April 2026

1. april – they don’t really care about us

Hvorfor døde Michael Jackson?
Spar os for diverse bortforklaringer,
manden var i topform, der var absolut ingen grund til en tidlig død.
Hans personlige læge var til gengæld en decideret skummel person,
og omstændighederne om MJ’s død var decideret skumle.

Michael Jackson blev ‘medicineret’ = myrdet af skummelheden.
Han udtalte sig i sine sangtekster direkte i fjæset på de skumle.
Både før og efter hans død, blev han karaktermyrdet.
Han blev stemplet som pædofil og sagsøgt af en bestukket-korrupt mor.
Det må siges at være en overtydelig projektion fra en musikindustri,
der ligesom Hollywood er en rotterede for pædofile.

Sceneshowet til They don’t really care about us
er et anklagende udsagn lige i fjæset på industrien og dens bagmænd.
Skikkelserne på scenen er støvletrampende fascistoide skikkelser med stive og brutale bevægelser, de er robotter og krigmaskiner uden menneskelighed.
I en senere musikvideo over samme sang befinder sangeren sig blandt fattigrøve i en gade et sted i Brazilien – samme udsagn.
Her er støvletramperne reduceret til stivnet militant politi,
der ikke tør gribe ind mod en overvældende folkemængde.
Udsagnet her er meget tydeligt: Vi er de mange, de er de få.
Industriens bagmænd brød sig ikke om udsagnene, så de myrdede ham.

Vi kunne oversætte teksten, men så ville den miste sit skarpe punch.
Det er et stykke popmusik af en tekst,
men det er samtidigt et eksempel på,
at pop og dyb mening ikke er modsætninger.

Skin head, dead head
Everybody gone bad
Situation, aggravation
Everybody allegation
In the suite, on the news
Everybody dog food
Bang bang, shot dead
Everybody’s gone mad

All I wanna say is that
They don’t really care about us
All I wanna say is that
They don’t really care about us

Beat me, hate me
You can never break me
Will me, thrill me
You can never kill me
Jew me, sue me
Everybody do me
Kick me, kike me
Don’t you black or white me

All I wanna say is that
They don’t really care about us
All I wanna say is that
They don’t really care about us

Tell me what has become of my life
I have a wife and two children who love me
I’m a victim of police brutality, no
I’m tired of bein’ the victim of hate,
Your rapin’ me of my pride
Oh, for God’s sake
I look to heaven to fulfill its prophecy…
Set me free

Skin head, dead head
Everybody gone bad
Trepidation, speculation
Everybody allegation
In the suite, on the news
Everybody dog food
Black man, black mail
Throw the brother in jail

All I wanna say is that
They don’t really care about us
All I wanna say is that
They don’t really care about us

Tell me what has become of my rights
Am I invisible ‘cause you ignore me?
Your proclamation promised me free liberty, no.
I’m tired of bein’ the victim of shame
You’re throwin’ me in a class with a bad name
I can’t believe this is the land from which I came
You know I really do hate to say it
The government don’t wanna see
But if Roosevelt was livin’
He wouldn’t let this be, no, no.

Skin head, dead head
Everybody gone bad
Situation, speculation
Everybody litigation
Beat me, bash me
You can never trash me
Hit me, kick me
You can never get me

All I wanna say is that
They don’t really care about us
All I wanna say is that
They don’t really care about us

Some things in life they just don’t wanna see
But if Martin Luther was livin’
He wouldn’t let this be, no, no.

Ordene kommer som projektiler ud af munden på sangeren.
De er skarpe som knive og hårde som sten.

Der var en vis rivalisering mellem Prince og Michael Jackson.
Den første var en bedre komplet musiker og komponist,
den anden var en bedre danser – og?
Begge var kompromisløse perfektionister, der stillede de højeste krav til dem selv og deres medkunstnere.
Begge var elskede og respekterede af deres publikum.
De havde også en anden ting til fælles. De brød sig ikke om industrien,
og industrien brød sig ikke om dem for ikke at bryde sig om industrien.
Industrien ville have køer, som den kunne malke.
Jo større kunstnerisk gennemslagskraft, jo større indtjening for industrien.
Industrien forlangte underkastelse og overdragelse af kunstneriske rettigheder.
De to kunstnere forlangte respekt og indflydelse på deres kunst.
Disse to interesser var ifølge industrien uforenlige.

De to kunstnere udtalte sig begge offentligt
og/eller i deres sangtekster direkte imod industien.
Begge blev myrdet af industrien via dens mellemhandlere og agenter.

2. april – dårlige vitser

Det findes tre slags vitser, der alle kører på musik-instrumenter.
Den ene handler om banjoer, den anden handler om harmonikaer,
og den tredje handler om sækkepiber.

Alle tre instrumenter tilhører folkemusikken.
Banjoen stammer fra Vestafrika og er ankommet med slavehandlen, og vi finder den mest i irsk og traditionel amerikansk folkemusik.
Sækkepiben er et gammelt hyrdeinstrument, og vi finder den i alle de gamle hyrdekulturer + irsk folkemusik (uilliean pipes) og skots militærmusik.
Harmonikaen eller accordion’en er af nyere dato (1800-tallet) og er mest brugt i folkemusikken f.eks på Balkan, i svensk folkemusik, i fransk chancon-tradition, som den irske concertina og som den Argentinske bandoneon. Først med den moderne accordeon med udelukkende knapper og med den argentiske neo-tango og Astor Piazzola er den gledet ind i den ny-klassiske musik.

Alle instrumenter i hånden på musikalske mestre kan frembringe enorm skønhed.
Alle instrumenter kræver mesterskab ligesom alle andre instrumenter.
Alle instrumenter er udsat for dårlige vitser om, hvor afskyelíge, de er – hvorfor?
Der stikker noget under.

Det stammer fra den foragt for folk og tradition, der blev introduceret med kulturmarxismen. Marxisterne 1.0 påberåbte sig solidaritet med folket.
De udråbte sig som folket befriere og beskyttere.
De selv var ikke rundet af folket men var af den overklasse intellektuelt og økonomisk, der havde en indædt foragt for folket.
Marxisterne 2.0 = kulturmarxisterne tog konsekvensen af, at folket blev slagtet i kommunismens hellige navn og ikke længere bakkede dem op. Arbejderklassen blev erklæret ubrugelig, og det nye trækdyr blev alle de potentielle offerrolle-aftagere, der kunne rekrutteres i revolutionens tjeneste. De blev det, som Stalin – like it or not – kaldte for nyttige idioter. Og på det punkt havde han ret.

Så de folkelige udtryk fik den samme bekomst som folket ifølge den marxistiske intelligentsia. Der blev nedgjort og foragtetet. Den nye intellektuelle overklasse, de vensteorienterede akademikere fra-og-med generation 68 udspyede deres snobbede og bedrevidende foragt over alt folkeligt og traditionelt, nøjagtig som de havde gjort i sovjetstaten. De oprettede små bløde Gulag’s, hvor de sendte deres foragts-objekter i politisk ukorrektheds-eksil.

SÅ, hvis man spillede på et instrument, der var tilknyttet en af de folkelige og dermed foragtelige traditioner, så var man til grin. Og det var ligegyldigt hvor smukt, det var. Fuck folket, fuck traditionen, fuck skønheden!

3. april – vagthund

Hvad er det, som hunden kan? Hvorfor er den menneskets bedste ven?
Her er et bud.

En hund, der vokser op blandt andre husdyr, anser dem allesammen som sin familie. Det være sig høns, ænder, gæs, får, køer. Det gælder også mennesker, børn og voksne.
Det inkluderer huskatten, som hunden ifølge standarden skal jagte, men det passer ikke, for udover at huskatten kan passe på sig selv i dén grad, så hører den til familien. Og ingen får ifølge hunden lov til at gøre familien ondt.

Hunden er territorial, den pisser territoriet af. Alle dyr, der kommer i nærheden ved, at der er en hund. Den sender et hundeglam ud i luften midt om natten, hvilket betyder, at den markerer territoriet med lyd. En ræv, der kunne tænkes at forgribe sig på en hønseflok, hvor der bor en hønsehund, skal nok tage sig i agt. Rotter, der kommer i nærheden af en terrier eller en svensk gårdhund, skal løbe stærkt for at slippe væk. Ulve, der kommer i nærheden af en fåreflok, hvor en irsk ulvehund eller en tyrkisk kangal anser får som sin egen flok, kommer ikke langt.

Hunden er selvfølgelig også menneskets bedste ven, fordi … den er. Den er betingelsesløs trofast og evigt tålmodig. Den skal bare kløs i nakken og klappes på ryggen, have noget mad, et sted og sove og nogen, der gider at lege ‘finde-pind’ med den en gang om dagen, hvilket mest handler om at strække ud og bruge sin store overskudsenergi. Dens mennesker er dens ledere af flokken – hvis den ellers er velopdragen og socialiseret. En møghund er en hund, der er frustreret over møgmennesker, der ikke viser den vejen.

