1. oktober – Ofelia
det er kun passende, at jeg henligger
nedsunket i vand hvilende på mine lauerbærblade
i livets efterår med himmelvendte lukkede øjne
jeg er mosekonen,
der i den dampende morgendis brygger
på en saft af blommer og kirsebær
en solsort lander på min pande
for at drikke af min bryg
og synge en sang til haven
jeg ser skyerne glide forbi
jeg blev træt af dage
men jeg bliver aldrig træt herefter
jeg hører glade barnestemmer bag gitteret
livet går ufortrødent videre
jeg har kendt dets stier og vandløb
jeg har kendt til smerten
over miste min Hamlet
jeg anklagede min Gud, at han gik i forvejen
jeg løftede mine hænder i vrede
hvor kunne du?!
jeg forventede ikke svar
hvor vovede du
bare sådan at stikke af
uden at tage mig med?
men så kom svaret prompte
for det bankede på døren
mormor, mormor – er der kirsebærsaft i dag?
og jeg glemte alt om anklager
og jeg tilgav min Gud
for han svarede på uimodståelig vis med et kærligt smil
jeg ved, jeg selv var tilgivet – ubetinget
til sidst tilgav jeg mig selv
hvilket er det sværeste i verden
2. oktober – skovtrold
skovtrold Stubbegren til tjeneste
melder hermed beredt til at tage fat
i de forreste geleder
og rykke helt om bag frendens linjer
for at smide med flødskumskager
og hive bukserne ned på dem
javel hr. korporal
præsenterer slangebøsse med papirskugler
(lyden af hæleklappende træsko)
menig 48 Stubbegren, 4. rodregiment, 3. havelåge
melder sig under fanen
iført fuld kamouflage-bark med knasthuller
forstået hr. korporal
klar til korporlig afstraffelse af de feje stympere
med sagte tale og stor kæp i hånden
samt en endnu ikke afdanket kæp i øret, beklager,
men som vi plejer at sige nede i Stubbekøbing,
hvis du er stor nok til det, så er du også stor nok til at møde til tiden
klar til kamp hr. korporal
og helt indforstået med røvlementet
omhandlende afsyngelse af
I alle de riger og lande
og kong Christian stod i vilden sky
i møg og svamp og røg af hamp
ikke noget problem hr. korporal
de har ikke en kinabarks chance
mine barkede næver vil gennemhøvle
enhver obsternassig lemmedasker,
der måtte komme i vejen for rodregimentet
der vil ikke være andet en savsmuld og spåner tilbage
hr. korporal, siger de, at er jeg blevet forflyttet til ingeniørtropperne?
med forpligelse til at skrælle fyrre kilo kartofler dagligt,
feje samtlige gulve i barakkerne, rense lokummer,
male plankeværker i festlige armygrønne farver
det skal straxx ske hr. korporal
vi må alle ofre os for fædrelandet i vores ansigts fodsved
3 oktober – ouroboros
slangen der æder sin egen hale
uden af få noget galt i halsen
uden af forspise sig på sig selv
æder den løs uden at blive mindre
for mens den æder vokser den
summen af slange er altid konstant
det siges, at evighedsmaskiner ikke er mulige, her er modbeviset
øjet i midten, omdrejningspunktet
orkanens øje, nulpunkts-energi
det sorte hul kun halvt forstået
øjet der ser alt, Gud ser og hører alt,
visse typer, der tror, de selv er guder,
holder af at mene, at de ser alt
men de har overset en vigtig detalje:
magtens øje ser ikke sig selv
slangen som midgårdsormen
der danner en ring omkring verden
den holder sammen på verden og skiller kosmos fra kaos
den er den cykliske gendannelse af egen krop
den er tidens begyndelse og ende, der i sit udsagn modsiger
at der overhovedet er tale og begyndelse og ende, alpha & omega
der er ingen afslutning, for den er allerede en ny begyndelse
af jord er du kommet, af jord skal du igen opstå
uden jord mellem ørerne skal vi igen forstå
jeg ved ikke med dig, min ven
men er det ikke derfor, vi kommer her i haven?
Guds milde åsyn skal du se,
og se! jeg forkynder jer en stor glæde,
der skal være for hele folket
se, men frygt ej, for Guds kærlighed giver ikke plads til frygt.
