1. oktober – sørøverimperiet
Søimperiet har ét hovedformål, én strategi, én agenda:
at kontrollere Verden ved at kontrollere søvejene.
Og når søvejene spidser til i flaskehalse,
så ser vi altid Søimperiet ankomme med en prop til flasken.
Søvejenes flaskehalse (kvælepunkter) er:
Hormuzstrædet, strædet udfor Bab el Mandeb til Rødehavet
og videre til Suezkanalen, Bosporusstrædet til Sortehavet og Krim,
udsejlingen fra Baltikum, Panamakanalen, Malakastrædet og Beringsstrædet.
Og hvor ser så vi det Britiske Søimperium,
og hvor ser vi det nuværende søimperium USA
udføre sine aktiviteter og militære operationer?
Rigtigt gættet, alle de pågældende steder.
Glem ikke her, oh landsmand, at Danmark i fordums tid
stod for sin del af Søimperiet og var i stand til
at vride flaskehalsen om på Øresund med told, som ikke overraskende
finansierede 500 års konstant nabokrig for dumme danske konger.
Og hvorfor tror vi, at lille dumme duknakkede Danmark,
har været et af Søimperiets tro mønstrede letmatroser ?
altid villig til at agere som rengøringskone efter Imperiets svinerier
i Korea, Kosovo, Irak, Libyen, Ukraine
2. oktober – diplomatiets død
2026 var året, hvor diplomatiet afgik ved døden.
Vi befinder os nu i post-diplomatiets æra,
hvor som de siger derovre: Right Is Might.
Det er socialdarwinisme for fuld udblæsning,
hvor den stærkeste og mest kynisk-ryggelsløse har ret til at få ret.
2026 var året, hvor et etik som grundlag for global sameksistens
blev fjernet fra spise- og landkortet og erstattet med lovløshed,.
pirateri, løgn og bedrag, laden-som-om og foragt,
især foragt for menneskeliv, for vi lever i folkemordenes tid,
men hvad værre er: Vi lever i en tid, der HYLDER folkemord.
2026 var forråelsens og forrædderiet år,
hvor sadisme blev det nye normale, det var helt OK,
og selvom vi ikke selv havde lyst til at få blod på hænderne,
så vi så den anden vej og vaskede vores hænder
mens vi i flinkeskolen heppede på slagteriet.
3. oktober – hævn
Vestens Imperium har nu vækket et gammelt bæst.
Bæstets navn er Hævnen.
VI troede, at vi kunne slippe af med bæstet ved at nedgøre og fordømme det
og ved at karakterisere det som primitivt og underfrankeret.
Bæstet er så sandelig primitivt i betydningen oprindelig, urgammel, indgroet.
Vi troede, at vi var kommet udover det gammel-testamentelige stadie
med øje-for-øje, tand-for-tand.
MEN, hvad vi i Vesten havde overset var, at for at overtale arvinger til klankulturer i Mellemøsten til at opgive deres moralsæt, så var vi først nødt til at foregå dem med et godt eksempel, der tydeligt demonstrerede Vestens grad af forfinet og avanceret civilisation, så de ville anerkende og tilpasse sig dette moralske overtag.
HVAD der i stedet skete var, at Vesten demonstrerede, at at dens flommede floskler om det overlegne demokrati var hule, forlorne og korrupte.
Vesten gav de gamle kulturer udenfor sit kerne-domæne ALLE tænkelige påskud for at genaktivere den urgamle hævnfølelse.
Vesten hengav sig til sit indavlede, sociopatiske, megalomane-narcissistiske syn på verden og sin egen fuldkommenhed og storpissede udkantsverden sidelæns ind i ansigtet.
Bæstet er vækket og har ikke tænkt sig at lunte af og sove videre denne gang.
Det skulle provokatøren ha’ tænkt på noget før. Nu er det for sent.
4. oktober – tomme tønder
Regeringssprog er et særstudie i tomme tønder, der buldrer mest.
Hvis man foretog en stikprøve-undersøgelse af,
hvor meget hensigtserklærende tøndesnak, der efter 4 års regering
eller 8 års regering + opposition
+ 4 år til med den før-oppositionelle regering i ny indpakning = 12 år,
hvor hensigtserklæringerne har udmøntet sig i egentlige handlinger,
så bliver resultatet af undersøgelsen, at INTET af den tønderumlende snak
nogensinde er blevet udmøntet eller realiseret. De snakker og røven går.
Det må afføde det grundlæggende spørgsmål,
om den tøndeformede snak rent faktisk og nogensinde
var beregnet på gennemførelse og ikke blot på hensigtserklæring,
holden hen med snak, udsættelse, trækken tiden ud, glemsel,
stikken folk blår i øjnene, gaslighting, skuespil (uden brød),
laden-som-om, laden-stå-til, ladende vandet op ad en ladeport,
lade 6-løberen med vådt-løst krudt og lade batteriet op,
inden snakkedariet går død i parlamentariet og kan genbruges i næste runde?
5. oktober – stenens hukommelse
Jeg har stået her, så længe jeg kan huske.
Hvorvidt jeg har stået her, før jeg kan huske,
husker jeg ikke noget om.
Min hukommelse startede ved at nogen placerede mig her,
for før var der ikke brug for, at jeg huskede.
Jeg er en huskesten.
De siger, at jeg blev trillet på plads for 5200 år siden
og løftet op på tre andre af mine mindre slægtninge.
Hvordan kan de sige det, de var der jo ikke – dengang?
Nåjo, siger de, det er fordi, der senere ankom nogle mennesker,
der havde det med at smide om sig med deres døde,
og da de har måder til at bestemme alderen på disse efterladenskaber,
så siger de, at det må være de tidligere indehavere af disse efterladenskaber,
der har trillet mig på plads, men da var jeg for længst ankommet.
Min alder er umådeligt meget større end alt mennesketrilleriet.
For før var der en kæmpestor ismaskine, der trillede løs.
Jeg kommer fra et bjerg oppe mod nord.
At jeg er blevet rundere med årene
skyldes just alt det frostsprængte ismaskinetrilleri.
Jeg kan ikke sige, at alle de dage i en roterende dybfryser
er det mest ophidsende, men på den anden side,
så er det uden betydning, for jeg har fra naturens hånd
den udmærkede evne til at ligge og stene, så længe det skal være.
Som sten har jeg god tid. Tid er uden betydning.
Jeg husker alting til alle tider.
En æon er ikke længere eller kortere end et sekund.
Jeg stiller mig gerne til rådighed som byggemateriale,
fødevare eller kunstgenstand.
Selv et sandskorn af mig har hele min hukommelse.
Jeg hygger mig gerne med firbenede væsener og grønne gevækster.
Der gror ikke mos på en rullesten.
De siger, at jeg er hård i flinten.
Men det er noget ævl, for jeg har ikke noget med flint at gøre.
Flint er et amorft stof dannet ved organiske processer.
Ligesom kalk – og flint ankommer gerne med kalk som indpakningspapir.
Jeg er et krystalinsk stof dannet ved magma i jordens indre.
Flint er et resultat af et biokemisk værksted.
Jeg er et resultat af en smeltedigel.
Jeg er ikke hård i flinten, jeg er hærdet ved alkymi i ild og is.
Om jeg må be’ og på forhånd tak.
Jeg er gjort af jordisk stof.
Du kan ikke finde mig på Mars, Månen eller Venus.
Jeg står som obelisker, pyramidekerner og gravstene.
Jeg ligger som brosten, chauséesten og kantsten.
Jeg har ingen sidste salgs- eller holdbarhedsdato.
Du finder mig som gravsten, der bliver sløjfet efter 15 år,
for så gider den næste generation ikke at besøge stedet længere.
Næste generation synes at have begrænset holdbarhedsdato.
Som hukommelsessten er det svært at stille noget op imod glemsel.
Jeg kommer fra jordskorpens skatkammer,
afstøbningssamlingen fra kappens metaludslyngende smeltedigel,
forsynet fra plasma-kernens alkymisk dannede grundstoffer.
Jeg er plasmafusionens opvarmede og sidenhen afkølede brændselsrester
lagt som en molekylær og udkrystalliseret kabale, der altid går op.
Jeg danser mod plasmafusionens skabende kræfter,
jeg danser med dem, og i dem,
indtil jeg som den yderste svale hud med mine krystallinske brødre og søstre
omfavner hele dette jordomspændte smedeværksted.
Med mere tålmodighed end et menneskeliv vil du erkende,
at jeg stadig danser med det største og mindste i universet indeni og udenfor.
For den der vil kende mig kan mine hemmeligheder aflæses tyndslebet,
i mikroskopet, i polariseret lys,
i spektroskop, under lup og lommekniv, med dine gode øjne,
kikkerten og stjernekikkerten.
Jeg ligger tålmodigt og venter på at møde enhver,
der tålmodigt vil lære mig at kende.
Jeg bærer endda over med de, som i travlhed
træder mig under fode uden forstand og ho’de.
(skrevet sammen med Omar Ingerslev)
6. oktober – syltet
Har du ikke bemærket, at verden er blevet syltet på det seneste.
Jeg tror ikke, at mennesker er kommet hertil for at blive syltet.
Citat: Bill Murray
Et andet Bill Murray-citat, der ikke har noget med sagen at gøre:
Mange folk har misforstået konkurrence. Man konkurrerer ikke imod hinanden.
Man konkurrererer med hinanden for at overgå sig selv.
Du lod dig ej sylte i Heidelberg lager. Derfor, lille ven, er du skrumpen og mager.
Citat: ediket for De Danske Eddikebryggeriers Heidelberg lagereddike, hvor den tykke agurk håner den tynde, der er nødt til at bruge krykker for at holde sig oppe.
Vil du have honning eller syltetøj til brødet?
Øh-øh, begge dele. Men jeg behøver ikke brød til.
Citat: Peter Plys på besøg hos Ninka Ninus, hvor han forspiser sig og sidder fast i hullet.
Nu går det helt agurk.
Citat: generation 68 – herefter gik verden langsomt men sikkert … agurk
De bedste syltede agurker er polske saltagurker. De er saltede og ikke eddikesyltede. Derfor er de i virkeligheden fermenterede, og maven elsker dem.
Dette er ikke et citat, dette er en konstatering.
7. oktober – tre års folkemord
Vi har ikke fået den rigtige historie om den event, der startede det israelske folkemord på palæstinenserne i Gaza 07.10-2023.
Der gælder de samme regler for at spotte et falsk flag som ved 11. september 2001, hvor der beviseligt var:
Gentagne advarsler, der blev overhørt.
Insiderhandel baseret på et forventet udkomme.
Stand-down med luftforsvar, der blev forhindret i at agere.
Efterfølgende cover-up, forhindring af undersøgelser, kommisioner bestående af nøje udvalgte medlemmer med bundne hænder støttet af forurenede medier. Dette var igen en gentagelse af Warren-kommisionen, hvis formål var at skabe en coverup efter Kennedy-mordet.
Medierne bragte falske videoklip af arabere, der stod og sang og dansede. De bragte til gengæld ikke klippet med de 5 israelere, der stod og dansede, mens tårnene faldt. De bragte heller ikke info om, at alle israelske-jødiske ansatte i firmaer i tårnene tilfældigvis var ude af huset den dag.
De rigtige forbrydere pralede af deres misdåd, for de kan ikke lade være.
Direkte og indirekte samarbejde med de, der kaldes terrorister.
Falske tilståelser under tortur.
Skabelsen af boogie-men til at være syndebukke.
Efterfølgende krigshandlinger med den falske event som påskud.
Der var blod på hænderne og løgn ud af kæften hos de ledende neocon-politikere i kredsen om George Bush: Rumsfeld, Cheney, Kagan, Rice + diverse.
Benjamin Netanyahu sagde det direkte dengang 21 år forinden:
Israel ser 9/11 som en nyttig event, som vi har gavn af.
Lederen af NSA sagde ligeledes direkte: 9/11 er en gave til NSA,
for nu havde de det ultimative påskud til at overvåge alle i hoved-og-røv.
Bare spørg Edward Snowden.
Samtlige paraleller til 9/11 var til stede ved 7/10:
Både IDF og egyptisk efterretningsvæsen rapporterede om Hamas-aktiviter i dagene op til 10/7 = gentagne advarsler, der overhøres.
Der blev dokumenteret en masse trading-aktivitet i det israelske firma ETF og et dusin andre Tel Aviv-selskaber før angrebet, og disse profiterede på ofrenes lig.
Tel Aviv-børsen gik omgående i benægtelse og sagde, at der intet usædvanligt fandt sted.
En israelsk bataljon får en besynderlig ordre om at aflyse al patruljeren dagen før.
Efter angrebet tog det militæret (enhed 8200) 13 timer at ankomme til den kibbutz, der var blevet ramt under Nova Musikfestival, selvom de var lige om hjørnet med 500 mand, tanks og hele udstyret.
En IDF-rapport viser, at der var grove fejl i proceduren, og at militæret var fuldstændigt ude af stand til at udføre den beskyttelse af civile, der var deres erklærede hovedopgave.
Muren, der er mere hi-tech-avanceret end Berlinmuren nogensinde var, var ‘defekt’. Overvågningstårnene kunne uden problemer se al Hamas-aktivitet langt indover Gazastriben, men det gjorde de så ikke den dag, hvor det var allervigtigst.
Der var efterfølgende cover-up. Alle politidokumenter om den angrebne musikfestival forsvandt.
De virkelige forbrydere har røbet og indrømmet deres involvering. Fra Hannibal-diretivet ved vi, at israelske soldater selv myrdede civile gidsler i kibbutzen. Det kaldes for venlig ild. Det var bare for at ramme gidseltagerne, blev der sagt.
Samarbejdet mellem Israel og terroristerne så vi, da ISIS blev kørt i stilling mod Syrien, ligesom vi så israelsk involvering i 9/11. Hamas var funderet af israelerne til at være en kontrollerbar modvægt til PLO og til at splitte og isolere palæstinenserne på Vestbreden fra palæstinenserne i Gaza.
Hamas trænede åbenlyst et halvt år på eventen i 6 identificerede sites, uden at der blev grebet ind. Så endnu engang: Israelerne beskyttede angriberne.
Medierne var kørt i stilling til at frame angriberne som terrorister og ikke agenter, for at Israel igen-igen-igen kunne køre klichéen af med en offerrolle og ‘Israels ret til at beskytte sig selv’ – og begå et fascistisk folkemord, mens alle klappede af dem. Der blev bragt falske videklip med palæstinensere, der stod og dansede og sang efter eventen.