Hunden er den perfekte terrorist. Den sætter fjender en skræk i livet uden overhovedet at behøve at slå ihjel. En ræv eller et andet rovdyr opgiver på forhånd, fordi alle rovdyr foretager en risikovurdering. Hvis et angreb er for risikabelt, kan de komme til skade, og hvis de kommer til skade kan de ikke jage, og hvis de ikke kan jage, kan de ikke sørge for dem selv og deres afkom. Så simpelt er det.

En ø ved navn Middle Island ved Australien var en helligdom for verdens mindste pingvinart. Det var den, indtil man byggede en bro til øen. Broen lavede om på strømforholdene og skabte en dæmning. Rævene fandt ud af det og krydsede dæmningen. Ræven var en importeret dyreart, der sammen med kaninen og katten var en miljøkatastrofe for et kontinent, der havde været isoleret, indtil dumme engelske sømænd importerede dem. Fra tusinder af pingviner, der hvert år vendte tilbage til øen, var der på et tidspunkt kun fire tilbage. Så var der en lokal hønsefarmer, der foreslog, at man brugte hans hunde. Det krævede en dispensation i lovgivningen, for løse hunde var forbudt. Disse var vagthunde af typen italiensk maremma, der ligesom en pyrennæerhund ligner en forstørret udgave af en retriever.

Hundene blev introduceret til pingviner. Det anerkendte dem som deres familie. De blev udsat som vagtposter omkring dæmningen og ved kysten. Ikke én pingvin blev dræbt af ræve herefter, og i løbet af en årrække vendte de tilbage til øen i tusindvis.

4. april – den afrikanske himmel

I 1987 stod sangeren og komponisten Paul Simon på scenen sammen med den legendariske sydafrikanske sanger Miriam Makeba i en turné, der hed The African Concert. Sangen hed Under African Skies,. og koncerten var optaget i Harare, Zimbabwe. På selve albummet Graceland var det Linda Ronstadt, der lagde stemme til duetten i sangen. Graceland er et af Paul Simons mest helstøbte og unikke albums.

Vi er i tider, hvor det af gode grunde var politisk korrekt at være imod appartheitstyret i Sydafrika. Men det kørte helt over stregen og i grøften og gik ud over Paul Simon, der havde tilladt sig at samarbejde med sorte sydafrikanske musikere, OG havde tilladt sig at optræde i Sydafrika. Linda Ronstadt måtte også stå for skud for det. Det måtte man ikke ifølge meningspolitiet, for appartheitstyret skulle boykottes. Paul Simon havde gjort det i allerstørste respekt for netop de, der havde lidt under appartheitstyret, og som elskede ham for det, han gjorde. Han var simpelthen en helt ifølge afrikanerne. Men ikke ifølge korrekthedspolitiet, der kun kendte til sort og hvidt, og som havde byttet rundt på farverne.

Mandekoret fra Johannesburg ved navn Ladysmith Black Mambazo blev verdensberømte via Graceland. Bakithi Kumalo blev berømt for sin båndløse bas. Albummet var en genistreg.
Og lyrikken var af højeste Paul Simon-standard – og den var i forvejen høj.
Omkvædet til Under African Skies lyder:

This is the story of how we begin to remember
This is the powerful pulsing of love in the vein
After the dream of falling and calling your name out
These are the roots of rhythm
And the roots of rhythm remain

Denne tekst er næsten 40 år senere mere aktuel end nogensinde.
Rytmens rødder er vokset tilbage, for de var der hele tiden.
Pulsen i blodårerne er intakt i det hjerte, der hele tiden bankede.
Dette er de tider, hvor folkene husker, hvem de er, og hvor de kommer fra.
Afrika er omsider ved at løfte sig ud af 150 års kolonialisme og undertrykkelse.

5. april – næsten for nemt

Det er næsten for nemt disse dage at lugte en død rotte.
Mediernes fortællinger – for det er blot fortællinger og ikke rapportager, beretninger, journalistik – er blevet så latterlige, at man skal være dummere end loven tillader for at hoppe på dem. Og selv dette herlige, sarkastiske udtryk ‘dummere end loven tillader’ er nu inflationsramt, for loven tillader kun dumheder – i disse dage.

Det er på det nærmeste en variation af napoleansk lov. Denne form for lov siger: Hvis det ikke er tilladt, er det forbudt. Det er tyranniets lov, hvor man skal spørge tyrannen og hans regime om lov, da alt som udgangspunkt er forbudt, men hvor tyrannen i sin store nåde og overbærenhed kan dispensere fra forbudtheden og gøre noget tilladt, hvis han skønner det harmløst i forhold til tyranniets interesser.

Variationen siger: Hvis det ikke er dumt, så er det forbudt.
Eller: Hvis det er dumt, så er det klogt, hvilket er et satanisk udtryk, hvor verden, virkelighed og værdier vendes på hovedet.

Hvis vi ser tilbage på store verdensforandrende events, der allerede dengang føltes forkerte i en-eller-anden udefinerlig grad, selv om folk hoppede på dem, så er det i dag stort set ALT ved dem, der er phony og forkert. ALT stinker helt ned i detaljen.

For løgnens fortællinger er skrøbelige, og efter sidste holdbarhedsdato er de usælgelige og uspiselige. 9/11-eventen vil uden tvivl i eftertiden stå som det grelleste eksempel på dette. ALT i den officielle fortælling ned i detaljen er blæsende forkert og fremstår i dag 25 år senere som netop: forkert. Der blev lagt låg på det hele, det blev tabuiseret, alle spørgelystne blev latterliggjort og/eller dæmoniseret. Men ALT, hvad de spørgelystne har kunnet grave frem, er anderledes end fortællingen.

En ting, der er lidt uforståeligt, er at fortællerne er så dårlige til at fortælle. Det er så tydeligt, at de fortæller godnateventyr for dumme børn, og at deres eventyr er så plastik-Disney-discount-agtige, at kun de dummeste eller mest naivt-autoritetstro lader sig læse-lulle i søvn. Det er en fornærmelse af folks intelligens.

Eller også skal vi finde et par andre æggehoved-udtryk frem: kognitiv dissonans og gaslighting. Det er ikke helt det samme.
Kognitiv dissonans er, når to forklaringer af virkeligheden konflikter. Det er, når man har fået én forklaring på virkeligheden, men den direkte oplevelse af virkeligheden modsiger og skurrer imod. Folk vil som elever i flinkeskolen ofte vælge at forråde deres egen intuition og oplevelse og overgive sig til den leverede forklaring.
Gaslighting – som der er rigtigt meget af for tiden ! – er, når der det ene øjeblik gives den ene forklaring og det andet øjeblik en anden.

Her er et bud på, hvorfor al denne gaslighting. Og dette er en teori.
Ifølge en sådan teori, har Løgnens Imperium nået et terminalt stadie, hvor det står klart, at hverken de lodrette, sidelæns, diagonale eller baglæns løgne længere virker optimalt. Forskydnings-løgne og udeladelsesløgne virker ikke længere optimalt, eller de virker kun på de dummeste, der er mest indfedtet i løgnene. Så skruen får en omgang mere.

Det består i konstant at pendle mellem flere forskellige løgne med samme pokerfjæs. Før den ene løgn er fordøjet og accepteret, så er der allerede en ny i luften. Det er high-speed syntetisk kognitiv dissonans i den informationskrig, der kører som en damptromle imod os. Det er counter intelligence på steroider.

Det skal ikke være nemt, for det var næsten blevet for nemt.

6. april – tilståelse

Jeg har en tilståelse.
 Jeg orker ikke at se fodbold- eller håndboldkampe på fladskærmen.
 Det er OK, hvis det er OK, men jeg går ikke efter det, og jeg går ikke glip af noget.
 Jeg tænder ikke på TV-transmissioner af diverse sportsgrene.
 Måske en spændende etape af Tour de France, måske …

Men her er noget, jeg ikke kan modstå: En god boksekamp.
 Og det skal være en RIGTIG god boksekamp. Eller kickboxing eller MMA-kamp.
 Der er for mig noget urgammelt og fundamentalt over tvekampen.
 Når mænd – som regel, det kan evt. også være kvinder – går ind i en arena med fire eller otte hjørner, og reglerne er, at de må gøre alt, hvad der er tilladt, og at de kun kommer ud af arenaen, hvis modstanderen er nedlagt, er så ind-til-benet og nådesløst nøgent, at de det gør helt godt, at det gør ondt.

Det er kontant afregning ved kasse 1, der er meget få muligheder for at snyde. Det kan tænkes, at dommerne er bestukket til at være partiske, det kan tænkes, at bokserne som Butch i Pulp Fiction har fået besked på at gå ned – hvilket han så ikke gjorde. Boksere kan forsøge et dirty game, men medmindre ringdommeren er inkompetent, slipper de ikke afsted med det.