øjet er sjælens spejl, det er øjet, der ser,
jeg løfter mine øjne til bjergene, hvorfra kommer min hjælp?
men se, jeg er med jer til verdens ende
– jeg var her jo hele tiden
slangen i Edens Have, er det ikke noget vrøvl?
tilbød den ikke kvinden både liv og indsigt?
hvad skulle det til for al med den voldelige uddrivelse
efterfulgt af diverse ansigts sved og barnefødsel i smerte?
det virker, som var det en anden ‘gud’, der stod for den historie
hvis mænd kunne nå deres eget vedhæng på den måde,
så ville menneskeslægten aldrig have overlevet
4. oktober – manden i spejlet
Michael Jackson fik et hit med: Man in the Mirror.
Men det var dejlige Siedah Garrett, der skabte sangen.
Find hendes version på nettet med en backup af fire af verdens bedste studiemusikere Lara Basilio, Vinnie Colaiuta, Nathan East og Gregg Philiganes.
I hendes version bliver teksten og sangen til et fint selvkritisk kig i spejlet og et psykologisk-terapeutisk selvstudie med udfoldelse af et moralsæt uden dikkedarer.
Michael Jackson gør noget radikalt anderledes. Det bliver helt tydeligt i den officielle video-version af sangen, der figurerer på hans 7. solo-album Bad fra 1988 produceret af den navnkundige bigbandleder, arrangør og producent Quincy Jones.
Der tales sjældent om det, for bagmændene i musikindustrien brød sig ikke om det. Michael Jackson politiserede og udstillede det misbrugeriske bagland for denne betændte og parasitiske gren af underholdnings-industrien. Baglandet interesserede sig ikke en døjt for kunst og kreativitet, og de havde ZERO respekt for kunstnerne, som de generelt betragtede og behandlede som malkekøer og usle slaver. De ville bare tjene penge, MANGE penge. Folk i ligaen Michael Jackson fik selvfølgelig en vis del af industriens mange-milliard-$$-fortjeneste, men det var altid med en stor pris, for industrien tildelte dem stadigvæk slavestatus. Hans kollega Prince kan fortælle om de indædte kampe, han havde med industrien.
Begge disse to kunstnere døde på en måde, der set i bakspejlet fremstår som yderst mistænkelig. Begge havde forinden udtalt sig kritisk i henholdsvis sangtekster og interviews om baglandet og industrien, og begge blev efterfølgende interveneret (og forgiftet?) af deres personlige læge.
Der er et mønster, og mønstre skal tages alvorligt, hvis man ikke er en hjernedød idiot. Og mønstret stopper ikke her, men breder sig ud til Janis Joplin, Jim Morisson, John Lennon, Bob Marley, Whitney Houston, Kurt Cobain, Amy Whinehouse … hvor lang er denne liste?
Find den officielle musikvideo for Michael Jacksons Man in the Mirror.
Den er spækket med hårdtslående billeder af udhungrede fattige fra Udkantsverden, billeder af militær-og-politivold, billeder af racistisk vold, billeder af Martin Luther King og Gandhi.
Der er også billeder, der mestendels falder i den politisk korrekte kategori af diskutable klichéer, men Michael Jackson var ikke geopolitisk analytiker eller historiker, så det visuelle udsagn er ifølge hans følelsesliv og fair nok for det.
Det er bestemt ikke den eneste Michael Jackson-sang, der har disse udsagn.
Endnu mere tydeligt er det i sangen They Don’t Care About Us.
5. oktober – jeg vælger ikke
Jeg vælger IKKE at vælge til kommunevalg, folketingsvalg, EU-valg.
Det er et bevidst og gennemtænkt valg ikke at udføre valg-ritualet.
Jeg afgiver ikke min stemme. Jeg beholder den, så jeg stadig kan løfte den.
Jeg vælger ikke at være et mundstykke for andres stemme.
De folkevalgte repræsenterer ikke folket, så de repræsenterer ikke mig.
De repræsenterer og servicerer et interessefelt, der ikke har min interesse.
De folkevalgte interesserer sig ikke for folket, så de interesserer sig ikke for mig.
De interesserer sig for deres egen karriere og indkomst som folkevalgte.
De europæiske politikere er præsideret og kommissioneret af en milliardærklub.
Dette illegitime udvalg interesserer sig kun for milliardærernes velbefindende.
