Maj 2026

1. maj – majstang

lad os hejse en majstang
og lad os lige få på det rene, at midsommer ligesom nytår
er forskudt på grund af et romersk-imperialt kalendersystem,
og således var 1. maj en forskydelse af netop midsommer,
ligesom nytår var en forskydelse af forårsjævnddøgn,
der var det egentlige nye år

hele det officielle kaldenderår er ude at sync med naturen,
ligesom kulturen, civilisationen og mennesket er ude af sync
med sig selv og naturen og Skabelsens Kilde,
men fordi vi hejser en majstang, er der intet, der siger,
at vi hylder og understøtter datidig dekonstrutiv desynkronisering,
for dæmonen Kronos får ikke det sidste ord

lad os fejre bøgens udspring
i hengivelse og beundring af det altid overraskende
og overvældende lysegrønne,
der vælter ud af de længe sovende stammer og rødder,
lad os juble over mylderet af klorofyl klarhed
og berusende grønhed

2. maj – bibel

og mens vi taler om forskydelse, så lad os smide et par ord
på bordet om den bog, der har skabt vores bevidsthedskultur
kaldet Biblen, hvilket betyder bogsamling = bibliotek,
der består af 66 bøger, og som er den romersk-katolske biåstemplede bibel,
ikke den syriske bibel, ikke Sinai-biblen
og helt afgjort ikke den ethiopiske bibel, der består af 81 bøger,
hvilket vil sige, at 15 bøger ikke er inkluderet,

de 15 bøger var bevidst eksluderet, og ikke fordi de talte usandt,
men fordi de netop talte sandt om magtens institutioner og dens udøvelse,
hvilket de selvsamme institutioner i sagens natur ikke brød sig om,
hvorfor Magten udstødte, ekskommunikerede,
bandlyste og bortcensurerede disse 15 bøger

det vil altså sige, at munke i afsides klostre i det ethiopiske højland
bevarede tekster, som Romerriget,
der havde indført kristendom som statskult af politiske årsager
og for deres vedkommende havde befalet
var uegnende for de folkemasser, der var indforskrevet til statskulten,
hvorefter Romerriget brød sammen og bjærgede deres vraggods over på en ny skude kaldet Den Katolske Kirke sejlende i Det Hellige Hav for dermed
at overføre det romerske magtkompleks til skuden,
således blev også den bogsamling, der var skabt af den imperale censur
overført og erklæret for oŕtodoks = den rette lære,
for den magt, som de ekskommunikerede skrifter beskrev,
havde blot flyttet sin røv fra kejsertrone til pavestol

3. maj – meningsløs, meningsfuld

vi er stillet et spørgsmål denne skønne dag med sit bagtæppe af uskønhed:
hvordan kan vi få en verden af meningsløshed til at give mening?
hvordan kan vi forstå og agere på meningen
med de for tiden i verden pågående hændelser,
når disse hændelser ABSLOLUT INGEN mening giver udfra hverken rationelle,
etiske eller alment menneskelige kriterier?

jeg hører alle mulige forsøg derude på at levere mening,
og lad os starte med at parkere alle mainstream-medierede præfabrikerede bullshit-meningsdannelser, for de repræsenterer systematiseret meningsløshed,
hvis eneste tiloversblevne virkemiddel er, at folk i forvejen er pumpet så fuld af meningsløst bullshit, så de køber sikkert også den her og den her og …

og ja, ifølge grundreglen om udbud-og-efterspørgsel,
så er der stadigvæk en formidabel efterspørgsmål på bullshit,
men lad os for en stund parkere både udbudet og efterspørgslen,
og se, hvad der ellers er på markedet af ofte velmenende meningsdannelser,
der på trods af velmeningen desværre kun giver delvis mening
efterladende en fornemmelse af, at der mangler noget

SÅ, der er en række menings- og forklaringsmodeller,
der alle indeholder en brugbar komponent til en større mening,
og en af dem er, at beslutningstagerne i denne verden er inkompetente,
de ved ikke, hvad de selv gør, de har intet overblik, deres viden er utilstrækkelig,
hvilket ikke er forkert, ikke uden evner men ikke fyldestgørende

en anden er, at beslutningstagerne er korrupte, magtbegærlige, pengeliderlidige,
hvilket bestemt ikke er forkert men heller ikke fyldestgørende
en tredje er, at lederskabet består af psykopater sekunderet af sociopater
hvilket heller ikke er forkert omend ikke fuldt tilfredsstillende
en fjerde er, at lederskabet er snotdumme
hvilket bestemt ikke er forkert men er et spring over det lave gærde

en femte forklaring er, at verdens lederskab er hjernevaskede
og udsatte for en masseformation / massehypnose,
hvilket giver en del mening, men det beskriver snarere,
hvordan alle de-os-vis, der som lemminger følger lederskabet,
har ladet os indrullere i en kollektiv psykose

den sjette forklaring er, at verdens lederskab er blevet udsat for en implantering,
der gør, at de er ude af stand til at træffe andre beslutninger end dé,
der tilflyder dem via deres implantat – fysisk eller energetisk,
og her nærmer vi os en brugbar forklaring, der begynder at give mening,
og som kan forklare lederskabets irrationelle og uselvstændige beslutninger

den syvende forklaring er, at verdens lederskab
– og ikke blot lederskabet men hvem-som-helst, du og jeg
er udsat for enten direkte dæmonisk besættelse eller indirekte indflydelse,
hvor der synes at være en lighed mellem den sjette og den syvende forklaring,
hvor den sjette omhandler en ikke offentlig beskrevet okkult teknologi,
mens den syvende omhandler dæmonologi forstået af oldtidens kulturer

det eneste sted for tiden, hvor den syvende forklaring er forankret,
og hvor forklaringsmodellen er systematisk udbygget,
er – like-it-or-not – hos eksorsister i f.eks den Katolske Kirke,
der har praktisk erfaring med folk, der er dæmonisk besatte,
og hvordan det er muligt at hjælpe folk med at forløse besættelsen

er denne konstatering så en anbefaling af at blive katolik?
NEJ, det er det IKKE reklame for en konvertering,
hvis du i forvejen tilhører en religiøs trosretning
eller en hvervekampagne for en melden-dig-ind-i en kirke
det er en konstatering af, at der i denne religiøse institution på trods af et væld af kritisable forhold findes en overlevet praksis, der leverer en virkelig forklaring

i tider, hvor hverken liberalisme, kulturmarxisme, psykologi, politisk filosofi, teoretisk fysik, darwinisme, out-of-Africa, søndagsprædikener, mandags-horoskoper, nyhedsoversigter, Wikipedia, Google, eller noget som helst,
der kommer ud af Donald Trumps mund, giver mening, så er det måske værd
at overveje, hvorvidt menneskeheden simpelthen er besat af en stak onde ånder

4. maj – befrielse

vi kalder det befrielsesdagen, vi tænder lys i vinduet som nogle,
der har en historisk hukommelse eller blot fornemmelse,
hvilket i faldende grad gælder for Gen-X over Gen-Millennium (Y) til Gen-Z
og disse generationernes faldende kurve af historieløshed og hukommelsestab,
og føl jer ikke undtaget fra bestemmelsen Gen-68-babyboomere,
der startede hele Projekt Hukommelsestab og -virkeligheds-forstyrrelse
som en følge af de fede tider i kølvandet jeres forældre,
der rent faktisk huskede både besættelsesdagen og befrielsesdagen

dette handler ikke om placering af skyld,
for ingen generation kan tage ansvaret for forrige generationers synder,
de kan kun tage ansvaret for, at arvesynden stopper HER
– hvilket de kunne have gjort men yderst sjældent gør
og er det ikke sært i øvrigt, at generations-mærkaterne X-Y-Z startede så sent i alfabetet, at der må være tale om en beregnet nedtælling til Dommedag,
og hvem er Gen-A og -B i øvrigt og alt derimellem?