Jeg har aldrig gjort det og kan kun forestille mig, hvordan det må være at gå ind i ringen med nådesløs kontant afregning. Hvilket mod må det ikke kræve?
 Jeg har den største beundring for mine helte i ringen.

Boksere:
 Mike Tyson – Iron Mike i sine velmagtsdage var uovervindelig
 Evander Holyfield – ubesejret i hele sin karriere
 Lennox Lewis – en af de største engelske boksere
 Joe Calzaghe – ubesejret i hele sin karriere
 Manny Pacqiao – manden der vandt bæltet i hele fire vægtklasser
 Olexander Usyk – ubesejret i hele sin karriere
 Naoya Inoie – det hurtigste og giftigste bistik i let og let-mellemvægt
 Dmitri Bivol – den russiske skole
 Gennady Golovkin – Tripple-G kaldes manden fra Kazakhstan
 Vasily Lomachenko – den ukrainske skole af elegance
 Canelo Alvarez – den mexikanske skole, når den er bedst

MMA:
 Bass Ruttens – ubesejret i sin tid i Pancras-turneringerne
 George St. Pierre – en helstøbt og elegant fighter
 Fedor Emilianenko – et bjerg af en russisk fighter
 Mirko Cro Cop – kroatisk specialstyrke-soldat med et dødelig spark
 Khalid Nurmagomedov – Dagestan-skolen
 Dakota Ditcheva … og her var så en kvinde

Ingen er ultimative, for der kommer altid en ny.
Ingen er glemt, ikke alle er nævnt.
Der er mange store ringkæmpere derude gennem tiden.
Jeg fatter ikke, hvordan de bærer sig ad.

Det er en stor misforståelse, at boksere og udøvere af kampsport er dumme muskelbundter, og at det bare gælder om at slå hårdt. De bedste er de mest intelligente. Det er dem, kan læse modstanderen og tilpasse sig hver ny kamp, og som forstår at administrere deres muskelbundter. Deres hovedmodstander er dem selv, der egne begrænsninger og håndteringen af frygten for modstanderen er afgørende. Det er derfor, man ser så meget psykisk intimidering i optakten til deres kampe. De, der ikke falder for intimideringen og ikke har brug for selv at bruge den slags, er ofte de, der er de stærke i ringen. For i ringen hjælper der ingen kære mor.

Som Mike Tyson udtrykte det:
Alle har en plan, før de går i ringen – lige indtil de bliver ramt.

7. april – tidsspilde

De er tre aktiviteter, vi som mennesker bruger ALT for meget tid og energi på.
Det ene er at frygte.
Det andet er at hade.
Det tredje er at bekymre os om, hvad andre tænker om os.

8. april – uddannet

Der er en stor styrke i at være uddannet.
Du har været i de bedste hænder, forhåbentlig.
Du har stået i lære hos mestre, forhåbentlig.
Du har ikke været nødt til at opfinde hjulet, ilden og den dybe tallerken
for gu’-ved-hvilken-gang i verdenshistorien, for det er allerede sket.
Det er styrken ved traditionen, der er eksperimenter der virker.
Respekt for traditionen, der per definition respekterer dig.
Tradition forråder dig ikke, den giver dig det optimale afsæt.

ALTSÅ – hvis den så også gør det. Og her ankommer så et ‘men’.
Traditionen er blevet forurenet. Den er gået i forfald.
Der har været interesser inde over, der ønskede noget andet.
Uddannelse er ikke længere nødvendigvis, hvad det engang har været.
Uddannelse og skolevæsen har været en politisk-ideologisk slagmark
om retten til at hjernevaske de små svin, der sad lænket til skolebænken.
Skolen lærte os, hvad vi skulle tænke og ikke hvordan, vi skulle tænke.
Vi er måske nødt til, som de sagde engang, at forlange vores skolepenge tilbage.

Lad os ikke blive for firkantede i hovedet og holde fast i en anerkendelse i de,
der i et skolevæsen hærget af udhuling og ideologisering gør deres bedste.
En hilsen til ildsjælene, de omsorgsfulde lærere, der hver dag møder op,
og imod alle odd i klasserum fyldt med støj og kaos og skolebørn,
der allerede i deres barndom er nedbrudt af en verden med kynisk misbrug,
der allerede er ofre for familier, der har kæmpet for at holde hovedet oven vande,
og som måske alle har opgivet at være en familie
– hvilket har fået nedbrudte lærere til at forlade det arbejde, de holdt af.

Hvor kom det egentlig fra, hvordan er det kommet hertil?
Det har ALDRIG været meningen, at børn i et sundt menneskesamfund
med en indkøring forinden på 5-6 år i institutionelle kravlegårde
herefter skulle tilbringe 10-13 år af deres kostbare liv i en opdragelsesanstalt,
hvor de skulle lære at sidde stille, når de havde så meget krudt i røven,
hvor de hver skulle råbe sig igennem en mur af ADHD, mobning og støj,
og hvor deres lærere skulle bruge halvdelen af tiden på at skaffe sig ørenlyd.
Hvem har udtænkt og ønsket en sådan start på livet for mennesker?

9. april – de sorte fugle

de kom flyvende de sorte fugle
de valravne fyldt med allerede traumatiserede krigere
udkommanderet til tjeneste i et land
beboet af et folk, der ikke var deres fjender

det hele var et fælt skakspil
udtænkt i lukkede rum af høje herrer,
hvis interessentskab var endnu et plyndringstogt,
som ingen af de udkommanderede krigere havde nogen interesse i

og de besatte landsmænd og kvinder
havde ingen anelse om interessentskabet,
for de kendte kun til konsekvenserne af de provokationer,
som deres indavlede kongeslægter havde påkaldt sig

og de besatte mente, at de kendte de gode og de onde,
og de mente at vide, hvem der bar skyld og skam og skændsel,
og de tænkte at de, der 140 år forinden havde bombet dem sønder
og havde kapret deres nationaløkonomi, nu var deres bedste venner

og de besatte berettede sidenhen om de fem onde år,
hvor de led så læsterligt af mørklægningsgardiner og rationeringsmærker
uden anelse om, hvad folk i de virkelige krigszoner gennemgik
af lidelser og ødelæggelser af hjemstavne

og de besatte byggede museer om besættelsen,
og de pralede sidenhen om deres godhed mod visse forfulgte stakler,
der som tak for godheden tog kvælertag på politik og medier
og åd sig ind i stat, regering og efterretningsvæsen

og de besatte lærte deres skolebørn,
hvem der var de gode og de onde og de grusomme,
og at verdenshistorie handler om forherligelse af sejrherrer
hvis verdensorden herefter er gældende

og de besatte lod sig endnu engang besætte
denne gang ganske frivilligt og med fuld applaus
af den sejrrige løgn om de gode og de onde
og en krig, der aldrig fik sin ende men blot blev kold

og de besatte blev besat af tanken om den gode besættelse,
for bare det er de gode, der besætter os og ikke de onde,
så må de gerne gøre alt det, de onde gjorde bare på den gode måde;
og værs’go at svine indlandsisen på Grønland til med atomvåben

og de ny-besatte fik travlt med at rende rundt
med snuden oppe i numsen på deres nybesættere
og byde sig villigt til som fejemænd rengøringskoner,
når nybesætterne smadrede livsvilkårene for endnu et folkeslag på Jorden

10. april – engang

når jeg engang skal dø
så vil det ske i fuldendt uopmærksomhed
ligeså ubemærket som mit livsværk
som en parantes af ubetydelighed

jeg vil forsvinde i de ukendtes grav
og som strøet aske gå i direkte forbindelse
med den jord, hvorfra jeg er rundet
og fra hvilken, jeg potentielt kan genopstå

der vil ikke være utidigt sørgende til stede til en non-event
elheller efterkommere, der ikke længere regner sig som relevante,
ligesom der ikke skal vedstås arv og gæld
eller andre former for forpligtende eftermæle

når jeg engang er død
så vil det være af ukendte årsager,
dødsannoncer frabedes på det bestemteste,
og kun indtagelse af gravøl tildeles dispensation

glemslens støv vil lægge sig,
for glemsel allerede er blåstemplet normalitet,
og memorandi er forbeholdt skikkelser i en fortid,
hvor det forgangne blev tildelt ære og værdighed

livet og døden vil fortsætte i al ubemærkethed
og stilhed og tavshed vil sænke sig over det ukendte
hvorefter eftertiden vil eftersynkronisere
og med digteren konstatere, at: Resten Er Stilhed

når jeg for længst er død,
er det ikke sket i uværdighed,
for det forinden levede liv indeholder min egen værdighed,
der er uantastelig og udenfor rækkevidde

hvorvidt andre endnu levende
finder interesse i at anerkende og bruge denne værdighed
til formål i egen værdigheds interesse er ikke mit anliggende,
omend velsignelse ikke skal nægtes

for både liv og død skal være velsignede,
og selv den af tiden så fremherskende glemsels-frihed fra histore,
fortjener velsignelse af sin forudbestemte trang til ødelæggelse,
for også ødelæggelse er medregnet i Guds forsyn