Jeg udfordrer dig, velmenende vælger, til at give mig én eneste god grund til,
at jeg skulle deltage i et ritual skabt til at tilgodese disse illegitime særinteresser.
Jeg deltager i et demokrati, der ikke findes.
Jeg løfter stemmen uden af afgive den.
Jeg kremerer og begraver den ikke i en rituel stemmeurne.
Jeg er IKKE en sofavælger, der hvert fjerde år vælge at sætte sit fedtede kryds
på en papirslab for derefter at nedsænke sin dovne røv i sofaen de næste 4 år.
Jeg stemmer ikke, fordi der er for meget, der ikke stemmer.
Jeg glemmer ikke, fordi stemmeafgivningens glemsel ikke bestemmer over mig.
Jeg stemmer ikke, jeg glemmer ikke.
6. oktober – stemmerne
Her er en helt anden form for stemmeafgivelse.
Vi er ovre i psykiatrien. Eller rettere psykiatere mener, at det er deres område.
Det kunne i øvrigt være passende, hvis psykiatere tog et kig på den retning, som politik og politikere har taget i disse tider.
Men vi taler om folk, der hører stemmer og har en splittet personlighed, der gør, at de ikke kan fungere blandt andre mennesker. De kaldes for paranoidt skizofrene. Deres splittethed gør, at de ikke fungerer så godt sammen med andre mennesker. Folk bliver bange for dem og utrygge for noget, der er anderledes. Der er noget ved dem, der synes at have overtaget deres personlighed. Det giver mindelser om noget, der før psykiatrien blev opfundet, snarere ville blive betegnet som dæmonisk besættelse. I hvert fald må man spørge sig selv om, hvem de stemmer er, som disse folk hører, og hvor de kommer fra?
Emnet er tabu i materialistisk akademia og blandt psykiatere. Psykiatri er blot et speciale indenfor lægevidenskab. Den samme lægevidenskab er – og lad os bare få endnu et tabu på banen – en filial af medicinalindustrien. Og hvis der er ansvarlige læger, der ikke ikke ser sig selv som sådan, så fair nok. De forsøger at holde afstand og igen: fair nok. Men det er bare sådan, medicinalindustrien ser DEM. Et faktum er, at spiritualitet er totalt fraværende i lægevidenskab. ALT er mekanisk, fysiologisk, somatisk – til nød psyko-somatisk lad-gå-da.
Der er så vidt vides ikke af psykiatere opfundet et medikament, et operativt indgreb eller en behandling, der kan kurere skizofreni. Behandlinger er der rigeligt af i en branche, der lever af at behandle. Behandlinger er hele berettigelsen for branchen. Men at behandle er ikke det samme som at kurere.
Lægevidenskab og fagspecialet psykiatri bygger på et materialistisk syn på mennesket. Et menneske er en biologisk mekanisme, der kan beskrives anatomisk og fysiologisk. Det er de to primære fag for unge lægestuderende, og hvis de ikke består dem på studiet, så er der stopprøver, der sørger for, at de enten ryger ud af studiet eller er nødt til at gå et helt år om. De skal simpelthen have apparat-modellen banket ind i hovedet. Når de så har fattet og fået ind under huden, at mennesket er et bio-fysiologisk apparat, så skal de lære om patologi. Apparatets fysiologi er gået i stykker og skal repareres. Det skal i hvert fald behandles, og det er her, de kommer ind som læger. Senere kan de gå videre i psykiatri-specialet, og her bringer de hele apparat-konceptet med sig.
Læger interesserer sig ikke rigtigt for sundhed. Groft sagt. De siger, at de gør, og de kalder det for et sundhedsvæsen. Men egentlig er sygdomme mere interessante, og det er også syge mennesker, der kommer på hospitaler og sygehuse. Hvis man beder læger om at definere det sunde menneske, så kommer de til kort. De bliver lidt tavse og usikre. De kan kun komme op med, at det er fravær af symptomer på sygdom.
