev-bare område.
Musik skal afvikles indenfor et kontinuerligt tidsforløb. Det er som filmens begreb om tidens og stedets enhed men uden mulighed for tidsoverspring. På det punkt er musik mere som en mundtlig fortælling. Timing er musikkens ét-og-alt. På det punkt er musik som et teaterstykke. Eller som et menneske, der taler. Det er derfor, det er så tydeligt, når det er en AI-robot, der taler. Robotten forstår ikke følelser eller timing, og den har ingen bevidsthed. Den er umusikalsk.
Kan du fornemme det?
Vi nærmer os en definition af musikalitet, der ikke nødvendigvis har noget med musik at gøre. Det har at gøre med lydhørhed og timing.
Der var noget i skolen før i tiden, der hed de musiske fag. Hermed mentes der ikke kun musik, der blot var en del af det. Det var også formning, som de hed engang, og som senere kom til at hedde billedkunst. Musisk som begreb henviste til det græske begreb om muserne, der var personificeringer af det kreative væsen i diverse udtryk. Dans og digtekunst var også musernes felt. Er madkunst ikke også musisk? Er kunsten at dyrke sin have ikke også musisk?
Og burde der ikke være langt mere musikalitet i videnskab og politik?
29. august – æon
hvert sekund flyder der 41.000 kubikmeter vand ud af Congofloden
hvert sekund fødes der fire børn et eller andet sted i Verden
hvert sekund slår der 50 lyn ned et sted på kloden – selvom lyn slår op
hvert sekund pumper et menneskehjerte i hvile ni centiliter blod ud
hvert minut er der 15.300 mennesker,
der erklærer deres kærlighed til et andet menneske
hvert minut er der 120.000.000 mennesker,
der giver et andet menneske et kærligt kys
hvert minut er der 12.040.020.013 hundyr, der skal have unger
hvert minut har Jorden drejet sig 0,000098040 om sin egen akse
og satser på at nulstille efter 25,765 år
hver time er der x-antal timers forskel på 24 klokkesletter i Verden
hver dag galer hanen på 24 forskellige tidspunkter på samme tidspunkt
hver måned bliver dagen kortere eller længere undtagen på en sydhavsø
hvert år har planeten fuldendt sin bane om Solen
hver æon sætter Gud et kryds i kalenderen med en anmærkning om
at der er god tid til at fuldende skaberværket,
for en dag i den æoniske fremskriden vil det gå op for menneskeheden,
at det er på tide at komme videre
30. august – løgnen
Et ordsprog siger: Det første, der ofres i en en krig, er sandheden.
Et andet ordsprog siger: Det er sejrherren i en krig, der skriver historie.
Sagt på en anden måde: De løj for at starte en krig. De løj, mens krigens stod på.
Men pludselig som ved et trylleslag, da krigen var slut, talte de sandt – og kaldte det for verdenshistorie. Det viste sig så, at krigen som sådan ikke var slut. Det var bare en pause før den næste krig baseret på den næste løgn – baseret på den vendenshistorie, der var løgnen efterfulgt af løgnen efterfulgt af løgnen.
31. august – midtvejsvalg
Jeg kommenterede på en videopost med George Galloway og Jackson Hinkle, der selv kommenterede på det amerikanske midtvejsvalg, hvor Trump-regimet fik et gedigent los i røven for deres totalt forfejlede politik udenrigs såvel som indenrigs:
I think, you’re spot-on noting, that left and right in this corrupt country is the same p.o.s. It is about time, that we kicked this false dichotomy of left-right, black-white, good-evil, progressive-conservative back to the last millennium where it came from and belongs
The American democrats now with the winds in their sails are opportunists, that will hook-on to any trend benefitting them on a short term. They love Donald Trump, what would they do whithout him? They define themselves according to their enemy picture and chose the opposite. That’s not a mature attitude. They don’t have a real vision for a better world, they don’t have a healthy formed opinion, and they have always been an appendix to the bad world, they love to hate.
The right wing is just – how to put it – sadly impotent.
Could we please go somewhere else?
Skriv et svar