11. april – aprilsnar

vend aldrig ryggen til April,
og hun vil holde dig for nar en hel måned i træk

omend besnærende sol om dagen
så stik aldrig tæerne udenfor dynen om natten

erantis’er tisser på dine sko
vintergækker gør gæk med dig

april er fuld af løfter, der er gjort for at blive brudt
det er som internationale fredsforhandlinger og våbenhviler

allererede under forhandlingerne er alle forhandlingsresultater sønderskudt,
og når forhandlerne forlader mødelokalet, får de skåret halsen over

april er en joke, og vi hopper på den hver gang hvert år,
ligesom vi hopper på valgflæsk, vejrprognoser og dommedagsprofetier

når der bliver kørt en vogn frem, hopper vi på den,
for hey! hvorfor skulle den ellers være kørt frem?

aprilsnarren er ikke kun på banen 1. april,
den står stand-by, hvilken dag på året det skal være

vi hænger velvilligt til tørre som narrøve på narra(sta)tiver,
vi binder an med alt, de binder os på ærmet

aprilsnar er ikke en fejl, det er en feature,
det sådan de gør!

12. april – såtid, såsæd

så er det atter tid til at så
og lad os bare anslå de erotiske undertoner
med såsæd og udsæd i jordens skød
hvormed de livs-reproducerende frø er besunget

og lad os heller ikke glemme eller gå fejl af
at denne erotiske poesi indeholder en gammel og sand skønhed
fra hensvundne tider, hvor hedengangne kæmper
nu hviler deres bene blandt højens bautastene

vi taler om tider, hvor kulturen og naturen ikke var fjender
men gensidigt befrugtende for nu at blive i det erotiske lingo,
og hvor Jorden med sin gavmildhed blev både elsket og bedækket
og hvor jalousi over hendes gunst ikke opstod som en smålig tanke

men en dag ankom der folk med en anden slags udsæd,
en misundelsens udsæd, der ikke undte livet sine skabende tilskud og vildskud,
en kontrollens udsæd skabt af eugenikere – eu skal udtales som øv!
og eu kan forkortes til EU, ligesom strå kan forkortes til stråforkortere

misundelighedens sædelighedsforbrydere
gjorde gen-brug til gen-modificering
dødskulten voldtog mennesker, dyr og planter
i en frådende rus af midlertidig tilfredsstillelse

på den store håndtaske fra Danish Agro står der diverse godkendelser
iblandet en sær form for selverkendelse,
hvor godkendelserne er sædelighedsforbrydernes blå stempel af sig selv,
og selverkendelserne er det obligatoriske:

I er herefter informeret
Vi hører ingen protester
I tier og samtykker,
hvorefter der ikke er noget at komme efter

I bunden af kæmpesækken står der:
Den bejsede udsæd er giftig og må ikke anvendes til menneskeføde eller foder.
Sækken må ikke anvendes til grødkorn eller andre levnedsmidler og foderstoffer + noget juridisk bla-bla.

SÅ – der hældes giftig udsæd i jorden, og når den herefter er i jorden, er den som ved et trylleslag ikke giftig længere, og bliver i løbet af vækstsæssonen i form af afgrøde til menneskeføde og foder og må vældig gerne anvendes til grødkorn og andre levnedsmildler og foderstoffer.
Det må være det, der i okkultisme (sort magi) hedder en magisk transformation. På simpelt-forståeligt dansk hedder det:
Verden og virkeligheden vender på hovedet.
Jura og lovgivning og blåstemplet forgiftning er vor tids middelalderlige-verbale hokus-pokus, og bare sædelighedsforbryderne skriver det på sækken, så er det helt i orden ifølge deres perverterede moral-kodex.

Jeg siger: Velbekomme.

13. april – en tilfældig mandag

den falder på en mandag og ikke en fredag i år,
der er for så vidt ikke noget uheldssvangert over dagen-i-dag
udover den generelle uheldsmaskine, der er sat i gang
beregnet på at generere events, der annonceres som uheld,
tilfældigheder, utilsigtede hændelser, hovsa-missiler affyret mod rekreative områder,
ups – den så vi da ikke komme, det var dem, der begyndte, vi er uskyldige ofre,
men som ved nærmere eftersyn bærer både finger- og fodaftryk af iskold tilsigtethed

der er ikke noget hovsa-agtigt over overlagt folkemord og masseødelæggelse,
der er ikke belæg for at udslette 170 piger, der leger i skolegården
og derefter kalde det for en retfærdig handling,
der er ingen holdbar etik bag hvor-der-handles-der-myrdes,
der er ingen undskyldninger for at heppe på noget-som-helst
nedsænket i sofastykkets selvfede sløvhed
selvbesudlet af downloadede løgne fra en 2D fladskærms-uvirkelighed

det giver ingen mening at myrde løs på civilbefolkninger
og derefter højprale af egen moralsk high-ground
der er ingen efterfølgende tilgivelse for overgreb begået
på vegne af Mammon, Baal, Yahweh, Zeus, Ra, Lucifer, Satan,
det store INTET – NIHIL er ikke pludselig ‘noget’ via de-facto,
en begået begærs-handling er ikke beskyttet af begåelsen,
og sket-er-sket er ikke et argument for noget, der står på ønskelisten over hændelser

der er intet gloriøst over Imperiets svinestreger,
og vi taler ikke om et hedengangent Romerrige eller et Helligt Romersk Rige,
eller det Tredje Rige eller Djengis Khans Mongolske Rige,
eller habsburgernes Østrig-Ungarske Rige eller Det Ottomanske Rige
– vi taler om imperialismens Imperium, det store plyndringsrige,
Det Britiske Imperium, Søroverimperiet, Misundelsens Imperium,
Det Perfide Albion, City of London, Wall Street, The US Empire

der er ingen vej tilbage for Imperiet i dets dødsfase,
der er ingen grund til ejheller mulighed for forhandling med det døende Imperium,
og som en såret drage med x-antal hoveder vil Imperiet fråde og rase
til det er brændt ned til dets skællede sokkeholdere,
og som Saturn og Revolutionen vil det æde sit eget afkom med hud og hår,
og de der hoppede på vognen vil brænde op i det store ædegilde
aka det store Saturnalie af obskønitet og menneskeligt misbrug

der er ingen vej tilbage en tilfældig mandag i april

14. april – skadesløs

og er det ikke et forår, hvor gæssene flyver deres tusindflokke?
og venter vi ikke vibens komme for hver dag, der går,
og er alle forårets bebudere ikke opstillet i forventningens kø?
med både svaler og lærker i pipeline om føje tid,
og fra mit udsigtspunkt kan jeg kun sige,
at tårnfalkene udsender der skingre og glade kald,
og den små musvit, som jeg har fodret i den koldeste vinter,
og som har hoppet hi-speed rundt på min altan og pikket fuglefrø og fedtkugler,
spiller nu på piccolo-fløjte med ti-ti-fy, ti-fy, fy-ti hvad pokker-det-så-end betyder,
men en japansk fugleforsker-nørd er kommet frem til,
at fuglene har et distinkt sprog med både grammatik og syntaks,
og var der ikke middelalderlige fortællinger om fuglenes sprog,
som de mente var et ursprog før menneskenes sprog?

og er det ikke på sin plads, at vi tillader fornøjelige fuglepip
omend blot for en stund at overdøve propagandismens øredøvende megafoner
og den for tiden insisterende kanontorden fra Udkantsverden?
og er det ikke på sin plads, at vi for en stund hiver stikket
til øredøvenheden og hjernedødeligheden
og ser til, at vi ikke har taget skade af at se skaden i øjnene
og sørger for, at der stadigvæk er ild i kakkelovnen og fedt på bagen,
og ser til, at udefronten ikke overrender hjemmefronten
og sørger for, at der er en bundlinje i det mentalhygiejniske bagkaltalog,
for hvad er vi uden et bagland og en begyndelse,
uden hvilken der ikke kan være en midte og en slutning,
og hvad er vi, hvis vi ikke som baronessen anråber vores skæbne og siger:
jeg slipper dig ikke, før du har velsignet mig