Der er – forhåbentlig – læger, der vil blive stødt på machetten over den beskrivelse af deres metier. Det er de gode læger, der stadig tager deres lægeløfte alvorligt og stadig insisterer på at betragte mennesker som netop mennesker. De gør, hvad de kan med al god vilje, men med al respekt for det, så er de via deres uddannelse kun udstyret i et begrænset omfang. For de har også lært, at der findes såkaldte kroniske sygdomme, der ikke kan kureres. Folk bliver diagnostiseret, de får en label og et stempel, hvorefter de bliver medicineret, hvilket industrien er glade for. De kan kun lindre smerte, hvilket kaldes for paliation. De kan dæmpe symptomer uden at nå ind til årsagen.
Det var derfor, at jernbanebaronen Edwin Carnegie og oliemilliardæren John D. Rockefeller i 1910 og fuldbragt i 1950’erne skabte medicinalindustrien som en filial af olieindustrien, den petrokemiske industri. De fik også via deres donationer og de tilknyttede strenge frit spil til redesigne den lægevidenskabelige uddannelse. Det gør i realiteten psykiatri til en sekundær filial af olieindustrien ! Så absurd er det.
Medicinalfirmaet Ely Lilly kom eksempelvis op med prozac. Det havde en virkning, der foregik en behandling, men firmaet selv havde ingen forklaring på, hvorfor der var en virkning. Virkningen bestod i, at patienterne blev sløve, og at stemmerne fortog sig – uden at forsvinde. Derudover var den en hel stribe bivirkninger. De kaldte skizofreni for en biokemisk ubalance i hjernen, for noget skulle det hedde, men de forklarede aldrig, hvilke bio-kemikalier i hjernen, der var tale om, og hvad balance var for en størrelse. Det var ikke videnskab, det var salgs-talepunkter og grundlæggende set bluff. Medicinalindustrien har meget lidt interesse i helbredelse af denne udefinerede balance og i sundhed, for det er der ingen business case i.
Skizofreni regnes som sagt ifølge psykiatrien for uhelbredelig. Men man kunne forsigtigt foreslå, at det uhelbredelige skyldes, at psykiaterne ikke har fattet, hvad skizzofreni er. De kan beskrive det i alle ender og kanter baseret på diverse observationer. De kan behandle det med medicin, hvilket efter deres påstand gør det nemmere at være skizofren, men bivirkningerne (= virkningerne) af psykofarmaka er alvorlige, afhængighedsskabende og livsvarende. Deres materialistiske udgangspunkt gør dem grundlæggende ude af stand til at forstå, hvad de har med at gøre. Deres eneste svar er at lægge folk i medicinsk spændetrøje, så de ikke skal hyre mere personale til at bekæmpe dem. De har gjort det nemmere for sig selv og ikke for patienterne.
Så vidt forhindringen for forståelse. Den amerikanske psykolog og terapeut Jerry Marzinsky noterede i starten af sin 30-årige karriere, at der var rigeligt med beskrivelser af skizofreni men ingen helbrelse. Psykologerne lod folk snakke ørerne af sig selv, og psykiaterne pumpede folk med drugs, mens de tjente penge på det. De havde simpelthen givet op. Deres forklaring var, at patienter halucinerede, stemmerne var ikke virkelige. Og ikke nok med, at psykiatrien hævdede uhelbredelighed: De var overhovedet ikke interesserede i at tjekke ud, om der måske kunne være andre måder at anskue det på, hvilket kunne muliggøre helbredelse. Marzinsky kom med tiden til at se psykiatrien som en form for mafia.
Marzinsky lærte sig selv at tale med skizofrene. Og han forstod, at deres tilstand var et energetisk fænomen. Ikke et fysiologisk, ikke et neurologisk, ikke et patologisk, ikke et gængs psykologisk fænomen. Han bemærkede et særligt mønster. Stemmerne i de skizofrenes hoveder var altid negative i forhold til personens selvværd. Du er ikke en skid værd, du er grim, de er allesammen efter dig, det hele er noget lort.
Det er bemærkelsesværdigt. Det er næsten, som om at der er tale væsener med en særlig ideologi, som de praktiserer. Det lyder måske som et kækt spring og en forhastet konklusion. Men det er i bund og grund en observation, der ikke er til at komme udenom.
Disse stemmer eller væsener drænede den skizofrene for energi. Folk følte sig totalt energiforladte, når de havde hørt disse stemmer. De var som en udmarvende infektion, der føltes som et parasitisk angreb på personens livsenergi. Det var et energetisk fænomen.