Og ligesom ved starten på amerikanernes start på Irakkrigen bragte man fake news med babyhoveder på bayonetter – i Kuwait var det nøgne babyer efterladt alene i inkubatorerne. Til gengæld er lederen af den Mossad- og CIA-indsatte kupregering i Syrien Al Sharaa notorisk for at stå for åben skærm og posere med afhuggede menneskehoveder. Da israelsk militær blev bedt om at dokumentere påstandene, sagde de, at de nægtede at undersøge sagen, for hele verden kunne jo se, at det var sandt, når en soldat havde sagt det. Det viste sig, at soldaten var David Ben Zion, en fanatisk settler, der tidligere havde iværksat, at palæstinensiske landsbyer skulle fjernes, så hans venner kunne komme til.
Og medierforbrugerne og de hjernedøde korrupte politikere i Vesten åd det hele råt og heppede på folkemordet, ligesom de heppede på Ukrainekrigen.
Der er blod på hænderne og løgn ud af kæften på Benjamin Netanyahu.
En løgn kan rejse verden rundt på kortere tid, end det tager at tage sko på.
Og det er altid løgnen, der bliver hængende, og hvis der ankommer dementier, så bliver de hurtigt glemt og overset.
Alle event som disse er en særlig øvelse i at æde lort. Grænsen for, hvor meget medie-bæ, folk er villige til at indtage, bliver flyttet gang-på-gang. Rationel tænkning forsvinder som dug for solen. Hvis du, kære læser, der rent faktisk kan tænke, kan komme op med blot en enkelt rimelig grund til, at palæstinenserne i Gaze skulle fremprovokere et folkemord, som de VIDSTE ville blive svaret, så er du velkommen til at forsøge. Og hvis du siger, at det er fordi, at at samtlige medlemmer af en millioner stor befolkning er for dumme til at forstå den virkelighed, de har levet under i 70 år, så får du båden en flad og en blodtud.
8. oktober – det er svært
det er svært at tale sandt i en verden fuld af løgn
det er svært at vide i en verden fuld af vanvid
det er svært at forstå i en verden fuld af uforstand
det er svært at begå sig i en verden fuld af begær
det er svært leve i en verden regeret af dødsdrift
det er let at have en mening i en verden fuld af meningsløshed
det er let at tilbyde belæring om emner, man intet ved om
det er let at sluge en forklaring af virkeligheden, når den kommer alle steder fra
det er let at udtale sig på vegne af andre, når man aldrig har talt med dem
det er nemt at føle sig moralsk overlegen, når man aldrig har sat det på en prøve
det er svært at være autentisk i en verden af forlorenhed
det er svært at ytre livet spontant i en verden af design og management
det er svært at være rigtig klog i en verden af kunstig intelligens
det er svært at tro og håbe i en verden af troløshed og håbløshed
det er svært at elske i en verden fuld af had
9. oktober – hestebønne
Hestebønnen er en ægte, traditionel dansk bønnesort.
Den er i dag meget lidt kendt som andet end kreaturfoder og noget,
der bliver pløjet ned i jorden for at berige den med kvælstof.
Hvad sket der undervejs i dette kulturtab?
Hestebønnen er omend sin danskhed en international bønne.
I Egypten hedder den foule madamas og bruges til foule – se 6. august.
I Italien går den under navnet favabønne.
I Libanon bruges den på lige fod med kikærter til hummus.
Hestebønnen binder CO2 fra luften til planten og omdanner til kvælstof til jorden.
Den er en mediator af det fuldendte kredsløb,
der kan stikke en kæp i hjulet på det forløjede og misforståede klimaævl.
Det handler ikke om det CO2, der er i luften men om at CO2 aldrig når til jorden.
En tur i det formodede mest velsassorterede supermarked i byen: MENY viser,
at de har et gourmet-sortiment af alle mulige konserverede bønnesorter,
hvide, sorte, mungbønner, butterbeans, berlottibønner, chillibønner, bagte-,
men den ærkedanske hestebønne er intetsteds at finde.
10. oktober – så til søs
Jeg stak til søs med en 124 år gammel skude, en rundgattet jagt med én mast og en vægt på 20 bruttotons, bygget i Rødvig, hjemmehørende i Nakskov bærende navnet: Emanuel. Skuden har sejlet med granit fra Bornholm og kød til Norge + alt derimellem. Skipper var Ole, bedstemand var Ejvind, besætningen på otte mand var en blanding af søiulke og landkrabber.
Sejladsen var den traditionsrige Fyn Rundt for bevaringsværdige sejlskibe. Der var alt fra to-tremastede skonnerter, galeaser, jagter, kvaser, kuttere, slupper og enmastede joller. Det var en kapsejlads, der varede en uge og gik fra Assens til Haderslev til Sønderborg til Ankerplads til Marstal til Faaborg til Svendborg. Forinden var der sejlet fra Nakskov til Svendborg til starten i Assens.
Hver dag er der en startlinje markeret af til lejligheden udlagte bøjer gjort af Civilforsvarets fartøj Elephanten. Tidligt på formiddagen bliver der linet op til start. Storsejlet kræver seks mand at sætte op, sejsingerne bliver løsnet, bedstemand råber hiv, stå eller sænk til klofang og spidsfang, så topbommen kommer vandret op, det sidste svære stykke kommer ved at en eller to mand lægger al vægt i sidelæns og brækker tovet, mens en tredje mand strammer til forneden efter hvert stræk og gør fast. Herefter sættes fokken og klyveren = de to forsejl, der er spændt ud mellem bovsprydet, masten og et sted på rælingen eller dækket. Derudover er der et topsejl, der forlænger storsejlet og en jæger, der supplerer forsejlene – en slags for-topsejl.
Afhængigt af vinden skal der krydses og bommes. Bommen på en større sejlbåd er en voldsom sag, og når der er drejet i vinden, så den svinger, så skal alle mand slippe rebet, for ellers bliver huden flået af hænderne. Man skal også have benene frí af tovet for ikke at blive trukket af led. Når forsejlene skal op i åben sø, så er det farligt at være i nærheden, for et enkelt slag af spidsen med det store metaløje kan slå en mand fordærvet.
Alt tovværk har specifikke navne og funktioner, og der skal være pertentlig orden på dækket, så alt er kvejlet op – man vil ikke have mand over bord på grund af snublen over tovværk. Der er ligeledes specifikke procedurer, når der lægges til-og-fra kaj med fendere, jordbær og trosser. I havnene ligger skibene i flere lag uden på hinanden. Det vil sige, at den yderste besætning er nødt til at hoppe-vandre henover måske otte skibe for at nå ind til kajen.
Skippers ord er lov. Man begynder ikke at diskutere eller modsige. Der må ikke råbes, medmindre det er højst nødvendigt, for kun skipper har råberet. En gammel skik siger, at der heller ikke må fløjtes ombord. Hvorfor er uvist, men det sagde man også om færden i kirker – der må ikke fjøjtes. Noget med onde ånder.
Efter sejlads skal alle sejl være rullet på plads og bundet med sejsinger – to meter lange tynde reb splejset i en løkke i den ene ende. Forsejlene skal fastgøres, som når slagteren binder en rullepølse. Det er heller ikke ufarligt at binde klyveren, for skibsdrengene skal ud og balancere på to fodperk, der kan være et enkelt tov på siden af bovsprydet eller en netlignede vandret rebstige på større skibe. Vi var så heldig af have to skibspiger på 21 år ombord, der havde været en tur omkring skoleskibet Georg Stage, og som kunne deres kram.
Allerede på første dagssejlads blev undertegnede landkrabbe beordret op foran roret med besked om at holde kursen ‘som hun går’. Det vil sige, at skipper sætter kursen, og rorgængeren holder den, indtil der kommer anden besked. Jeg kan herefter sige, at jeg har styret et skib mellem Avarnakø og Helnæs i Det Sydfynske Øhav – med skipper i nakken. Vindstyrke 10 med slag på op til 18. Efter rorgang begik jeg den fejl at gå ned i kahytten for at skifte det våde tøj pga de voldsomme sprøjt. Det skulle jeg aldrig have gjort, for det betød omgående søsyge, der varede 20 minutter. Der stod heldigvis en spand for næsen af mig. Jeg mener, at 20 minutters søsyge er nådigt sluppet.
Søsyge giver sig udslag i et maveonde, der intet har med maveonde at gøre. Det har derimod alt at gøre med en kraftig forstyrrelse af balancenerven i øreregionen. En maveforgiftning opleves i maveregionen. Søsyge opleves fra tåspids til hårtop. Den gode nyhed er, at man kan kureres for søsyge. Næste gang ved kroppen og nervesystemet, hvad det er og skruer ned for reaktionen.
Sømænd elsker at fortælle historier. Jeg har ALDRIG hørt så mange skrøner og røverhistorier i en så komprimeret periode. Der gik skarp konkurrence i at overbyde med historier, som fortælleren selvfølgelig selv var en del af. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at autenciteten er rimelig høj. For virkeligheden overgår fantasi og fiktion. Derudover skader det ikke historien at underholdnings-optimere den.
Jeg vil på ingen måde romantisere livet i smalle firemands-køjer om natten, hvor de tre andre snorker som tærskeværk. Ligesom søsyge er det en tilvænning, der muligvis lykkes. Jeg måtte sove to nætter på dækket for ikke at blive sindsyg af larmen.
Til gengæld vil jeg fremhæve, at på søen hjælper man hinanden. I Haderslev Fjord var det en tysk båd, der var gået på grund. Den blev slæbt fri. Mellem Birkholm og Store Egholm var der en sejler-kutter, der havde motorproblemer. Den fik en slæbetrosse, til den var ude på havet og kunne sætte sejl. Det kostede tyskeren en dyr flaske Riise rom, da vi var i havn – syntes han selv, så han var glad. Kutteren kviterede med en ramme øl. Emanuel udgik fra den første kapsejlads på grund af havari. Et havari er alt, der forhindrer sejlads stort eller småt. I det tilfælde var det storskødet, der er den meget vigtige klods med hjul, der sidder lige under spidsen af bommen og styrer den. Hvis den metal-split, der holder de to hjul i tajleklodsen på plads, er knækket, og hjulene er stukket til søs, så er HELE skibet ikke-sødygtigt. Heldigvis sad der en stor Volvo-motor i bunden.
Apropos på skideren. Toilettet på de gamle sejlskibe var en spand i en hank i en snor. Man skider og pisser i den og sænker den ned i vandet og skyller efter. Og saltvand er godt for røven. Det er langt mere hygiejnisk end at tvære lort udover med papir. Der var også en et rigtigt das og mulighed for en slamsugning i Haderslev.
I Faaborg havn var der nogle frække drenge, der havde skrevet ‘God røv’ med kridt på der sortmalede skrog. Vi tror nok, vi ved, hvem det var og tog det som en kompliment. Det var jo en rundgattet jagt, så der var en god, rund røv.
11. oktober – viking
Hvem var vikingerne?
Det var mænd, der tog på togt.
Vikingetiden var med andre ord en tid, hvor folk tog på togt.
Vi tror, at vikinger var en etnisk gruppe af nordboere.
Vigens konger, vikingerne, var ikke en etnisk gruppering.
De var datidens nordisk-germanske stammer på deres henholdsvise bopladser, der besluttede sig til at tage på togt. En viking var ikke en etnicitet, det var en tilstand, en træden i karakter, en begivenhed.
Hvad startede vikingetiden, og hvad fik nordboerne til at træde i karakter?
Det gjorde Frankerrigets ekspansion.
Det skete i slutningen af 700-tallet, og det har sit fortilfælde ved Romerrigets ekspansion år 9. År 9 blev tre romerske legioner + diverse auxilier ledet af generalen Varus på tilsammen 25.000 mand nedslagtet af en fællesgermansk hær ledet af Arminius i skovene ved Theotoburg i nuværende Sydtyskland. Arminius var søn af en germansk høvding uddannet af romerne til at være deres 5. kolonne overfor de germanske stammer, men han forrådte sin opdragsgivere og trådte ind som leder af sit eget folk.
I slutningen af 700-tallet forsøgte frankerne – arvtageren af Romerriget – det samme som romerne men blev igen gennemskuet af nordboerne-germanerne. Denne gang bestod modangrebet ikke i et baghold i de tyske skove. Det var et lynangreb som gengældelse for en grum massakre begået af frankerne = Charlemagnes hær i saksernes hellige lund Irminsul. Den danske konge Godfred forstærkede forinden Dannevirke mod den planlagte frankiske invasion af Skandinavien, for danerne og nordboerne havde efterretningsvæsen, der fortalte, at frankerne og briterne forberedte en sådan storstilet kampagne. Det var dem eller os. Det blev dem.
Det første præventive togt ankom år 792 til et kloster i Nordtyskland, hvor munkene led den samme skæbne som de saksere, der gik ubevæbnede ind i den hellige lund Irminsul. Vi skal her undlade de makabre detaljer. Det næste togt var det berygtede overfald år 793 på klostret Lindisfarne ved den nordengelske østkyst, hvilket som bekendt heller ikke var et kønt syn. Formålet var det samme: præventivt at skræmme livet af de, der var i færd med at angribe ved at statuere et rædselsslående eksempel. Og effekten var mærkbar. Rygtet om grusomhederne spredte sig som lynets hast, hvorefter det frankisk-britiske tiltag blev opgivet. Som skrevet står i de kirkelige annaler: A furore Normannorum libera nos, Domine, Herre, fri os fra Nordboernes vrede. Nordboerne vidste, at de var stærkt i mindretal, så deres modvåben var psyko-fysisk terror. De forstærkede helt bevidst billedet af sig selv som monstrøse barbarer, selvom de i virkeligheden var både civiliserede og velorganiserede – for at holde deres fjender i skak.
NB! Denne forklaring finder du ikke i mainstream historiebøger, hvor man til gengæld finder mere imperievenlige forklaringer. Og der er selvfølgelig mere end én forklaring. Denne taktiske forklaring stammer fra den norske historiker Maria Kvilhaug og hendes kontroversielle phd-afhandling.