15. april – nyheder

hvad sker der, når nyheder bliver irrelevante
af en række på hinanden følgende eller ikke-følgende årsager?
hvoraf den den første er, at der overhovedet ikke er tale om nyheder
men the same old shit, det samme fortærskede affaldsprodukt
fra den store meningsmaskine, sladderkværn, propagandafabrik,
den store brune kloakstrøm af alt fra ligegyldigheder til forløjetheder

hvoraf den næste er, at alle de relevante
og potentielt verdensforandrende nyheder er frasorteret
eller er faldet udenfor radararen hos de dumdovne nyhedsmedier,
hvis hovedopdrag er at skabe en oversvømmelse af info,
hvis hovedformål er at vedligeholde STATUS QUO,
der som bekendt er det STIK MODSATTE af nyheder

at tale om, at nyheder har en vis indbygget forældelse,
og at de allerede er uddateret i morgen, hvor de er erstattet af en ny nyhed,
er en stærk underdrivelse, for de er allerede forældet samme dag,
de bliver udspyet af nyhedsmegafonen, siden de er kogt på den samme bouillonterning, som de i går allerede forældede nyheder kogt på den samme suppesten, for hey! hvorfor komme op med noget nyt, hvis det gamle lort virker?

begrebet nyheder er jævnt hen en joke, for det burde hedde gammelheder,
begrebet nyhedsformidling er en joke, for det burde hedde nyhedskvælning,
mediernes gylle er kvælstofsforurening af ægte meningsdannelse,
for folk har ikke længere mulighed for en sådan dannelse af egen mening,
da denne dannelse allerede har fundet sted og allerede er indbygget,
som fordækte tilsætningsstoffer og smagsforstærkere i industrielle madvarer

nyhederne er ligeså næringsfattige som dåsemad med mel og vand
og salt og sukker og MSG-smagsforstærker og emulgator
og E-trehundred-dittendatten, som ingen køber har nogen anelse om
hvad gør ved den smørbare masse, der ikke smager dårligt,
for så var der jo ingen, der købte og åd det, men som smager af just det,
som indsustri-laboratorieforsøg af smagspåvirkning og -tilfredsstillelse påviser

nyhederne er som pesticidforurenet grundvand,
der indeholder livsskadelige rester af kemiske sprøjtemidler,
der var beregnet på at bekæmpe og underkue svamp og mug
i den store mugne menings-monokultur, hvor enhver nyhed,
der omhandler de mest betydningsfulde events i Verden bliver fremført
på samtlige kanaler ikke blot vinklet på samme vis men med SAMME ORDLYD

16. april – fugle og folkemord

jeg har bemærket, at solsorten er begyndt at synge,
at musvithanner har travlt med at påkalde sig avlsdygtigt hunkræ,
at duerne hopper lystigt-kurmagerisk rundt på mit altan-gelænder,
at svalerne og muligvis den første lærke er ankommet,
og hvor bliver viberne af nede ved naboens vandhul?

jeg har bemærket, at samtlige kræ er uvidende (hvilket de burde være)
om en verdenssituation skabt af mennesker (det er ikke deres verdensituation),
ligesom vi = menneskeheden er midlertidigt-lykkeligt uvidende om,
hvilken verdenssituation et absolut mindretal af mennesker(?) har skabt
via svinagtigheder i både deres udkantsverden og vores egen baggård

hvilken interesse har solsorten i, at et gigantisk amerikansk hangarskib
i denne afgørende-anormale-april er blevet sænket af iranske angrebsmissiler
og nu ligger som skrot på bunden Hormuzstrædet og Det Arabiske Hav?
hvilken opmærksomhed er sanglærken forpligtet til at give
nedlukning af de arabiske golfstater indrettet for rige mennesker

hvilken betydning har jævning af Tel Aviv med jorden, så det ligner Gazastriben til ukendelighed for svalen, hvis hovedanliggende er redebygning?
hvad rager sønderbombning af det ryggesløse US-Imperiums baser på Den Arabiske Halvø med-samt avancerede AWACS-overvågningsfly eller jævning med jorden af regeringskvarteret i udkanten af Jerusalem viben i min nabos sø?

hvilken lighed er der mellem et væld af spontan-vedvarende livsalighed og trivsel
og en aldeles ikke-spontan og livsfjendtlig dødskults udladninger?
hvor svaret er: der er ABSOLUT INGEN lighed kun et væld af afgrundsdyb,
og hvor svaret er: Livet har overlevet i alle former for livsalighed,
i ly-og-hi, i defensiv, i undergrunden, i eksil, som spirer og frø

for april er trods sin lunefulde og tilsyneladende bedrageriskhed
også tiden for livsalighedens spirer,
der om kort tid folder sig ud og genbefolker jorden-og-verden
ganske uden gen-modificering og komplet umodificeret
med et væld af vildtvoksende velsignelser

17. april – Grøn er vårens hæk

grøn er vårens hæk
tag din lærredssæk
fyld den op med fjer og halm og spåner
læg på den din krop
se i himlen op
nyd den stund, hvor himmelhvælvet blåner

nu har viben æg
klø dit uldne skæg
støv din gamle filthat af til turen
ud med lommeuld
ind med tasken fuld
op med proviant til forårskuren

storken er så travl
sikke noget bavl
den er bort til Polen emigreret
frøerne bortrandt
vandhuller forsvandt
landbrugsjord blev effektiviseret

aftnen driver på
duggen på et strå
tolv små kåde lam på marken hopper
lad dem hoppe glad
græs og mælk er mad
inden længe er de lamme-chopper

i den tavse nat
går en stribet kat
den vil snuppe musen dér i græsset
gå du blot min ven
kom du kun igen
så mit hjem med mus ej er belæsset

18. april – hvad er april?

hvad betyder dette mærkelige ord april?
de kloge hoder er for en gangs skyld så ærlige
at de indrømmer, at de faktisk ikke ved det
og måske var aprilis en romersk version af det etruskiske apru,
der var en omskrivning af apro/afro – Afrodite,
den græske gudinde for frugtbarhed,
hvilket fortæller noget om, at det er nu, at safterne stiger

på gammel-engelsk, der som måske bekendt
er en version af oldgermansk og oldnordisk,
hed det eastermonað opkaldt efter den her-og-derværende
gudinde for frugtbarhed ved navn Easter,
hvilket blot bekræfter, hvad vi nok havde en svag mistanke om,
at påske (easter, Esther) havde mindre at gøre med Jesus’ død på korset
end med naturens genopstandelse efter vinteren

hvis du spørger T.S. Eliot,
så svarer han allerede i første linje af The Waste Land:
April er den grusomste måned, den yngler
Syrener frem af det øde land, de blander
erindring og begær, de rører
matte rødder med forårsregn
vinteren holdt os varme, den dækkede

19. april – præsidenten

det er for meget med alt det april, tænker præsidenten,
jeg er nødt til at finde en udvej for det, jeg har iværksat,
for det virker ikke, selvom mine rådgivere har forsikret mig om,
at det hele var en tur i parken efterfulgt af en dans på roser,
og jeg holder vældig meget af selvroser og selvsving,
og jeg er vant til fra min vanlige business,
at blot jeg bluffer tilstrækkeligt hårdt, så hopper de på den,
og så er handlen i hus, hvorefter jeg kan skåle i champagne

der er for hårdt hver dag at finde på en ny aprilsnar,
der er en ny benægtelse af pinlige facta og en ny bortforklaring
af rungende nederlag omfortolket til heroisk sejr,
og det er saftsuseme hårdt at skulle braldre
på trods af sunkne hangarskibe, nedskudte fly og ødelagte baser,
og I skal heller ikke tro, at det er let at være ham krigsministeren
der hver dag skal stille op med helvedesprædikener om Armageddon
og det nye tempel i Jerusalem og udslettelse af Iran fra jordens overflade

…. for at jeg så næste dag er nødt til at trække samtlige trusler i land,
og al denne konstant venden 180⁰ rundt på en deserttallerken
kan godt gøre en dreven ejendomshandler rundtosset,
især fordi ejendomshandlen er gået over i langtrukket hængeparti,
og jeg ville ønske, at min gode ven Jeffrey stadig var i live,
så jeg i det mindste kunne jeg få noget ungt kød,
der kunne adsprede mig lidt her i april,
hvor der er alt for kort tid til midtvejsvalg og alt det teaterhejs

og som jeg sagde til Bibi forleden, Bibi, sagde jeg til Bibi,
kunne vi ikke finde en bagdør at smutte ud af og så bare sige,
at det hele gik, som det skulle?
men det ville Bibi ikke høre tale om,
for han er ligesom jeg i bekneb med seriøse anklager
om korruption og krigsforbrydelser, så det gælder om
– og her var vi rørende enige, skal jeg sige – at holde hele svineriet gående
så længe som muligt, så vi kan slippe for alt det retslige pjank

og så hev jeg, som du kan forstå, våbenhvile-kaninen op af hatten,
selvom enhver med blot et enkelt sæt overlevende hjerneceller ved,
at våbenhvile intet har med fred og fordragelighed at gøre
men blot er et pusterum og pitstop for at tanke op med mere skyts,
så vi kan vende tilbage med flere massemord på skolepiger
og bombe de skide kloakbeduiner tilbage til stenalderen, som jeg så poetisk ytrede, og jeg synes selv det var en ganske rammende formulering
for vores ædle forehavende med at bringe demokrati til Udkantsverden