vi mener at vide, hvad besættelse er,
men det virker, som om det er forbandet svært for os
at identificere den konstante besættelse, der har fundet sted i mellemtiden,
og som finder sted lige nu OVERALT, hvor Imperiet tromler løs
med deres perfide krigsmaskine, deres undergravelse af nationer
udråbt som fjendtlige, deres rådne-korrupte demokrati,
som de har solgt som guds-gave-til-menneskeheden,
deres opreklamerede regimeforandringer i råddenskabens højhellige navn

SÅ, siden vi er ude af stand til at identificere besættelse,
hvordan kan vi så på nogen måde identificere, hvad befrielse vil sige?

spørg japanerne, hvorfor der er 53.000 amerikanske støvler på deres jord
spørg tyskerne, hvorfor der er 35.000 amerikanske støvler på deres jord
spørg sydkoreanerne, hvorfor der er 24.000 amerikanske støvler på deres jord
spørg italienerne, hvorfor der er 12.000 amerikanske støvler på deres jord
spørg englænderne, hvorfor der er 10.000 amerikanske støvler på deres jord
spørg bahrainerne, hvorfor deres stangkorrupte-nyrige emirfamilie har tilladt 3.000 amerikanske støvler i deres sand
spørg spanierne om, hvorfor der er 3.000 amerikanske støvler på deres jord
spørg tyrkerne om, hvorfor der er 2.000 amerikanske støvler på deres jord

spørg belgierne om, hvorfor der er 1.000 amerikanske støvler på deres jord
spørg cubanerne om, hvad 600 støvler laver i Guantanamo Bay
spørg filippinerne om, hvorfor der er 9 amerikanske militærbaser på deres jord
spørg polakkerne om, hvorfor der er 6 amerikanske militærbaser på deres jord
spørg kuwaiterne, hvorfor deres stangkorrupte-nyrige herskerfamilie har tilladt 5 amerikanske militærbaser i deres sand
spørg australierne om, hvorfor der er 4 amerikanske militærbaser på deres jord
spørg israelerne, hvorfor der ikke er amerikanske støvler på den jord, der ikke tilhører dem, og svaret bliver, at VI er DERES støvler i sandet

spørg befolkningen i Kosovo, hvad den amerikanske base Camp Bondsteel lavede der, og hvor mange tusinde tons drugs, der blev landet her fra opiumsmarkerne i Afghanistan
spørg afghanerne, hvad amerikanske støvler lavede der
spørg vietnameserne, hvad amerikanske støvler lavede i deres land, og hvor mange tusinde tons drugs, der blev fløjet ud fra Den Gyldne Trekant
spørg irakerne, hvad amerikanske støvler lavede i ørkensandet fra Operation Desert Storm o.s.v
spørg yemenitterne, hvorfor de amerikanske støvler ikke skal have snuderne i klemme her
spørg iranerne, hvorfor de byder støvlerne velkommen, for så skal de se løjer

spørg danskerne og grønlænderne om, hvorfor deres korrupte regeringer gennem 3/4 århundrede har tilladt amerikanske støvler + atomvåben at befinde på deres is
og mens vi taler om is, så er dette kun toppen af isbjerget,
for der er støvler og baser og våben og morderisk gear OVERALT
tilhørende Det Amerikanske Imperium,
og når der er sparket døre ind overalt med støvler,
og disse støvler ALDRIG er fjernet igen,
taler vi så ikke om en global besættelsesmagt,
selv der ikke er mod til at tale om det?

OG – spørger vi nogensinde folkene i de besatte zoner
om deres mening om verden og virkeligheden?
NEJ! der er INGEN, der spørger dem.
medierne og magthaver spørger sig selv,
hvorefter de selv leverer svarene!

5. maj – mildhed

i betragtning af verdenssituationen vil jeg mene,
at det er på sin plads med lidt mere mildhed
både i forhold til den forudgående naturbestemte strenghed
og selvfølgelig, at maj direkte inviterer til mildhed
men derudover og ikke mindst som en direkte protest
mod al unaturlig, unødvendig og menneskabt kulde, varme,
udvandethed og helt-hen-i-vejret-hed

jeg løfter min forårssprukne røst og udråber protest
imod alle forbandede kemiske slæbespor på den blå himmel,
mod stanken af ufermenteret gødning i landskabet,
mod de lugtfri men dræbende sprøjtegifte i retning af grundvandet
jamen vi dræber jo bare alle de onde svampe derude
javel-ja, kunne det måske tænkes, at de uønskede invasioner
skyldes dårlig praksis i det monokulturelle landbrug?

mildhed skal ikke forveksles med fej eftergivenhed,
ejhelller med duknakket ligegyldighed eller flegmatisk karakterløshed
det er en mildhed som i Kom maj du søde milde,
en længsel efter foråret – ikke noget stort lyrisk digterværk
men til gengæld med en aldeles nydelig melodi af selveste Mozart,
og hvis man undrer sig over, hvordan melodien er i Folkhøjskolens Melodibog,
så er et godt bud hans enke, der via sit giftermål flyttede til København

jeg udråber min protest mod aprisnarre hele året rundt,
mod narrøve, narresutter, narre-klaphatte og enhver form for narrefisse,
mod alle narrative narre-stativer og den officielle holden folk for nar,
ikke just et mildhedens udråb, men et udråb vendt mod mildhedens forstyrrere
mod de, for hvem mildhed er ukendt land i deres verden fuld af grovhed,
dumhed, opblæsthed, fejhed og bedrageriskhed

6. maj – den onde

hvis jeg var den onde ham-selv, det inkarnerede hornede bæst …
og lad os for eksemplets og tanke-øvelsens skyld lade som om,
at et sådant bæst findes og opererer i en udvidet virkelighed
og har betydelig og destruktiv indflydelse på denne virkelighed …
hvis jeg var et sådant væsen, hvor ville jeg i så fald gemme mig
for ikke at blive afsløret og for at kunne operere uforstyrret?

jeg ville helt bestemt og uden tøven gemme mig i den-eller-de institutioner,
organisationer, samfund, kirker, sekter, kulte,
der hævder at bekæmpe det inkarnerede bæst,
og mens alle så i udadvendt retning, ville jeg indadvendt sørge for
at omarrangere det ubemærkede synsfelt,
så det passede min agenda af inkarneret ondskab

hvis jeg var et sådant væsen, hvis operative felt var det usete,
så ville jeg sørge for, at det usete blev idømt status af ikke-eksisterende,
for hvis man ikke kan se-høre-lugte-føle det, så findes det jo ikke,
og hvis jeg opererede udenfor det materielle felt,
så ville jeg promovere materialisme som det afgræsede felt
og sørge for, at folk levede, åndede og troede udelukkende i dette felt

hvis jeg ønskede, at folk afgav deres ret til indflydelse,
så ville jeg skabe en illusion om indflydelse,
hvor denne afgivelse af indlydelse blev kaldt for … indflydelse,
hvor oligarki eller fåtalsvælde blev omdøbt til folkestyre,
hvor særlige-private interesser blev omdefineret til almenvellet,
og hvor alt lederskab og regering blev til et røvslikkerskab og følgeskab

hvis jeg ønskede, at folk skulle vantrives med sygdom
ville jeg placere mig i selve kernen af sundhedsvæsenet,
hvor enhver definition og forståelse af egentlig sundhed udeblev
og dernæst udskifte naturens helbredende stoffer med giftstoffer,
der langsomt men sikkert nedbrød folks naturlige immunforsvar,
alt imens jeg tjente penge på det

hvis jeg ønskede en menneskehed, der var villige slaver i mit rige,
så ville jeg sørge for, at de ikke kunne tage vare på sig selv
og dernæst kom og tiggede og bad om at blive varetaget,
hvilket jeg på ingen måde ville nægte dem,
og jeg ville endog erklære min dybe medfølelse med mine slaver
og love dem sikkerhed og beskyttelse