Danskerne invaderede det England, hvor der i forvejen boede anglere, saksere og juter i det såkaldte Danelagen, der var indvandrede danskere og nordtyskere (same-same), efter at romerne havde forladt landet og efterladt et vakuum. Og hvad førte til Romerrigets fald? Det gjorde de gotiske stammer fra området omkring Sortehavet (ostrogotere, visigotere / vestgotere), der var danskernes egne forfædre. Læs Snorri Sturlasson, og du vil vide, hvem Odin var. Gotisk – Goth – Geet’er – Göta – Götaland.
Det lykkedes i 300 år. Undervejs førte de ustandselige togter til Frankerrigets fald. Det fortælles, at Charlemagne, der i mellemtiden – og mod sin egen vilje – var blevet kejser, stod ved sit vindue og græd over faldet. Det samme havde Kejser Augustus gjort efter det katastrofale nederlag ved Theotoburg år 9, hvor det fortælles, at han grædende udbrød: O, bring mig mine legioner tilbage! Disse imperialister har det med at få kvababbelser, når de oplever grænsen for deres almagt. Alexander den Store græd, da han nåede til Indien, thi da var der ikke flere riger, han kunne erobre.
Når den seneste udgave af Imperiet, USA, går ned med flaget, vil vi se deres nye kejsere stå og græde og udråbe: O, bring os vore militærbaser, bombefly, hangarskibe, radarsystemer, handelssanktioner og vores letkøbte overherredømme baseret på neo-romersk muskelmasse tilbage! Lad dem græde snot.
12. oktober – den ensrettede skov
I gamle dage – det kan vi sige, når vi ikke orker at sætte årstal på det – var skovene fulde af føde. Der groede alle mulige frugt og nøddetræer. Der var vilde æbler og pærer. Der var blommer og mirabeller. Der var kvæder og hyben. Der var ægte kastanjer. Der var bærbuske med brombær, hindbær, solbær og stikkelsbær. Der var skovjordbær og blåbær i skovbunden. Der var et væld af svampe. Der var et væld af kildevæld, åer og bække. Der var frødamme og storke. Der var væltede træer, der havde fået lov til at blive gamle og falde om af sig selv ifølge naturens egen fødekæde og omsorg for sig selv og biller og fugle, og snegle og hele udtrækket.
I gamle dage – der var den igen – vidste folk, hvad de skulle stille op med herlighederne. De kendte alle de nyttige tricks med konservering og forarbejdning, og de gik ikke hen i et supermarked med tvivlsomme industriprodukter pumpet med tilsætningsstoffer, sukker og smagsforstærkere hældt henover monokulturelle kunstprodukter rippet for størstedelen af naturlig næring og indeholdende pesticidrester og tungmetaller.
I gamle dage – kan vi sige i et anfald af nostalgi – var en skovtur en fouragering. Man tog en kurv med til et møde med et stykke vild mad. Økosystemet var gearet til at producere vild mad så nemt og naturligt som at klø sig i røven. Det var der bare – vupti ! Deraf navnet natur. Og folk vidste hvornår det var, og hvor det var. Folk vidste, hvad de skulle stille op med al overfloden. Det var Guds gaver, og folk vidste også, at man skulle sige tak for gaverne. De vidste, at de ikke skulle forstyrre og ødelægge gavegiveren.
Men så skete der noget med skovene. De blev ensrettede. De blev til industrielle plantager. De blev til monokulturelle høstmarker af ren bøg, ren fyr, ren gran, ren juletræ. Der kom plantager af ren æble, ren pære, ren kirsebær, hvilket var det mindste problem eller rettere: ikke noget problem overhovedet. Danmark har f.eks mange fine traditionelle æblesorter, der er fremelsket og avlet, for Danmark ligger i den bedste klimazone til æbleproduktion. Problemet var, at den vilde forfader og -moder til disse træer, buske og planter forsvandt i de monokulturelle skove. I dag importer de dumme danskere æbler fra New Zealand, der smager som at række tungen ud af vinduet.
Der skete også noget med folks forhold til den natur, af hvilken de er rundet.
Det skete i samme periode, hvor markerne blev til pesticidbefængte monokulturer, og jorden blev til et stykke kemisk-industrielt-maskinelt kunstprodukt i stadiet før en ørken.
Der skete det samme med husdyrene, der blev installeret i industrielle kødfabrikker, hvor de henlevede et usselt liv blåstemplet af statsgodkendt dyremishandling.
Der skete det samme med komælken, der fra at være et næringsstof tæt på modermælk, blev til et ARLA’ficeret, pasteuriseret-homogeniseret værdiløst fluidum, der smadrer børnenes immunforsvar, så snotten hænger ud af næsen på dem hvert vinterhalvår. En kalv, der får pasteuriseret mælk, dør efter to uger.
Der skete – en ensretning. I stedet for at gro og vokse blev naturen retningsbestemt. Mangeretning var ikke længere kortsigtet rentabelt. Retning blev bestemt af lige-linje fra så-til-høst-til-pengepung. Senere ankom EU-harmonisering, der blot er opskaleret ensretning. Der er en lige linje fra Axelborg-mafiaen til EU-milliardærklubben i Kommisariatet med 5-årsplaner. De kalder det for EUSSR ovre østpå.
Ensretningen af skovene er global. Den fandt sted melle 1830-70 worldwide. Det samme fænomen med nyrige familier, der sætter sig på land, der var fælles og ikke tilhørte nogen, er gennemgående. Det finder sted i Frankrig, Tyskland og England. Den finder sted i det Ottomanske Rige. Det finder sted i alle de steder i verden, hvor disse imperialist-kolonialist-familier ankommer: Rusland, Indien, Afrika, Nordamerika, Amazonas, Australien, Indonesien.
Udsagnet-argumentet er det samme alle steder:
Dette land tilhører ikke nogen, ergo det tilhører os.
Helt forkert! Det tilhørte Gud og hvermand, og nu havde de stjålet det.
Tag en tur i det danske skovlandskab. Du vil opdage, at der er tale om privatskove eller statsskove, hvilket er to variationer af den forsvinden af fællesareal uden ejerskab og til fælles afbenyttelse, der fandt sted mellem 1830-70. Mønstet er ved nærmere eftersyn for tydeligt. Tilfældigheds-teorier er ikke mulige. Der er tale om en koordineret operation foranstaltet af et yderst begrænset antal familier worldwide.
Hvis man søger oplysninger om forholdene via retten til offentliggørelse af arkiver, så rammer man muren. Arkiverne er blevet barberet eller slettet. De rige og magtfulde har også magt til at bedrive historieforfalskning, hvis de passer dem.
Kolonialismen skabte plantager. Plantagerne blev befolket med slaver og overgroet med monokulturer. Der var tobak, sukkerrør, bomuld, te, der var alle slags monokulturer. I samme periode skabtes de monumentale parker i og omkring byerne, hvor et begrænset sortiment af træer fik lov til at overleve. Frugt-, bær- og nøddebærende træer og buske forsvandt til fordel for harmløse og uproduktive sorter. De blev til inddæmmede rekreative museumsskove i stedet for ressource-områder til fælles nytte.
Skovene blev beslaglagt af herremændene. Det var forbudt at jage vildt i deres private skove – der skulle have været tilgængelige for alle. Førhen lå der en rand af småhuse rundt om byen Moskva, der var fødevareproducerende familier, og som gjorde, at hele hovedstaden var selvforsynende med grøntsager, frugt, fjerkræ og æg. Vi er ikke blevet klogere med tiden. Vi er blevet dummere og dummere, for ligesom med skovene blev fødevareproduktion monopoliseret af storspillerne, der ikke interesserer sig for fødevarerne men kun for det, de kan tjene på dem.
13. oktober – mesteren
mesterens øje ser ind i strukturen
han genkender strukturen, han kender dens muligheder,
han både godkender og underkender, når det skal til henholdsvis,
han holder igen for en sikkerheds skyld eller sætter alt over styr,
når han har fuldt styr på at sætte alt over styr
mesterens øre hører, hvornår beatet skal ændres og groovet justeres,
hans lyttende fornemmelse svigter ham ikke selvom han konstant søger,
han er åben, før han lukker af, han er fast, før han slipper løs,
han starter i underspillets sfære, for hvordan skal han ellers skrue op,
han ser ikke sit instrument som målet men musikken
hans navn er Steve Gadd, han er muligvis verdens bedste trommeslager,
han har valgt at turnere Europa rundt og indspille plader med to jyder
ved navn Dan Hemmer (Hammond orgel) og Michael Blicher (saxofon),
selvom han kunne have siddet på de største venues og stadions
med Eric Clapton, Chick Corea og samtlige big boys-and-girls
mesterens hånd svigter ham aldrig,
han smider ikke sløset rundt med stikkerne, han taber dem ikke på gulvet,
hans hænder gør, som hans fornemmelse siger, de skal gøre,
de er uvigtige i al deres vigtighed, der er andet og mere på spil end håndelag,
håndværkeren står til rådighed i værkets og musikkens tjeneste
14. oktober – Gud
Gud bevæger sig på mystisk vis
han er umulig at kortlægge og forudsige,
han har set dig, før du ser dig selv,
han har en løsning på problemer, du endnu ikke har anerkendt som problemer,
han svarer på spørgsmål, du endnu ikke har stillet,
han har kortlagt landskaber, du ikke har besøgt endnu
Gud befinder sig udenfor rækkevidde, hvilket bekræftes af,
at jeg har været i stue med mennesker, der gladeligt udsiger,
at i deres verden findes der ingen Gud,
for hvis Gud var til, ville han have gjort alting let for dem,
der ville ingen lidelse og modstand findes,
og al menneskelig ondskab ville være aflyst
Gud er fløjet under radaren.
For de fleste er Gud en forgangen skrøne, der ikke eksisterer,
for andre har Gud forladt denne verden og ladt os i stikken,
for andre igen er Gud et mysterium, der var der hele tiden
og blot ventede tålmodigt på, at mennesker skulle opdage sig selv
og en virkelighed på den anden side af det leverpostej-grå felt
15. oktober – den eurasiske akse
Det selvoppustelige orange badedyr, spærreballonen der kalder sig selv den amerikanske præsident, selvom han bare er en egoman ryggesløs korrupt ejendomsmægler og en mafioso, der har startet en storkrig, for at han og hans korrupte familie kan tjene penge på at ødelægge både den amerikanske og den globale økonomi, har begået en fortalelse.
Han har omtalt den nye og kommende magtbalance, hvor USA er er fuld færd med at blive udskrevet af ligningen, som Den Eurasiske Akse. Det er første gang, dette udtryk er kommet ud af munden på ham og andet officielt mundtøj fra amerikansk hold. Vigtigheden af denne fortalelse – for Donald Trump har ingen anelse om, hvad der kommer ud af kæften på ham – kan ikke undervurderes. Det er en direkte indrømmelse af, at magtforholdet i Vestasien, det eurasiske (europæiske-asiatiske) omdrejningspunkt, har skiftet. Amerikanerne ved inderst inde, selvom de ikke tør indrømme det, at de aldrig kan vinde den tåbelige krig, som US Deep State og teamet bag den braldrende bølle af en fake præsident har startet. Et navn, der dukker op her, er Eldridge Colby, manden der omskrev the National Security Act, så alt kunne rammesættes som en Axis of Evil. Tankesættet er en bagskid helt tilbage fra WW1, hvor fjenden var aksemagterne. Vi skal også huske at nævne, at Nordkorea var udråbt som en del af Ondskabens Akse.
Ukrainekrigen var en krig mod Rusland udført af en fascistisk proxy-regering i Ukraine indsat ved et statskup af CIA og NeoCon-krigshøgene i Washington – hvoraf flere med dobbelt statsborgerskab (USA-Israel). Irankrigen var for at skabe regimeforandring, ligesom det statskup, der skete i 1953, hvor der blev indsat en dukkeregering med en shah i toppen. En forventet regimeforandring skulle bane vejen for en krig mod Kina. Der er allerede begyndende aggressioner i Det Sydkinesiske Hav som optakt. Den store maskine er tung i røven og har ikke fået justeret sin strategi – hvis man overhovedet kan tale om en strategi.
For noget gik galt i mellemtiden. Det hedder hybris og nemesis. På dansk: Hovmod står for fald. Man kan sige, at den opblæste narrøv af en præsident er ganske repræsentativ for dette hovmod. Den hovmodige har en narcissistisk selvovervurderende opfattelse af sig selv. Den hovmodige har derfor også anlagt en forskruet og undervurderende opfattelse af andre. Racisme er en integreret del af denne opfattelse. Det var dér, det omsider gik galt. Racisterne i Washington havde ikke regnet med, at en befolkning af brune mennesker kunne finde ud af gøre modstand i den grad. Krigen blev startet på antagelser om, at hvis man bare myrdede en stak ledere af landet inklusive toplederen og dernæst myrdede 175 skolepiger i en skole i Teheran, så ville det hele falde fra hinanden, for alle iranere måtte da hade præstestyret.
Der skete det stik modsatte. Alle iranere samlede sig om en opbakning af styret, for de havde vist, at de var i stand til at svare igen så det battede. Dette modsagde en anden amerikansk racistisk antagelse om, at brune mennesker var ude af stand til at håndtere teknologi. Iran havde forberedt sig i over 30 år på det angreb, de vidste ville komme. Og deres teknologi og strategi spillede ikke på sø- og luftimperiets betingelser. De havde intet konventionelt luftvåben og heller ingen flåde af betydning. Hvad de havde til gengæld var en meget omfattende struktur af missilsystemer og droner. Derudover havde de adgang til kinesisk satelitovervågning, der gav dem en præcision, som både amerikanerne og deres hundegalskabs-inficerede møghund Israel skulle komme til at opleve på nærmeste hold.
Omkring slutningen af juli 2026 var USA’s luftvåben blindet. Alle radarstationer i hele den Vestasiatiske region var taget ud af spillet. Uden radar-opbakning kan der ikke udføres bombetogter. Og de tør ikke indsætte landtropper, for de ved, at iranerne er top-forberedte på en invasion, og at det vil være at vade direkte ind i helvede. Iran er ikke en bananrepublik, som amerikanerne er vant til at løbe-og-bombe over ende. Skolegårdens bølle kan ikke længere slå på de små.