Psykiatri og psykologi har ingen forklaringsredskaber, der kan tage højde for selvstændige energivæsener, elementaler eller dæmoner, der kan tage bolig i mennesker. De er ifølge deres grundlæggende paradigme ude af stand til at forstå det, og de har reelt set ikke ‘lov til’ at forstå det eller blot prøve på det. Det regnes for kættersk / anathema i forhold til faget og dets vedtagne regler.
Marzinsky gjorde noget, som han derfor ikke ‘havde lov til’. Han begyndte at tale med stemmerne. Han aftalte med de skizofrene, at de ville fortælle ham i real time under en seance hvad stemmerne sagde til dem. Han tog både patienterne og stemmerne alvorvorligt, hvilket ingen psykiatere nogensinde gjorde, for stemmerne var jo ikke virkelige. Han lærte patienterne at smide en svensknøgle ind i maskinen. Da de en uge senere kom tilbage, var det med den enslydende meddelse, at stemmerne ikke kunne lide det, de brød sig ikke om, hvad psykologen havde sat i gang. Det modarbejdede væsenernes adgang til at udsuge energi. Væsenerne råbte nu, at personen skulle holde sig væk fra psykologen, de hadede ham.
Det næste der skete, og som bekræftede, at der virkelig var væsener bag stemmerne var, var da en patient kom og sagde, at stemmerne forlangte at tale direkte med psykologen. Og hvad sagde stemmerne så ud af munden på patienten? Du har ingen ret til at blande dig i vores måde at leve på! Hvorefter patienten ryster på hovedet og siger: Det var ikke mig, der sagde det. Det var dem, der sagde det. Da psykologen vil svare, og siger: Fortæl stemmerne, sådan-og-sådan, så svarer patienten: Du behøver ikke at sige det til mig, de kan se og høre dig.
Herefter var der ikke længere tvivl om, at det ikke bare var halucinationer, det var væsener, der havde taget bolig i en person. Patienten var et værtsdyr for spirituelle parasitter, energivampyrer. Psykiatrien mangler fuldstændigt begreber for den slags, og kan intet stille op med det.
Og hvad værre er: De har ikke rygrad til at se det i øjnene og bare indrømme det.
Og hvad endnu værre er: De modarbejder med alle tænkelige midler og ved misbrug af deres tildelte autoritet og magtposition alle, der vil afprøve noget andet. De praktiserer en styg form for misundelse, for hvis de ikke kan stille noget op, så er der ingen andre, der må. De føler sig potientelt truede. Tal lige om paranoia her.
Hvad kan så stille noget op med skizofreni?
Det er jo det store spørgsmål. Her et par skitserede retninger, det kunne tage.
Én retning kunne være shamansk. Skizofrene, længe før psykiatrien indførte sygeliggørelse af dem, blev i de oprindelige kulturer betragtet som særligt følsomt-begavede mennesker, der havde adgang til den anden verden og kom derfor under shamanens beskyttelse og vejledning.
En anden retning kunne være det, der stadig findes i spirituelle traditioner nogle steder i verden. I Indien f.eks. Det er også overlevet i den katolske kirke som excorcisme. Der er en uddannelse for det, og der er ganske få, der behersker faget. I Indien er det også en særlig form for healing, der kræver ekspertise.
En tredje retning kunne udvikles indenfor psykologi/psykiatri. Det virker ikke sandsynligt, sådan som landet ligger, for det ville kræve et fuldstændigt ændret syn på skizofreni, og psykiatrimafiaen – for at bruge Marzinsky’s udtryk – ville stritte imod med arme og ben, for det er en magtbase, som de i så fald måtte forlade.
Marzinsky er kommet med et interessant udsagt. Det inkluderer just en fuldstændig ændring af virkelighedsbilledet og ikke kun i forhold til skizofrene men også i forhold til os selv som ‘normale’ mennesker. Han udtaler: Disse stemmer taler ikke kun til skizofrene. De taler til os alle sammen. De kan få os til at gøre, tænke og føle noget, som vi ikke ønsker. Vi kan opleve os selv umotiveret gøre underlige ting, tænke og føle noget, der ikke kommer fra os selv. Pludselig har vi gjort noget usædvanligt, hvor vi må spørge: Hvor kom det fra?