7. maj – kuk-kuk, pip-pip

hvor skoven dog er frisk og stor
kuk-kuk, kuk-kuk, faldera
og det er jo ikke engang løgn, for forårskoven ER frisk og stor,
og gøgen kukker derudaf for fulde gardiner og faldera for det,
men samtidigt er det noget forblommet bavl at udspy,
og hvem husker ikke den sure-sarkastiske svenske overlæge Stig Helmer
i von Triers Riget spillet af fantaskiske Ernst Hugo Järegård
der rister og nedgør den danske kuk-kuk-mentalitet, de danskjävlar
og den danske nationalpoet H.C. Andersen
på en altan i toppen af hovedbygningen af Rigshospitalet

eller hvad med nationalpoetens Hist hvor vejen slår en bugt,
ligger der et hus så smukt

og det er jo heller ikke løgn, for det danske landskab er fuld den slags huse
men hvad foregår det lige, når den højt skattede nationalpoet skriver:
hunden gør, det lille kræ,
under taget svaler kvidre,
solen synker – og så vid’re … !

og så vid’re – tager han pis på sig selv og sin egen pladderomantik?
og udsiger han dermed: Her kan I se jeres højt elskede klichéer udstillet
som det forblommede ævl, det meget nemt går hen og bliver til?

men tag ikke fejl – dette er ikke en nedgørelse af nationalepoeten,
der kun kan vurderes på egne præmisser eller med det,
der på fisefornemt-akademisk kaldes for receptionshistorie
det er sådan, vi har optaget poeten i eftertiden, det er det, han blev brugt til,
for poetens egentlige fortjeneste er hans og hans og samtidens tappen-ind-til
en understrøm af før-psykologisk forståelse af det menneskelige væsen,
der ikke reducerer mennesket til et rationelt-materielt produkt
og ikke fratager mennesket dets forbundethed med naturen,
i hvilket et højere væsen er naturligt iboende – kaldet panteisme (Gud er overalt)
og det er i DET perspektiv, vi kan se de på overfladen forblommede udsagn

8. maj – pesto naturo

hvad er mere maj-agtigt, end at alting synes at vælte op af jorden?
og nej, græs er ikke spiseligt for mennesker
ligesom en hel masse andet nydeligt men ikke-spiseligt grønt
men bøgeblade er faktisk spiselige lige nu,
og det varer ikke længe, før de bliver bitre
men forestil dig en pastaret med pesto,
og hvad er pesto forresten for en størrelse?
svaret er, at det er hakket bladgrønt blandet i
olivenolie, salt, finthakkede nødder, der ikke behøver at være pinjekerner
og revet parmasanost, evt. et drys sort peber eller chilli,
og hvad taler vi om for hakket bladgrønt?
vi taler om alt det gratis, naturgivne og sprængfyldt med næring =
skvalderkål, brændenælde, mælkebøtteblade + blomster, kløver,
lancetformet vejbred, gråbynke, blade fra brombær, hindbær, jordbær,
løgkarse, ramsløg, vildtvoksende mynte, rapsblomster
og hvis du har basilikumblade javel, men de gror ikke vildt i Danmark
… føj dertil alt spiseligt bladgrønt, du kan komme i nærheden af

og når den finthakkede pestoblanding har været forsænket i olivenolie,
så koger du din pasta, og hvorfor er det ikke, at du laver din egen pasta?
hvilket blot er en bunke mel strøet ud på dit bord med en hulning i midten,
hvori du dumper 3-4 udslåede æg og ælter indefra og ud, til det blander,
og tilføjer en smule vand og ælter færdig til en fast klump,
der hviler en times tid og rulles ud med en kagerulle eller en flaske,
rulles til en pølse og skæres på langs, så der kommer bånd-pasta = tagliatelle,
der koges i blot et par minutter og smides over i en pande med pestoen,
hvor den koger færdig og serveres med et drys revet parmasan i toppen

9. maj

hvad med en pizza uden pizzadej med et mexikansk touch?
brug tortillas i stedet og skær dem midt igennem til to halvmåner
lav en kold tomatsovs af blendede dåsetomater, lidt salt, lidt oregano, lidt olie
smør et tyndt lag på hver halvmåne men ikke helt til kanten
kanten vædes med lidt vand, så halvmånerne kan limes sammen
kom fyld ovenpå sovsen – stadigvæk ikke til kanten
brug f.eks salamiskiver eller skinke-ditto, revet mozarella eller smuldret frisk,
brug halapenos, skiver af oliven – eller lige, hvad du har lyst til
fold indover og sidelæns mod den runde kant – det skal efterlade en trekant
denne trekan foldes indover den første fold, og tilbage er 1/6 af en fuldmåne
pak 6 månedele i en rund bageform.
du kan strø ekstra revet ost ovenpå + oregano,
hvis du absolut vil lave en forloren pizza, men det er ikke nødvendigt,
i stedet for kan der pensles med et udslået, pisket æg

10. maj – en bi

der sidder en bi på din pande
helt rolig nu, den er ikke farlig,
den stikker dig ikke, hvorfor skulle den det?
en bi, der stikker, er en bi i klemme og selvforsvar,
og er din pande er fjendtligt sted for bier efter din opfattelse?
den er blot mellemlandet på et sted, den fandt passende,
et varmt og belyst sted, som den var tiltrukket af

der sidder en bi på din pande,
den lever i sin egen verden i sin søgen efter pollen,
som den kan suge til sig og bringe hjem til biboet,
hvor det indgår i en dobbelt proces af næring og byggeri,
næring – fordi pollen er det ydre formerende sukkerstof for planter,
der bliver til næringsstof for kolonien,
byggeri – fordi det bliver til strukturer af beboelige celler

der sidder en bi på din pande, din hånd, dit bukseben,
den skal lige trække vejret et øjeblik i sin lange og travle arbejdsdag,
dens arbejde er selve fundamentet for plantelivets vækst,
dens ‘biprodukt’ er hovedproduktet i formering og reproduktion,
dens egne produkter er helbredende og velgørende substanser,
honning, propolis, bivoks og lyden af en bi
og dens hyggelige summen er lutter velgørende frekvenser

der sidder en bi i din hårtop,
den er i færd med at nedkalde en velsignelse fra det høje,
føl dig beæret og privigeret denne majdag over,
at en så dreven og kompetent anråber af Helligånden
har fundet en kort stund til at mellemlande på din knold,
inden uldklumpen/guldklumpen skal videre ud til sine klienter
og være deres bestøvede fødselshjælper

11. maj – bøgen

bøgen, nationaltræet er uden tvivl udsprunget,
og et transparent-sart lysegrønt skær blafrer overalt
og farver sollyset i samme farve,
man kan oven i købet tage en bid af det bladgrønne,
og hvad kan er forårsagtigt end smagen af nyudsprunget bøg

dagens længde er 15 timer og 25 minutter
temperaturen udenfor er 22 grader lige før solnedgang kl. 20:49,
jeg har set årets første havørn på himlen,
og der er ikke noget at være i tvivl om, for dens vingeprofil er noget,
der nærmer sig kasseformet, hvorfor den kaldes for den flyvende dør

hellere flyvende døre, vinduer og havelåger på himlen
end flyvende isenkram lastet med dødbringende eksplosiver
udkommanderet feje regimer, der ikke tør sætte deres støvler på jorden
og se folk direkte i øjnene, pas på ! isenkræmmere fra Isengard
og jeres orkhære, golems, hjernedøde zomier og zionist-yngel

12. maj – forårsbebudere

viben er ankommet i dag.
dens skrig er ikke til at tage fejl af – hvis man kender det
dens flyvefærdigheder er uovertrufne,
de er en mellemting mellem en svale og en krage,
dens vinger er elastiske, den skifter retning på et splitsekund,
som flyvende væsen har den abslolut ingen fjender,
for ingen kan hamle op med dens navigationer,
og det er først, når den er på jorden og har rede og unger,
at problemerne opstår, for en vibe bygger ikke rede i et træ men på jorden
hvilket den kompenserer for ved ligesom mågerne at være meget aggressive,
hvis nogen kommer i nærheden af den rede

der kravlede en husedderkop på mit ben i nat, der var kommet udenfor dynen
du ved en af de kryb, der får pigerne til at skrige op
og hoppe op på en stol, som om det skulle hjælpe noget
imod en verdensmester i kravlingens ædle kunst,
men da jeg ikke lider af irrationel araknofobi,
så lod jeg den kravle omend med lidt hjælp af et fingerknips,
vel vidende, at jeg ikke står på dens menukort,
og at den faktisk er 100% harmløs i modsætning til korsedderkoppen,
der i yderst sjældne tilfælde i selvforsvar kan stikke som en hveps,
men så er du i kategorien natur-dum,
og du bør anskaffe dig et kørekort til grundlæggende naturfænomener