Bøllen har fået en gevaldig blodtud, som den ikke tør være ved. Stor bølle = stor kujon. Den dårlige nyhed til bøllen er, at den ikke længere kan Trump-bluffe fra det hele. Verden har nu set, hvor magtesløst Imperiet er blevet. Den Eurasiske Akse er allerede etableret, og vi kommer uden tvivl til at se hele regionen bakke op om den. Iran har ingen ambitioner om at kopiere den amerikanske bøllestil. De ønsker blot at leve i fred og værdighed som den 5.000 år gamle forfinede civilisationsstat, de er. De små forkælede-korrupte nyrige golfstater kørt af USA via deres fake emir-kongefamilier vil se sig nødsaget til at indordne sig under den Eurasiske Akse, hvis de vil overleve. Emiren af Bahrain og hans forspiste familie, der har 0% folkelig opbakning, er allerede i landsflygtighed. Det samme vil sandsynligvis ske med Quwait, Qatar og UAE (emiraterne).
Saudiarabien ryster i bukserne for tiden. De bombede lufthavnen i Sanaa, Yemen for at myrde den delegation, der vendte hjem fra begravelsen af Ayatollah Khamenei i Teheran. Nu svarer Ansar Allah og yemenitterne igen (og nej, de hedder ikke ‘houthierne’ eller hottentotterne) og har lukket Bab el Mandeb-strædet og bombet en håndfuld saudiske olietankere. Måske sheikerne skulle have tænkt på det noget før. Deres olietankere er nu nødt til at tage hele turen omkring Afrika for at levere olie !
16. oktober – computerspil
Vi har lige prøvet at forstå mere af det twistede tankesæt, der bor inde i hjerneskallen på det imperiale bæst. Vent – der er mere !
Donald Trump og USA ser det hele som et computerspil. Det er en simulation = et svindelnummer med bluff og bedrag + alle former for løgn. Dette er normen, virkemidlet, metoden. Ved at puste en krigstrussel op er det muligt at manipulere børsmarkedet til spekulant-fordele for de rige – inklusive Trump-mafiaen. Wall Streets og City of Londons syge tankesæt ligger lige under den tynde og nu krakelerende overflade.
Disse stinkende rige slyngler har tjent kassen på alle andres bekostning. Men de har også kastet en boomerang, der vender om og flyver tilbage i fjæset på dem selv. Bønderne i skakspillet, NPC’erne i computerspillet (non playable characters) nægtede at spille spillet og tog det helt alvorligt. De brune mennesker derude i Udkantsverden så det ikke som et hø-hø-hø-spil. For dem var det et eksistentielt anliggende, et spørgsmål om liv eller død. Deres befolkninger var mobiliserbare og motiverbare i en grad, som amerikansk militære ALDRIG kommer i nærheden af. Alene dét forhold er afgørende for krigens udfald.
Udkantsverden er trætte af simulationer og computerspil. De har 100, 150, 200+ års erfaring med Imperiets Medusa-hoved. De har gennemskuet det, og fra at have været nødt til at dukke nakken og finde sig i det ustandselige overgreb, har de nu set, at det omsider kan lade sig gøre at sætte en stopper for det vedvarende overgreb. Imperiets dage er talte – hallelujah!
Det er den dårlige nyhed for Vestens oligarki, plutokrati, kleptokrati.
Men det er også den gode nyhed på sigt for Vestens oligarki-styrede lande og befolkninger, for global-oligarkiet har altid betragtet deres egne befolkninger som ‘brune mennesker’ = undermennesker.
De var altid de værdige, vi var hele tiden de uværdige.
Oligarkiets nedværdig-gørelse var både horisontal og vertikal, lokal og global.
Filosof og sociologi-professor Alexandr Dugin udtalte for nylig til Sputnik TV – der er bandlyst-censureret i det kujonagtige Vesten:
The very fact that they have started admitting it means they have crossed some kind of internal prohibition. Originally everything was treated like a computer game: press a few buttons and instantly the leadership in Iran changes, the nuclear weapons disappear, they go and kiss the boot of Ben-Gvir and other radical racists from Israel, everything falls into place, the platforms open for explosive growth of the American and global economies, and Trump is the “king of the world.”
Up to a certain point America tried to maintain that appearance.
It is no longer possible.
Amerikanerne er ude af stand til at forstå, at de brune undermennesker i deres racist-optik ikke har reageret som forventet på computerspils-simulationen. Jamen-jamen der stod jo i vores memorandum, jamen-jamen de sagde jo i regeringen, i medierne i tænketankene, jamen-jamen hvor vover de IKKE af følge vores manuskript, jamen-jamen …
Det er virkelig hårdt at være racistisk imperialist i disse tider.
Vi har ikke brug for, vi har ingen grund til ejeller tid til at have ondt af dem.
17. oktober – akademiker
Der var en mistænksom person, der mente at vide, hvor jeg kom fra.
Det er sådan noget, som fordomsfulde og utilstrækkeligt vidende personer holder af at sige, når de vil blænde folk med det lange lys. Den ikke-navngivne person hørte ikke til i kategorien af folk, der gør et stykke hjemmearbejde, før de tillader sig at mene, at de har en mening.
Vedkommendes virkelighedsbillede byggede på von-høren-sagen og Danmarks Radio.
Vedkommende havde en akademisk uddannelse og et livslangt babyboomer-virke som gymnasielærer bag sig – og jeg er sikker på, at vedkommende var en aldeles fremragende lærer. Men som belæst akademiker kan man jo ikke tage fejl, kan man vel? Når man ved noget om noget, så ved man per definition alt om alt. Groft sagt.
Samfundet bliver toneangivet og styret af akademiker-røve og DJØF’er med løg, der ifølge deres selvsyn ikke kan tage fejl. Som uvidende om emner, de ingen kompetencer har i, er de først på banen til at belære folk om disse emner. De mener, at det er fuldt tilstrækkeligt at downloade meninger uden at danne dem. De er i mellemtiden blevet åndeligt og intellektuelt dovne, for de fik jo deres eksamenspapirer for den akademiske grad dengang … hvorefter de faldt i søvn. De stivnede, de hvilede på lauerbærbladene, de gik i stok. De mistede gejsten og gnisten, de glemte at være nysgerrige og forundrede. De lever i en bagskid fra forrige århundrede / årtusinde. De glemte at tænke. Måske de aldrig lærte, hvordan de skulle tænke, men blot hvad de skulle tænke. De blev gode til udenadslære, de blev gode pensumpapegøjer.
Akademiker-røvene har en fikseret opfattelse af rigtigt og forkert, venstre og højre, hvidt og sort, politisk korrekt og -ukorrekt. De er sjovt nok allesammen ateister = åndelige skrumpehoveder. De kan ikke forestille sig en virkelighed udover grå materialisme. De forveksler feinschmeckeri med åndelighed. De er til gengæld gode forbrugere, for de har tjent rigeligt til at opretholde et højt forbrug af dyre ting. Men de har også en indre konflikt, en kognitiv dissonans, for deres politiske korrekthed siger, at det ikke er i orden. Så de holder af at simulere, de spiller frelste, de er åh-så-grønne, de er kli-i-ima-korrekte, de dydssignalerer – har I allesammen set, hvor gode vi er? – de giver gerne penge til de fattige, og ikke fordi de fattige rager dem en skid, men fordi gedgørenhed og giv-en-ged-til-Afrika giver dem feel-goodness og dæmper deres dårlige samvittighed. De husker altid at gøre opmærksom på deres gedgørenhed. De forstår værdien af at udsende signaler.
De ved noget, men de ved ikke, hvad det er, de ved og især ikke, hvad de ikke ved. Vestens herskerklasse består af folk, der ikke ved, hvad de ikke ved.
Behøver jeg at sige, at den mistænksomme person, der mente at vide, hvor jeg kom fra, ingen anelse havde om, hvor jeg kom og kommer fra. For det er et sted, hvor vedkommende ALDRIG har været og nok desværre – eller heldigvis – aldrig kommer. Der er mange mennesker, der kommer til at gå i deres grav uden at forstå den verden og den virkelighed, de har levet i.
Tag ikke illusionerne fra dem, lad dem beholde deres valium.
Fred være med dem.
18. oktober – tanker
Jeg ved ikke om du kender det. Når tænkning er nødvendig, har den nogle gange svært ved at indfinde sig.
De fleste mennesker udfører sjældent egentlig tænkning i den forstand, at de stiller sig selv de nødvendige spørgsmål og forpligter sig selv til at svare på dem. Det ér meget forpligtende og kan være ret belastende. For en del at tænkningen består i at bane vejen ved som udgangspunkt at indrømme, hvor lidt vi ved og så tage den derfra. Måske ved vi noget, men hvordan kan vi være sikker? Hvad afgør, at det ikke blot er fastgroede antagelser baseret på ikke-tænkning? Hvornår er det ikke andet end downloadede formler, som andre har begået? Vi er tanke- og meningsforbrugere. Det er indbildt tænkning og maskintænkning. Det vil kun blive værre for menneskeheden, hvis vi tillader AI – et stykke smart software uden bevidsthed – at tænke for os. For hver gang et stykke AI har kværnet sig igennem BigData og foretaget et udtræk, en reduktion, bliver vi alle lidt dummere, for AI kan ikke producere tænkning, kun reproducere, filtrere og reducere, og næste gang den gør det, er det på bagrund af en reduktion af en reduktion af …
Når tænkning er unødvendig, er det til gengæld svært og næsten umuligt at stoppe den kværn af tanker, der automatisk opstår og kører rundt i hovedet. Abehjernen har svært ved at sætte sig ned uden at pille ved alting. Man kan ikke bare råbe STOP!, for kværnen er ligeglad. Det er som elektroniske signaler for myriader af wifi, radiosignaler, satelitsignaler, beskidt elektricitet, der bliver broadcastet fra myriader af støjsendere beregnet på at give os et nervesammenbrud. Folk med søvnproblemer kender det alt for godt.
Ligesom tænkning kan læres, således kan ikke-tænkning optrænes. Det første handler om at veksle mellem fastholdelse og frigivelse af tankerækker. Hvis det er logisk tænkning, der kræves, så er der en spørgealgoritme. Den kendes fra den videnskabelige metode, fra filosofi og fra kriminel efterforskning og retshandlinger.
Glem aldrig intuitionen. Det frigørende tankesæt har altid en finger oppe i luften. Et dybere lag i sindet, hvor opmærksomheden bor, kan have fattet et problem og dets løsning længe før logikken kan gøre rede for det. De vigtigeste videnskabsfolk har ofte en veludviklet intuition, hvor de ligesom kunstnere kan modtage inspirerende glimt af viden, der tilsyneladende kommer ud af den blå luft.
Ikke-tænkning kan optrænes via teknikker. Meditation er en sådan vifte af teknikker til at afkoble og aflede tankestrømmen. De, der har prøvet det, vil vide, at det er en lyksalig oplevelse af at lade det gå. Det er en lettelse at slippe for støjen og træde ind i et rum uden rum og en tid uden tid. Den gode søvn indeholder både drøm / tanker og drømmeløs søvn / ren væren. Afledningen kan være opmærksomhed om et lydord, et mantra, der så bliver et transportbånd for sindet. Det kan også være på åndedrættet. Det kan også være på et af kroppens energicentre. Det kan være et indre lys, et indre smil. Sluttilstanden er målbar via udstyr, der registrerer frekvenser / hjernebølger. Det vil være en oscilering af Alpha-bølger og Theta-bølger. Alpha er en neddæmpet frekvens på mellem 8-15 Hz. Det er en afslappet visualiserende-kreativ tilstand, en tilstand af flow. Theta er en rolig og hvilende svingningsfrekvens på 4-7 Hz, en tilstand af dyb meditation, intuition og hukommelse.
Det kunne tyde på, at ikke-tænkning er en forudsætning for tænkning, siden intuitionen opstår i det felt, hvor der ikke er tanker. En kvantefysiker ville kalde tilstanden for potentiel, noget er ikke henfalden endnu men befinder sig i et mulighedernes felt, der først udløses ved … bevidsthed? Bevidstheden, der ellers var udskrevet af fysikken, for videnskaben vidste ikke, hvad den skulle stille op med ‘det store problem’, der ikke passede ind i skemaet og ikke kunne beskrives matematisk. Derfor kan AI aldrig opnå bevidsthed. Og hvor bor den så, den bevidsthed? Hjerneforskning siger, at den blot er en bivirkning af neuroner i hjernen, der siger bzzt-bzzt. Men de har ikke lige fundet, hvor tingesten sidder, og det skal de ifølge deres eget hoveddogme om et materialistisk univers, der består af lutter tingester i en stor maskine styret af tilfældighed og uden skabelse og mening – kun mønstre.
Bevidst er allested- og alletids-nærværende, for bevidsthed er non-lokal. Rupert Sheldrake ville sige, at det befinder sig i morfogenetisk felt. I vedisk kosmologi hedder det det akashiske optegnelser. Ren bevidsthed og opmærksomhed er Betragteren, Brahman.
Bevidsthed er universet grundtilstand. Det er Skaberen, der betragter sig selv og skabelsen via et uendeligt antal synsvinkler. Vi er en sådan synsvinkel.
19. oktober – chokolade
Når vi køber chokolade, køber vi som regel alt andet end chokolade.
Vi køber og spiser en lind-stivnet strøm af tilsætningsstoffer, syntetiske erstatninger, tungmetaller (bly, cadmium), sukker og transfedt, corn syrup, multito, sorbitol. Hvis det sælges som sukkerfri for diabetikere, er der der yderligere giftigheder som aspartam, der kemisk narrer nervesystemt til at tro, at det er sødt.
Vi køber også et produkt, hvor den chokolade, der måske er i, er høstet af børnearbejdere og totalt underbetalte arbejdere i slavelignende arbejdsforhold i plantager, hvor den oprindelige jungle er blevet jævnet med jorden.
De store firmaet er forurenet og udhulet deres produkter gennem årtier. Nestlé, Toblerone, Ferrero Rocher, Godiva, Russell Stover og Lindt Excellence. Da det fine schweitziske mærke Lindt blev sagsøgt for et for højt indhold af tungmetaller og for, at deres excellence-branding var falsk, svarede de med, at det jo kun var overdrevet reklame, og at køberne bare skulle lade være med at stole på den slags. Altså vi lyver og snyder, kunderne er for dumme, hø-hø-hø. I USA har de Hershey’s, der står for 1/3 af markedet for chokoladeprodukter. Blyindholdet er målt til 265% af staten Californias tilladte maksimum-dosis. Deres chokolade stammer fra Elfenbenskysten, hvor børneslavearbejde er veldokumenteret.