Den svenske mystiker Emanuel Swedenborg (1688-1772) sagde det så radikalt: Der er ingen af vore tanker, der kommer fra os selv. De kommer enten fra Himmel eller fra Helvede, og vi er kun modtagere. Vi vælger selv, hvilke tanker vi ønsker at lytte til. Det er tankevækkende (pun intended) men skræmmende. En anden mystiker fra middelalderen Mester Eckehart 1266-1328 praktiserede en permanent adskillelse fra stemmerne og levede i en forening med Gud. Det var ikke ham, der oplevede, det var Gud. Denne praksis svarer ret nøje til en filosofisk retning indenfor hinduisme kaldet Advaita Vedanta, der kan oversættes til udelt visdom. Opleveren er Brahman, alt andet er illusion. Du er ikke dine følelser, du er ikke dine sanser, du er ikke dine tanker, du er ikke dine billeder i hovedet, du er ikke dine drømme. Hvem er du så?
I den gnostiske litteratur i oldtiden kaldes væsenerne bl.a for archonerne. Energi-parasitering kaldes for lushe. De høster menneskers energi og bruger den som egen føde for egne formål. Den engelske alkymist John Dee – videnskabsmanden, der havde Europas største private bibliotek og som underskrev sig med initialerne 007, da han sandsynligvis var spion for den dronning Elizateth I, forsøgte via et medie, der var hans kollega Edward Kelly, at kontakte archonerne. Han udviklede et okkult system kaldet enochiansk magi. En version beretter om, at det lykkedes. Archonerne indvilligede i at give ham højere indsigt og viden. Hvad de forlangte til gengæld var, at han som rådgiver for dronningen i den tidlige version af Det Britiske Imperium ville medvirke til at foranstalte masse-blodbad.
Historien om Dee og Kelly er svær at verificere. Men på underlig vis stemmer det fuldt overens med den måde Imperiet udviklede sig på. Væsenerne lever af især negativ energi. De har en fest for tiden i områder af verden, hvor der foregår systematisk menneskeofring i form af krig, massakrer og folkemord. De har for tiden en særlig appetit på herskerklassen i Verden, der synes decideret besatte af krig og ødelæggelse. Den europæiske politiske elite virker totalt zombificerede og trækker hele Europa i retning af WW3 i fuld skala. Og en af de mest indædte nationer er netop England = deres herskende klasse. Den samme britiske herskerklasse er dem, der skabte zionismen, og i England i dag er det gjort forbudt ved lov at kritisere israelernes folkemord på palæstinenserne – det kan simpelthen medføre fængselsstraf (you can’t make this up!). Igen er det svært direkte at sætte fingeren på den direkte sammenhæng, men det er højest påfaldende, at det netop kommer herfra. Det var også den britiske daværende premierminister Boris Johnson, der ankom til Ukraine for at stikke en kæp i hjulet på ethvert forsøg på at forhandle fred, hvorefter myrderierne kunne fortsætte.
De europæiske statsledere burde alle sammen ifølge psykiatrien sidde på den lukkede afdeling med spændetrøjer på. Og så kunne man passende lukke en stak paranoide skizofrene ud til at overtage deres job.
Vi ville ikke kunne kende forskel.
En af herskerklassen fremmeste og mest ucharmerende-betændte karaktertræk og daglige praksis er: LØGN. De lyver hele tiden. Deres regimer er baseret på løgn. Medierne er fulde af løgn. Beslutninger bliver truffet på baggrund af løgn. Krig starter ALTID med en løgn, den vedligeholdes af løgn, og der efterationaliseres efterfølgende ved at nedskrive det forløb, der var løgn fra ende til anden og kalde det for: verdenshistorie.
Det, der karakteriserer stemmerne i hovedet på den skizofrene er netop: løgn. Alt, hvad stemmerne hvisker, siger eller råber i ørerne på den skizofrene er løgn.
Når excorcister skal beskrive, hvad de møder hos en person, der er dæmonisk besat, så er det et væsen, der ofte lyver. Væsenet hader sandhed, det frygter sandhed.
Jerry Marzinsky’s medforfatter til bogen An Amazing Journey into the Psychotic Mind – Breaking the Spell of the Ivory Tower var psykologen Sherry Swiney. Som yngre hørte hun selv stemmerne. Hun kurerede sig selv ved at svare tilbage, at det, de sagde, blot var løgn. Så hun tilsidesatte dem i stedet for at bekæmpe dem. Gradvist gav de op og forsvandt.