13. maj – ikke korrupt

maj måned er upåvirkelig overfor korruption og bestikkelse,
den modtager ikke ikke ‘gode tilbud’ fra Den Internationale Monetære Fond’,
selvom den er at opfatte som et udviklingsprojekt i forhold til juni og juli,
og august for den sags skyld, for den er jo ikke fuldbyrdet selvforsynende

maj måned er ikke til falds for trusler om regimeforandring,
den har ikke brug for militærhjælp til at forsvare sig selv,
for den er fuldt ud i stand til stå imod alle angreb,
og den har ikke brug for falske allierede,
der smider den ud under bussen, når der ikke er brug for den længere

maj måned er bestemt til fals for invasioner,
men den bestemmer selv, hvem der invaderer den,
mælkebøtter i fuld blomst, de første syrener er allerede sprunget ud,
og trækfuglene står i kø ved samtlige indrejse-terminaler

maj måned køber ikke på kredit, for den er fuldt betalingsdygtig,
i både kolde og varme kontanter, og den sparer op
for de efterfølgende kaldermåneder, så de ikke behøver
at opfinde den varme vind, den dybe stilhed

maj måned lider ikke af tunghør, for man kan rent faktisk høre græsset gro,
den lider ikke af grå stær, for den sorte stær har allerede lagt 5 lysegrønne æg,
den lider ikke af storhedsvanvid,
for den er fuldt klar over sin egen faktuelle storhed

14. maj – tilfældigt møde

det sker, at man møder et menneske, man ikke kender og falder i snak
vi kan diskutere, om det er et tilfælde, hvad et tilfælder er,
og om der i det hele taget findes noget, der er tilfældigt,
og så kan det gå hen og blive vældig spirituelt, hvilket vi ikke går af vejen for,
men det er ikke pointen, for det handler om mødets potentiale

og med møde mener jeg ikke, at man støder på en eller anden type,
der går i sine egne tanker og ikke bemærker, at noget er stødt på dem,
tag nu den ældre dame med to små hunde, der sad ved bordet,
i den lille gård med de gamle huse og de toppede brosten,
og gjorde sin frokost færdig fra den lille familierestaurant

der skal ikke så meget til, blot et ‘velbekomme til jer … tre’
det var der, jeg bemærkede de to kræ i skyggen under bordet
og da jeg kommer tilbage og har siddet lidt og fornemmet luften og varmen,
så skal damen ind og bestille en kop kaffe, hvorefter det er hende,
der kommer med en banal bemærkning om, at nu er da blevet forår, og …

man skal aldrig undervurde banale småbemærkninger,
de er små signaler eller forespørgsler, der, hvis man forstår dem og reagerer på dem,
kan medføre et møde – og igen: et møde er aldrig ensidig men gensidigt,
når det har fundet sted, er begge deltagere i møde klar over, at det var et … møde
og går videre med en fornemmelse af, at det havde en betydning

første forudsætning for denne spontane livsytring (Løgstrups udtryk) er tillid
et møde må ikke indeholde reservation eller frygt for at finde sted,
og skulle der være forståelig reservation overfor fremmede, så forsvinder den,
og i løbet af 10- minutter havde jeg fået dele af damens interessante livshistorie,
for hun havde følt sig set og hørt og sagde mange tak for snakken

tag ikke fejl her, der var på ingen måde tale om en spejderdåd,
for er man ikke ofte lidt ensom som ældre menneske?
men et møde kræver oprigtig gensidig interesse, det kan ikke simuleres,
jeg samler på disse møder, en tur ind til den lokale købstad, hvor jeg som minimum
har udvekslet et par ord udover de obligatoriske goddag-jatak-farvel, er en succes

møder kan ikke planlægges, de er nødt til at opstå,
men man kan godt på forhånd udstyre sig selv med muligheden for, at de opstår,
man kan godt skyde sig ind på et møde ved at improvisere ‘scorereplikken’
altså forstå mig ret, en passende bemærkning om, at du er set med respekt
man kan gøre dagligdags situationer til et lille møde, der kræver ikke så meget
bare … det

15. maj – hjemme-restaurant

forestil dig en lille beskeden sidegade i udkanten af
– for nu bare at nævne et sted – Manchester,
en af de nordengelske working class-byer,
hvor der bor en familie fra Jamaica, der er rigtig gode til at lave jamaicansk mad,
– hvilken måske ikke er så overraskende, siden de nu kommer fra Jamaica,
hvorefter de tænker, at det er der tiltrækkeligt med lokale, der kunne finde på at spise og oven i købet at betale en helt rimelig og meget konkurrencedygtig pris for,
og så havde de lige en hyggelig krog ved siden af køkkenet,
og et spisebord og et par bænke, som de bankede sammen af affaldstræ,
hvorefter de satte et skilt ud ved siden af fortovet
… og de lokale begyndte at strømme til for at hente takeaway
eller for at sidde i det beskedne hummer ved siden af køkkenet
og spise noget, der fuldtud kan matche en proff restaurant i downtown
og i mange tilfælde overgå den, fordi den rare familie ikke kunne finde på at servere noget for deres lokale kunder, som de ikke ville være bekendt at servere for deres familier, som er helt autentisk, og som ikke skal finansiere en masse personale

der findes åbenbart et hul i engelsk lovgivning, der giver mulighed for,
at privatpersoner laver en restaurant i deres eget hjem,
så dette er ikke et stykke fri utopisk fantasi,
det er virkelighed, det findes, halleluja !

forestil dig det samme i det lille lovbefamlede, regeringstunge Danmark,
hvor fødevaremyndighederne ville ankomme indenfor 24 timer i skudsikre bæltekøretøjer iført ansigtsmasker og gummihandsker og erklære ejendommen for livstruende, samfundskadelig og hygiejnisk uansvarlig …
som om samtlige danske private hjem var befolket af familier, hvis hovedformål med hushold og madlavning var at tage livet af sig selv, deres børn og deres naboer,
og DØ SKAL DE ! den slags sociale initiativer til gavn for lokalsamfundene,
for her i landet giver vi SHIT for sociale initiativer, for vi har socialdemokrati,
der hverken er socialt eller demokratisk men et afsæt for statens kontrol
over alt der rører sig derude i forstæderne og blandt det arbejdende folk,
og vi er desværre nødt til at spørge os selv om,
hvem al denne lammende lovgivning er skabt for, hvem gavner den,
hvad er formålet med den, hvor går pengene hen?

i udkanten af Manchester er de ikke i tvivl om, hvem der har gavn af det,
og hvor længe dette hul i lovgivningen får lov til at vare i et samfund,
der på mange andre områder er ved at udvikle til et fascistisk kontrolhelvede,
er der ingen, der ved lige nu

16. maj – massemedier

hvis vi blev bedt om at udnævne en hovedansvarlig,
en storsynder, en storforbryder til verdens miserable tilstand
og den systematisk forfalskede legitimitet til forbrydelser begået
mod menneskeheden i vor tid, så bliver svaret: massemedierne !

og vi ved godt, at når dommens dag ankommer for massemedierne,
så vil de på bedste-værste medie-vis grædende bedyre,
at de ikke kunne gøre for det, at de blev tvunget til det,
at det var nogle onde mænd, der opkøbte dem og vred armen rundt på dem

og vi ved godt, at massemedierne vil klynge-klamre sig til det udsagn,
at det jo ikke var dem, der fyrede bomberne af og udraderede civilbefolkninger,
at det ikke var dem, der gav ordrerne til forbrydelser mod menneskeheden,
at det ikke var dem, der iværksatte folkemord og etniske udrensninger

massemedierne er feje på den smarte måde,
massemedierne er dovne på den dumme måde,
massemedierne er uansvarlige på den hykleriske måde,
massemedierne er løgnagtige på den officielt blåstemplede måde