20. april – krakelering

måske vil denne april 2026 figurere for eftertiden som den måned det år,
hvor hele verden begyndte at tale om det for alvor,
og ikke at der ikke var blevet hvisket i krogene i årevis,
om at Imperiet var begyndt at slå revner,
og at det ikke længere levede op til, hvad det udråbte om sig selv,
og hvordan alle havde ligget næsegrus for det siden 2. Verdenskrig

måske vil denne april kunne betegnes som skæringspunktet for,
hvornår der ikke bare blev talt om i krogene,
at Imperiets højhellige demokrati var begyndt at få en tanke,
og om det var stanken af rådden fisk eller død rotte var svært at afgøre,
men at der blev talt om det i det åbne rum, og at de, der hidtil havde tiet
af frygt for, at Imperiets terror skulle ramme dem, nu tog bladet fra munden

måske vil denne april få et kryds i kalenderen som dér,
hvor Verden afskrev beskrivelse af Imperiet som deres beskytter,
og muligvis gik skridtet videre og omdefinerede denne falske ‘beskyttelse’,
hvis label Imperiet har solgt som sikkerhed og fred, som hvad det altid var:
konstant ufred, konstant usikkerhed, konstant udspyende et hadsk og
løgnagtigt fjendebillede af folk og lande, man ønskede at plyndre og underkue

måske vil denne april være her, hvor ordene demokrati
og regimeforandring aka statskup aka omvæltning ikke kan være i stue sammen
da de giver en underlig smag i munden af essens og smagsforstærker
og noget helt forkert, der aldrig burde være serveret på tallerkenen
som en klam ret kogt på madvarer, der ikke blot var over sidste salgsdato
men langt-LANGT over sidste holdbarhedsdato som en agurk fra 1948

måske vil denne april ikke blot være Imperiets sammenbrud,
hvilket i sagens natur og omfang ikke sker natten over,
for Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag, ejheller faldt det på én dag,
så måske vil det være starten på noget nyt og potentielt bedre,
for det kan saftsuseme ikke blive værre!

men som den bedrageriske april, der kan opleves som vinteren,
der vender frygteligt tilbage, så kan vi formode, at efter april kommer maj
– det plejer den – og at det betyder, at foråret ikke bare er et mekanisk klik
i kalenderuret men en realitet, der kan opleves og rent faktisk … nydes

21. april – jeg gik mig ud

jeg gik mig ud en forårsdag at skue
forårsgrønt med min vinterhue
jeg vil gå i solen ud
første stråler på min hud
intet vejrslig skal mig underkue

der sad en krage der på træets grene
og dens udsagn var hæs sirene
jeg vil gå i verden ud,
uanset det elevte bud
intet ondt vil ske, jeg går alene

den krage sang på kragesprog om verden
og den sang om menneskers færden
jeg vil færdes, hvor jeg vil
fri mig for alt skyggespil
jeg vil gå i verden, som den ér den

og selvom om verden går april i denne tid
omend verden er misdæd og vanvid
jeg vil fejre forårssol
giv mig solens parabol
giv mig forårsdagens liv for altid

og vil du gå med mig i denne forårsdag
vi vil gå uden frygt for det mishag
intet skal os skade
i den sol vi bade
vi vil gøre højtid om til hverdag

[Grundtvig in memoriam]

22. april – fred være med dig

jeg havde forleden en snak med en dame,
der hver dag i sin sofa hører Danmarks Radio
og loader sig selv med den store brune kloakstrøm af propaganda
i den sikre forvisning om, at statsradiofonien vil forsyne hende med den rene
og skære, ubesmittede jomfrufødte sandhed om verden og virkeligheden

damen er veluddannet, hun er akademiker, hun har eksamenspapirer,
hun har som alle akademikere en fast tro på egen ufejlbarlighed,
alene fordi hun har eksamenspapir, så kan hun jo ikke tage fejl,
for akademikerfælden er netop denne tro på egen fuldkommenhed og ufejlbarlighed = stupiditet på et højere plan

direkte adspurgt måtte jeg meddele,
at jeg havde afskaffet at glo på fjernsyn for 15 år siden,
og at jeg på samme tid bevidst havde fravalgt at deltage i demokrati-teatret, hvorefter jeg leverede en argumentation for begge beslutninger,
hvor jeg afskrev al legitimitet og relevans for begge ritualistiske handlinger

dette blev opfattet som en anklagende anfægtelse af damens egne valg,
og vi bør aldrig glemme, at medvirken til teatrets ritualer ER et valg,
vi træffer iført alle konsekvenser af valget og ikke blot noget, vi bliver forført til,
og vi er nødt til at se i øjnene, at vi selv VÆLGER at være uvidende
om virkelighedens verden og nedsænke os selv i politisk korrekte illusioner

damens anfægtelse affødte et par giftige sidebensbemærkninger om,
at ‘hæhæ, jeg tror godt, jeg ved, hvor du kommer fra, gnæk-gnæk’
hvortil svaret var: Du har ingen anelse om, hvor jeg kommer fra,
for det er et sted du ALDRIG har været og et sted, hvor du ikke ankommer,
for dertil er dit liv nu for kort, og din selvvalgte bagskid af forrige århundrede er for dybt fokrankret – med andre ord: Løbet er kørt for dig, og du kommer til at gå i din grav med et forløjet verdensbillede, som du som mange med dig har abonneret på

men jeg skal gerne, gamle dame hvis du tør, give dig et par overskrifter på det sted, som du med dine fordomme og klicheer påstår at kende, selvom du aldrig har været der og dermed ingen anelse har om:

1. jeg tager intet for givet, alting skal revurderes
2. jeg forlanger skolepengene tilbage, for de fortalte ikke sandheden
3. historieskrivning er befængt med løgn, de løj for at starte enhver krig,
   de løj, mens krigen stod på, og de talte pludselig ‘sandt’, i samme øjeblik krigen stoppede, hvorefter de kaldte det for verdenshistorie
4. hvis jeg ønsker at kende virkelighedens verden, skal jeg spørge om, hvem gavner det? (qui bono), og hvor går pengene hen? (follow the money)
5. hvis der er et mønster, der gentager sig, så skal det genkendes og tages for pålydende
6. et system er, hvad det gør og IKKE, hvad det siger om sig selv
7. lad være med med hyle med ulvene, for du bliver ligesom dem
8. vis mig dine sym- og anti-patier, og jeg skal sige dig, hvem du har valgt at være i selskab med, hvorefter jeg skal sig dig, hvem du er
9. sig hvad du gør, og gør hvad du siger

Det er det sted, jeg kommer fra. Det er ikke noget nemt sted at være.
Det er ikke et sted, jeg vil anbefale for svagpissere, bangebukse, dovenlaskere,
strudse og kyllinger, de der beredvilligt stiller op for at undskylde systemet
med et fint ord kaldet apologeter, medkorrupte medborgere, hjernedøde medieforbrugere, kultmedlemmer af venstrefløjen, logemedlemmer af højrefløjen, hjernevaskede strandet i en bagskid fra det 20. og 19. århundrede.

Var det dét sted, du havde i tankerne?

23. april – genopretning af landskabet

i dag fløj der en ugle forbi næsen af mig,
skal jeg tilføje uden så meget som et svagt sus fra dens bløde vinger,
til gengæld er der lyde om natten, hvor den tuder,
for det er en natugle

et par timer efter natligt ugletud bliver jeg vækket en kort stund af solsorten,
den skal bare have tyve minutter til at gøre opmærksom på sig selv,
og så er der fred igen – lige ind til den gamle hanfasan Gokkelokken dytter i sit hæse båthorn, hvilket er fuldstændigt det samme, som når hanen galer,
for det er en hønsefugl

forleden var jeg ved at blive kørt over på cykel af et rådyr,
de har den besynderlige vane at vente til sidste øjeblik
med at springe ud for næsen af én,
de har ingen naturlige fjender,
for biler er ikke naturlige

deres naturlige fjender er ulv og los, og de er for længst udryddet,
og hvor økonromantisk man end kan være, så er det sværet at komme udenom,
at Danmark er for tæt beboet og bedyrket til de store apex-rovdyr,
der er simpelthen ikke plads nok,
for Danmark er et lille land

Her er til gengæld den fantastiske historie om, hvad 6 pumaer gjorde ved en hel provins i den chilenske del af Patagonien. Gennem generationer havde farmerne med deres store dyrehold af græssende dyr udryddet pumaen. Deres business case var, at et dødt får er et får mindre i indtægt. Det var det samme tankesæt, der udryddede ulven i Danmark og dele af USA.