Her er en historie om en anden måde at gribe det an på – og på sin vis alligevel det samme. Historien stammer fra en af de ledende psykiatere på Kristineberg-afdelingen for psykiatri i København. Hun mødte en ung mand, der flyttede hjemmefra for at gå i gymnasiet. Han trivedes ikke og begyndte at isolere sig selv. Han sad på sit værelse for nedrullede gardiner og blev federe og federe og var totalt ud af form. Han fik konstaret skizofreni.
En dag i det sorteste mentale helvede, og hvor han ramte bunden, slog det ham, at det var sådan, hans liv var, men det kunne ikke være meningen. Han havde hørt, at man kunne få det lidt bedre af at motionere. Så han løb en tur. Det har uden tvivl været et ynkeligt syn, og han var fuldstændigt smadret bagefter. Men samtidigt oplevede han, at han fik det lidt bedre for en stund. Så han besluttede sig til at fortsætte næste dag og næste dag igen, og over måneder begyndte han at komme i bedre fysisk form. Han tabte sig, og effekten af at få det bedre tog til hele tiden.
Efter et år var han i så god form og havde genvundet så stor selvtillid – og husk, at stemmerne altid modarbejder selvtillid – at han besluttede sig til at tilmelde sig et marathonløb. Han gennemførte. Han gentog det flere gange i de næste år, og så hørte han en dag om Iron Man og tænkte, at det skulle han da også prøve. Og gennemførte det. Så hørte han om Ultra Man og gennemførte.
Undervejs måtte den psykiatriske overlæge konstatere, at der ikke længere var tale om skizofreni. Den unge mand var helbredt. Men en dag fik han så den ide, at han skulle have et flycertifikat, for det var blevet hans livsstil at udfordre og overgå sig selv. Det var så her, systemet slog igen og straffede ham for at ‘svigte det’. Det kunne ikke lade sig gøre, for selvom han ikke længere kunne diagnostiseres som skizofren, så blev en forhenværende diagnose siddende for tid og evighed som et brændemærke.
Systemet viste sit sande ansigt. Det led selv af paranoid skizofreni.
Som man siger: It takes one to know one.
7. oktober – turisme
Turisme er en ambivalent størrelse og sine steder et dilemma.
Der er bygget hele industrier op omkring turisme. Der er penge at tjene.
Lokale økonomier afhænger af turisme. Turister er velkomne – i princippet.
Og som turist går vi efter en på opleveren i et eksotisk miljø.
Vi går efter det anderledes og det, vi mener er det oprindelige ved en anden kultur. Vi kommer hjem og er berigede af oplevelser.
Men turisme har også en hel del bagsider.
Den ene er, at de fremmede kulturer prostituerer og forstiller sig
og sælger oplevelse og souvenirs, der er fake og phony.
Special price for you, my friend.
Og de dumme turister på deres side er nemme at narre.
De køber det billige-forlorne lort i den tro, at det er autentisk.
Den anden er, at turisterne ikke altid opfører sig respektfuldt,
hvor de kommer hen.
Især Vesterlandets turister i Udkantsverden har det med at føre sig frem,
som om de er fortidens koloniherrer, der stadig forlanger,
at undermenneskene derude falder på røven for dem.
Det er som regel turister fra knudepunkterne for imperialisme og kolonialisme,
der har det med at opføre sig dårligt udenlands.
Englændere især er berygtede i Grækenland, Kroatien, Spanien.
Amerikanere er mere eller mindre berygtede alle steder.
Nyrige russiske turister fik i 00’erne et dårligt rygte.
I de seneste år er der et bestemt folkeslag, der har udvist og derfor er blevet berygtet og oven i købet forhadt for specielt dårlig opførsel. Vi taler om israelerne. de er nu blevet stærkt upopulære i lande som Thailand, Malaysia og Vietnam. Der verserer en stribe videoer på nettet, der afslører, hvordan de gebærder sig som arrogante svin overfor f.eks restauratører og andre lokale.
De exceller i racistisk adfærd, de bestiller ind uden at betale for regningen.
Det er ikke enkeltstående undtagelser, det er en generel tendens,
og det er ikke kun i gadeniveau, at denne aversion findes.
Den thailandske regering lovgiver nu om, at israelske turister
får lov til max 14 dages ophold, hvorefter de er ikke er velkomne en anden gang.