ög vi ved godt, at det ligger en officiel blåstempling bag deres udsagn,
for der er nogen, der har bestilt deres arbejde og betalt for det,
der er nogen, der har investeret interesse i dette arbejde,
og mediernes styrende organer er fuldtud indforstået dermed

og vi ved godt, at de vil forsøge at løbe fra regningen,
at de vil søge nærmeste og mest bekvemme rute til bagdøren,
og vi ved godt, at massemedierne ligesom politikerne ALDRIG dementerer
eller indrømmer deres fejltagelser begået med overlæg (= ikke fejltagelser)

massemedierne er løgnens hovedbanegård og busterminal
massemedierne er det store brune kloaksystem for disinformation
massemedierne er sine-qua-non – uden hvilket det ikke kunne finde sted
massemedierne er inkarnationen af falskhed og bedrag

og vi ved godt, at den enkelte medarbejde i et givet massemedie
befinder sig et sted mellem korrupt, dum i låget, luddoven og skræmt til døde,
men undskyld mig: ALLE, der medvirker til denne mega-forbrydelse,
har truffet et valg og er dermed personligt ansvarlige

og vi gider ikke lægere høre på jeres bøvede undskyldninger,
gør det arbejde, I hævder at gøre (næppe sandsynligt)
eller bliv sendt til en udryddelseslejr i det yderste medie-Gulag,
hvorfra I usavnet aldrig vil vende tilbage

17. maj – insekter

der er så mange insekter i luften herude på bøhlandet,
at hvis jeg åbnede min mund på cykelturen
på samme måde som en hval,
så ville være i stand til at dække mit daglige behov for protein
i løbet af 4-5 mundåbninger med et par synk indimellem

som der siges i ordsproget: de stegte duer kommer flyvende
nu rettet til: jeg flyver ind i de stegte fluer,
eller de flyver ind i mig, det er et fortolkningsspørgsmål

det kan så undre, hvorfor insekterne myldrer frem i perioder,
men muligvis havde de gamle, der navngav tordenfluerne,
et bud på, hvad det kan skyldes,
og her ville et bud være, at insekter er følsomme overfor vejret,
altså lufttryk og omskifteligheder – de ved når det skifter, før det skifter

men hvad er det egentlig, der skifter, som insekterne kan mærke?
det har metrologerne ikke noget bud på,
for som bekendt taler videnskabens afdelinger ikke med hinanden,
de taler ikke med fysikerne, der ikke taler med biologerne,
der ikke taler med kemikerne, der ikke taler med astronomerne

der ikke lytter til dem, der vover at spørge om,
hvad det egentlig er, de taler om,
og hvis de alligevel svarer på noget, som reelt ikke kender svaret på,
så stikker de en plade med noget, der lyder klogt
for hvad de frygter mest af alt er at tabe autoritet og ansigt

de har glemt at undre sig, de har glemt at være barnligt nysgerrige,
de har glemt, hvorfor de valgt videnskaben,
men de har også glemt, hvor det gik galt undervejs,
hvad-hvor-hvem-og-hvornår de opgav nysgerrigheden
for at forfølge en målrettet efterspørgsel af resultater

18. maj – klamhed

her er et billede af den klammeste, mest hykleriske,
mest forstillede, løgnagtige, bedrageriske reklame,
jeg er stødt på i nyere tid

som det ses, er reklamen udstedt af EU,
der for tiden arbejder på et omfattende, totalitært projekt
for at censurere ytringsfrihed og kontrollere alle medier = fri presse

denne overstatslige voldtægtsforbrydelse mod menneskelig eksistens
har varet ved i et halvt århundrede+, men det pågældende kampagne-tiltag
er et udtryk for, at EU-projektet er gået i panik i dets afviklingsfase

EU’s åbent erklærede formål er at bekæmpe såkaldt ‘hate speech’,
hvilket oversat til forsåeligt sprog er alt og alle, der udtrykker noget andet,
end EU og milliardærklassen bag EU-Kommissionen bryder sig om

at køre denne reklame, der har kostet kassen af klistre op
på 10.000’er af busholdepladser, banegårdsvægge etc. i hele Europa,
er ikke blot en frækhed, det er en udsøgt fornærmelse af vores intelligens

hvad er ‘alt det der betyder noget’ og for hvem betyder det noget?
det siger den bedrageriske reklame ikke noget om,
men lad os bare konstatere, at: det betyder en hel del for EU-milliardærklassen

ALT er vendt på hovedet i denne reklame,
ytringsfrihedens værste fjende
sælger sig selv som ytringsfrihedens forsvarer

19. maj – imperiets sammenbrud

det tog 175 år for Imperiet at bryde sammen
hvornår det startede er svært at sige,
hvor det først fandt sted ligeså,
hvem der bidrog mest til sammenbrudet kan diskuteres

hvad der ikke står til diskussion er: hvorfor Imperiet nu bryder sammen,
for sammenbrudet skyldes en række identificerbare forhold,
der set i bakspejlet og i bagklogskabens navn kan synes forudsigelige,
uafvendelige og nærmest deterministiske = det lå i kortene

det første forhold er hybris og nemesis,
Imperiet er arrogant og konstant selv-overvurderende,
det mener sig berettiget til noget, som ingen har givet det ret til,
det har ingen legitimitet udover, hvad det har tildelt sig selv

et andet udtryk for det første forhold er megalomani,
på dansk hedder det storhedsvanvid– et begreb skabt,
før psykiatri og mental patologi eksisterede, hvilket er udtrykt
i fascismens hoveddoktrin: Der er intet over Staten

det andet forhold er et af Imperiets front-cover-udtryk: bæredygtighed
Imperiet er alt andet end bæredygtigt,
for selve dets eksistens er en tikkende nedtællings-bombe
mod nulpunktet af bæredygtighed

et andet udtryk for det andet forhold erkolos på lerfødder,
Imperiets fundament er grundlæggende svagt,
for det udelukker alle andre end medlemmer af den herskende klasse,
og en ekslusivt selv-servicerende klasse har kun så lang tid at køre på

det tredje forhold er mishandling af mennesker,
hvilket både gælder mennesker udenfor Imperiets domæne,
men som også gælder Imeriets egne borgere,
for Imperiet er en både både vertikal og horisontal konstruktion

et andet udtryk for det tredje forhold er det punkt i tid-og-sted,
hvor mishandlingens karma vender 1800 og fyrer baglæns,
hvor de mishandlede ikke længere accepterer mishandling,
og hvor de mishandlede forstår, hvordan mishandling kan stoppes

20. maj – ‘øjt

naturen er til randen fyldt af pip og fuglefløjt
om tonen rent de rammer, vil de skide flot og højt,
for libidoens kraft er stor ifølge Sigmund Freud

ved gærdet går den bondmand, han sået og han pløj’t
og fiskerkonens fætter har en kæmpe ål sig røg’t
mens Fisker selv han får en dram med pølse og beskøjt

pip-pip kuk-kuk og faldera – jeg fatter ej en døjt,
for alt er gået søndenvind i alskens tant og føjt
men ét er vist, for maj er ej april den lede tøjt’

jeg fattet har min vandrestav, tilbage håret strøg’t
derhjemme jeg parkeret har de sorger mangt og møj’t
bekymringens begrubleri med pause må sig nøj’t

for slut er vinterskranten og alt andet, der er sløjt
og byld i røv og knast på tå kan rende mig en pøjt
jeg ganger ud på engen grøn med glædens gaggeløjt

[tilgiv vrøvlet til slut, jeg løb tør for rim]