Og mens vi taler om børn, så er aftagerne af de søde sager i væsentlig grad børn. De akkumulerer med andre ord tungmetaller fra en tidlig alder, så de som unge voksne allerede er dummere end de burde have være, da indholdet af f.eks bly lagret i kroppen er omvendt proportionelt med intelligens.
Der bruges vegetabilske olier + kemisk emulsion + smagsessenser i stedet for kakaosmør. Der bruges kemisk-syntetisk vanilje i stedet for rigtig vanilje. Der bruges fruktose, glokose og sukrose i stedet for honning. De skal sælge og tjene penge, ergo må produktionsprisen ned, ergo må de originale råvarer erstattes af billige substitutter.
Det bemærkes, at de er de store globalistiske korporationes produkter, der står for svineriet. Hvis man ønsker rigtig chokolade, skal man ned i lokalområdet. Et enkelt internationalt firma lever dog varen: Valhrona. De er et etableret firma, der har leveret til konditorer, konfektionister og Michelin-stjernede restauranter i mere end 100 år. De stiller også høje etiske krav til deres leverandører. Der må ikke bruges børnearbejdere, de lokale medarbejdere i plantagerne skal have en rimelig løn, lokal skov/jungle må ikke nedlægges. Begreber som fair trade og bæredygtighed er ikke floskler – der er ALT for meget floskleri i omløb.
Hvis vi går lokalt, er der en stribe danske producenter, der også leverer varen: Summerbird, Peter Beier, Økoladen, Spangsberg, … der er faktisk rigtig mange, som kun de lokale kender: Jota, Lars Evers, Karamel Kompagniet på Bornholm, o.m.a<. De har boomet ligesom mikrobryggerierne. Deres produkter både smager bedre og ER bedre. Prisen er også derefter, hvilket ikke kan være anderledes.
Vil discount-danskerne så betale for det? Se, det er en anden sag.
De vil ikke betale prisen for kvalitet, så de må æde lort.
20. oktober – den sande løgn
Når store firmaer sælger deres produkter, så behøver de ikke at lyve. Som sådan. De skal bare fortælle sandheden. Lad lige den stå et øjeblik …
Rigtigt fornemmet. De udsiger sandheder, men ikke hele sandheder, for der mangler noget. De siger disse sandheder på en måde, så der ikke er noget at komme efter. Og de siger disse forlorne sandheder, efter at de har tjekket med deres juridiske afdeling, at de aldrig vil kunne sagsøges for falsk reklame.
De siger med andre ord noget uden at sige en skid. Deres hype, deres skåltaler, deres peptalk er fuld at vendinger, der væver omkring emnet uden nogensinde at blive konkrete. Når Apple annoncerer en ny device, en ny model af en iPhone, så er det med vendinger som: Vi har løftet standarden og skabt en helt ny iPhone, som Verden ikke har set magen til. Det er jo ikke løgn som sådan, for det er jo et nyt produkt, og derfor har det aldrig været skabt før. Det er spiselige ord-nudler, der glider direkte ned.
Virkemidlerne er:
Halo-effekten. Hvis et firma til eksempel har en imponerende gruppe i deres bestyrelse, skabes en halo-effekt, en næsten hellig aura af semi-guddommelighed, alle er nødt til at sige nøøøj! Det er det falske argument: appel til autoritet. Svindelfirmaet Theranos med stjernepsykopaten Elizabeth Holmes som iværksætter havde via sin karisma formået at engagere Henry Kissinger (tidligere udenrigsminister), Geoge Schultz (tidligere udenrigsminister), James Mattis (pensioneret 4-stjernet general), Richard Kovacevich (tidligere CEO i Wells Fargo), Fabrizion Nobanni (tildigere vicepræsident i Agmen), William Perry (tidligere forsvarsminister) og Sunny Balwani (COO – chief operating officer, vicepræsident i firmaet). Når svindlersken / psykopaten søgte investerings-støtte til sit vidunderprodukt, der lovede at kunne analysere blod til perfektion blot med en enkelt dråbe – hermed en yderligere aura af idealisme og filantropi – og diskede op med bestyrelses-listen, faldt alle på røven for halo-effekten. Du kender ikke halvdelen af de nævnte pinger? Der kan du bare se, for folk faldt for deres titler alligevel. De kunne f.eks bare have spurgt sig selv, hvordan krigshøgen, massemorderen og krigsforbryderne Kissinger bar sig ad med at få Nobels Fredspris, og om han var en troværdig autoritet?
FOMO (fear of missing out). Ingen ønsker at gå glip af det næste store eventyr, det næste NVidia, Apple, Google, dette kan blive stort, dette vil revolutionere hele branchen, det vil regne ned fra himlen med penge, ... Toget kører nu, og hvis du ikke er med, kan du står der på perronen og glo dumt. Og du vil da ikke gå glip af det, vel, du skal da med toget, skal du ikke?
Hemmelighedskræmmeri. De egentlige faktuelle detaljer om det nye store dyr i Åbenbaringen bliver aldrig udsagt. Talsmænd for firmaer, psykopater, politikere er verdensmestre i at tale udenom, give en sludder for en slader, til at sige noget uden at sige noget af betydningen, at pep-small-talke for åben skærm lige op i fjæset på alle. De kan jo ikke stå og røbe fabriks- eller statshemmeligheder, folk kunne jo kopiere og stjæle det, vi ønsker ikke at forråde vores potentielle markedsandel eller -dominans, vi ønsker ikke at skade landets sikkerhed, det må I kunne forstå.
Direkte adspurgt, hvad Theranos’ sorte mirakel-boks rent faktisk gjorde, svarede psykopaten og løgnersken Holmes: Den udfører et stykke kemi, der giver en kemisk proces, der bliver oversat og frembringer et resultat. Døøh! Det kunne betyde hvad som helst eller intet. Det betød intet, for dimsen kunne intet af det, den lovede. Psykopaten blev til sidst idømt 11 års fængsel for storsvindel.
Sagen er ikke enestående, den gentager sig selv. Tænk på IT-boblen i slut-90’erne, Finanskrisen 2008, Enron-skandalen, FTX, WeWork, Corona-krisen med fake pandemi og fake vacciner. Tænk på Microsofts lancering af Window 11 og de mirakler, der er indbygget (læs: spionage, tyveri af persondata, virksomhedsdata og regeringsdata). Theranos var en 36 milliarder kroners fejltagelse. Lignende beløber og endnu vildere kan sættes på fejltagelse i de andre tilfælde og mange flere af slagsen.
Også i politik er der direkte paraleller, produktet her er blot et nyt økonomisk overgreb mod befolkningen, indragelse af civile rettigheder, godkendelse af censur og afskaffelse af ytringsfrihed, tilladelse til uhørte grader af overvågning og registersammenføring, en ny krig, en ny økonomisk-syntetisk krise, hvor elselskaberne kan tre-doble priserne under påberåbelse af undtagelsestilstand med politikernes support – efter at de samme politikere havde godkendt Ukrainekrigen og sabotagen på North Stream-linjen, der skabte krisen … der så var påskudet for elselskabernes plyndringstogt.
Alt dette kan ikke lade sig gøre, hvis folk er i stand til at udføre kritisk tænkning.
Hermed en konstatering af, at det er folk åbenbart ikke i stand til. Ikke engang eksperter, medier og politikere, der har stillet sig op som bedrevidende.
I alle disse tilfælde har folk overladt deres egen dømmekraft til psykopater og løgnhalse, der via deres karisma har simuleret, at de besidder en højere dømmekraft.
Der skal ikke mere til end simple afvæbnende spørgsmål som:
HVAD skal være sandt, før at dette er virkeligt?
Rent faktisk kan man bruge AI til at støtte op om spørgsmålet, men kun hvis man gør det på den rigtige måde. Man kan spørge:
Vis mig evidens for, at dette er sandt og virkeligt.
Vis mig evidens, der udfordrer det eller
Giv mig det bedste argument for, at det er usandt og uvirkeligt.
Hvad skal være sandt, før at dette er virkeligt?
AI er derfor nødt til at komme op med udfordringerne også, og ved at bygge videre på det, kan vi pille disse propaganda-løgne fra hinanden, før de løber af med os. Husk også at forholde sig kritisk til AI, den er kun en maskine skabt af mennesker.
Tilbage til startudsagnet:
Når store firmaer sælger deres produkter, så behøver de ikke at lyve.
De siger noget, der for så vidt er sandt – indtil man oversætter det.
Et firma kan sige: Batteriet kan vare op til 36 timer.
Det skal oversættes til: Hvis du slår al unødvendig baggrundsaktivitet fra, skruer ned for skærmen og overhovedet ikke bruger dimsen i 36 timer, så er der stadig batteri tilbage.
En bank eller et skummelt investeringsfirma kan sige:
Denne service kan tilbydes til så lidt som 0% rente.
Det skal oversættes til: Hvis du er meget rig og spytter rigtig meget i produktet og i øvrigt opfører dig perfekt og lydigt, så betaler du ikke rente.
Hvor mange tilhører den kategori.
Et fima kan sige: Prisen for produktet starter ved [et lavere beløb] .
Det skal oversættes til, at hvis produktet skal svare til dine forventninger, så skal der tilkøbes ditten, datten og dutten af ekstraudstyr, der rent faktisk ikke er ekstraudstyr men nødvendigt udstyr.
Et firma kan sige: Op til 8 gange hurtigere.
Det skal oversættes til: 8 gange hurtige end hvad? en snegl eller en skildpadde?
8 x hurtigere til at slide sig selv op og bryde sammen?
Hvad skal jeg i øvrigt med 8 x hurtigere?
Kritisk tænkning består i optræning i at spotte bling-bling-ordene. De små indbyggede ord, der burde røbe, at der er noget galt.
Medicinalindustrien er storleverandør – udover giftstoffer – i bling-bling-ord som: klinisk testet, godkendt af eksperter, videnskabeligt testet.
Fødevareindustrien er storleverandør – udover ødelagte råvarer og værdiløs mad – i bling-bling-ord som: hjemmelavet, gourmet-etellerandet, fra den gamle fabrik, luksus-etellerandet, kvalitets-etellerandet, sukkerfri (læs med kemisk sødemiddel der er meget værre), fedtfattig (til de fedtforskrækkede).
Hvad er det, der får folk til ikke at foretage en vurdering af, om prisen for et produkt svarer til det, man er villig til at betale + om det overhovedet er prisen værd, selvom man var villig til at betale?
Svaret er blind autoritetstro og gruppepres.
Solomon Ash foretog et spykosociologisk forsøg med mennesker i 1950’erne. En gruppe på 9 personer blev vist en lodret linje i den ene side af en skærm, og i den anden side var der tre forskellige lodrette linjer. Spørgsmålet var: hvilke linjer er lige høje? Det rigtige svar var den midterste linje. Men de første otte personer svarede linjen til højre for midten. Så da det blev den niende persons tur, svaredevedkommende: linjen til højre. Hvad vedkommende ikke vidste var, at at de otte andre var skuespillere hyret til at svare forkert. En lidt mere grusom version af forsøget var det berygtede Milgram forsøg i 1962 , hvor forsøgspersonerne gav en person bag en glasrude et elektrisk stød efter ordre, når vedkommende svarede forkert på et spørgsmål. Den eneste i lokalet, der ikke var skuelspiller, blev presset til at gøre som de andre. Personen bag glasset var også skuespiller og fik overhovedet ikke stød. De skruede hele tiden op for strømmen indtil 300 volt, mente de.
Der er to faske argumenter (logical fallacies) og dermed incitamenter på spil her: Appel til autoritet og Appel til ‘de mange’.
Når nogen, der er udråbt til en autoritet siger det, så er det sandt.
Når rigtig mange siger (= udsiger en løgn), så er det sandt.
Og folk falder på røven for disse falske argumenter big-time gang-på-gang.
Masse-hysteri, masseformation, masse-psykose er særdeles virkelige fænomener og verdenshistorien er fud af dem. Og det er kun blevet værre i masseproduktionens og massemediernes æra.
Et af de markante eksempler på et massebedrag baseret på syntetisk konsensus er klimaagendaen, der er en del af Agenda 21 > Agenda 2030. Alle hørte gennem medierne og fra alle sider om, at jorden gik under, at CO2 var et giftstof, og at jordens klima var menneskeskabt. Det kunne kun finde sted, fordi de, der havde skabt dette meme, kontrollerede medierne, politikerne og institutionerne og havde magt til at vride armen rundt på en ung og ubefæstet videnskab: klimatologi og dermed via deres næsten ubegrænsede økonomiske midler var i stand til at gennemføre en global designerideologisk kampagne. Alle folk (næsten) faldt for nummeret, da de fik med den store stok: Jorden går under, og det er DIN skyld, skid omgående i bukserne, mens du skammer dig! Men folk fik også en gulerod, en udvej: Du kan betale dig (aflad) fra det. Hvorefter den første globale beskatning indfandt sig. Tricket er identisk med, hvad den katolske kirke udsatte folk for i middelalderen: Dommedag er nær, du er en stor synder, Fanden kommer og tager dig, din sjæl er fortabt, du ender i Helvede. Men hvis du smider godt med penge i kirkebøssen, så kan du købe dig til frelse fra evig fortabelse.
Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af Skærsilden springer.
Folk falder for massebedrag, hvis det bare er stort og markant nok. Det er den dårlige nyhed. Lad os slutte med den gode nyhed. Der skal kun én ud af ni personer i en gruppe til – og der skal selvfølgelig ikke være tale om bestukne skuespillere – der IKKE er villig til at give det forkerte svar, for at vende strømmen. Opskaleret vil det svare til ca. 1/10 af en gruppe eller en befolkning, der nægter at købe massebedragets forførelse. Hvis det finder sted, vender strømmen.
Lad også den synke ind.