Denne egn i Patagonien havde alvorlige landskabsproblemer, det var simpelthen et døende landskab i færd med at blive til ørken. Et stort verdenskendt firma, der netop hedder Pagonia, og som er kendt af friluftsfolket, havde skabt et stort overskud på deres populære kvalitetsudstyr, besluttede sig til at at købe hele området, genskabe dets naturlige tilstand og forære det til den chilenske stat som en naturpark. Husdyrene blev solgt og salget tilfaldt de lokale, der hermed bakkede op om projektet. 500 km. hegn blev hevet ned, der blev sået frø fra luften + mange andre tiltag.

Men det tiltag, der pådrog sig størst opmærksomhed var den lille nye bestand af pumaer og deres naturlige bytte guanacoen, der er et dyr, der ligner lamaen, men som er mere i familie med kamelen. De ankom i hundredevis og er i dag i 10.000’er. Når en puma nedlægger en guanaco, der er et halvstort dyr, der kan veje op til 100 kg eller mere, så spiser den ikke op. Den efterlader et kadaver. Et væld at fugle ankommer til kadavret, bl.a den udrydningstruede kondor, der er helt afhængig af døde dyr, da den er for stor og tung til at jage dem. Læg dertil ræve og coyoter. Læg dertil et væld af biller og orme, der sørger for at rydde helt op.

Forskere fra hele verden blev opmærksomme på projektet og bidrog med forskellige forskningsresultater. Et af dem handlede om selve jorden rundt omkring et kadaver. Alt voksede bedre. Der er altså tale om et dybt raffineret og intelligent økosystem, hvor pumaen som toprovdyret yder en afgørende indsats.

Der er en lignende historie her blot med en mindre ulvebestand, der blev genindsat i Rocky Mountains, og som blev altafgørende for en fuldstændig genoprettelse af et katastrofalt skrantende landskab. Her tog det 25 år. I Patagonien tog det blot 12 år.

24. april – græsk spinattærte

Her kommer månedens opskrift.
Den er valgt med omtanke, fordi den opfylder adskillige kriterier for for at være et hit:

• den er billig
• der er masser af mad i den
• den er sund og spækket med næring og vitaminer
• den er totalt simpel at lave
• den smager knaldende godt
• den kan spises både varm og kold

What’s not to like?
Navnet på retten er spanakopita.
Det er en græsk tærte med spinat og ost som hovedingredienser.
Veganere kan bruge tofu.

Køb dig til filo-dejen (to ruller/plader), det er alt for omfattende at lave selv.
Hvis du har mørdej, så kan det ligeledes bruges – kan også købes færdigrullet.
Køb endvidere: en pose frisk spinat, frossen-optøet er også OK.
Køb fetaost og hytteost. Tip! Supermarkedskæden LIDL sælger en stor dåse feta-stil-ost fra eteller-andet-sted på Balkan til en meget billig penge. Hvis du er i nærheden af indvandrerbutikker, så køb en ligeså stor dås, og hvis du kan lide fåre- eller gedefeta, så er de både mildere og bedre en ko-feta.
Vi går ud fra, at du har løg, hvidløg og olivenolie.
Helt originalt skal der også frisk oregano, mynte og dild til.
Og salt, peper.

Endnu et tip til folk med have og-eller adgang til natur:
Allerede nu i april er der helt unge skvalderkål. De kan næsten erstatte spinaten.
Læg dertil de unge brændenælder, mælkebøtteblade, rød- og hvidkløverblade.
Lige pludselig kan du reducere en i forvejen billig pose spinat til en halv pose, samtidigt med at de naturgroede råvarer er et sted mellem 200% – 1000% mere rige på næring.

Svits vandet fra spinat og andre blade i olie i en stor gryde eller dyb pande.
Tilføj et hakket løg og 4 fed revet hvidløg.
Tilføj dild, oregano.
Tilføj smudret feta.
Tilføj hytteost.
Tilføj sort peber og ganske lidt salt, da feta er salt.
Hæld det vand fra, der er trukket ud af bladene – gem til en suppe eller andet.
Fyldet må ikke være fugtigt, da det æder al potentiel sprødhed fra dejen.

Læg et lag dej i bunden af en form og op langs kanten – de færdige dejruller kommer i forskellige former fra firkantet til ovale, så vælg en passende form.
Læg spinat-ost-blandingen ovenpå, der meget gerne må have hvilet og kølet og afvandet yderligere (hæld vand fra).
Læg et nyt lag dej ovenpå og gør tæt i siderne.
Prik en stak huller i låget, så al damp kan slippe ud.
Skær igennem dejen i portions-firkanter.
Drys med olivenolie.

Bag i 35-45 min – lad hvile i 20 min. – server

Lød det kompliceret?
Det er så simpelt som:

• lav en inddampet spinatblanding
• rør det sammen med ost og krydderier
• læg det imellem to lag dej
• bag

25. april – mulighedernes felt

er enhver april ikke en ny begyndelse,
og står valget ikke hver gang
mellem at starte den fæle badulje om-igen-igen,
med endnu en sæson af gabende kedsommelige forudsigeligheder
i form af fortærskede klichéer og krakilske forbandelser,
roterende omkring fordummende klumper af kunstige forklaringer?

ELLER

at starte som det var meningen fra naturens hånd,
– og du vælger selv, hvorvidt denne natur er intelligent
eller blot er dødbider af en ludoman biologisk maskine,
der spiller terninger om sin egen eksistens –
og at genskabe livet i al dets væld af muligheder

er det ikke det, der er en mulighed hver april?
men er det ikke som om, vi hver gang bliver aprils-narret til
at vælge dødbiderversionen af mulighedernes felt
og tage endnu en tur i hamsterhjulet
og atter køre det for længst udtørrede vasketøj rundt i centrifugen

og er det ikke som om, at kæbespændingerne skabt af
at gabe underansigtet af led endnu-atter-igen-igen-en-gang
trænger til en ferie fra gabestokken?
og er det ikke snart på tide at få luftet det vintertrætte linned
i en frisk og stiv sydvenstenvind?

OG

kunne det ikke være interessant blot for en gangs skyld
at tage en udflugt til landet bag sidste kedsomheds-dato,
for hvad er det værste, der kunne ske
sammenlignet med hvad der RENT FAKTISK kunne ske,
og hvad er der at tabe i betragtning af, at alt er tabt?

26. april – fra besættelse til befrielse

fra besættelse til befrielse kan synes som lidt for ambitiøst et afsæt
men hvad skete der med ambitionerne undervejs?
hvorfor blev relevante menneskelige ambitioner politisk ukorrekte,
non-come-il-faut, bandlyste, dæmoniserede, latterliggjorte,
samfundsskadelige, idømt terror-status, cancelled, mistænkeliggjorte,
marginaliserede, udstødte, betragtet som forældede og ubrugelige,
illegale, non-kompatible med det nye normale (= det ældgamle normale),
statsfjendtlige, ostrakiserede, neo-berufs-verbotede … ?

og da der ikke synes at ankomme svar på dette komplekse spørgsmål
fra det selvbestaltede herskersegment, der har indført politisk korrekthed,
og som har idømt alle menneskelige ambitioner en status af uvelkommenhed,
så lad os på trods af … eller netop PÅ GRUND AF uvelkommenheden
fortsætte det komplekse spørgsmål og forsøge et svar

fra besættelse til befrielse er fra 9. april til 4. maj ifølge danmarkshistorien,
og der kan i den forbindelse fremføres diverse kritiske argumenter
for den danske besættelses-ideologi og den offerrolle,
som nationen valgte som den officielt bekendtgjorte, skolebogs-kompatible,
indskrevet i historiebøgerne som den politisk korrekte normalitet,
tildelt status af konsensus og vi-ved-jo-alle-at, for videnskaben siger, at …

og det var svaret, vi kom fra, for hvad skete der med ambitionerne?
de kom i vejen for et verdensprojekt bedrevet af en selvbestaltet klike af oligarker, milliardærer, banksters, krigsgale psykopater, logemedlemmer
aka medlemmer af de to sammenflettede verdensordener af sort sol og drage,
der i årtusinder har fået lov til at erklære jorden for deres Imperium og domæne

og når sandheden skal siges, så var deres påståede legitimitet
aldrig etableret nedefra men ovenfra
og deres domæne var netop i form af en besættelsesmagt,
hvor vi gør klogt i at forstå begrebet besat i dets dobbelte betydning
som henholdsvis invaderet-besat territorium og besat af et dæmonisk væsen

men hvad så med befrielsen? se, det er jo et godt spørgsmål,
og ifølge dette aprilske setup, så har vi stadigvæk otte dage at gå på

27. april – våbenhvile

vi ønsker en våbenhvile, sagde angriberen,
og hvorfor er det altid angriberen i bekneb, der ønsker våbenhvile,
og hvad vil dette hvile-begreb overhovedet sige?
det kan vi så hermed forklare for de, der ønsker en forklaring,
hvilket i parantes bemærket ikke er blåstemplet officiel forklaring

en våbenhvile er ALTID noget, der bliver påkaldt af angrebsmagten,
når denne ikke er succesfuld i første omgang af et angreb
og har opbrugt sit ammunitionslager og ønsker at fylde dette lager op,
og det er så hér, hvor opinionsdannelsen går galt i byen og tror,
at våbenhvile er et udtryk for fredsvilje

en våbenhvile er ganske simpelthen en optankning til nye og værre angreb
baseret på opfyldte lagre af dødbringende våben, mens våbnene hviler sig,
for angrebsmagten ønsker i sagens natur ikke fred men krig og mere krig,
så hvorfor skulle dets hænderviftende, udbasunerede,
medie-formidlede udsagn tages for pålydende?

en våbenhvile betyder, fjenden hviler, mens vi skyder løs
en våbenhvile er ikke fredsvilje men krigsvilje, så fat det dog !