21. maj – hjerteform

vi mener at hjerteformen stammer fra hjertet,
der er dog lige det problem, at det menneskelige hjerte
eller hjerter generelt overhovedet ikke er hjerteformet på dén måde

hjerteformen stammer altså fra noget andet,
og dette andet er et frø fra en plante ved navn Silphium,
der i romersk tid uddøde

planten ligner en kæmpe fennikel med modstillede blade som en selleritop,
og dens medicinske egenskaber var så eftertragtede, at der blev drevet rovdrift
på den, hvorefter den tilsyneladende forsvandt fra jordens overflade

jamen-jamen er der spurgt, kunne planten ikke kultiveres og spredes,
men svaret var nej, det kunne den ikke,
for hvis den blev omplantet ellere sået, så visnede den eller udeblev

den groede kun i ét område af verden, og det var den provins i Libyen, der hed
Kyrenaika, hvor de lokale formåede at monopolisere den eftertragtede plante, for prisen for en klump udtræk var højere end prisen for sølv

men så ankom romerne, og de opdagede, at får, der åd planten, smagte bedre
og havde mere mørt kød, og derudover havde planten særlige egenskaber
svarende til en nymodens p-pille, hvilket de sexglade romere holdt meget af

men de grådige og madglade nye herskere lod fårene æde rub og stub,
og det sidste eksemplar blev sendt til Kejser Nero som et minde over en nu
svunden tid, hvilket er det første eksempel på menneskeskabt bio-udryddelse

i 2021 opdagede en tyrkisk forsker ved navn Miski, at der groede kæmpe-fennikel i et område af Anatolien kaldet Taurusbjergene, og ved
nøjere studier fandt man egenskaber svarende til de, som romerne beskrev

græske setlere i Anatolien medbragte altid frø fra kulturplanter fra det sted, de
kom fra, og de nyopdagede overlevende planter blev fundet tæt på deres
settlementer, og selvom de ikke kunne gro i haver, så kunne de gro i naturen

frøene er nødt til at ligge i årevis under kolde betingelser svarende til
de høje Taurus-bjerge, hvorimod det varme-tørre middelhavsklima, som romerne bød det, var det samme som at udskrive frøets dødsdom

planten gror meget langsomt,
og det tager 10 år at blive moden til selv at sætte frø,
og den slags naturlig langsommelighed er et no-go for kommerciel udnyttelse

Julius Cæsar ejede 100 kilo silphium-udtræk købt i dyre domme,
så han kunne traktere gæster ved de kejserlige banquetter, men herefter kunne de dyreste domme kunne ikke købe det på grund af kejserrigets grådighed

22. maj – de dumme amerikanere

Mark Twain var en af de klogeste forfattere og – ville vi i dag sige: kommentatorer
i det hedengangne og dengang håbefulde Amerika og dets forenede stater,
og han leverede en typisk for ham ironisk kommentar til,
hvad hans land havde gang i med følgende udsagn:
Krig lærer USA om geografi

sagt på en anden og mindre sofistikeret måde:
amerikanere aner ikke en hujende dyt om verden,
og først når deres soldater tramper henover den med deres støvler,
opdager de – eller i hvert fald nogle af deres dumme rekrutter –
at der rent faktisk findes mennesker derude

de opdager, at der findes lande med sære navne,
at der findes kulturer med ældgammel historie i modsætning til deres egen,
at disse kulturer har frembragt noget,
som er deres Coca Cola / 7-Eleven / MacDonalds / Hollywood-kultur overlegen,
og hvis de formår at hive hovedet ud af røven, opdager de, hvor forhadte de er

23. maj – skepticisme

skepticisme har sin egen psykologi,
og hardcore skeptikeres tankesæt er et psykologisk studie værd

selvmodsigelser er ingen hindring for beton-skeptikere,
det ene øjeblik vil de blankt afvise eksistensen af fænomener,
der ikke falder indenfor deres kategorier for rationalitet,
og det andet øjeblik vil de levere en forklaring,
der skal understøtte deres udsagn,
og som oftest er så ringe og direkte latterlig,
at de uden at blinke overhaler beskrivelsen
af deres kritik-objektet med 100 km i timen

direkte adspurgt, hvorvidt skeptikere har set nærmere på det,
de udtaler sig kategorisk om, vil de meget gerne svare,
at det har de ikke, og det er der ingen grund til,
for enhver idiot må jo kunne forstå, og alle ved jo, at …
for disse ædle riddere, der med dragen lanse
forfægter den højhellige rationalitet og logisk tænkning,
går ikke af vejen for cirkulære argumenter i stil med:
det kan jo ikke lade sig gøre, fordi det er umuligt,
hvilket ifølge deres besværgede moralsæt kaldes for en logisk fejlslutning,
morlille kan ikke flyve, en sten kan ikke flyve, ergo …

skeptikere holder meget af at angribe visse fænomener
med udtryk som tro og overtro,
men gået nærmere på klingen viser det sig,
at de bekender sig til deres eget trossæt,
bestående af dogmatiske grundsætninger
altså antagelser og teoridannelser, der er blevet ophøjet,
og vi kan nærmest bruge ordet kanoniset til en højere sandhed,
om hvilke det er tabu at ytre …
og her er vi nødt til at bruge ordet skepsis

skeptikere går med andre ord ikke af vejen for dobbeltmoral,
det falder dem til gengæld svært at tage deres egen medicin,
hvilket antyder, at de selv er blevet en del af en menighed, en kult,
et trossamfund, en kirke om man vil,
der blev dannet for 300+ år i en historisk periode,
vi kalder for Oplysningstiden,
og som her 300+ år senere mere og mere
begynder at ligne Mørklægningstiden,
hvor der blev lukket ned for en hel række ældgamle videnskaber,
der herefter var udelukket fra det gode selskab af de ‘rigtige’ videnskaber

hvis hardcore-skeptikere skulle tage deres egen medicin,
ville de forhærdede korsriddere få røde knopper, udslæt
og krampelignende anfald af fakta-allergi,
for selvom man lagde solid dokumentation for næsen af dem,
så ville de benægte dem, for enhver ved jo, at …
og her er det jeg tænker: hvad er det egentlig for en mangelsygdom, de lider af?
aahr! jeg tror, jeg ved det … de mangler sund nysgerrighed,
komponenten uden hvilken sund skepsis ikke er fem potter pis værd

det næste, jeg tænker, er, om de måske ikke er gået hen
og blevet intellektuelt dovne, siden de tilsyneladende ikke er nået videre
end til et sted i starten af 1800-tallet, hvor det blev udråbt,
at hvis noget ikke kan måles og vejes, så findes det simpelthen ikke,
og ingen stillede de dumme-relevante spørgsmål:
hvad nu hvis måleapparatet ikke er opfundet, findes dette noget så ikke?
hvad nu hvis vi brugte det forkerte måleapparat?
hvad nu hvis vi havde glemt, at vi allerede havde måleapparatet
men havde forlagt det i nederste skuffe langt ned i kælderen?
hvad nu hvis vi stod med måleapparatet i hænderne
men ikke anede, hvordan vi skulle bruge det?

det sidste jeg tænker denne 23. maj er,
hvorvidt der både findes sund fornuft og usund fornuft,
og hvorvidt der så også findes sund skepsis og usund skepsis,
og hvor fedt det egentlig er at sidde i et pansret beskyttelsesrum,
og skyde løs med anti-fantasi-granater, anti-nysgerrigheds-skyts,
anti-forestillings-missiler bag hermetisk lukkede jernlåger,
der er smedet for 300 år siden i en verden,
der var kørt helt over i den anden grøft af kirkelig autoritær omklamring,
og så tænker jeg, om ikke også disse bunker-skeptikere måske
ville have godt af at komme op i lyset og komme videre
og få lidt sol på deres ligblege hudkulør

24. maj – danskerne

hvem var danskerne? eller rettere:
hvor kom de folk fra, der i tidernes morgen bosatte sig i det land,
der var efterladt af de tilbagetrukne ismasser?

de første indvandrere var I2, U5 og U4,
hvilket er det genetiske volapyk for de såkaldte haplo-grupper,
i dette tilfælde jæger- og samler-folk

de havde mørkere hud, for de kom sydfra,
de havde mørkere hår og mørke øjne,
omend de med tiden udviklede lysere hud og hår

for 6.000 år siden ankom der folk fra Anatolien,
og med sig bragte de viden om landbrug og husdyr
og så hedder volapykken G2A, E1b1b, N1a, T2, J og K

men blot 1.000 år senere bliver de erstattet af nye indvandrere,
denne gang fra de Ukrainske stepper kaldet Yamnaya-kulturen,
volapyk R1a og R1b

steppefolkene medbragte viden om metalurgi: bronze og jern,
de medbragte heste og vogne med hjul,
de medbragte nye former for landbrug

steppefolkene var højere end de daværende lokale, de havde blå øjne og lyst hår,
var vanerne anatolierne (Van-søen i Anatolien) og aserne Yamnaya (Azer-baijan)?
Thor Heyerdal vill måske have nikket bifaldende fra sin himmelske sivbåd

til sidst ankommer gotherne med deres klokkeformede lerpotter,
hvis protogermanske sprog bliver til de (old)nordiske sprog,
og hvis rod igen er det såkaldt indo-europæiske + nyt haplo-volapyk

og var gothernes hjemland ikke just Sortehavet mellem Anatolien og de
Ukrainske stepper, visigothere og ostrogothere, og skrev skjalden Snorri ikke
just om den synske konge ved navn Odin, der førte sit folk til det høje Nord?