21. oktober – jeg gik
jeg gik på bjerget op
og så for mine fødder
en verden i forfald
kulturen uden rødder
og her på sneklædt top
jeg skued i det fjerne
at hovmod står for fald
ej magten ser det gerne
jeg gik til havets bred
og så i horisonten
en søjle stige op
af røg fra mastodonten
det søimperium
Leviathans kadaver
en udstødning af råd
en dårskabens palaver
jeg gik til torvet hen
de hyle og de skrige,
og råbe op om had
og dem, vi skal bekrige
de råbe: De skal dø!
af grunde ingen aner,
når Helveshunden gø,
så giv den hundemad
jeg gik mig over sø
og land og mødte der
en gammel mand med stok
og forladergevær
han sagde: Gå ej hen
du har ej hjemme did,
i dødens dal, i trampeland,
det land med had og nid
jeg gik til verdens kant,
jeg gik til tidens ende
i dybet alt forsvandt
i havuhyrets skræv
men se! en albatros,
har trodset dybets magter,
og sejlet magten agter
og fløjet fløjen skæv
jeg går ej længer nu,
jeg orker ikke mere
en Verden af itu
er ikke vejen frem,
jeg så den albatros
dens flyvetur på trods
den flyver for at vise os,
til vejen mod vort hjem
22. oktober – skattefar
Staten har sørget for, at du er evigt forgældet.
Du er er skyldner, du er en synder, skam dig!
Men Staten – og der er intet over Staten, som Mussolini så sandelig sagde – giver dig ligesom den katolske kirke i middelalderen og FN’s klimapanel en mulighed for syndsforladelse.
Du kan betale dig fra det. Hvor herligt som helst.
Staten har også opfundet et halleluja, som man kan udsynge i statskirken.
Det hedder: Betal din skat med glæde.
Uberstaten har omskrevet det til: I 2030 ejer du intet, og du er lykkelig.
Det er stadigvæk det samme halleluja.
Der er tre væsentlige ting, som Staten og dens skattevæsen har glemt at fortælle.
Den første forglemmelse er, at skattevæsenet ligesom Den Danske Nationalbank ikke er nationalt. Ingen af disse institutioner er danske.
Den såkaldte nationalbank er ejet af et globalistisk familiestyre banksyndikat med hovedsæde i Schweitz, og det har været forholdet siden 1818, da Staten var bankerot efter endnu engang at have brugt for mange penge til krig, hvorefter banksyndikatet trådte til og tilbød at redde Staten. Mod kontrol med landets pengeskabelse for tid og evighed, forståeligt nok.
Noget for noget, som man siger.
Den anden forglemmelse er, at skattevæsenet er et organ, der kanaliserer penge ud af lommen på skatteborgerne og et sted hen, som ingen kender. De første 300 milliarder forsvinder ned i et sort hul, som ejerskabet af Den (U)Danske Nationalbank kunne fortælle om, hvis de en dag fik lyst til at fortælle. Noget af resten går til det, som vi mener at betale skat til, så vi ikke fatter mistanke. Resten af resten går til at betale det gigantiske statsapparat af statsansatte i Staten på 1.3 millioner ud af en befolkning på skaldede 6 millioner. De betaler også skat, så Staten har her lavet en loop af pengeoverførsel. Onde tunger ville kalde det for pengevaskeri.
Skattevæsenet er en filial af et globalistisk system for penge-kanalisering, der går igennem et institut i Belgien, som ingen kender endsige omtaler. Undtagen en udvalg og snæver inderkreds i Staten og skattevæsenet. Det hedder A.N.N.A. Instituttet har reduceret og registret ALT, vi kan forestille os overhovedet i HELE VERDEN til et tal, og et af N’erne i det akronyme navn på instituttet står for numerisk.ALT i dit liv er defineret som et tal. Bortset fra den naturlige verden og dens ukrudt, der har for vane at kravle udenom tallene.
Den tredje forglemmelse er, at beskatning af borgerne er en illegal forlængelse af krigsskat i fredstid. For husk at fredstid er intet andet end en hvileperiode før næste krig. Bare spørg statsministeren i den siddende regering, der som sine lige så korrupte kolleger i EU-Uberstaten lige nu har givet grønt lys til at overføre en større del at skattepengene til oprustning, så vi kan gå i krig med Rusland. Glemte vi her at nævne, at de glemte at nævne, at det selvfølgelig bliver på bekostning af den såkaldte velfærdsstat, der alligevel er under afvikling.
Udover de tre forglemmelser, som du ifølge Staten ikke skal bryde dit lille kønne hoved med, så kan vi her fra redaktionen supplere med, at vi ikke betaler, hvad folk går og tror, lidt under 50% i skat, og hvis vi er gode til at bruge diverse muligheder for fradrag så mindre. Vi betaler 83% i skat, hvis vi medregner alle de andre finurlige beskatninger, som gebyrgribben Staten har udtænkt.
Vi kan også supplere med, at hvis de såkaldt multinationale selskaber, de globalistiske karteller og syndikater allesammen betalte blot 1% skat til de lande, hvor de opererer, Stof til overvejelse.
Fred er intet andet end en hvileperiode før næste krig.
En våbenhvile i nutidig terminologi er intet andet end en optankning før næste angreb.
Fresforhandlinger i nutidig terminologi er intet andet end at trække tiden ud, før en ny aggression er logistisk understøttet. Sig bare Minsk-aftalerne og MOU.
23. oktober – disrespekt
De fleste mennesker finder sig uden at kny i disrespekt. Og det gør de uden at gøre sig klart, at disrespekt er en forrm for socialiserende traumatisering. Den skaber og favoriser hakkeorden og underkastelse. Den udøves gerne af folk, der bruger nedgørelse af andre som løftestang ud af deres eget mangel på selvværd, og som begår den grundlæggende fejltagelse, at det overhovedet kan lade sig gøre. Det kan det ikke, så derfor er de nødt til at tryne alle, de møder hele tiden – medmindre de møder folk, der ikke lader sig tryne, for så afstår de.
Vi finder os ikke i disrespekt, fordi vi er svage, sårede eller mentalt nedbrudte. Vi gør det, fordi vi har lært, at det er normalt, og at der ikke kan stilles noget op med det. Vi er blevet normies.
Vi har lært, at udholdelsen af disrespekt gør os sikre, accepterede og endog elskede af andre. Det være sig i forhold, på arbejdet, i familien, i alle sociale sammenhænge.
Vi har et navn for det i det lille, flade land med det flade sprog befolket af fladpander. En norsk-dansk forfatter ved navn Aksel Sandemose skrev en roman kaldet En sømand går i land, hvor han introducerede udtrykket Janteloven. Den kan kortes ned til det disrespektfulde kerneusagn: Du skal ikke tro, at du er noget + en stribe variationer af det samme udsagn som, at man ikke skal tro, man kan noget, at man er bedre end andre til noget, at man kan komme og fortælle andre noget, de ikke allerede ved bedre.
Der ligger et stykke institutionel jantelov i reformen af karaktersystemet. Fra 13-skalaen til 12-skalaen skete der noget afgørende. Man afskaffede der excellente, det ekstraordinære, det i særlig grad udmærkede, som 13-tallet stod for. Ydermere sænkede man bunden til at omfatte minus-karakterer. Fra som bundlinje at kunne være et nul, kunne man nu være en minus-hul-i-jorden. Det var et karaktersystem beregnet på både at tryne dem i toppen og dem i bunden.
Traumatisering gør folk lydige overfor autoritet. Det gør sindet kontrollerbart. Et engelsk institut med det ikke-officielle formål at studere og udvikle metoder til sindelagskontrol ved navn Tavistock Institute, den engelske parallel til Frankfurterskolen, Institut für Soziale Studien. Begge havde som formål psyko-social kontrol af mennesker. I Frankfurt hed det kulturmarxisme, i England hed det fabiansk socialisme. Et af de første studier for Tavistock-instituttet var af folk med granatschok efter WW1. Et granatschok i skyttegravene viste sig at være den største opdragelses-lussing, som et menneske kunne få. Resultatet var et menneske, der var lydigt og autoritetstro. Aha! tænkte de, det kan vi bruge til noget. CIA overtog senere og udviklede princippet i programmet MK-Ultra for traumabaseret sindskontrol. Det er princippet bag massekontrol via skyld, skam og frygt. Og terror.
Trauma og oplevelsen af, at det er normalt og nødvendigt, var princippet bag udtrykket det nye normale under Operation Nedlukning. ALT i operationen var pottetræning for voksne, ALT var baseret på skyld, skam og frygt, ALT var en øvelse i hjælpeløshed og underkastelse.
Øvelsen består i at strække grænsen for, hvad folk vil finde sig i for at føle sig accepteret af samfundet. Det er ikke tilfældigt, at i samme periode startende fire år forinden, at en ny stribe absurditeter blev sluppet løs fra de kulturmarxist-inficerede uddannelsessteder primært i USA med wokeness, cancel culture, LGBTQ’sme, transgender’isme, identitetspolitik, neoracisme (nu vendt mod hvide), intersektionalitet, toksisk maskulinitet, hate speech + en hel stribe til lejligheden hjemmelavede pseudovidenskabelige neomarxistiske udtryk beregnet på at blødgøre folks evne til at tænke og føle og agere.
Et årti forinden ankom et andet meme til blødgørelse af tænkning: Flat Earth. Det blev skabt af en spindoktor i Obama-administrationen ved navn Cass Sunstein og var målrettet til det segment, der havde spottet, at regeringen, medierne og også videnskaben formidlede systematiske løgne om virkeligheden. Så nu blev segmentet fodret med, at det var løgn, at Jorden var rund, og at det hele var en simuleret illusion. Det hele var en afledningsmanøvre og en øvelse i, hvor meget bizar, meningsløs absurditet, det ellers kritisk tænkende segment var villig til at sluge råt. Det var en smart afvæbning af kritisk tænkning i form af en narresut. Det var i øvrigt 2. gang i verdenshistorien, at Jorden blev rund. Den katolske kirke i middelalderern før Columbus havde formået at indoktrinere det samme meme. Dengang var det for at afskrække folk fra at sejle derud-derover til det ikke anerkendte kontinent, så det lige-om-lidt kunne koloniseres. Columbus vidste udmærket, at han ikke sejlede ad bagvejen til Indien. Den flade jord 2.0 har som formål at forhindre spørgelystne hoveder i at stille spørgsmål til den pågående militarisering af rummet.
Men nu er vi kommet bort fra emnet og er gået ud af en streng med traumatiseret tankekontrol.
Springet skete fra disrespekt som traumabaseret social kontrol til posttraumatisk social kontrol. Sagen er, at det er dele af det samme kontrolsystem. For menneskealdre skete det bare (måske), i dag er INTET overladt til tilfældigheder, ALT er et design, for ALT er studeret, forstået og anvendt.
24. oktober – legionen
Det var da som pokkers.
Man kan da ikke skrive en almanakpost ude at der opstår et stikord til en ny post.
På den anden side, hvorfor brokke sig over det, for så løber vi aldrig tør for emner.
Vi kom i går til at nævne, at Columbus udmærket vidste, at han ikke ledte efter søvejen til Indien. Hvilket hænger sammen med, at kirken i middelalderen prædikede, at Jorden var flad. Det kræver en uddybning for de, der aldrig har vendt de sten.
Lad os starte med det sidste. Klerikatet vidste udmærket, at Jorden ikke var flad. De var ikke dumme, de var bare udspekulerede og ryggesløse. For dem handlede det om kontrol af menneskesjæle. Hvad som helst, der bidrog til formålet var det, der fik det pavelige stempel. Eller en bulle, som den hedder. En pavelig bulle er en forordning fra højeste sted, og det højeste sted er paven. Gud er irrelevant som højeste sted, for han er taget på permanent charterferie, hvorefter paven har ret til at kalde sig for Guds søns stedfortræder på jord, Vicarius Filii Dei. Og da pavedømmet og kirken er Romerriget, efter at det pakkede sammen, og da kejseren i Rom VAR Gud, så er paven den højeste autoritet i Universet.
En vis pavelig bulle, altså en befaling fra Gud, der ikke kunne betvivles eller modsiges, sagde, at intet land kunne annekteres af kirken eller nogen kristen nation, hvor kristne havde været i forvejen.
Man kan sige, at kirken var den første Deep State, da de anså sig som det indre styrende organ i alle nationer og stater, hvor de kom frem. For eksempel blev den frankiske konge Charlemagne (Karl den Store) tvunget til at lade sig krone som kejser af det hellige romerske rige. Det var imod hans vilje, for han vidste, at han derved overgav sin egentlige magt til pavestaten. Og var det ikke det samme, som Napoleon gjorde? Nånej, han satte selv kejserkronen på sit hoved, så han omgik det. En kroning er altså et underkastelsesritual.
Det var som bekendt via Romerstaten, at kristendommen blev til en statskult. Kristne gør sig ikke klart, at deres tro og religion er designet af romerske kejsere, og at manden, der var inde i apostlen, der sneg sig ind ad bagdøren under navnet Paulus, var en romersk agent. Hans egentlige navn var Josephus med det tilføjede efternavn Flavius efter den kejserslægt, der hyrede ham til at forfatte Det Nye Testamente og skrive den historiske skikkelse Jesus komplet ud af historien. Josephus var en jødisk aristokrat, officier og historiker, der lod sig hyre til formålet, og hans redaktionelle værk har varet i 2.000 år, fordi den totalitære-ultimative magt, som Romerstaten besad, blev arvet af Romerkirken. De havde fuld kontrol over fortællingen.
En af de berømte romerske legioner var den niende legion. Den var tilstede, da Vespasian og Titus jævnede templet i Jerusalem med jorden og sendte jøderne i diaspora. Det var her, Josephus fik overdraget de originale Torah-ruller fra templet, som han også redigerede. Herefter rabinisk jødedom, der også blev en designer-religion. Det handlede om Pax Romanorum og at give kejseren, hvad kejserens er. I kristen dogmatik blev det til at vende den anden kind til. Kristendom er jødedom-light beregnet på hedningerne.
Den niende legion var med i Cæcars kampagne mod Britanien / England, hvor romerne som bekendt blev hængende i flere hundrede år (43-410). Men så sker der noget mærkeligt. Den niende legion forsvinder. Den forsvinder fra de rigide romerske optegnelser, hvor ALT var notorisk nedskrevet og registreret. En legion er 5.500 mand og forsvinder ikke bare sådan uden videre. Nogen har fået den til at forsvinde rent administrativt-historisk af bestemte grunde.
Vi er vant til at forstille os Romerriget som et stort landgående imperium. Vi glemmer, at dette imperium inkluderede hele Middelhavet, så de var ligeledes en stor søfarende nation. Her kommer så det kontroversielle. De krydsede også Atlanten – længe før Columbus. Hvordan ved vi det? Fordi der op langs Ohio-floden i Nordamerika findes markante og ufravigelige rester af romerske befæstninger. Og hvad lavede romerne der? De høstede og hjembragte de reneste og mest tilgængelige kobber på hele planeten. Kobberet lå så tæt på jordoverfladen, at det nærmest kunne skovles sammen ud at grave. Det er anslået, at størstedelen af det kobber, der var i omløb i antikken omkring Middelhavet og i Vestasien stammede fra Ohiofloden. Det var den niende legions nye opgave. Det er en historisk hemmelighed i dag, og det var en forretnings-hemmelighed dengang.