Rygsæksturisme er tolereret de fleste steder. Men back-packerne lægger sjældent penge i landet, for de har ingen penge, og dem, de har, bruger de på sig selv. De kommer ikke for at opleve den lokale kultur, de kommer for at være i selskab med andre back-packere fra hele Verden, der er ligesom dem selv. Og så dumper de deres evindelige tomme Coca Cola-dåser langs vandrestierne i Nepal, hvor de lokale er nødt til at rydde op efter svineriet.
Danske turister er ingen undtagelse. Vores land har det med at opføre sig dårligt overfor visse lande, som vores regering ikke mener opfylder betingelserne for politisk korrekthed og korrekt styreform og mener, at vi har ret til at blande os i deres indre anliggender og stille krav til, at de skal opføre sig efter bestemte normer – som vi ikke selv er i stand til at opfylde. Resultatet af denne arrogance og bedrevidenhed er, at danskere nu er uvelkomne i 10 lande i Verden, hvilket ikke mange danskere er klar over.
Selv overfor vores nærmeste naboer opfører vi os dårligt. Danskere har i årtier opkøbt billige lejligheder i det tidligere Østberlin i f.eks Kreutzberg, Neuköln, Pankow, Schöneberg, Prentzlauer Berg. Men de lokale beboere er nu blevet trætte af bl.a danskere, der ikke bor der til dagligt og det konstante rykken-ind-og-ud af turistlejere, Airb&b-gæster og folk, der ikke gider at prøve at tale tysk. De tager alting og bidrager med intet.
Hvad er det, vi sagde før i tiden?
På engelsk: When in Rome, do as the Romans.
På dansk: Skik følge eller land fly.
Det synes, som om, at den form for respekt er gået i glemmebogen.
Hvad skal vi kalde det – turistimperialisme?
8. oktober – syltet and
På fransk hedder det jo confit de canard – udtales kång-fi dø kanaaar.
Det er simpelt set hele andelår, der er kogt i eget fedt + yderligere andefedt.
Fordi det efterfølgende er indhyldet i fedt, kan det holde sig i lang tid.
Men hvem har lige en masse andefedt liggende? Det er ikke helt billigt at købe. Så spring denne indledende øvelse over og brug dåsemad. Det lyder lidt plat, men confit på dåse er et absolut kvalitetsprodukt. Det er fremragende.
En dåse med 4-5 hele lår er nok til 4-5 personer, og den koster ned til 135 kr.
Herfra er det uhyre simpelt. Man tager anden op af fedtet i dåsen og lægger den med skindsiden nedad på en varm pande. Skindsiden skal være godt brun, før den vendes.
Så tager man noget af det tiloversblevne fedt – og der er rigeligt, for dåsen er fyldt til toppen – og råsteger kartoffelstern deri. Andefedt er noget af det bedste og sundeste, man kan stege i overhovedet, og det smager vildt godt. Når de er klar, tages de op af fedtet, der fjernes, og de kommes tilbage på en mere fedtfattig pande og blandes med hakket persille og fintternet skalotteløg.
Til sidst laver man en rå rødkålssalat af:
meget fint skåret rødkål (ca. et halvt hoved)
et syrligt æble i små tern
hakkede valnødder
appelsin uden skal og hinder (filetter af bådene)
Rødkålen marineres en times tid i en dressing af:
dijonsennep
flydende honning
salt, peber
sherryvineddike
pisk sammen med olie til en flydende mayonaise
resten af salaten blandes i og lige før servering tilsættes evt. lidt feldsalat
Altså brunet and, råstegte kartofler og salat.
Glem alt om sovs for den er indbygget.
Det er idiotsikret gourmetmad, og jeg gad nok se nogen,
der ikke kan lave det til perfektion.
Lad os til sidst regne på prisen for et sådant herremåltid.
And (140), kartofler (20), rødkål (20), valnødder (10) resten af ingredienserne tilsammen (20). Æblet stjæler du inde i naboens have.
I alt 210 kr / 5 = 42 kr. pr kuvert.
Tror du lige, du kan overkomme en festmiddag til Mortens aften?
Så kan du bruge skillingerne til en fransk rødvin, der kan spille op imod det,
og den samlede pris kravler måske helt op på 100 kr. per snude.
Skriv et svar