28 april – lamme-curry

now we’re talking
varmebølge er nok at tage munden for fuld,
men jeg har lige cyklet min bytur på 2 x 9.5 kilometer uden min lædervams,
og for 5 dage siden slukkede jeg for varmeveksleren
for at give den en tiltrængt pause på et halvt år

i en skål i køkkenet står der lammetern og marinerer
i yoghurt, citronsaft, gurkemeje, fintrevet hvidløg-ingefær, korianderfrø
og om et par timer bliver panden varmet op med ghee og finthakkede løg,
spidskommen, lauerbærblade, nelliker, kanel, chilli, salt + én kartoffel
og til sidst marinaden – kog ved svag varme i 30 min. til olien skiller fra

server med basmati-ris og drysset med frisk koriander,
og hvis du hører til den helt legale genetik, hvor frisk koriander smager af sæbe,
så bruger du persille eller hakkede grønne bladurter fra haven:
vild mynte, brændenælde, skvalderkål, mælkebøtte, kløver, løgkarse, ramsløg,
vejbred, og hvis du vil være autentisk, så tilføj raita, mango-chutney og rotis

29. april – jødedilemma

hvor må det være besynderligt at kalde sig jøde i disse dage
og påberåbe sig en etnicitet, der ikke er en etnicitet men en konstruktion,
og gennem et århundrede+ at have erklæret sig holdeplads for
et helt kompleks af offerroller om at være forfulgt, hadet og udstødt,
om at være et mål for såkaldt antisemitisme uden at definere,
hvad semitisk vil sige, for det ville inkludere alle arabisk talende
og dermed betyde et selvmål og en boomerang-effekt
+ sammen med antisemitisme-vrøvlet konstant at henvise til Holocaust

FOR DERNÆST at være vidne til en såkaldt jødisk stat,
der er regeret af en stak hjernevaskede, sadistiske psykopater,
der uden at blinke og endog med en udtalt skadefryd
begår et soleklart folkemorderisk holocaust
mod den semitisk talende befolkning i Gaza,
på Vestbredden, i Syrien, i Libanon, i Yemen, hvor de trænger frem
samt et bestialsk og uprovokeret angreb på Iran
startende med et massemord på 170 piger i en pigeskole i Teheran

hvor må det være besynderligt for majoriteten af de,
der kalder sig selv for jøder i denne verden (16 millioner?),
og som har det inderligt skidt med at være taget som gidsler,
for psykopatvældet og morderstatens svinestreger,
og som i det selvsamme århundrede er blevet terroriseret
til at holde deres kæft for ikke at blive ofre
for offerrolleprædikanternes propagandamaskine

AT BETRAGTE minoriteten af de, der kalder sig for jøder
og er bosiddende i morderstaten, støtte og højlydt hylde og fryde sig
over denne stats forbrydelser mod menneskeheden vel vidende,
at morderstaten er skabt via terror udøvet af terrorister,
og at majoriteten har været de primære mål for minoritetens terror,
så de ikke skulle finde på at tage bladet for munden og sige fra,
for hvis skaldede 16 millioner skulle skaffe sig så enorm indflydelse
på, hvad resten af jordens befolkning tror, tænker og gør,
så skal der mobiliseres og indforskrives det 40-dobbelte antal til jobbet

hvor må det være besynderligt og kognitivt ultra-dissonant
at være tvangsindlagt på denne globale galeanstalt
og ganske imod sin samvittighed, integritet og sans for etik
at være hi-jacked som et propaganda-udslip, et mundstykke, et rør
for et satanisk-dæmonisk-parasitisk projekt, et menneskeofrings-ritual,
der er den våde drøm for Epstein-klassen af perverterede velhavere,
politikere, bankstere, mediehajer og celebriteter, der har købt sig til indflydelse + en række slibrige ‘ydelser’, der involverer børn, blod og menneskelig livsenergi

VEL VIDENDE at hele den amerikanske befolkning er udsat for det samme gidselstagning-program (og dermed resten af verden)
via en psykopat-installation i Det Hvide Hus ved navn Donald Trump,
der via sin dæmoniske svigersøn og dennes opdragsgivere Chabad, Sanhedrin og Mossad – eller som visse kristne prædikanter, der heller ikke bryder sig om gidseltagning af deres tro kalder for The Synagoge of Satan aka edomitterne, Kains slægt, de falske jøder fra Petra, kredsen omkring Kong Herodes, der senere dukker op i Khazaria, der bliver til Azkhenazim, der igen bliver til de zionistiske ledere af morderstaten, der alle har skiftet deres alt-for-tydeligt østeuropæiske navne ud med et konstrueret orientalsk-lydende navn – altså en psykopat-installation i Det Hvide Hus, der har underkastet sig den omtalte morderstats (selv)morderiske agenda og liderlige trampen henover besudlede lig af civilister i Vestasien, og som nu braldrer op om Armageddons velsignelser og det nye tempel i Jerusalem og deres egen selvudnævnte status som Messias og profeterne …

You can´t make this shit up !
Dette er ikke en joke, dette er realiteten i toppen af Det Døende Imperium.
At det fremstår som en joke for tænkende mennesker er blot et udtryk for realitetens bizarre-absurde væsen.
Gud-bedre-det!

30 april – noget i luften

det er på tide at komme videre,
det ligger i luften, jeg kan mærke det på mit vand,
jeg kan høre lyden i vandrørene, der er fyret op i kakkelovnen

der er noget ved denne april, der er anderledes,
den er ikke som andre apriler – hvis april ellers kan udtales i flertal,
der er noget i luften, jeg ved ikke hvad (citat Wilhelm Gregersen, 1911)

og det er så ikke er helt rigtigt, for jeg mener at det er muligt at vide noget,
der ikke skyldes, at jeg er en vældig vidende og klog mand,
men at jeg efter nøjere overvejelse har valgt min kilde til viden

jeg kunne have valgt at downloade fra … Danmarks Radio for nu at sige noget
jeg kunne have valgt at copy-paste fra vor tids religiøse autoritet: videnskaben
jeg kunne have valgt som total-idiot at referere til Dansk Meterologisk Institut

jeg kunne have valgt at læse Nostradamus eller Johannes Åbenbaring,
jeg kunne have valgt at lytte til vor tids profeter Steiner, Martinus og Casey,
jeg kunne have konsulteret Wikipedia, Google eller Elon Musk

jeg kunne have valgt at tage skrigeriet på Internettet for pålydende,
jeg kunne have valgt at køre Karl Marx og Frankfurter-pølserne,
jeg kunne have valgt at lægge øre til Det Fabianske Selskab

jeg kunne have citeret World Economic Forum, den Internationale Monetære Fond, EU, FN, NATO, Verdensbanken, WTO, Bank of International Settlements, Tavistock Institute, Rand Corporation, Club of Rome, Council of Foreign Relations

jeg kunne have valgt at falde på næsen eller røven eller rulle om på siden
efter ordre fra far-og-mor-Stat, det nye normale og Frederiksens fascist-firma
jeg kunne have valgt at lade mig pumpe fuld af fake-vacciner

jeg kunne have valgt at melde mig ind i Moon-bevægelsen, Scientology,
Jehovas Vidner, Venstrefløjen, Højrefløjen, Klimakirken,
jeg kunne have valgt at at blive et medlem af diverse underkastelses-kulte

jeg kunne have valgt dødskultens domæne,
dommedagsprofetiernes dilemma, den drakoniske drages delirium,
destruktionens determinisme, dårskabens dørtærskel

jeg valgte i stedet noget andet i erkendelse af disse indbydende valgs falskhed,
i erkendelse af deres køren-af-sporet, larmende korruption og utilstrækkelighed
at søge kilder uden tilknytning til utilstrækkeligheden

og når jeg tapper ind til disse kilder, så kommer der noget ud,
der er anderledes end både mainstream- og diverse alternative-medier
og deres gensidigt komplementerende og bedrageriske verdensbillede

jeg valgte i stedet noget andet i erkendelse af falskheden
jeg valgte befrielse i stedet for bedrag vel vidende,
at befrielse er ensbetydende med sit eget sæt af problemer – den tid den sorg