Her ankommer så betydningen og anvendelsen af den omtalte pavelige bulle. Der havde altså været kristne i den nye verden dengang i antikken repræsenterende den romerske statskult. Lande og nationer, hvor kristne havde sat deres fod, kunne ikke annekteres ifølge det pavelige dekret. Kirken var derfor nødt til ‘juridisk’ at omgå sit eget dekret. Jorden blev flad, for så fandtes den nye verden overhovedet ikke. Sejl ikke derud, for så falder du ud udover kanten og ned i afgrunden, hvis du ikke forinden bliver opslugt af søuhyrer.
En række ældgamle verdenskort er undsluppet den imperiale destruktionsmaskine og historieforfalskning. De viser både den nye verden og Antarktis, selvom de ikke officelt er opdaget. Et af de mest berømte er den osmanniske navigatør Piri Reis, hvis kort oven i købet viser Antarktis under ismasserne. Han sagde selv, at hans kort byggede på flere endnu ældre kort, der ikke længere fandtes. Columbus’s verdenskort har inkluderet både Nord- og Sydamerika. Kirken har konfiskeret og skjult det, og det findes efter sigende i arkiverne i et kloster i Spanien.
25. oktober – ottetal
Oktober er den ottende måned, selv om det er den tiende – det giver fuld mening som starten på en cyklus, at marts som start på foråret er den første måned.
En ligesidet ottekant er to kvadrater, der klipper hinanden ved 450 forskydning – det kan bruges som konstruktion til en bygning, f.eks al Aqsar-moskeen i Jerusalem, som zionisterne ønsker at sønderbombe for at opføre et zionist-fascistisk tredje tempel på tempelbjerget.
En oktav er en fordobling eller halvering af en tones frekvens – en klaverstemmer ville starte med at finstemme de 12 toner indenfor en midteroktav på tastaturen og derefter stemme alle oktaver opad og nedad, da oktaven er det nemmeste interval at høre sig
En octopus er en ottearmet blæksprutte, der er et intelligent dyr,
der som udover evnen til at skifte tekstur på sin hud kan omskabe sit eget DNA på fem dage, hvilket gør den til det eneste dyr, der kan det.
En oktant er et navigationsinstrument, der spænder over 1/8 af en fuld cirkel – den blev på et tidspunkt erstattet af sekstanten, der spænder over 1/6.
Doktor Octopus er en latterlig skurk fra Spiderman, som vi ikke gider at sige mere om.
Octopussy er navnet på den 13. James Bond-film med Roger Moore, hvor der er indbygget en scene fra Ian Flemings novelle fra 1966 The Properties of a Woman. Om der hentydes til kvinders ottekantede kønsorganer (?) er uvist, men skurken i filmen er ganske som forenteligt i slutningen af den kolde krig en russisk maniac. Fleming, der selv havde en baggrund i britisk efterretningsvæsen, tog senere i sit liv afstand fra den stereoptype russofobiske attitude og frabad sig, at det partout skulle være russere, der var ondskaben selv.
Claudia Octavia var en romersk kejserinde gift med psykopaten kejser Nero – hun var også hans søster, for de jordiske guder havde ikke noget imod at kneppe deres egen familie, hvilket muligvis er årsagen til,. at de med tiden blev til degenerede, indavlede sinker og psykopater.
Oktagonen er den ottekantede arena, der bruges i MMA-kampe i modsætning til bokseringens firkantede arena. MMA er som bekendt Mixed Martial Arts, der kombinerer og muliggør alle grene af kampteknikker transformeret til kampsport, hvilket vil sige, at alle teknikker fra de originale kampteknikker, der var i stand til at slå folk ihjel med blot et enkelt slag, blev bandlyst. Fair nok, for vi kan ikke have folk, der omkommer i en sportsgren.
Oktantal er benzins banketal – hvis man kan tæve løs på det, uden at det selvantænder, så er der et højt oktantal, med andre ord: en høj evne til at modstå tryk. At benzin eksploderer i tanken eller på vej til der, hvor det er meningen, at det skal eksplodere, er yderst sjældent og kræver særlig forhold. Men det er måske sådan, at man i Actionfilm får biler til at eksplodere, selvom der nærmest er umuligt. En motorbrand skyldes ikke benzin med lækket olie, der bliver opvarmet pga dårlig afkøling. Molotov-cocktails tæller ikke med i den statistik.
October er en LP, hvilket det hed i 1981, da rockbandet U2 indspillede den, hvilket var før, at den selvoptagede forsanger med en konstant boner blev inviteret til at hænge ud med hemmelige dystre selskaber og turnere rundt og prædike menneskeskabt klimaforandring for dem – hvilket fører til et dybt forundret spørgsmål: Hvad hulan får diverse selvoppustelige celebriteter til at mene, at de er kvalificeret til at formidle pop’ificerede afstumpede versioner af politiske og videnskabelige emner, selvom de absolut NUL forstand har på disse emner?
26. oktober – de forenede nationer
Dette er den uoversatte kommentar til en i øvrigt udmærket videojournalist ved navn C.J. Werleman, whis hovedemne er stærkt anti-zionistisk, og som mener, at FN er ‘på vores side’. Jeg er stærkt uenig. Ikke i hans grundige og påtrængende bidrag til en afmontering af Hasbara, det zionistiske propaganda-apparat, der har forgiftet al diskurs i 3/4 århundrede. Jeg er uenig i tanken om, at FN nogensinde kommer til at spille en konstruktiv rolle til kursændring, for FN har været blandt de institutioner, der hele tiden har sat kursen.
Min kommentar er holdt i en høflig respektfuld tone og går som følger:
It would be really helpful, if as you say UN is on our side. I believe this is mostly wishful thinking. UN is an organisation, that is eaten up by corruption.
UN is among various bad things a huge money laundring business.
Why is it that UN not long-long time ago has stepped in?
Why is it, that its peace keeping missions always fail?
Why does only 1.3% of the money meant for developement project in the World reach the intended receiver?
Why is it, that all accross the World, UN is associated with child trafficking?
Why is it, that UN has a bad reputation in many countries for enhancing diseases and not helping with solutions? For instance, why has UN-distributed vaccines been systematically contaminated with the very diseases, that were said to couteract?
What decides, which countries are able to veto any constructivity in the Security Council?
Why does the UN department WHO sell itself as a neutral authority on health, when it is a conglomerate of interests of the medical industry from Bill Gates to China?
Why did the WHO hire a renowned genocidal mass murderer from an organisation on the terror list and whithout any credentials in healt science to be the secretary of WHO (Tedros Adhanon from Ethiopia)?
How was the IPCC – the UN climate panel – able to distort a young and fragile science, climatology and create the giant fraud about human made climate change?
How could spokespersons for the UN stand up at claim, that the UN ‘owns the science’?
How was WEF (World Economic Forum) able to infiltrate UN and claim a partnership (public-private-partnership aka fascism)?These and thousands of other acute but unanswered questions are undermining the trust in UN as being ‘on our side’. Could a certain amount of naive and well meaning people put enough pressure on the UN-machine to force it to ‘be on our side’? And may we admit, that the machine is full of people with good intentions, that do a daily job without asking these heavy but relevant questions. Possibly. But how much and what kind of pressure would it take? The whole costruction UN is from the very beginning designed to be a corrupt instrument = Lucies’s Trust (Lucie meaning Lucifer) serving what we now call the globalist agenda? Study the work/agenda of Maurice Strong who is the father of Agenda 21 > Agenda 2030 – the year where UN’s billionaire partner from Basel says, that ‘You wil own nothing, and you will be happy’ – meaning we have taken EVERYTHING from you, and you can’t do anything about it.
SO, is it possible that UN could be an instrument for change? In theory yes-maybe. In praxis … dream on, it’s not gonna happen.
Lucies Trust er blot det okkulte udtryk for, at FN fra starten af var et satanisk projekt i betydningen: Alt ondt er godt, alt godt er ondt. FN udsprang af The League of Nations, der var de allierede magter, der stod bag de to verdenskrige, og for hvem det lykkedes som krigenes sejrherrer med retten til at skrive verdenshistorie at smøre al skyld, skam og gæld af på Tyskland og sekundært på Rusland.
Ligesom Versailles-traktaten efter Første Verdenskrig, der idømte offeret konverteret til bøddelen = Tyskland evig underkastelse, skyld, skam og krigsgæld – hvilket uafvendeligt førte til Anden Verdenskrig – således blev De Forenede Nationer en smartere og mindre arrogant post-WW2-konstruktion til opretholdelse af etableret status quo. Der var i modsætning til, hvad vi bilder os selv ind, aldrig tale om et medlemskab af et neutralt internationalt demokratisk organ til sikring af fred, frivilligt samarbejde og sikring af de såkaldte menneskerettigheder.
FN’s egentlige formål var og er at bevare status quo fra måden, der to verdenskrige sluttede på og morfede ind i den stabile instabilitet, der blev kaldt for Den Kolde Krig.
FN følger op på sin rolle efter en yderligere ustabil periode til hvad, vi nu kan identificere som Den Nye Kolde Krig. Og lad os huske at tilføje, at Den Kolde Krig aldrig var kold. Den var varm på lavt blus.
27. oktober – Schopenhauers profeti
Schopenhauer beskrev for 175 år siden, hvordan forholdet mellem mænd og kvinder var skruet sammen. Og måden, han beskrev det på, var en nærmest teknisk analyse, en udersøgelse og beskrivelse af funktionalitet. Beskrivelsen virker i dag nærmest profetisk, men han var egentlig ikke, som titlen måske misvisende antyder, en profet. Han var en skarp psykolog, før psykologi var opfundet. Han var også en skarp sociolog, før sociologi var etableret som selvstændig human-videnskabelig disciplin. Og så var han selvfølgelig en af tidens mest betydningsfulde filosoffer.
Han beskriver fem principper, på hvilke forhold mellem mænd og kvinder er bygget. Uden disse principper går dette forhold i forfald, og familien går i stykker som samfundsbærende enhed. Både kvinder, mænd og ikke mindst børn bliver ladt i stikken som ofre, hvis det sker. Selvom der heldigvis findes undtagelser, så må vi desværre konstatere, at det er der, vi befinder os i dag, og vi har meget svært ved at formulere det, for feminismen har gjort det tabu at tale om som andet end frigørelse og fremskridt. En feminist vil aldrig indrømme, at hun har byttet sin lykke bort for uhæmmet frihed.
Schopenhauers fem principper + følgerne af deres forfald er:
Forpligtende engagement fra mandens side
Mænd holder op med at forpligte og engagere sig, når de ikke længere føler, at forholdet vil være til at stole på. Og kvinder, der forsøger at smøre det af på mænd, har glemt at gribe i egen barm og spørge sig selv, hvad deres bidrag til dette monstro kunne være.
Omsorg for børnene
Når tiltro til faderskabet eroderer, forsvinder det livslange faderskab. Børnene bliver de største tabere, for de er aldrig blevet spurgt, om mors frigørelse og fars forsvinden stod højt på deres julegaveliste.
Tryghed for kvinder
Når en kvinde svigter sin mand, sine børn og i høj grad sig selv, er det ikke kun hende, det går ud over. Det er alle kvinder. Hun har byttet kvinders kollektive indflydelse bort for personlig frihed. Vi taler ikke her om forhold med mænd, der er et decideret dumt svin, voldelig eller en vatpik. Men her kunne det så være relevant at spørge kvinden, hvorfor hun valgte et forhold til sådan en type?
Tillid
Uden fælles regler, som ægteskabet indebærer, vil mistænksomhed og mistro overtage. Babyboomerne dyrkede fri sex i kollektivet og åbne forhold. Det var rend mig i traditionerne og institutionerne. Skilsmisseraten overhalede ægteskabsraten.
Tilbageholdenhed
I stedet for tilbageholdenhed = udsættelse af begærs-tilfredsstillelse opstår hæmningsløst destruktivt begær. Mer vil altid have mer, som man siger, for begær har ingen indbygget stopknap, med mindre man er i stand til at sige stop.
I stedet for at investere sin livsenergi for at opnå noget, har man nu direkte gratis adgang.
I stedet for ægte relationer har vi nu flimrende forbrug. Mobiltelefoni og pornografi viser det.
Hvis man spørge en masse mænd og kvinder, så bliver resultatet, at mænd ønsker at engagere sig, men vurderer, at de ikke er muligt. Kvinder ønsker, at mænd ville henvende sig til dem i højere grad, men mange mænd, især unge, er holdt op med det.
En kendt britisk feminist blev på sine ældre dage selverkendende og udtalte:
Her har vi hele vores liv prædiket, at begær var syndigt, og at mænd bare så os som sexobjekter, og skamme sig skulle de. Nu er vi blevet ældre og mindre attraktive, og nu begærer de os ikke længere. Suk!
Begæret kan altså enten slippes løs og gå amok, eller det kan slås ihjel, hvis vi er ude af stand til at styre det. Kvinder er ifølge egne udsagn ikke blevet lykkeligere. De har bare lært at opføre som mænd af den værste skuffe. Siden 1970’erne er det gået støt tilbage. Og mænd som medvirkende til denne lykke og ikke at forglemme lykkelige børn som resultatet af begge forældres fælles lykke er blevet en efterspurgt mangelvare, som det er meget svært at finde på markedet.
Dette er den nedslående virkelighed bag kulturmarxisternes og feministernes (same-same) hyldest til fremskridtet, det progressive, ih hvor er vi progressive! De så ikke, at der var bundløst mudder, kviksand eller afgrund dér, hvor skridtet blev taget fremad. Hvis der er en betonmur eller et strømførende pigtrådshegn, er det så rigtig smart at tage skridtet frem? Det var så det, man valgte at gøre.
Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt Schopenhauer havde ret.
Han havde ret, punktum! Vi lever i en bagskid af forrige århundrede ifølge en forudsigelse, der er 175 år gammel.
Spørgsmålet er, hvad vi har tænkt os at stille op med det.