25. maj – de kører

de slynger om sig med godgørende, finsmagende ord,
de spyr om sig med bæredygtighed, biodiversitet og CO2-neutralitet,
de smykker og hylder sig med deres grønagtighed,
de vasker sig selv grønne, omend det er uvist, hvorvidt det er
grøn bag ørerne, grøn af misundelse eller grøn som mug

de kører med lange lys tændt og kompressorhorn i bund,
de påberåber sig dyd og har I set hvor gode vi er,
de bedyrer, hvor meget de bekymrer sig om os,
de braldrer op om berettigelse af bekymringens pris,
og at deres bedyrede bekymringer er bekostnings-neutrale

de kører et firma ved navn Staten,
men Staten er en yderst bekostlig affære, hvis business-case
beror på afhængighed af … rigtigt gættet: Staten,
så hvad gjorde mennesker før og udenfor Staten?
de klarede ærterne selv uden afhængighed og bekostninger

de ser deres uńdersåtter som små børn,
de små børn er ikke i stand til at tage vare på sig selv
de ser sig selv som børnenes forældre,
de anser sig for berettigede til at straffe de uartige børn,
de små børn er ikke myndige, så myndighederne må tage over

de ser deres undersåtter som skatteydere,
der betaler for Statens institutioner og ansatte
og de ansattes lønninger og pensioner og privilegier,
og som betaler for Statens sengekammerater og opdragsgivere
hos hvem Staten selv har sat sig i gæld og afhængighed

der ser skatteyderne som malkekøer, stemmekvæg,
leverandører af en lind strøm af ressourser,
hårdt-tjente-malkede penge, godkendelser,
heppekor til krigsførelse, kanonføde,
de kalder kvæget for masserne, klasserne, spasserne

26. maj – mad

mad er kærlighed
hvis mad ikke er gjort med kærlighed,
så er der ikke tale om mad

kærlighed er ikke et industrielt produkt,
et industrielt produkt er ikke gjort af kærlighed
industrielle produkter er derfor ikke nødvendigvis mad

mad og moder er ord af samme rod
den kærlige moder føder og fodrer dig med kærlighed
både modersmål og moders måltid er en servering af kærlighed

der er mere til mad, end øjet møder
giv os i dag vort daglige brød, vi takker dig,
fordi du har givet os måltidet – lad dette måltid være velsignet

27. maj – 16 hurtigretter på to linier + tip

Aspargessuppe
skæl hvide asparges, kog skrællerne, lav en tynd meljævning med kogevandet,
tilføj fløde, tilføj de snittede asparges, kog til møre
tip: grønne asparges skal ikke kog ret længe, dåseasparges ligeså

Pasta med pesto
snit grønne urter fint, tilføj hakkede nødder, olivenolie og revet parmasanost,
når pastaen er al dente tilføj pestoen og kog evt. et minut
tip: de grønne urter kan være fra haven: mælkebøtte, brændenælde, skvalderkål

Hakkebøf
kog kartofler, steg bøffen medium, deglacer med en smule rødvin,
lav en pandesovs med mel + evt en slat fløde, server med surt
tip: kom den hvilede, let afkølede bøf tilbage i sovsen inden servering

Omelet
pisk æg og steg i olie eller smør, når den er klar i bunden læg f.eks gedeost,
revet cheddar eller kogt skinke på den ene side og fold til en halvmåne
tip: tortilla er en spansk kartoffelomelet vendt med en tallerken, serveres lun

Biksemad
brug kødrester fra i går, skær dem i små tern og steg, tilføj finthakket løg og evt.
hvidløg + kogte kartofler i tern, server med rugbrod, rødbeder og sennep
tip: ALLE kulturer har deres bud på biksemad = genbrugte rester på panden

Flæskesvær
tag hud og fedt på en ribbensteg (kødt er til stegt flæsk), skær i strimler, kog
med evt. et laurbærblad, bag mellem 2 stk. bagepapir ved 2200 i 40 min, dryp af
tip: gem det smeltede svinefedt, ulig planteolier har det et højt rygepunkt

Grydebrød
600 g. mel, 1/2 brev tørgær, 2 dl vand + salt, hæv natten over, varm en jerngryde
med låg til højeste temperatur, dejen i gryden, med låg 35 min og uden 15 min
tip: bank på brødet, det skal lyde hult som en tromme, vend på hovedet og hvil

Asiatisk kylling med honning
vend kyllingetern i mel og steg i ole, lev et hul i midten til en klat smør og hakket
hvidløg, tilføj mix af soya, eddike og honning, steg færdig + ris og grønt drys
tip: brug ghee eller klaret smør, da det ligesom animalsk fed har et høj rygepunkt

Soyastegt laks
steg eller snarere dybkog laksebøffer i soyasauce … og for at det skal fylde to
linier, så kunne tilbehør være ris og en salat af – du bestemmer
tip: laks og tun er både lækre og dyre, men de indeholder tungmetaller

Shakshuka
lav en tomatsovs af løg, hvidløg og tomat, kog ind til det er tyknet, lav små
hulninger til udslåede æg, kog under låg, drys med fetaost og persille + brød
tip: brug ikke støbejernspande, der opsuger metallisk smag pga tomatsyren

Stegt sild
dyp sildefiletterne (dobbelte) i i æg og vend i rugmel og salt,
fold sammen og steg, server med rugbrød og hakkede rødbeder
tip: silden er fed fisk stort set uden tungmetaller, da den ligger lavt i fødekæden

Hummus
brug hestebønner i stedet for kikærter, bland med hvidløg, spidskommen olie,
citronsaft, persille, tahini og kør i blenderen – lidt vand hvis nødvendigt
tip: server smurt på en lille tallerken med lidt paprikadrys, olivenolie og pitabrød

Chilli sin carne
svits løg og hvidløg + halapenos, tomatpaste, oregano, spidskommen, oregano,
røget paprika, deglacer med buillon + chillibønner, kakaopulver – kog 90 min.
tip: hvis con carne så brug strimler af billigt skært oksekød kogt i 3-4 timer + pull

Forårsruller
brug færdigdej, lynsteg kød først (hvis du bruger det) dernæst kål, bønnespirer,
ærter, revet gulerod, ingefær + soya, fiskesovs, rul i dej, luk med æg – dybsteg
tip: læg dejpladen på skrå, fold det nærmeste hjørne, så siderne, rul og luk

Engelsk morgenmad
steg bacon (start fra en kold pande), steg pølser, steg en kippers,
opvarm baked beans, steg halve tomater, lav scrambled eggs, server med toast
tip: engelsk bacon er let stegte skiver af røget svinekam, brug ordentlige pølser

Frikadeller
rør hakket kalv-og-flæsk til det bliver sejt + æg + mælk + mel + salt-og-peber +
allehånde + revet løg + salvie og rør, til dejen bliver lind – hvil og steg i smør
tip: stik en stegenål ind i midten af frikadellen, hvis nålen er varm, er den klar