28. oktober – Alice in Wonderland
L. Ron Hubbart opfandt udover sin designerkult Scientology, som der selvfølgelig kan siges meget om, en teknik kaldet Alice in Wonderland-effekten. Pigen Alice falder som bekendt ned i et kaninhul, hvor Verden er mærkelig, og alle skikkelser taler og opfører sig absurd mærkeligt.
Når mennesker bliver udsat for input, der ingen mening giver, og som er konsekvent selvmodsigende, så ankommer de til et ‘wonderland’, der aldeles ikke er wonderfuldt, og i modsætning til den skarpe tøs Alice, så vil de ikke være i stand til at holde hovedet koldt, medmindre de gennemskuer setuppet med gaslighting og designer-kognitiv dissonans.
Derfor vil de gribe fat i det første, de oplever, der giver nogenlunde mening. Det er som mennesker, der snurrer rundt i et fald, og som instinktivt vil gribe fat i det første det bedste, de kan få fat i, uanset om det er en tornebusk eller et vandrør med damp i. L. Ron Hubbard brugte metoden til at omprogrammere sine indfangede kultmedlemmer i sin hjernevasker-pengemaskine. Hvordan John Travolta og Chick Corea har overlevet det uden at tage mentalt skade er uvist. Tom Cruise er man ikke helt overbevist om ikke har taget skade.
CIA overtog metoden uredigeret, for de så, at den virkede, og at de kunne bruge den til deres hjernevaskerprojekter og i deres forhørsteknikker. Og hvis nogen skulle være i tvivl om, at CIA ikke bare er et efterretningsvæsen, men et agentur, der er verdensomspændende, vidt forgrenet, og som blander sig i alle globale medier, i alle regeringer, i alle institutioner af nogen betydning, foranstalter statskup kaldet regimeforandring, foretager politiske mord på stribe, iværksætter krige, organiserer terrorbevægelser alle steder, hvor de opererer, styrer grænsekontrol i alle større lufthavne, består af 10.000’er af cover-organisationer, og hvis erklærede formål er via Alice in Wonderland- og lignende metoder at sørge for, som en CIA-direktør udtalte direkte: Den dag, hvor ALT folk går og tror, er løgn, så er vores opgave fuldført. De bedriver altså systematisk counter intelligence = det modsat af rigtig viden, som de pumper ud af deres maskine.
Det er just den for for systematisk gaslighting, der har fået folk til at hoppe på de store globalistisk og medieskabte svindelnumre: klimaævlet, corona-vaccine-ævlet, de velgørende fasciststyre i Kiev, som vi må elske, det onde-onde styre i Teheran, som vi må hade, ligesom vi måtte hade russerne i Den Kolde Krig og nu i den nye kolde krig, der bliver varm, ligesom vi må hade kineserne for at være så dygtige og effektive, ligesom vi må hade og frygte de onde terrorister derude … som de selv har skabt. Deres beskidte fingeraftryk var at finde i alle USA’s angrebskrige efter WW2, den beskidte krig / Operation Condor i Sydamerika, fascismen i både sydeuropa og Sydamerika i 60’er-70’erne, fascismens sammenvævning med den katolske kirke og mafiaen. Der er en logisk følge af CIA’s udgangspunkt i OSS, der bygger på nazigeneralen Reinhart Gehlens Gestapo-netværk overført via Operation Paperclip.
En af grundene til, at de bruger den beskrevne metode til at få folk til at bryde sammen og tilstå, er at tortur, som de ligesom deres gode venner fascistgeneralerne ellers ikke har afstået fra, ikke virker efter hensigten. Folk, der bliver udsat for tortur, vil tilstå hvad som helst, hvis de føler, at de kan slippe. Agenturet ender op med at have gaslightet sig selv, og de ender op med at have skabt en løgn mod sig selv.
Metoden er i familie med Stockholms-syndromet. Gidsler identificerer sig i deres ubærlige tilstand ‘frivilligt’ med deres gidseltagere, blot disse viser et glimt af menneskelighed. Ofrene nærmest forelsker sig i deres bødler.
Som afrunding kan vi spørge os selv om, om det ikke netop er det, vi oplever hos det massestyrede medie-manipulerede menneske i dag, siden så mange er villige til at sluge så mange kameler og godkende så meget absurditet, der ankommer og nedkommer fra de i stigende grad syge lederskab? Er det ikke det, som smarte sælgere af diverse budskaber bruger de sociale medier til? Først gør de folk forvirrede og usikre, de får folk til at føle sig forkerte, utilstrækkelige og værdiløse … hvorefter: Men nu skal du høre skatter, hvordan du skal få et bedre liv og en quick-fix løsning på de problemer, du lige har fået øje på.
Javel, der er rigeligt med virkelige problemer, vi alle bør lære at håndtere, og det første stadium er at få øje på dem. Men vi bør også lære at være mistænksomme overfor coaches, guruer, sælgere og andre smart-ass’es, der er alt for villige til at sælge os et substitut for engentlig indsigt. Vi skal lære at spotte dem ud.
Og i disse AI-tider er det ikke blevet nemmere, for nu har de fanden-raspeme sat en digital robot til at gøre arbejdet for dem.
29. oktober – phaseolus acutifolius
Den har du nok ikke lige hørt om. Du skal ikke høre et ondt ord for det.
Dens ikke latinske-botaniske navn er buskbønnen (eng. tepary bean). Den gik i glemmebogen i endnu højere grad, end hestebønnen nævnt 9. oktober i almanakken gik i glemmebogen for danskerne. I Sydeuropa, Sydamerika og Vestasien er hestebønnen bestemt ikke glemt.
Buskbønnen har fløjet under radaren. Den har gemt sig under jorden, i glemte krukker, i baglokalet hos udkantsmenneskene, der bebor det tørre land tæt på ørkenen. Den er i stand til at vokse og trives med meget lidt vand. Deres bælg er tør og tjener til beskyttelse af bønnefrøene. Den kan altså ikke bruges som mere delikate bønnesorter avlet med mere vand, hvor man smider dem hele i en madret. Men bælgene gør stadigvæk det, som alndre bælgplanter gør: de beriger jorden med nødvendigt kvælstof. Bønnefrøene kan tørres i ørkensolen og gemmes til vinteren.
Tepary-buskbønnen var dyrket afgrøde i Mayaland i Mexico 5.000 år siden – hvilket var længe før mayaerne i den store historie-terminologiske rodekasse, der kaldes for de præ-columbianske kulturer. Frøene dukker op via arkæologi. Den findes i hele Sonora-ørkenen, der strækker sig langt ind i nuværende USA, hvor Colorado-ørkenen er en del – den med de ikoniske landskaber som Grand Canýon og Monument Valley i Arizona. Hopi-indianerne i Arizona er meget mere i familie med den oprindelige befolkning syd for den nuværende grænse end med prærieindianerne. De har kendt tepary-buskbønnen.
For at lykkes i det varme og vandfattige miljø, er bønnen nødt til at være hurtigvoksende. Den skal nå i den korte periode, hvor der trods alt falder lidt regn, at fuldføre sin cyklus og sætte frø. Den har dybe rødder til at hive det sparsomme vand op af jorden. Den kan langt hen ad vejen supplere kød på grund af dens høje indhold af proteiner og mineraler. Men en chilli con carne eller en mole fuldender alligevel måltidet. Vi kan udvære en stor del af det kød, vi spiser, hvis vi er meget bevidste om, hvor vi får vores protein fra. Men det er kun et mindretal af mennesker, der genetisk set kan overleve som veganere uden at opbygge mangelsymptomer på delvis underernæring. Det er en historie for sig selv.
30. oktober – den hvide mand
den hvide mand drog ud i verden,
han var strandet i et landskab af trængsel,
hvor han lå i evig strid med andre hvide mænd,
og hvor byen ikke længere var stor nok til alle
den hvide mands problem og incitament
og dermed resten af Verdens påførte problem var ikke,
at han var hvid, han var ligesom alle andre udmærkede mennesker
uanset hudfarve – problemet var lederskabet, Imperiet
den hvide mands selvforståelse er dannet af Imperiet, lederskabet,
og forstå det ret: lederskab er nødvendigt,
men når et lederskab ikke længere har legitimitet og ikke længere
føler det nødvendig at tage sin befolkning i ed, så ryger kæden af
folk har andet at gøre end at lede, for eksempel at leve
og i mange tilfælde at overleve,
og da den hvide mand af natur er tillidsfuld,
så har han tillidsfuldt overladt lederskab til … lederne
hvornår det helt præcist skete er uvist,
det skete over lang tid, så præcision i den sammenhæng er omsonst,
men lederskabet oparbejdede en evne til at forlænge barnestadiet
af forkælet bekymringsløshed ind over voksenstadiet
Verden blev overrendt af forkælede børn i voksenkrop,
opvokset i stinkende rige familier, der aldrig havde udført
et ærligt stykke arbejde andet end at rage til sig af det arbejde,
som andre havde gjort for dem, hvilket de foragtede de andre for
de var opdraget til at tænke, at hele Verden
var deres forlængede kravlegård af et tag-selv-bord,
en evig børnefødselsdag med sodavand og lagkage,
at kageboden var gratis, og køkkentjansen blev udført af slaver
de voksne mennesker derude i Udkantsverden,
som de forkælede småbørn paradoksalt nok behandlede som børn eller dyr,
har i flere hundrede år måttet finde sig i arrogant og ofte bestialsk adfærd
fra overklasse-lederskabet ankommet fra den hvide mands verden
de måtte finde sig i det, fordi den hvide mands kanoner var større end deres,
hvis de overhovedet havde kanoner, og hvorfor skulle de have den slags,
når de bare kunne leve i fordragelighed uden at skyde deres naboer i smadder,
og forstå det igen ret: den hvide mand opfandt ikke Imperiet, han optimerede det
den hvide mand opfandt en hel række dårlige undskyldninger for sin adfærd,
hvoraf konceptet den hvide mands byrde blot hører til de mere bizarre,
den hvide mand er kommet til enden af Imperiets blindgyde,
det er ikke længere muligt at opretholde illusionen om evigt tag-selv-bord,
de førhen tvunget-underdanige befolkninger bestående af voksne mennesker,
finder sig ikke længere i de forkælede småbørns og pubertære slynglers adfærd
den dårlige nyhed er, at de forkælede børn besnærende forklædt som voksne,
der falskagtigt har kaldt sig for et kompetent lederskab, må se deres dage talte,
den gode nyhed er, at vi, der set i spejlet og kalder os selv for hvide mennesker,
ikke længere behøver at medvirke til møgungernes evindelige forkælelse
31. oktober – jeg har boet
jeg har boet på et børnehjem de første måneder af mit liv
jeg husker ikke noget om det
jeg har boet i et rækkehus i et rabarberkvarter i Odense i 20 år
jeg havde en lykkelig barndom hos kærlige forældre
de er gået bort, og jeg mindes dem med stor taknemlighed
jeg har boet i en kibbutz i Israel
jeg mødte udmærkede mennesker + nogle af de dummest tænkelige svin
jeg har boet i en tidligere hitlerjugend-residens
det var i Ruhrdistriktet, Duisburg, Dachsberg, hvor alt var gråt af kulstøv
jeg har boet i en skurvogn på Skræddermaen
både vejen, huset og skurvognen er i dag jævnet med jorden
jeg har boet på et kollegium
det lykkedes mig at have to kærester i løbet af to år
tingene gik stærkt, da man var ung og ubefæstet
jeg har boet som medejer af et kollektiv med fem andre
og nej, der var ikke fælles bollerum
til gengæld fik man lyserødt undertøj af fællesvask
jeg har boet i en herskabslejlighed på Nørrebrogade i Kbh.
ejeren var en kongelig hofjuveler Dragsted,
den tidligere lejer på over 90 år havde boet hele sit liv i den,
så der var kun ét lag original tapet, der skulle pilles ned
jeg har boet i en ussel lejlighed i Baggesensgade, Nørrebro
jeg blev truet på livet af skummel person, der boede i opgangen,
han boede der ulovligt – det gjorde han så pludseligt ikke længere
jeg har boet på hjørnet af Amerikavej og … Amerikavej
det var her galgebakken lå, da Struense blev smidt på hjul og stejle
jeg har boet udfor kirketårnet i Matthæusgade 27, 5
i Matthæus 27, 5 står der: Så kastede han (Judas) sølvpengene ind i templet,
forlod stedet og gik hen og hængte sig
jeg har boet på Nøjsomhedsvej på Østerbro
det var her, to indvandrerdrenge i hvide moderigtige hoodies
smed en bombe ind i et møntvaskeri for at hævne sig på ejeren
– det tog politiet et par timer at finde dem, for de havde ladet sig filme
på vej op fra Østerport Station kort forinden
jeg har boet ved Sortedamsdoseringen med søudsigt og altan på 2. sal
på 5. sal boede en 90-årig dame, der hver dag fik besøg
af en kæmpestor havmåge, der gerne ville fodres
jeg har boet på et kirkeloft i et par år i et nedlagt præstekontor
det var ikke helt lovligt, men hvor der er hjerterum, er der husrum
jeg har boet endnu mere ulovligt i en lille møglejlighed i Nannasgade
jeg kunne ikke holde larmen ud fra ovenboen og hans slæng,
der holdt konstante fester lige ovenover papgulvet
jeg har boet ligeledes ulovligt på Vangehusvej
lige overfor prinsesse Alexandra
lejligheden var så lydt og dårligt isoleret,
at man både kunne høre og lugte, når naboen slog en prut
jeg har boet i min bil
det var en VW Caddy ombygget til autocamper
jeg har boet på campingpladser, i et telt, midt i en skov, ved en strand, på vandrehjem, på hoteller, i gæsteværelser, i B&B, i AirBnB, på WYCA, i sommerhuse, i en skibskahyt, på en madras på en græsplæne, i en hængekøje, i en kano, i en flodbåd på Nilen, i et resort i Sortehavdsdeltaet i Rumænien, i diverse senge hos kvindfolk
jeg har boet i et gammelt fiskerhus fra 1780
det var med bindingsværk, skæve lermure og stråtag
den tidligere ejer var en kugleskør pensioneret major,
der byggede træbåde i sit skur, havde rigsvåbenet over døren,
og havde indemuret en afmonteret granat i væggen
nu bor jeg i et hus 150 meter fra majorens hus
her er der havudsigt fra altanen,
og jeg orker ikke længere at bo andre steder, hvis jeg selv skal vælge
Skriv et svar