28. maj – kejseren af Kina

præsidenten besøgte Kejseren af Kina,
og med sig havde han bragt en stab af buttnakker,
der ligesom ham selv ikke anede noget om dybere sammenhænge,
der ikke forstod, hvad statsmandskab var,
der ikke forstod hvad diplomtiets kunst bestod i,
der i modsætning til kejserens hof var uforberedte på mødet,
der ikke forstod, at de ikke stode øverst på listen af besøgende,
for det var ved ankomsten præsidenten for Kazakhstan,
et navn på et meget stort land i Centralasien,
som præsidentens buttnakker ikke engang kunne udtale

præsidenten og hans øvrige delegation
blev ikke som forventet modtaget af kejseren selv i lufthavnen,
hvilket de ikke fattede allerede var det første tegn på,
at de kun var på tålt og høfligt ophold og ikke æresgæster,
da de ikke ankom med just fredelige hensigter
i og med at pågående krige i Vestasien er et middel til at ramme Kina,
i og med at præsidenten i årevis har bekæmpet Riget i Midten
med handelskrig, sanktioner, latterlige tariffer,
og at det er præsidenten og hans slæng, der har brug for Kina,
og ikke Kina, der har bruget for præsidentens slæng

Kejseren var i høflig lune, så han købte nogle soyabønner af Kejseren
samt et par flyvemaskiner,
men hvad den opblæste nar af en præsident ikke fattede,
var at de gjorde kineser jo i forvejen,
og da præsidenten fremførte sit fromme ønske sin fromme anmodning
om at Kejsen kunne hjælpe med at bombe Iran tilbage til stenalderen,
så han bagefter kunne gøre det samme ved Kina,
så fik han høflig og Kina-diplamatisk at vide,
at det skulle han nok ikke regne med,
og også skulle tage at holde sine orange naller fra Taiwan,
der ikke bare er en amerkansk ø i det Sydkinesiske hav,
ligesom Sydkorea blev et amerikansk land ved dets kyst

pirat-præsidenten, der har genindført 1600-tals piratvirksomhed
og holder af at borde fremmede landes skiber og stjæle deres olie
og kidnappe deres præsident
for dernæst at anklage ham for at være en drugdealer,
hvilket ifølge en psykolog-psykiater, som psykopat-præsidenten
burde have opsøgt for længst – det kunne f.eks være hans egen søster –
kaldes for en projektion, for det er præsidentens mafia-håndlangere,
og deres specielle bureauer forkortet til tre bogstaver,
der står for drughandlen i Mellemamerika – bare spørg Bush og Bill,
nånej Bush er kradset af – må Fanden riste hans sorte sjæl

men hvorom alting er: præsidenten kom hjem med en høflig blodtud
og på ingen-som-helst måde med det, han pralede af i forvejen,
og som han nu er nødt til at lyve højlydt af,
hvilket han ingen problemer har med, for det gør han 24/7/365,
og Kejseren af Kina gad ikke at købe globalist-delegationens
rådne Invidia-chips, for efter årevis af handelskrig
havde kineserne fået nok og byggede deres egne chips,
der på sigt kommer til totalt at undergrave Invidia’s verdensmonopol,
for en hel masse firmaer og lande vil gøre op med sig selv,
at hvis præsidenten kan køre sine psyko-sanktioner mod Kina,
så kan han gøre det samme med dem,

så de vil vælge at handle med Kina,
der ikke betragter handel som et våben vendt mod andre
men netop … handel, hvor alle i det mindste får noget med hjem
i modsætning til præsidenten, der kom tomhændet hjem
uden en opreklameret bagdør ud af den krig, han og psykoen Bibi har startet
og med en langsom men sikker indflyvning til et midvejsvalg,
der med et sviende nederlag vil gøre det umuligt for ham
at bedrive sin rådne regeringsførelse de næste to år,
og hvor han ligesom sin sabattæiske bonkammerat udi psykpati
vil blive mødt med anklager for korruption og pædofili,
og overskridelse adskillige af de beføjelser, der er tildelt embedet

29. maj – tiden

du godeste som tiden går!
og hvor går den så hen, siden den går dér og går?
lad os starte med at sige, at den lige nu går mod den kalendersatte sommer,
der følger den større kalendersatte dag-og-nat kaldet året,
der igen er en fraktal-skalering af den endnu større dag-og-nat,
der af de gamle blev kaldt for det store år, de tilbageskridende jævndøgn
og hvordan kunne de vide noget om denne overmenneskelige
langsommelighed, hvis der kun havde være intelligente og observerende
mennesker på herværende cyklisk roterende jordklump
i solsystemet, galaksen, universet i et par tusinde år?
for den store dag tager 26.000-og-en-slat år at gennemløbe

de skriftkloge, der er øvede udi udenadslære og citering af skrifterne,
har fortalt os, at tiden har en begyndelse og en ende,
men spørgsmålet melder sig:
hvad fandtes der før tidens begyndelse,
og hvad er tanken, der skal finde sted efter tidens ende?
for her er det, som om de skriftkloge bliver til de skriftdumme,
og så kunne vi få den tanke, at de skriftkloge 2.0,
farisæerne og ypperstepræsterne på det videnskabelige parnas
måske havde et bud, der var lige så skudsikkert, som de er selvskikre,
men så disker de saftsuseme op med det samme ævl
om tidens begyndelse med det Store Knald

der via dødsmaskinens entropiske determisme
med tiden fører til det store bagknald, den videnskablige dommedag,
hvor alt i verdensaltet bliver opslugt og tilintegjort af det ulimative sorte hul,
hvorefter både Urknald eller Bagknald er bekvemt bortforklaret,
så hverken du-og-jeg OG de videnskabelige knaldhoveder
forstår en hujende dyt af søforklaringen,
hvilket vi gerne skal indrømme, men som de nægter at indrømme,
og som en flabet kunsthistoriker ved navn Terrence McKenna sagde:
bare giv os ét gratis mirakel, og vi skal forklare jer det hele

30. maj – midgårdsormen

slangen, der æder sin egen hale,
er et kosmisk billede på omgående genfødsel,
for hvad der går ud må komme ind,
og hvad der kommer ind må gå ud

Midgårdsormen slynger sig om Jordens mavebælte,
den er ikke lige set for nylig af havbiologer,
så noget kunne tyde på, at det er en metafor,
eller at den omhandler en parallel-universel virkelighed

Ouroboros kaldte de gamle grækere den,
et billede på, hvad der kommer til at ske,
når vi ad bagveje genfordøjer gammel viden, der er tabt,
ikke ny viden, for der er intet nyt under Solen

vi kunne også se en form for kosmisk fellatio,
halen er phallos, munden er yoni,
det er en kosmisk masturbation eller en hermafrodit,
genkendt og beskrevet i dette alkymistiske sindbillede

men er det cykliske ikke et misforstået fænomen,
der antyder, at Kosmos kører i en statisk evighedsloop
som en rundkørsel uden indkørsel og afkørsel,
hvor det ikke falder os ind, at alt er hvirvler og spiraler

for Solen står ikke stille i forhold til det galaktiske omdrejningspunkt,
men roterer omkring en roterende akse,
hvilket betyde at hver planet i solsystemet
bevæger sig i en spiral i en spiral

så hvor stor er slangen, der æder sin hale?
er Ouroboros i realiteten en dobbelt-forbundet torus,
og er det den universelle Evighedsmaskine,
der ikke er en maskine men en levende organisme?

31. maj – et kongerige af snavs

Sangeren så på sine sidste dage
hvordan livets skrøbelighed
stod frem i sin ubehjælpelige skikkelse

Han så alle sine venner og slægtninge
og selv sine fjender
forsvinde i det store ukendte intet

Et helt liv i tilbageblik
fremstår i et øjeblik
som forgæves

Sangeren så på sine sidste dage
hvordan han svigtede
for en stund af lyksalighed

Han så sin egen søn
forsvinde i et stammeland
af normaliseret bekræftelse

Jeg håber, du har det godt
Jeg gør intet krav
Alt er godt

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *